Bekendtgørelse om overenskomst af 12. december 1994 med Bulgarien om konsolidering af gæld
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse om overenskomst af 12. december 1994 med Bulgarien om konsolidering af gæld
Den 12. december 1994 undertegnedes i Sofia en moratorieaftale imellem Danmark og Bulgarien om konsolidering af Bulgariens gæld til den danske stat. Overenskomsten er i overensstemmelse med de retningslinier for omlægning af Bulgariens gæld, som der blev opnået enighed om under multilaterale forhandlinger i Paris den 13. april 1994.
Aftalen omfatter garanterede eksportkreditter på mere end et år ydet før 1. januar 1991.
Aftalen omlægger restancer pr. 31. marts 1994, som i dansk mønt udgør ca 13,2 mio. kr., samt beløb som forfalder imellem 1. april 1994 og 30. april 1995, som i dansk mønt udgør ca 8,0 mio. kr., til betaling i 8 lige store rater fra 2001 til 2004. Beløbene forrentes indtil 31. marts 1994 med de oprindelige kontraktsrenter og efter denne dato med 0,5 pct. over LIBOR (London Inter Bank Offered Rate).
Udenrigsministeriet, den 9. marts 1995
Niels Helveg Petersen
Ingen