Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af traktat af 24. juni 1994 mellem medlemmerne af Den Europæiske Union og Norge, Østrig, Finland og Sverige vedrørende disse landes tiltrædelse af Den Europæiske Union
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af traktat af 24. juni 1994 mellem medlemmerne af Den Europæiske Union og Norge, Østrig, Finland og Sverige vedrørende disse landes tiltrædelse af Den Europæiske Union
Efter indhentelse af Folketingets samtykke den 24. november 1994 har
Danmark, i henhold til kongelig resolution af 2. december 1994,
ratificeret den i Korfu den 24. juni 1994 undertegnede traktat
mellem medlemmerne af Den Europæiske Union og Norge, Østrig, Finland
og Sverige om de fire landes tiltrædelse af Den Europæiske Union.
Traktaten er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende, C 241 af 29. august 1994.
Samtlige traktatens parter med undtagelse af Norge har deponeret deres ratifikationsinstrumenter hos den italienske republiks regering.
Rådets afgørelser af 1. januar 1995 i henhold til Traktatens artikel 2, stk. 2 om tilpasning af retsakterne, som følge af at Norge ikke ratificerede traktaten, er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende, L 1 af 1. januar 1995.
Traktaten gælder ikke for Færøerne.
Traktaten finder anvendelse for Grønland i samme omfang som lov nr. 447 af 11. oktober 1972 om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber.
Traktaten trådte i kraft den 1. januar 1995.
Udenrigsministeriet, den 11. maj 1995
Poul Nielson