Legislator Case Law & Legislation
L19950011364 DK

Bekendtgørelse af overenskomst af 6. november 1992 med Argentina vedrørende fremme og beskyttelse af investeringer

18 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (18)

Statutory Text (18 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1995 113 Valid

ARTIKEL 1

Definitioner

I denne overenskomst

(1) betyder udtrykket »investering« - i overensstemmelse med gældende love og bestemmelser på den kontraherende parts territorium, hvor investeringen foretages - enhver form for aktiver, der er forbundet med økonomiske aktiviteter, herunder joint ventures, og som er investeret af en investor fra den ene kontraherende part på den anden kontraherende parts territorium i henhold til sidstnævnte kontraherende parts lovgivning. Dette omfatter i særdeleshed, men ikke udelukkende

(a) fast ejendom, løsøre og alle andre ejendomsrettigheder knyttet til enhver form for aktiver;

(b) aktier, anparter og andre former for kapitalinteresser i selskaber, herunder joint venture-selskaber;

(c) fordringer på penge og tilgodehavender samt fordringer på ydelser af finansiel værdi, idet lån kun er omfattet, når disse er direkte knyttet til en bestemt investering;

(d) intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder i særdeleshed ophavsrettigheder, patenter, industrielle mønstre, varemærker, handelsnavne, tekniske fremstillingsmetoder, know-how og goodwill;

(e) forretningsrettigheder, som er tildelt ved lov eller ved aftale, herunder rettigheder til at eftersøge, behandle, udvinde og udnytte naturressourcer;

(f) geninvesteret udbytte;

(2) gøres det gældende, at værdigoder, som ved en leasingaftale i forbindelse med en investering efter bestemmelserne i denne overenskomst er stillet til rådighed for en lejer på den ene kontraherende parts territorium i overensstemmelse med den pågældende parts love og bestemmelser, ikke skal behandles mindre gunstigt end en investering;

(3) betyder udtrykket »udbytte« de beløb, som investeringen afkaster, og i særdeleshed - men ikke udelukkende - fortjeneste, renter, kursgevinst, aktieudbytte, royalties og honorarer;

(4) betyder udtrykket »investor« for begge kontraherende parters vedkommende en fysisk eller juridisk person, der foretager en investering på den anden kontraherende parts territorium, og således

(i) enhver fysisk person, som er statsborger i en kontraherende parts stat i henhold til denne kontraherende parts gældende lov; og

(ii) enhver enhed, der er etableret i overensstemmelse med og anerkendt som en juridisk person i henhold til en kontraherende parts gældende lov, og som er beliggende på denne kontraherende parts territorium, bl.a. selskaber, firmaer, sammenslutninger, finansinstitutioner på udviklingsområdet, fonde eller lignende enheder, uanset om de måtte have begrænset ansvar, og uanset om deres aktiviteter måtte være rettet mod overskudsgivende virksomhed;

(5) skal bestemmelserne i denne overenskomst ikke omfatte investeringer foretaget på den ene kontraherende parts territorium af fysiske personer, der er statsborgere i den anden kontraherende parts stat, såfremt sådanne personer på investeringstidspunktet har været bosiddende på førstnævnte kontraherende parts territorium i over to år, medmindre det kan dokumenteres, at investeringen på territoriet blev foretaget fra udlandet;

(6) betyder udtrykket »territorium« for begge kontraherende parters vedkommende: det landområde, som er omfattet af den kontraherende parts højhedsret, og de havområder og undersøiske områder, over hvilke den kontraherende part i henhold til folkeretten udøver højhedsret, suveræne rettigheder eller jurisdiktion.

Med forbehold af artikel 14 skal denne overenskomst ikke gælde for Færøerne og Grønland;

(7) skal udtrykket »uden forsinkelse« betragtes som opfyldt, hvis en overførsel er foretaget inden for et sådant tidsrum, som normalt kræves efter international finansiel sædvane, og under ingen omstændigheder senere end to måneder;

(8) betyder udtrykket »rimelig og retfærdig behandling« en behandling, der er i overensstemmelse med de folkeretlige normer.

Bekendtgørelse (international) 1995 113 Valid

ARTIKEL 2

Investeringsfremme

Hver kontraherende part skal i overensstemmelse med sine love og bestemmelser tillade investeringer foretaget af investorer fra den anden kontraherende part og i videst muligt omfang fremme sådanne investeringer.

Bekendtgørelse (international) 1995 113 Valid

ARTIKEL 3

Behandling af investeringer og investorer

(1) Hver kontraherende part skal sikre en rimelig og retfærdig behandling af investeringer fra den anden kontraherende parts investorer og må ikke ved urimelige eller diskriminatoriske foranstaltninger gøre det vanskeligere for sådanne investorer at foretage, forvalte, opretholde, anvende, besidde eller afvikle disse investeringer. Herved skal forstås, at enhver kontraherende part skal udsætte investeringer foretaget af den anden kontraherende parts investorer for en behandling svarende til den, som gives investeringer foretaget af dens egne investorer eller investeringer foretaget af investorer fra et tredjeland (den set fra investors synspunkt mest gunstige behandling).

(2) Hver kontraherende part skal yde sådanne investeringer fuld sikkerhed og beskyttelse, der under ingen omstændigheder må være mindre end den, som ydes investeringer foretaget af dens egne investorer eller investeringer foretaget af investorer fra et tredjeland (den set fra investors synspunkt mest gunstige behandling).

(3) Ingen kontraherende part må på sit territorium udsætte den anden kontraherende parts investorer for en mindre gunstig behandling af deres investeringer i henseende til forvaltning, opretholdelse, anvendelse, besiddelse eller afvikling end den, som gives dens egne investorer eller investorer fra et tredjeland (den set fra investors synspunkt mest gunstige behandling).

(4) I henseende til skatter, afgifter, skattemæssige fradrag og fritagelsesbestemmelser må ingen kontraherende part på sit territorium udsætte den anden kontraherende parts investorer for en mindre gunstig behandling af deres investeringer end den, som gives dens egne investorer eller investorer fra et tredjeland (den set fra investors synspunkt mest gunstige behandling).

Bekendtgørelse (international) 1995 113 Valid

ARTIKEL 4

Undtagelser

(1) Bestemmelserne i denne overenskomst vedrørende tilståelsen af en ikke mindre gunstig behandling end den, der gives investorer fra de kontraherende parter eller investorer fra et tredjeland, skal ikke udlægges som en forpligtelse for den ene kontraherende part til at tilbyde investorer fra den anden kontraherende part fordelene ved en bestemt behandling, begunstigelser eller særrettigheder, der hidrører fra

(a) enhver eksisterende eller fremtidig toldunion, frihandelsområde, fællesmarkedsaftale, regional økonomisk organisation eller tilsvarende international overenskomst, i hvilken den ene eller begge kontraherende parter er eller måtte blive part, eller

(b) enhver international overenskomst eller ordning, som helt eller fortrinsvis vedrører beskatning, herunder overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning, eller enhver national lovgivning, der helt eller fortrinsvis vedrører beskatning.

(2) Ej heller skal bestemmelserne i denne overenskomst udlægges som en ret for den anden kontraherende parts investorer til at nyde fordelene ved en bestemt behandling, begunstigelser eller særrettigheder, der hidrører fra de bilaterale aftaler om finansiering på gunstige vilkår, som Republikken Argentina har indgået med Italien den 10. december 1987 og med Spanien den 3. juni 1988.

(3) Såfremt en kontraherende parts lovbestemmelser eller de folkeretlige forpligtelser, der på nuværende tidspunkt eller fremover måtte være fastlagt mellem de kontraherende parter ud over denne overenskomst, indeholder en generel eller specifik bestemmelse om, at det skal være tilladt at udsætte den anden kontraherende parts investorer for en mere gunstig behandling af deres investeringer end den, der gives i henhold til denne overenskomst, skal en sådan bestemmelse - i det omfang bestemmelsen er mere gunstig - have forrang i forhold til denne overenskomst.

Bekendtgørelse (international) 1995 113 Valid

ARTIKEL 5

Ekspropriation og erstatning

Investeringer foretaget af en kontraherende parts investorer må ikke nationaliseres, eksproprieres eller underkastes foranstaltninger med virkning svarende til nationalisering eller ekspropriation (i det følgende benævnt »ekspropriation«) på den anden kontraherende parts territorium, medmindre dette tjener et offentligt formål knyttet til den eksproprierende parts interne behov og under forudsætning af, at dette sker på fuldt lovlig vis, på et ikke-diskriminatorisk grundlag og mod omgående, fyldestgørende og effektiv erstatning. Denne erstatning skal svare til markedsværdien af den eksproprierede investering umiddelbart før ekspropriationen eller den forestående ekspropriation blev offentlig kendt, skal erlægges uden forsinkelse og forrentes med en almindelig kommerciel rentesats frem til udbetalingsdagen, skal være frit omsættelig i en konvertibel valuta og skal frit kunne overføres. Den berørte investor er berettiget til omgående at få prøvet lovligheden af den mod investeringen trufne foranstaltning og af erstatningsvurderingen i overensstemmelse med de i nærværende stk. fastsatte principper ved sagsanlæg på den eksproprierende parts territorium.

Bekendtgørelse (international) 1995 113 Valid

ARTIKEL 6

Erstatning for tab

Investorer fra en kontraherende part, hvis investeringer på den anden kontraherende parts territorium lider tab på grund af krig eller anden væbnet konflikt, revolution, national undtagelsestilstand, revolte, oprør eller uroligheder på sidstnævnte kontraherende parts territorium, skal af sidstnævnte kontraherende part gives en behandling i form af genindsættelse i tidligere rettigheder, skadesløsholdelse, erstatning eller anden fyldestgørelse, som ikke må være mindre gunstig end den behandling, sidstnævnte kontraherende part giver sine egne investorer eller investorer fra et tredjeland (den set fra investors synspunkt mest gunstige behandling).

Bekendtgørelse (international) 1995 113 Valid

ARTIKEL 7

Hjemtagning og overførsel af kapital og udbytte

(1) Hver kontraherende part skal uden forsinkelse tillade overførsel af

(a) den investerede kapital eller provenuet af hel eller delvis likvidation eller overdragelse af investeringen;

(b) det realiserede udbytte;

(c) betalinger, som udgør afdrag på lån og forfaldne renter som defineret i artikel 1, stk. 1(c);

(d) indkomster fra udenlandske statsborgere, som har fast bopæl uden for den kontraherende parts territorium, og som er involverede i investeringen.

(2) Valutaoverførsler i henhold til artiklerne 5 og 6 og nærværende artikels stk. 1 skal foretages i den konvertible valuta, hvori investeringen er foretaget, eller - under forudsætning af investors samtykke - i en hvilken som helst anden konvertibel valuta til den på overførselsdagen gældende vekselkurs og i overensstemmelse med den overførende kontraherende parts love og bestemmelser.

Bekendtgørelse (international) 1995 113 Valid

ARTIKEL 8

Subrogation

Såfremt en kontraherende part eller dennes designerede agent foretager betaling til sine egne investorer under en garanti for ikke-kommercielle risici, som den har udstedt med hensyn til en investering på den anden kontraherende parts territorium, skal sidstnævnte kontraherende part anerkende

(a) overdragelsen af en hvilken som helst rettighed eller fordring fra investor til førstnævnte kontraherende part eller dennes designerede agent, uanset om en sådan overdragelse sker i henhold til loven eller ved en indgået retshandel i den pågældende stat, samt

(b) at førstnævnte kontraherende part eller dennes designerede agent er berettiget til i kraft af subrogation at udøve investors rettigheder og gennemtvinge investors fordringer og skal påtage sig forpligtelserne vedrørende investeringen.

Bekendtgørelse (international) 1995 113 Valid

ARTIKEL 9

Tvister mellem en kontraherende part og en investor

(1) Enhver tvist, som måtte opstå mellem en investor fra den ene kontraherende part og den anden kontraherende part vedrørende denne overenskomst skal om muligt søges bilagt ved mindelig ordning.

(2) Hvis tvisten således ikke kan bilægges inden for seks måneder fra den dato at regne, hvor tvisten blev rejst af en af parterne, skal sagen efter anmodning fra investor kunne indbringes enten: - for den kompetente domstol hos den kontraherende part, inden for hvis territorium investeringen blev foretaget, eller - til international voldgiftsbehandling i henhold til bestemmelserne i stk. 3. Såfremt en investor har indbragt en tvist for føromtalte kompetente domstol hos den kontraherende part, hvor investeringen blev foretaget, eller til international voldgiftsbehandling, skal dette valg være at betragte som endeligt.

(3) I tilfælde af international voldgiftsbehandling skal sagen efter investors valg indbringes for enten: - Det Internationale Center for Bilæggelse af Investeringstvister (ICSID) i henhold til Konventionen om Bilæggelse af Investeringstvister mellem Stater og Statsborgere i Andre Stater, der blev åbnet for undertegnelse i Washington den 18. marts 1965, under forudsætning af at begge kontraherende parter er medlemmer deraf. Såfremt denne betingelse ikke er opfyldt, indvilliger hver kontraherende part i at lade sagen henføre til voldgiftsbehandling i henhold til bestemmelserne i ICSID's Tillægsinstrument til Behandling af Mæglings-, Voldgifts- og Udredningssager, eller

- en voldgiftsdomstol, der nedsættes på ad hoc-basis i henhold til De Forenede Nationers Kommission for International Handelsrets gældende voldgiftsbestemmelser (UNICITRAL).

(4) Voldgiftsdomstolen skal træffe sin afgørelse i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst, efter gældende retsregler hos den i tvisten involverede kontraherende part, herunder den kontraherende parts regler om retskonflikter, i henhold til bestemmelserne i eventuelle aftaler indgået i forbindelse med en sådan investering samt i overensstemmelse med de relevante gældende folkeretlige principper.

(5) Voldgiftsdomstolens afgørelser er endelige og bindende for tvistens parter. Hver kontraherende part skal effektuere dem i overensstemmelse med sine nationale lovbestemmelser.

Bekendtgørelse (international) 1995 113 Valid

ARTIKEL 10

Tvister mellem de kontraherende parter

(1) Eventuelle tvister mellem de kontraherende parter vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne overenskomst bør så vidt muligt søges bilagt gennem forhandlinger mellem de kontraherende parter.

(2) Såfremt en sådan tvist ikke kan bilægges senest tre måneder efter fremsættelsen af begæring om forhandlinger, skal den efter anmodning fra en af de kontraherende parter forelægges for en voldgiftsdomstol.

(3) En sådan voldgiftsdomstol nedsættes for hver enkelt sag på følgende måde

- Senest tre måneder efter modtagelsen af voldgiftsbegæringen udpeger hver kontraherende part et medlem af domstolen. Disse to medlemmer vælger derpå i fællesskab en statsborger fra et tredjeland, som med de kontraherende parters godkendelse udpeges til formand for domstolen. Udpegelsen af formanden skal finde sted senest tre måneder efter datoen for udpegelsen af de to andre medlemmer;

(4) Hvis de nødvendige udpegelser ikke har fundet sted inden for de angivne tidsfrister, kan hver kontraherende part i mangel af anden aftale opfordre præsidenten for Den Internationale Domstol til at foretage nødvendige udpegelser. Hvis præsidenten er statsborger i den ene kontraherende parts stat, eller hvis han på anden måde er forhindret i at udføre den nævnte funktion, skal vice-præsidenten opfordres til at foretage de nødvendige udpegelser. Hvis vicepræsidenten er statsborger i den ene kontraherende parts stat, eller hvis han ligeledes er forhindret i at udføre den nævnte funktion, skal det medlem af Den Internationale Domstol, som er den næste i anciennitet, og som ikke er statsborger i en kontraherende parts stat, opfordres til at fore tage de nødvendige udpegelser.

(5) Voldgiftsdomstolen skal anvende bestemmelserne i denne overenskomst og de gældende folkeretlige principper. Den træffer sin afgørelse ved flertalsafgørelse. En sådan afgørelse er endelig og bindende for begge kontraherende parter. Voldgiftsdomstolen fastsætter sine egne procedureregler.

(6) Hver kontraherende part skal bære omkostningerne for sit eget medlem af domstolen og for sin repræsentation i voldgiftssagen. Omkostningerne til formanden og de øvrige omkostninger skal bæres ligeligt af de kontraherende parter.

Bekendtgørelse (international) 1995 113 Valid

ARTIKEL 11

Ændringer

Ved ikrafttrædelsen af denne overenskomst eller på et hvilket som helst senere tidspunkt kan bestemmelserne i denne overenskomst ændres på en sådan måde, som de kontraherende parter måtte være enige om. Sådanne ændringer skal træde i kraft, når de kontraherende parter har meddelt hinanden, at de forfatningsmæssige krav til overenskomstens ikrafttræden er opfyldt.

Bekendtgørelse (international) 1995 113 Valid

ARTIKEL 12

Konsultationer

Hver af de kontraherende parter kan foreslå den anden kontraherende part konsultationer angående alle spørgsmål af betydning for anvendelsen af denne overenskomst. Sådanne konsultationer skal afholdes på et sted og tidspunkt, der er opnået enighed om gennem diplomatiske kanaler.

Bekendtgørelse (international) 1995 113 Valid

ARTIKEL 13

Overenskomstens anvendelsesområde

Bestemmelserne i denne overenskomst skal fra overenskomstens ikrafttrædelsestidspunkt også omfatte alle investeringer foretaget før dette tidspunkt, men skal ikke omfatte eventuelle tvister, der endnu ikke er bilagt på ikrafttrædelsestidspunktet, eller fordringer, der er baseret på forudgående handlinger eller begivenheder.

Bekendtgørelse (international) 1995 113 Valid

ARTIKEL 14

Territorial udvidelse

Ved denne overenskomsts ikrafttræden eller på et hvilket som helst efterfølgende tidspunkt kan overenskomstens bestemmelser udvides til også at gælde for Færøerne og Grønland i henhold til aftale herom ved noteveksling mellem de kontraherende parter.

Bekendtgørelse (international) 1995 113 Valid

ARTIKEL 15

Ikrafttræden

Denne overenskomst træder i kraft tredive dage efter den dag, hvor de kontraherende parters regeringer har meddelt hinanden, at de forfatningsmæssige krav til overenskomstens ikrafttræden er opfyldt.

Bekendtgørelse (international) 1995 113 Valid

ARTIKEL 16

Varighed og ophør

(1) Denne overenskomst skal forblive i kraft i ti år og skal derefter fortsat være i kraft, medmindre en af de kontraherende parter efter den første tiårsperiode skriftligt meddeler den anden kontraherende part, at den har til hensigt at opsige overenskomsten. Meddelelsen om opsigelse får virkning et år efter, at den er modtaget af den anden kontraherende part.

(2) For så vidt angår investeringer foretaget før den dato, hvor meddelelsen om denne overenskomsts opsigelse får virkning, skal bestemmelserne i artiklerne 1-10 forblive i kraft i yderligere ti år fra den nævnte dato at regne. UDFÆRDIGET i to eksemplarer i København, den 6. november 1992, på spansk, dansk og engelsk, idet alle tekster skal have samme gyldighed.

I tilfælde af uenighed om fortolkningen henvises til den engelske tekst.

For Kongeriget Danmarks regering

Henrik Wøhlk

For Republikken Argentinas regering

Alieto Guadagni

Overenskomsten trådte i kraft den 2. februar 1995 i medfør af artikel 15.

Udenrigsministeriet, den 5. oktober 1995

Niels Helveg Petersen

Bekendtgørelse (international) 1995 113 Valid

Bekendtgørelse af overenskomst af 6. november 1992 med Argentina vedrørende fremme og beskyttelse af investeringer

Den 6. november 1992 undertegnedes i København en overenskomst mellem Danmark og Argentina om fremme og gensidig beskyttelse af investeringer.

Overenskomstens ordlyd er som følger

OVERENSKOMST

mellem Republikken Argentinas regering og Kongeriget Danmarks regering om fremme og gensidig beskyttelse af investeringer

Præambel

Republikken Argentinas regering og Kongeriget Danmarks regering, herefter omtalt som de kontraherende parter;

SOM ØNSKER at styrke de traditionelle venskabsbånd mellem deres respektive stater, at udbygge og intensivere de økonomiske forbindelser mellem dem, i særdeleshed i henseende til investeringer foretaget af den ene kontraherende part inden for den anden kontraherende parts territorium; og

SOM ANERKENDER, at en aftale om behandlingen af sådanne investeringer vil stimulere kapital- og teknologistrømmen og den økonomiske udvikling i de kontraherende parters stater, samt at en rimelig og retfærdig behandling af investeringer vil tjene dette formål,

ER BLEVET enige om følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →