Legislator Case Law & Legislation
L19950003264 DK

Bekendtgørelse af overenskomst af 20. maj 1994 om udvikling af økonomisk, industrielt og teknisk samarbejde mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Bulgariens regering

12 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (12)

Statutory Text (12 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1995 32 Valid

ARTIKEL 2

1. Med henblik på at nå de mål, der er foreskrevet i artikel 1 i denne overenskomst, skal de kontraherende parter opmuntre til fælles aktiviteter i de forskellige økonomiske områder, hvoraf følgende skal have prioritet

- industri, specielt fødevareforarbejdningsindustri;

- landbrug;

- fiskeri og skovbrug;

- energi;

- byggeri og regional udvikling;

- transport og logistik;

- kommunikation

- turisme;

- infrastruktur

- miljøbeskyttelse;

- serviceydelser, herunder rådgivning;

- finansvæsen;

- sundhed;

- social politik;

- informatik;

- anvendt videnskab og teknologi;

- udvikling af den offentlige sektor;

- fag- og erhvervsuddannelse.

2. Andre områder af fælles interesse vil kunne identificeres derudover.

Bekendtgørelse (international) 1995 32 Valid

ARTIKEL 3

Inden for de områder af økonomisk, industrielt og teknisk samarbejde, der er foreskrevet i artikel 2, skal de kontraherende parter især fremme følgende former for samarbejde

1. fælles udvikling og gennemførelse af projekter af fælles interesse, herunder

a) kapitalinvesteringer

b) licens- og know-how-arrangementer,

c) andre fælles projekter og investeringer i de to lande og i 3.lande;

2. fælles undersøgelser og udveksling af besøg under gennemførelsen af fælles projekter;

3. organisering af kurser, seminarer, work-shops, konferencer m.v.;

4. udveksling af

a) praktikanter, eksperter og rådgivere;

b) økonomisk og teknisk information og dokumentation;

c) teknisk ekspertise og markedsstudier;

5. andre gensidigt fordelagtige former for samarbejde

Bekendtgørelse (international) 1995 32 Valid

ARTIKEL 4

1. De kontraherende parter skal aktivt bistå med at identificere områder og projekter af særlig betydning for udviklingen af markedsøkonomi i Bulgarien. I forbindelse med sådanne projekter skal såvel den danske erfaring som den bulgarske økonomis særlige behov tages i betragtning.

2. De kontraherende parter skal søge at identificere projekter, som vil kunne finansieres under gældende bilaterale og multilaterale hjælpeprogrammer.

Bekendtgørelse (international) 1995 32 Valid

ARTIKEL 5

Med henblik på gennemførelsen af denne overenskomst skal der oprettes en fælles rådgivende gruppe. Den skal omfatte repræsentanter for de relevante regeringsorganer og interesserede hovedorganisationer i de to lande inden for de vigtigste samarbejdsområder, jfr. artikel 2.

Bekendtgørelse (international) 1995 32 Valid

ARTIKEL 6

Den fælles rådgivende gruppe skal inden for rammerne af dens aktiviteter

1. Overvåge gennemførelsen af denne overenskomst ved

a) periodisk bedømmelse af resultaterne af det økonomiske, industrielle og tekniske samarbejde mellem de kontraherende parter;

b) forslag til løsning af samarbejdsspørgsmål over for de kompetente regeringsorganer.

2. Opretholde en regelmæssig strøm af oplysninger mellem de kontraherende parter og til selskaber på begge sider for at

a) bedømme de økonomiske og erhvervsmæssige vilkår hos de kontraherende parter;

b) offentliggøre mulighederne for bilateralt samarbejde;

c) henlede relevante organers opmærksomhed i begge lande på specifikke muligheder for fælles aktiviteter og opmuntre til deltagelse heri.

3. Overveje væsentlige forslag og projekter af fælles interesse, der fremsættes af hver af parterne.

4. Drøfte nye potentielle områder og former for samarbejde, omtalt i Artikel 2, afsnit 2, og i Artikel 3, afsnit 5.

Bekendtgørelse (international) 1995 32 Valid

ARTIKEL 7

1. Den fælles rådgivende gruppe kan nedsætte permanente eller midlertidige ekspert-arbejdsgrupper, baseret på en branche eller et »ad hoc« princip, til at bistå den fælles rådgivende gruppe eller til at overveje specifikke spørgsmål.

2. Den fælles rådgivende gruppe skal samles efter gensidig aftale, skiftevis i Danmark og Bulgarien.

3. Dagsordenen for konsultationerne i den fælles rådgivende gruppe skal aftales på forhånd.

4. Under møderne i den fælles rådgivende gruppe skal den modtagende part bistå repræsentanterne fra den anden part med udførelsen af deres pligter.

5. Efter anmodning fra hver af parterne vil der kunne afholdes møder mellem med-formændene for den fælles rådgivende gruppe for at drøfte specifikke spørgsmål, når omstændighederne måtte kræve det.

Bekendtgørelse (international) 1995 32 Valid

ARTIKEL 8

Hver af parterne skal oprette et permanent sekretariat for den fælles rådgivende gruppe.

Bekendtgørelse (international) 1995 32 Valid

ARTIKEL 9

Intet i denne overenskomst skal påvirke gyldigheden af hvilkensomhelst anden bilateral eller multilateral overenskomst, som er i kraft for hver af de kontraherende parter.

Bekendtgørelse (international) 1995 32 Valid

ARTIKEL 10

1. Denne overenskomst træder i kraft, når de kontraherende parter gensidigt har bekræftet, at de forfatningsmæssige betingelser for dens ikrafttræden er blevet opfyldt.

2. Denne overenskomst skal indledningsvis være i kraft i fem år. Derefter vil den automatisk blive forlænget med efterfølgende etårige perioder, medmindre en af de kontraherende parter har bragt den til ophør med et varsel på mindst seks måneder før udløbet af en af disse perioder.

3. Ophøret af denne overenskomst påvirker ikke opfyldelsen af de kontrakter og aftaler, der er indgået i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst.

Bekendtgørelse (international) 1995 32 Valid

ARTIKEL 11

Ved ikrafttrædelsen vil denne overenskomst ophæve langtidsoverenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Folkerepublikken Bulgarien om udvikling af økonomisk, industrielt, videnskabeligt og teknologisk samarbejde af 22. april 1975.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, der er behørigt befuldmægtigede dertil, undertegnet denne overenskomst.

Udfærdiget i København, den 20. maj 1994, i 2 originale

eksemplarer, hver på dansk, bulgarsk og engelsk, idet de tre

versioner har samme gyldighed. Såfremt der måtte opstå uenighed med hensyn til fortolkningen af disse versioner, skal den engelske version have forrang.

For Kongeriget

Danmarks regering

Niels Helveg Petersen

For Republikken

Bulgariens regering

Stanislav Daskalov

Overenskomsten trådte i medfør af artikel 10, stk. 1, i kraft den 9. november 1994.

Langtidsoverenskomst af 22. april 1975 med Bulgarien om udvikling af økonomisk, industrielt, videnskabeligt og teknologisk samarbejde, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 26 af 24. marts 1976, Lovtidende C, er i medfør af artikel 11 ophævet den 9. november 1994.

Udenrigsministeriet, den 9. marts 1995

Niels Helveg Petersen

Bekendtgørelse (international) 1995 32 Valid

Bekendtgørelse af overenskomst af 20. maj 1994 om udvikling af økonomisk, industrielt og teknisk samarbejde mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Bulgariens regering

Den 20. maj 1994 undertegnedes i København en overenskomst om udvikling af økonomisk, industrielt og teknisk samarbejde mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Bulgariens regering.

Den danske og engelske version af overenskomsten har følgende ordlyd

O V E R E N S K O M S T

om udvikling af økonomisk, industrielt og teknisk samarbejde mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Bulgariens regering

Kongeriget Danmarks regering og Republikken Bulgariens regering,

(herefter omtalt som »de kontraherende parter«), som

TAGER de resultater i betragtning, der er opnået inden for de forskellige områder af økonomisk, industrielt og teknisk samarbejde under langtidsoverenskomsten mellem Kongeriget Danmarks regering og Folkerepublikken Bulgariens regering om udvikling af økonomisk, industrielt, videnskabeligt og teknologisk samarbejde af 22. april 1975,

BEKRÆFTER deres ønske om at yde et nyt bidrag til udviklingen af deres bilaterale samarbejde på basis af principperne om lige rettigheder, gensidig respekt og fælles fordele,

HAR ET STÆRKT ØNSKE om at sikre kontinuitet, udvidelse og styrkelse af deres økonomiske, industrielle og tekniske samarbejde på et nyt grundlag,

ØNSKER at udnytte de nye muligheder under de ændrede forhold i Central- og Østeuropa til en yderligere styrkelse af deres forbindelser,

ERKENDER behovet for at lette de direkte økonomiske, industrielle og tekniske kontakter på ikke-regeringsniveau,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE: ARTIKEL 1

1. De kontraherende parter skal yde deres bedste for at fremme udviklingen af økonomisk, industrielt og teknisk samarbejde gensidigt samt mellem interesserede danske og bulgarske institutioner, organisationer og virksomheder ved at sikre de nødvendige betingelser herfor.

2. Det økonomiske, industrielle og tekniske samarbejde mellem de kontraherende parter skal bidrage til udviklingen af deres økonomier. De særlige formål med dette samarbejde skal være at

a) udvide de bilaterale økonomiske forbindelser;

b) stimulere nye former for samarbejde mellem statslige myndigheder og ikke-statslige organisationer i de to lande;

c) støtte de strukturelle ændringer i den bulgarske økonomi under overgangen til markedsøkonomi.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →