Bekendtgørelse af noteveksling af 4. november 1994 og 10. juli 1995 om ændring af luftfartsoverenskomsten af 22. juni 1950 med Schweiz, som ændret den 14. marts 1957 og den 5. november 1968
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse af noteveksling af 4. november 1994 og 10. juli 1995 om ændring af luftfartsoverenskomsten af 22. juni 1950 med Schweiz, som ændret den 14. marts 1957 og den 5. november 1968
I tilslutning til Udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 16 af 24.
maj 1951 og nr. 5 af 14. januar 1969, Lovtidende C vedrørende
luftfartsoverenskomsten af 22. juni 1950 med Schweiz med senere
ændringer meddeles det, at overenskomsten er ændret ved følgende
noteveksling af 4. november 1994 og 10. juli 1995
Kongelig Dansk Ambassade
Bern
Deres Excellence,
Jeg har æren af at henvise til luftfartsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz undertegnet i Bern den 22. Juni 1950, samt aftalens anneks, som ændret ved noteveksling den 14. marts 1957 og noteveksling den 5. november 1968.
Yderligere har jeg den ære at foreslå, at Danmark og Schweiz, uanset artikel 1 (b) i den ovenfor nævnte aftale, foreløbig tillader udpegelsen af mere end et luftfartsselskab til at udføre de aftalte serviceydelser, indtil ikrafttrædelsen af en ny luftfartsaftale mellem vores lande.
Endelig har jeg, såfremt ovenstående er acceptabelt for Schweiz, æren af at foreslå, at denne note og Deres Excellences svar skal betragtes som en aftale mellem vores to lande, som træder i kraft på modtagelsesdagen for Deres Excellences svar.
Modtag venligst, Deres Excellence, forsikringer om min højagtelse.
Jan Marcussen,
Danmarks ambassadør
Ministeriet for transport,
kommunikation og energi
Bern
Deres Excellence,
Jeg har hermed æren af at anerkende modtagelsen af Deres brev af 4. november 1994, som var sendt til chefen for det Føderale Udenrigsministerium, og som lød som følger
(her følger teksten til foranstående note)
Jeg har æren af at akceptere Deres forslag og erklære, at Deres brev og dette svar skal betragtes som en aftale mellem vores to lande, som skal træde i kraft på modtagelsesdagen for dette svar.
Modtag venligst, Deres Excellence, forsikringer om min højagtelse.
Adolf Ogi,
føderal minister
Notevekslingen trådte i kraft den 13. juli 1995.
Udenrigsministeriet, den 2. november 1995
Niels Helveg Petersen