Bekendtgørelse af protokol af 7. november 1994 om konsultationer mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Belarus' Udenrigsministerium
Table of Provisions (9)
Statutory Text (9 Articles)
Artikel 1
Parterne vil afholde konsultationer om de dansk-hviderussiske relationer, udviklingen i det bilaterale samarbejde inden for politik, økonomi, videnskabeligt-tekniske forbindelser, økologi, humanitært samarbejde og kultur, samt om spørgsmål vedrørende nationale mindretal.
Artikel 2
Parterne vil efter behov afholde konsultationer om internationale spørgsmål af gensidig interesse. Konsultationerne vil navnlig omfatte følgende områder
- styrkelse af fred, stabilitet og tillid i Europa med det formål at opbygge et fredeligt og demokratisk Europa;
- videreudvikling og uddybning af samarbejdet inden for CSCE;
- udvikling af kontakter og samarbejde med europæiske og internationale organisationer;
- samarbejde på det humanitære område og vedrørende menneskerettigheder, herunder nationale mindretals rettigheder;
- udvikling af internationalt økonomisk og videnskabeligt-teknisk samarbejde, herunder samarbejde vedrørende økologi;
- spørgsmål, som er genstand for multilateral behandling inden for rammerne af FN og FN's særorganisationer.
Artikel 3
Parternes udenrigsministre, stedfortrædere eller befuldmægtigede vil mødes efter behov for at udveksle synspunkter om internationale og bilaterale spørgsmål af gensidig interesse.
Artikel 4
Parterne vil ligeledes efter behov føre konsultationer mellem deres udenrigsministeriers departementer og afdelinger.
Artikel 5
Parterne vil efter behov afholde konsultationer og udveksle synspunkter i internationale fora og organisationer.
Artikel 6
Parterne vil inden for rammerne af deres kompetence og i samarbejde med relevante instanser i deres lande medvirke til etablering og udvikling af direkte forbindelser mellem statsinstitutioner, offentlige og andre organisationer i de to lande, herunder på det lokale plan.
Artikel 7
Nærværende protokol træder i kraft på dagen for dens undertegnelse og forbliver i kraft indtil 30 dage efter, at en af parterne har underrettet den anden part i skriftlig form om sit ønske om at bringe den til ophør.
Udfærdiget i Minsk den 7. november 1994 i to eksemplarer, hver på dansk og hviderussisk, hvorved begge tekster har samme gyldighed.
For Kongeriget Danmark
Niels Helveg Petersen
For Republikken Belarus
Uladzimir Syanko
Protokollen trådte i kraft ved undertegnelsen den 7. november 1994.
Udenrigsministeriet, den 11. maj 1995
Poul Nielson
Bekendtgørelse af protokol af 7. november 1994 om konsultationer mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Belarus' Udenrigsministerium
Den 7. november 1994 undertegnedes i Minsk en protokol om konsultationer mellem Danmarks og Belarus' udenrigsministerier
Protokollens ordlyd er som følger
PROTOKOL OM KONSULTATIONER MELLEM KONGERIGET DANMARKS UDENRIGSMINISTERIUM OG REPUBLIKKEN BELARUS' UDENRIGSMINISTERIUM Kongeriget Danmark og Republikken Belarus, i det følgende benævnt parterne
Som ønsker at medvirke til styrkelse af samarbejde og sikkerhed i Europa i overensstemmelse med Helsingfors-Slutakten af 1975 fra Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa og andre CSCE-dokumenter, navnlig Paris-chartret for et nyt Europa, samt i overensstemmelse med FN-pagten i almindelighed;
Som finder det nyttigt at afholde konsultationer og meningsudvekslinger om internationale spørgsmål af gensidig interesse;
har aftalt nedenstående
Ingen