Bekendtgørelse om overenskomst af 26. januar 1995 med Tanzania om dansk støtte til Tanzania's nationale AIDS program
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse om overenskomst af 26. januar 1995 med Tanzania om dansk støtte til Tanzania's nationale AIDS program
Ved noteveksling i Dar Es Salaam af 22. december 1994 og 26. januar 1995 er der indgået en overenskomst mellem Danmark og Tanzania i følge hvilken den danske regering i perioden 1994-1998 yder et beløb på 28,7 millioner kroner til støtte for Tanzanias nationale AIDS program (NACP).
Projektet har til formål at støtte det nationale AIDS program i udviklingen og gennemførelsen af oplysningsarbejde samt et rådgivnings- og behandlingsprogram for HIV-smittede og AIDS-patienter. Herudover vil projektet støtte udbygningen af et hjemmeplejesystem og bistå forældreløse børn. Indsatsen vil blive afprøvet i to regioner (Coast og Rukwa), inden der udarbejdes nationale retningslinier for de nævnte sundheds- og socialydelser.
Den danske støtte vil bl.a. omfatte transportmidler, medicin, beskyttelsesmaterialer til sundhedspersonale, træning, underhold, oplysnings- og undervisningsmaterialer, støtte til forældreløse børn samt støtte til lokale NGO'er.
Udenrigsministeriet, den 5. oktober 1995
Poul Nielson
Ingen