Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder

I tilslutning til Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 6 af 16. januar 1992 og nr. 90 af 7. oktober 1993, Lovtidende C, meddeles det, at følgende lande med virkning fra de anførte datoer har ratificeret eller tiltrådt FN-konventionen af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder

Myanmar 14. august 1991 Israel 2. november 1991 Ungarn 6. november 1991 Estland 20. november 1991 Kuwait 20. november 1991 Republikken Korea 20. december 1991 San Marino 25. december 1991 Trinidad/Tobago 4. januar 1992 Zambia 5. januar 1992 Canada 12. januar 1992 Belgien 15. januar 1992 Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland 15. januar 1992 Tunesien 29. februar 1992 Litauen 1. marts 1992 Bahrain 14. marts 1992 Albanien 28. marts 1992 Folkerepublikken Kina 1. april 1992 Forbundsrepublikken Tyskland 5. april 1992 Lesotho 9. april 1992 Thailand 26. april 1992 Letland 14. maj 1992 Den Centralafrikanske Republik 23. maj 1992 De Kapverdiske Øer 4. juli 1992 Ækvatorial Guinea 15. juli 1992 Østrig 5. september 1992 Azerbajdzhan 12. september 1992 Irland 28. oktober 1992 Cambodia 14. november 1992 Island 27. november 1992 Indien 10. januar 1993 Cameroun 10. februar 1993 Moldova 25. februar 1993 Suriname 31. marts 1993 Papua New Guinea 1. april 1993 New Zealand 6. maj 1993 Libyen 15. maj 1993 Algeriet 16. maj 1993 Mikronesien 4. juni 1993 Grækenland 10. juni 1993 Liberia 4. juli 1993 Saint Lucia 16. juli 1993 Monaco 21. juli 1993 Marokko 21. juli 1993 Comorerne 22. juli 1993 Armenien 23. juli 1993 Vanuatu 6. august 1993 Syrien 14. august 1993 Fiji 12. september 1993 Turkmenistan 20. oktober 1993 Marshall-øerne 3. november 1993 Antigua og Barbuda 4. november 1993 Congo 13. november 1993 Saint Vincent og Grenadinerne 25. november 1993 Tadzhikistan 25. november 1993 Gabon 11. marts 1994 Luxembourg 6. april 1994 Afghanistan 27. april 1994 Japan 22. maj 1994 Mozambique 26. maj 1994 Georgien 2. juli 1994 Irak 15. juli 1994 Uzbekistan 29. juli 1994 Iran 12. august 1994 Nauru 26. august 1994 Eritrea 2. september 1994 Kazakhstan 11. september 1994 Kirgizstan 6. november 1994 Samoa 29. december 1994 Nederlandene 8. marts 1995 Malaysia 19. marts 1995 Botswana 13. april 1995 Qatar 3. maj 1995 Tyrkiet 4. maj 1995 Solomon-øerne 10. maj 1995

Endvidere er følgende lande med virkning fra de anførte datoer succederet i konventionen

Slovenien 25. juni 1991 Makedonien 17. september 1991 Kroatien 8. oktober 1991 Bosnien-Herzegovina 6. marts 1992 Den Slovakiske Republik 1. januar 1993 Den Tjekkiske Republik 1. januar 1993

Der er ved ratifikationen eller tiltrædelsen af konventionen taget forbehold eller afgivet erklæringer som følger

Algeriet

Erklæring om, at bestemmelserne i artikel 14, stk. 1 og 2 vil blive fortolket af den algeriske regering i overensstemmelse med det grundlæggende algeriske juridiske system. Erklæring om, at artiklerne 13, 16 og 17 skal anvendes under hensyntagen til barnets interesser og behovet for at værne om dets fysiske og psykiske integritet.

Belgien

Erklæring om, at artikel 2, stk. 1 om ikke-diskrimination på grund af national oprindelse ikke nødvendigvis indebærer, at staterne har pligt til automatisk at sikre udlændinge de samme rettigheder som statsborgere.

Erklæring om, at artiklerne 13 og 15 vil blive anvendt af Belgien i overensstemmelse med artiklerne 10 og 11 i Den europæiske Menneskerettighedskonvention af 4. november 1950.

Erklæring om, at Belgien i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i artikel 18 i den internationale konvention af 16. december 1966 om borgerlige og politiske rettigheder og artikel 9 i Den europæiske Menneskerettighedskonvention af 4. november 1950 fortolker artikel 14, stk. 1 således, at barnets ret til tankefrihed, samvittigheds- og religionsfrihed også indebærer friheden til selv at vælge sin religion eller tro.

Erklæring vedrørende forståelsen af artikel 40, stk. 2 (b) (v) i henhold til belgisk lov.

Botswana

Forbehold vedrørende artikel 1, idet Botswana ikke anser sig for bundet af denne bestemmelse, såfremt den strider mod landets love.

Canada

Forbehold om ikke at anvende bestemmelserne i artikel 21 på en måde, der kan bringe dem i uoverensstemmelse med traditionelle former for omsorg blandt oprindelige folk i Canada, jf. artikel 20, stk. 3 og 30.

Forbehold over for artikel 37 (c), hvorefter Canada ikke vil holde børn adskilt fra voksne, hvor dette ikke er passende eller gennemførligt.

Erklæring om, at Canada i sager, der vedrører oprindelige folk, ved opfyldelsen af dets forpligtelser i henhold til konventionens artikel 4 vil tage behørigt hensyn til bestemmelserne i artikel 30.

Indien

Erklæring om, at Indien vil træffe foranstaltninger til gradvist at gennemføre bestemmelserne i artikel 32, især stk. 2 (a) i overensstemmelse med dets nationale lovgivning og relevante internationale instrumenter, som Indien har tilsluttet sig.

Irak

Forbehold vedrørende artikel 14, stk. 1 med hensyn til børns religionsfrihed, hvorefter bestemmelsen om, at et barn kan ændre sin religion, strider mod bestemmelserne i den islamiske Shariah.

Iran

Forbehold med hensyn til retten til ikke at anvende nogen bestemmelser eller artikler i konventionen, som er uforenelige med islamiske love og gældende national lovgivning.

Island

Erklæring vedrørende artikel 9, hvorefter islandske administrative myndigheder kan træffe endelige afgørelser i visse sager, der omtales i denne artikel. Disse afgørelser kan dog efterfølgende underkastes retlig prøvelse.

Erklæring med hensyn til artikel 37, hvorefter det efter islandsk lov ikke er obligatorisk at holde unge lovovertrædere adskilt fra voksne fanger. Det forventes dog, at der altid vil blive taget hensyn til den unges bedste interesser.

Japan

Forbehold vedrørende artikel 37 (c), hvorefter Japan forbeholder sig retten til ikke at være bundet af bestemmelsen om, at ethvert barn, der er berøvet friheden, skal holdes adskilt fra voksne, idet personer, der er under 20 år, efter japansk lov normalt skal holdes adskilt fra personer, der er over denne alder.

Erklæring om, at artikel 9, stk. 1 skal fortolkes således, at den ikke vedrører sager, hvor et barn er adskilt fra sine forældre som følge af udvisning i overensstemmelse med de japanske immigrationslove.

Erklæring med hensyn til fortolkningen af artikel 10, stk. 1 vedrørende ansøgninger om indrejse i eller udrejse fra en deltagerstat med henblik på familiesammenføring.

Folkerepublikken Kina

Forbehold om, at konventionens artikel 6 skal forstås i overensstemmelse med den kinesiske grundlovs artikel 25 vedrørende familieplanlægning og i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 2 i den kinesiske lov om mindreårige.

Republikken Korea

Forbehold om, at Republikken Korea ikke anser sig for bundet af bestemmelserne i artikel 9, stk. 3, artikel 21 (a) og artikel 40, stk. 2 (b) (v).

Kuwait

Erklæring om, at Kuwait forstår artikel 7 som en tilkendegivelse af, at børn, som er født i Kuwait og hvis forældre er ukendte (forældreløse), vil blive givet kuwaitisk statsborgerskab i overensstemmelse med landets statsborgerskabslove.

Erklæring vedrørende artikel 21, hvorefter Kuwait ikke kan godkende adoption, idet Kuwait følger bestemmelserne i den islamiske Shariah, som strengt forbyder opgivelse af den islamiske religion.

Luxembourg

Forbehold vedrørende børn, hvis fader eller moder på undfangelsestidspunktet er bundet i ægteskab til en anden person, samt erklæring vedrørende børn af forældre, hvis ægteskab er forbudt.

Erklæring om, at konventionens artikel 6 ikke må udgøre nogen hindring for gennemførelsen af lovgivning vedrørende seksualoplysning, forhindring af hemmelige aborter og bestemmelser om svangerskabsafbrydelse.

Erklæring om, at artikel 7 ikke udgør nogen hindring for den juridiske behandling af anonyme fødsler, som anses for at være i barnets interesse i overensstemmelse med konventionens artikel 3.

Erklæring om, at artikel 15 ikke hindrer bestemmelserne i den luxembourgske lovgivning vedrørende evnen til at udøve rettigheder.

Malaysia

Forbehold med hensyn til artiklerne 1, 2, 7, 13, 14, 15, 22, 28, 37, 40, stk. 3 og 4, 44 og 45, som kun skal finde anvendelse, såfremt de er i overensstemmelse med den malaysiske grundlov, nationale love og den malaysiske regerings politik.

Marokko

Forbehold over for bestemmelserne i artikel 14, som giver børn religionsfrihed, idet Islam er statsreligion i Marokko.

Monaco

Erklæring om, at konventionen, især artikel 7, ikke skal påvirke monegaskisk lovgivning vedrørende statsborgerskab.

Forbehold om, at Monaco fortolker artikel 40, stk. 2 (b) (v) som en tilkendegivelse af et generelt princip, som har et antal lovbestemte undtagelser.

Myanmar

Forbehold vedrørende artikel 15 og 37, der er blevet tilbagetrukket ved en erklæring af 19. oktober 1993.

Nederlandene

Forbehold vedrørende artikel 26, hvorefter bestemmelsen ikke skal medføre en selvstændig ret for børn til social sikkerhed, herunder social forsikring.

Forbehold vedrørende artikel 37 (c), hvorefter bestemmelsen ikke skal hindre anvendelsen af straffebestemmelser for voksne på børn på 16 år eller derover, såfremt visse kriterier i henhold til lovgivningen er opfyldt.

Forbehold vedrørende artikel 40, hvorefter sager, der vedrører mindre lovovertrædelser, kan afgøres uden tilstedeværelse af en juridisk rådgiver, og uden at der i alle sådanne sager skal være mulighed for at få sagen prøvet af en højere instans.

Nederlandene har endvidere afgivet erklæring vedrørende forståelsen af artikel 14 om religionsfrihed, artikel 22 om børn, der søger flygtningestatus, samt erklæring vedrørende artikel 38 om mindstealderen for rekruttering i de væbnede styrker.

New Zealand

Forbehold vedrørende New Zealands regerings ret til fortsat i dens love og praksis at skelne mellem personer under hensyn til deres ret til at opholde sig i New Zealand.

Forbehold vedrørende artikel 32, som anses for tilstrækkeligt opfyldt i New Zealand.

Forbehold over for artikel 37 (c) for så vidt angår forpligtelsen til at holde børn adskilt fra voksne i fængsler.

New Zealand har meddelt, at ratifikationen foreløbigt ikke skal gælde for Tokelau.

Qatar

Generelt forbehold med hensyn til bestemmelser, der strider mod bestemmelserne i den islamiske Shariah.

Samoa

Forbehold om retten til at afsætte midler til grunduddannelsen i det Vestlige Samoa i modsætning til forpligtelsen til at tilvejebringe gratis grunduddannelse i henhold til artikel 28, stk. 1 (a).

Det forenede Kongerige

Storbritannien og Nordirland

(a) Erklæring om, at konventionen fortolkes således, at den kun finder anvendelse på levende fødsler.

(b) Erklæring om, at Storbritannien fortolker konventionens henvisning til »forældre« som værende kun de personer, der som følge af britisk lovgivning behandles som forældre.

(c) Forbehold vedrørende retten til at anvende lovgivningen vedrørende indrejse, ophold i eller udrejse fra Storbritannien på personer, som ikke har ret til indrejse og ophold i Storbritannien og til erhvervelse og besiddelse af statsborgerskab.

(d) Forbehold vedrørende retten til fortsat at anvende artikel 32 i overensstemmelse med den britiske beskæftigelseslovgivning, der ikke behandler børn under 18 år, men som er over skoleafgangsalderen, som børn, men som »unge mennesker«.

(e) Forbehold vedrørende retten til under visse omstændigheder ikke at anvende artikel 37 (c) i det omfang bestemmelsen kræver, at børn, der er tilbageholdte, skal holdes adskilt fra voksne.

(f) Forbehold vedrørende artikel 37 (d), hvorefter Storbritannien forbeholder sig retten til at fortsætte med brugen af de særlige domstole, kendt som »børnehøringer«, i Skotland.

Ved en erklæring af 7. september 1994 har Storbritannien meddelt, at konventionen også skal gælde for følgende territorier

Øen Man, Anguilla, Bermuda-øerne, De britiske Jomfruøer, Cayman-øerne, Falkland-øerne, Hongkong, Montserrat, Pitcairn, Henderson, Ducie og Oeno-øerne, St. Helena med underliggende områder, South Georgia- og South Sandwich-øerne, Turks og Caicos-øerne.

Storbritannien har i denne forbindelse erklæret, at ovennævnte under (a), (b) og (c) nævnte forbehold og erklæringer ligeledes skal gælde for de omhandlede territorier.

Storbritannien har endvidere for disse områder afgivet et tilsvarende forbehold som nævnt under (d) med undtagelse af Hongkong og Pitcairn. For Hongkong er der afgivet særligt forbehold om retten til ikke at anvende artikel 32, stk. 2 (b) på unge mennesker, der er over 15 år, med hensyn til arbejde i ikke-industrielle virksomheder.

Endvidere er der for de omhandlede territorier afgivet tilsvarende forbehold som nævnt under (e), ligesom der for Hongkong og Cayman-øerne er afgivet forbehold vedrørende artikel 22 om børn, der søger flygtningestatus.

Syrien

Forbehold over for de af konventionens bestemmelser, som ikke er i overensstemmelse med syrisk lovgivning og den islamiske Shariahs principper, især artikel 14 vedrørende børns religionsfrihed og artiklerne 2 og 21 vedrørende adoption.

Thailand

Forbehold over for anvendelsen af artiklerne 7, 22 og 29, der skal fortolkes i overensstemmelse med de nationale love, forordninger og gængs praksis i Thailand.

Tyrkiet

Forbehold om retten til at fortolke og anvende bestemmelserne i artiklerne 17, 29 og 30 i overensstemmelse med den tyrkiske grundlov og Lausanne traktaten af 24. juli 1923.

Tunesien

Erklæring om, at Tunesien ikke til gennemførelsen af konventionen vil vedtage lovgivning, der er i strid med den tunesiske grundlov.

Erklæring om, at landets forpligtelse med hensyn til at gennemføre konventionens bestemmelser vil blive begrænset af de midler, der er til rådighed. Erklæring om, at præamblen og konventionens bestemmelser, især artikel 6, ikke skal fortolkes således, at den forhindrer anvendelsen af tunesisk lovgivning vedrørende frivillig afbrydelse af svangerskab.

Forbehold over for artikel 2, der ikke må forhindre gennemførelsen af den nationale lovgivning vedrørende personlig status, især i relation til ægteskab og arveret.

Forbehold over for artikel 40, stk. 2 (b) (v), som Tunesien anser for at være et generelt princip, hvortil der kan gøres undtagelser i henhold til national lovgivning.

Forbehold over for artikel 7, som ikke kan fortolkes som en hindring for gennemførelsen af national lovgivning vedrørende statsborgerskab, især i tilfælde, hvor dette er opgivet.

Forbundsrepublikken Tyskland

Erklæring om, at Forbundsrepublikken Tyskland i forbindelse med ratifikationen af konventionen vil påbegynde en reform af den nationale lovgivning, herunder en revision af loven om forældremyndighed. Endvidere erklæring om, at konventionen ikke vil være umiddelbart anvendelig i Tyskland.

Erklæring om, at artikel 18, stk. 1 vedrørende forældremyndighed ikke indebærer, at forældremyndighed automatisk og uden at der tages hensyn til barnets tarv skal tilfalde begge forældre. Tilfældene må undersøges fra sag til sag, især hvis forældrene ikke kan enes om fælles udøvelse af forældremyndigheden.

Forbundsrepublikken Tyskland erklærer derfor, at konventionens bestemmelser også er uden præjudice for bestemmelserne i den nationale lovgivning vedrørende

a) juridisk bistand til mindreårige i udøvelsen af deres rettigheder;

b) forældremyndighed og samværsret med hensyn til børn født i ægteskab;

c) forhold vedrørende familie- og arvelovgivningen vedrørende børn født uden for ægteskab.

Dette gælder uanset den planlagte revision af loven om forældremyndighed, hvis nærmere udformning vil falde inden for lovgivers skøn.

Forbehold vedrørende artikel 40, stk. 2 (b) (ii) og (v), således at der ved mindre overtrædelser af straffeloven ikke i hver enkelt sag skal være: a) ret til at få »juridisk eller anden passende bistand« til forberedelse og fremstilling af forsvaret og/eller b) en forpligtelse til at få en dom, der ikke indebærer fængsling prøvet af en »højere kompetent, uafhængig og upartisk myndighed eller dømmende organ«.

Yderligere har Forbundsrepublikken Tyskland afgivet erklæring om, at intet i konventionen må fortolkes som medførende nogen ret til ulovlig indrejse og ophold i Forbundsrepublikken for udlændinge.

Erklæring om, at Forbundsrepublikken Tyskland ikke vil gøre brug af den i artikel 38, stk. 2 indeholdte mulighed for at fastsætte en aldersgrænse på 15 år for deltagelse i fjendtligheder.

Østrig

Forbehold om, at konventionens artikel 13 og 15 vil blive anvendt i det omfang, de ikke påvirker juridiske begrænsninger i henhold til artikel 10 og 11 i Den europæiske Menneskerettighedskonvention af 4. november 1950.

Forbehold om, at artikel 17 vil blive anvendt i den udstrækning, den er forenelig med andres grundlæggende rettigheder, især retten til informations- og pressefrihed.

Erklæring om, at Østrig ikke vil gøre brug af den i artikel 38, stk. 2 indeholdte mulighed for at fastsætte en aldersgrænse på 15 år for deltagelse i fjendtligheder.

Erklæring om, at Østrig i overensstemmelse med dens grundlov vil anvende artikel 38, stk. 3 under hensyn til, at kun mandlige østrigske borgere kan indkaldes til militærtjeneste.

Der er ved successionen i konventionen taget forbehold eller afgivet erklæringer som følger

Bosnien-Herzegovina, Kroatien, og Slovenien

Forbehold om retten til ikke at anvende konventionens artikel 9, stk. 1, idet de pågældende landes lovgivning giver de kompetente myndigheder ret til at afgøre, hvorvidt et barn skal adskilles fra sine forældre uden forudgående retlig prøvelse.

Den Slovakiske Republik og Den Tjekkiske Republik

Erklæring om, at de to lande anser sig for bundet af erklæringen, der blev afgivet af Tjekkoslovakiet ved dettes ratifikation den 7. januar 1991 vedrørende artikel 7, stk. 1.

Udenrigsministeriet, den 5. oktober 1995

F.M.

H. Wøhlk

Ingen