Legislator Case Law & Legislation
L19950002764 DK

Bekendtgørelse af Traktat af 19. november 1990 om Konventionelle Væbnede Styrker i Europa

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1995 27 Valid

Bekendtgørelse af Traktat af 19. november 1990 om Konventionelle Væbnede Styrker i Europa

1) Traktaten om Venskab, Samarbejde og Gensidig Bistand, undertegnet i Warszawa den 14. maj 1955.

2) Traktaten om Samarbejde i Økonomiske, Sociale og Kulturelle Anliggender samt om Kollektivt Selvforsvar, undertegnet i Bruxelles den 17. marts 1948.

3) Den Nordatlantiske Traktat, undertegnet i Washington den 4. april 1949.

Efter indhentelse af folketingets samtykke den 19. december 1991 har Danmark i henhold til kgl. resolution af 27. december 1991 ratificeret en den 19. november 1990 i Paris undertegnet traktat om Konventionelle Væbnede Styrker i Europa. Danmark deponerede sit ratifikationsinstrument hos det hollandske udenrigsministerium den 30. december 1991.

Traktaten har følgende ordlyd (den franske, italienske, russiske, spanske og tyske tekst udelades)

TRAKTAT

OM KONVENTIONELLE VÆBNEDE STYRKER I EUROPA

Amerikas Forenede Stater, Kongeriget Belgien, Republikken Bulgarien, Canada, Kongeriget Danmark, Den Franske Republik, Den Hellenske Republik, Republikken Island, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Kongeriget Norge, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Rumænien, Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker, Kongeriget Spanien, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Den Tjekkiske og Slovakiske Forbundsrepublik, Republikken Tyrkiet, Forbundsrepublikken Tyskland og Republikken Ungarn, i det følgende benævnt deltagerstaterne, der

er ledet af Mandatet for Forhandlinger om Konventionelle Væbnede Styrker i Europa af 10. januar 1989, og der har ført disse forhandlinger i Wien fra 9. marts 1989,

er ledet af formålene og hensigterne med Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa, inden for hvis rammer forhandlingerne om denne Traktat er blevet ført,

erindrer om deres forpligtelse til i deres indbyrdes forbindelser såvel som i deres internationale forbindelser i almindelighed at afholde sig fra trussel om magtanvendelse eller brug af magt imod nogen stats territoriale integritet eller politiske uafhængighed eller på nogen anden måde, der er uforenelig med formålene og principperne i De Forenede Nationers Pagt,

handler i bevidsthed om nødvendigheden af at forhindre enhver militær konflikt i Europa,

er sig bevidste om det fælles ansvar, som de alle har for at søge at opnå større stabilitet og sikkerhed i Europa,

bestræber sig på at erstatte militær konfrontation med et nyt mønster for de sikkerhedsmæssige forbindelser mellem alle deltagerstaterne, som er baseret på fredeligt samarbejde, og derved medvirke til at overvinde delingen af Europa,

forpligter sig til at forfølge målet at etablere en sikker og stabil balance mellem de konventionelle væbnede styrker i Europa på lavere niveauer end hidtil, at fjerne uligheder, som er skadelige for stabiliteten og sikkerheden, og som et spørgsmål af høj prioritet at fjerne evnen til at iværksætte overraskelsesangreb og til at indlede en større offensiv operation i Europa,

erindrer om, at de har undertegnet eller tiltrådt Bruxelles- traktaten af 1948, Washington-traktaten af 1949 eller Warszawa-traktaten af 1955, og at de har ret til at være eller ikke være deltager i alliancetraktater,

forpligter sig til at forfølge det mål at sikre, at antallet af traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr inden for Traktatens anvendelsesområde ikke overstiger 40.000 kampvogne, 60.000 pansrede kampkøretøjer, 40.000 artilleripjecer, 13.600 kampfly og 4.000 angrebshelikoptere,

bekræfter, at denne Traktat ikke har til formål at påvirke nogen stats sikkerhedsinteresser negativt,

bekræfter deres tilsagn om at fortsætte den konventionelle våbenkontrolproces, herunder forhandlinger, idet de tager fremtidige behov vedrørende den europæiske stabilitet og sikkerhed i lyset af den politiske udvikling i Europa i betragtning,

er blevet enige om følgende

Artikel I

1. Hver deltagerstat skal opfylde de i denne Traktat fastsatte forpligtelser i overensstemmelse med dens bestemmelser, herunder de forpligtelser, som vedrører følgende fem kategorier ved de konventionelle væbnede styrker: kampvogne, pansrede kampkøretøjer, artilleri, kampfly og kamphelikoptere.

2. Hver deltagerstat skal endvidere gennemføre de øvrige i denne Traktat anførte foranstaltninger med henblik på at sikre sikkerhed og stabilitet såvel i løbet af reduktionsperioden for de konventionelle væbnede styrker som efter reduktionernes gennemførelse.

3. Denne Traktat omfatter Protokollen om Eksisterende Typer af Konventionelle Våben og Konventionelt Udstyr, i det følgende betegnet Protokollen om Eksisterende Typer, med tilhørende Bilag; Protokollen om Procedurer for Reklassificering af Specifikke Modeller eller Varianter af Kamptræningsfly til Ubevæbnede Træningsfly, i det følgende betegnet Protokollen om Fly-Reklassificering; Protokollen om Procedurer for Reduktion af Konventionelle Våben og Konventionelt Udstyr begrænset af Traktaten om Konventionelle Væbnede Styrker i Europa, i det følgende betegnet Reduktionsprotokollen; Protokollen om Procedurer for Kategorisering af Kamphelikoptere og Rekategorisering af Multi-rolle Angrebshelikoptere, i det følgende betegnet Protokollen om Helikopter-Rekategorisering; Protokollen om Notifikation og Informationsudveksling, i det følgende betegnet Informationsudvekslingsprotokollen, med Bilag om Formatet for Informationsudveksling, i det følgende betegnet Formatbilaget; Protokollen om Inspektion; Protokollen om Den Fælles Rådgivende Gruppe; samt Protokollen om Foreløbig Anvendelse af Visse af Bestemmelserne i Traktaten om Konventionelle Væbnede Styrker i Europa, i det følgende betegnet Protokollen om Foreløbig Anvendelse. Hvert af disse dokumenter udgør en integreret del af denne Traktat.

Artikel II

1. Til denne Traktats formål betyder begrebet

(A) »gruppe af deltagerstater«: gruppen af deltagerstater, der har undertegnet Warszawa-traktaten1) af 1955, bestående af Republikken Bulgarien, Republikken Polen, Rumænien, Den Tjekkiske og Slovakiske Forbundsrepublik, Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker og Republikken Ungarn, eller gruppen af deltagerstater, der har undertegnet eller tiltrådt Bruxellestraktaten2) af 1948 eller Washington-traktaten3) af 1949, bestående af Amerikas Forenede Stater, Kongeriget Belgien, Canada, Kongeriget Danmark, Den Franske Republik, Den Hellenske Republik, Republikken Island, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Kongeriget Norge, Den Portugisiske Republik, Kongeriget Spanien, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Republikken Tyrkiet og Forbundsrepublikken Tyskland.

(B) »Anvendelsesområde«: deltagerstaternes samlede landterritorium i Europa fra Atlanterhavet til Uralbjergene, hvilket omfatter alle deltagerstaternes europæiske øområder, herunder Færøerne tilhørende Kongeriget Danmark, Svalbard, inklusive Bjørneøen tilhørende Kongeriget Norge, Azorerne og Madeira tilhørende Den Portugisiske Republik, De Canariske Øer tilhørende Kongeriget Spanien og Franz Josef Land og Novaya Zemlya-øgruppen tilhørende Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker. For så vidt angår Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker omfatter anvendelsesområdet alt territorium beliggende vest for Uralfloden og Det Kaspiske Hav. For så vidt angår Republikken Tyrkiet omfatter anvendelsesområdet det tyrkiske territorium nord og vest for en linie, der går fra skæringspunktet mellem den tyrkiske grænse og den 39. breddegrad til Muradiye, Patnos, Karayazi, Tekman, Kemaliye, Feke, Ceyhan, Dogankent, Gozne og derfra til havet.

(C) »Kampvogn«: et selvkørende pansret kampkøretøj med stor ildkraft - primært i form af en direkte skydende kanon med høj mundingshastighed, som er i stand til at bekæmpe hårde og andre mål og som har gode terrængående egenskaber, høj grad af pansring, men ikke primært er konstrueret og udstyret til transport af infanteri. Sådanne pansrede køretøjer udgør det primære våbensystem i hærstyrkers panser og panserinfanterienheder.

Kampvogne er bæltedrevne pansrede kampkøretøjer med en tomvægt på mindst 16,5 metriske tons, der er udrustet med en 360 graders traverserende kanon med en kaliber på ikke under 75 millimeter. Endvidere vil ethvert hjuldrevet pansret kampkøretøj, som indsættes i operativ tjeneste og som opfylder de øvrige ovenstående kriterier, tillige skulle kategoriseres som kampvogne.

(D) »Pansret kampkøretøj«: et selvkørende pansret køretøj med terrængående egenskaber. Pansrede kampkøretøjer omfatter pansrede mandskabsvogne, infanterikampkøretøjer og svært bevæbnede kampkøretøjer.

»Pansret mandskabsvogn«: et pansret kampkøretøj konstrueret og udstyret til transport af en panserinfanterigruppe, der som regel er udrustet med et integreret eller tilhørende våben af en kaliber på mindre end 20 millimeter.

»Infanterikampkøretøj«: et pansret kampkøretøj som primært er konstrueret og udstyret til transport af en panserinfanterigruppe, som normalt giver denne mulighed for at afgive ild, medens den er opsiddet og beskyttet af køretøjets pansring. Sådanne pansrede køretøjer er udrustet med en integreret eller tilhørende kanon eller maskinkanon af en kaliber på mindst 20 millimeter og i visse tilfælde med et affyrings-system for panserværnsmissiler. Infanterikampkøretøjer udgør det primære våbensystem i hærstyrkers panserinfanteri-, eller mekaniserede infanteri- eller motoriserede infanterienheder.

»Svært bevæbnet kampkøretøj«: et pansret kampkøretøj, som er udrustet med en integreret eller tilhørende kanon af en kaliber på mindst 75 millimeter. Sådanne pansrede køretøjer har en tomvægt på mindst 6,0 metriske tons og opfylder ingen af definitionerne for hverken en pansret mandskabsvogn, et infanterikampkøretøj eller en kampvogn.

(E) »Tomvægt«: vægten af et køretøj eksklusive vægten af ammunition; brændstof, olie og smøremidler; aftageligt reaktivt panser; reservedele, værktøj og tilbehør; aftageligt snorkeludstyr; og besætningen samt dens personlige udrustning.

(F) »Artilleri«: storkalibrede våbensystemer, som er i stand til at engagere jordmål primært ved indirekte skydning. Sådanne artillerisystemer tilvejebringer den væsentligste del af en troppeenheds indirekte ildstøtte.

Storkalibrede artillerisystemer omfatter kanoner, haubitsere, artilleri pjecer med egenskaber fra både kanoner og haubitsere, morterer og raketkastere med en kaliber på 100 millimeter og højere. Endvidere skal ethvert fremtidigt direkte skydende våbensystem med en effektiv sekundær indirekte skydende egenskab tælle imod artilleriloftet.

(G) »Stationerede konventionelle væbnede styrker«: en deltagerstats konventionelle væbnede styrker, der inden for anvendelsesområdet er stationeret på en anden deltagerstats territorium.

(H) »Udpeget permanent depot«: et sted med klart definerede fysiske grænser, hvor der opbevares traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr, som tælles inden for de generelle lofter, men som ikke er genstand for begrænsningerne på traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr i aktive enheder.

(I) »Brokampvogn«: et selvkørende pansret transport- og udlægningskøretøj, som er i stand til at transportere og, i kraft af en indbygget mekanisme, at udlægge og opsamle en brokonstruktion. Sådanne pansrede køretøjer med en brokonstruktion udgør et og samme integrerede system.

(J) »Traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr«: kampvogne, pansrede kampkøretøjer, artilleri, kampfly og angrebshelikoptere, der er genstand for de numeriske begrænsninger, som er fastsat i artikel IV, V og VI.

(K) »Kampfly«: et fast- eller svingvinget fly, der er udrustet og udstyret til at engagere mål ved brug af missiler, raketter, bomber, kanoner, maskinkanoner og andre våben, såvel som enhver model eller variant af sådanne kampfly, der udfører andre militære opgaver, så som rekognoscering og elektronisk krigsførelse, skal henregnes under kategorien kampfly. Begrebet kampfly omfatter ikke skolefly.

(L) »Kamphelikopter«: et fly, som bæres oppe af en rotor, og som er bevæbnet eller er udstyret til at engagere mål eller udstyret til at løse andre militære opgaver. Begrebet kamphelikopter omfatter angrebshelikoptere og kampstøttehelikoptere. Begrebet kamphelikopter omfatter ikke ubevæbnede transporthelikoptere.

(M) »Angrebshelikopter«: en kamphelikopter, der er udstyret til at anvende panserværns-, luft-til-jord eller luft-til-luft missiler, og som er udstyret med et integreret ildledelses- og sigtesystem til brug for disse våben. Begrebet angrebshelikopter omfatter specialiserede angrebshelikoptere og multi-rolle angrebshelikoptere.

(N) »Specialiseret angrebshelikopter«: en angrebshelikopter, som primært er konstrueret til at anvende missiler.

(O) »Multi-rolle angrebshelikopter«: en angrebshelikopter, som er konstrueret til at løse flere forskellige militære opgaver, og som er udstyret til at anvende missiler.

(P) »Kampstøttehelikopter«: en kamphelikopter, der ikke opfylder kravene til en angrebshelikopter og som kan være udstyret med forskellige våbensystemer til brug i selvforsvar og områdebeskydning, så som maskingeværer, maskinkanoner og raketter, bomber eller klyngebomber. En kampstøttehelikopter kan også være udstyret til at løse andre militære opgaver.

(Q) »Traktatomfattede konventionelle våben og konventionelt udstyr«: kampvogne, pansrede kampkøretøjer, artilleri, kampfly, skolefly, ubevæbnede træningsfly, kamphelikoptere, ubevæbnede transporthelikoptere, brokampvogne, pansrede mandskabsvogns-lignende køretøjer og infanterikampkøretøjs-lignende køretøjer, der er genstand for informationsudveksling i overensstemmelse med Informationsudvekslingsprotokollen.

(R) »I operativ tjeneste« (anvendt i forbindelse med konventionelle væbnede styrker og konventionelle våben og konventionelt udstyr): kampvogne, pansrede kampkøretøjer, artilleri, kampfly, skolefly, ubevæbnede træningsfly, kamphelikoptere, ubevæbnede transporthelikoptere, brokampvogne, pansrede mandskabsvogns-lignende køretøjer og infanterikampkøretøjs-lignende køretøjer, som er inden for traktatens anvendelsesområde, med undtagelse af dem, der tilhører myndigheder organiseret til i fredstid at udføre interne sikkerhedsopgaver, eller dem, der er omfattet af de undtagelser, som er fastsat i artikel III.

(S) »Pansret mandskabsvogns-lignende køretøj« og »infanterikampkøretøjs-lignende køretøj«: et pansret køretøj, der dels er baseret på det samme chassis som, og har en udvendig lighed med, henholdsvis en pansret mandskabsvogn eller et infanterikampkøretøj, dels ikke er udstyret med en kanon eller et maskingevær med en kaliber på 20 mm eller mere, og dels er konstrueret eller modificeret på en sådan måde, at køretøjet ikke tillader transport af en panserinfanterigruppe. Under hensyntagen til bestemmelserne i Genevekonventionen af 12. august 1949 »Til Forbedring af Såredes og Syges Vilkår i de Væbnede Styrker i Felten«, der tildeler ambulancer en speciel status, skal sanitetskøretøjer baseret på pansrede mandskabsvogne ikke anses for at være pansrede kampkøretøjer eller pansrede mandskabsvogns-lignende køretøjer.

(T) »Reduktionsområde«: en klart afgrænset lokalitet, hvor reduktionen af traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr finder sted i overensstemmelse med artikel VIII.

(U) »Reduktionsforpligtelse«: det antal inden for hver kategori af traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr, som en deltagerstat forpligter sig til at reducere i den 40 måneders periode, der følger efter denne Traktats ikrafttræden, med henblik på at tilsikre overholdelse af artikel VII.

2. Eksisterende typer af traktatomfattede konventionelle våben og konventionelt udstyr er anført i Protokollen om Eksisterende Typer. Lister over de eksisterende typer skal ajourføres periodisk i overensstemmelse med artikel XVI, paragraf 2, litra (D) og kapitel IV i Protokollen om Eksisterende Typer. Sådanne ajourføringer skal ikke anses for ændringer af Traktaten.

3. De eksisterende typer af kamphelikoptere, der er anført i Protokollen om Eksisterende Typer, skal kategoriseres i overensstemmelse med kapitel I i Protokollen om Helikopter-Rekategorisering.

Artikel III

1. Til brug for denne Traktat skal deltagerstaterne anvende følgende tælleregler

alle kampvogne, pansrede kampkøretøjer, artilleri, kampfly og angrebshelikoptere, som defineret i artikel II, der findes inden for anvendelsesområdet, skal være genstand for de numeriske begrænsninger og andre bestemmelser, der er fastsat i artikel IV, V og VI, med undtagelse af dem, der på en måde, der er forenelig med en deltagerstats normale fremgangsmåde

(A) befinder sig i fremstillingsprocessen, herunder fremstillingsrelateret afprøvning;

(B) bliver anvendt udelukkende med henblik på forskning eller udvikling;

(C) tilhører historiske samlinger;

(D) afventer bortskaffelse efter at være blevet oplagt i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel IX;

(E) afventer, eller er i færd med at blive istandsat med henblik på eksport eller reeksport og som bliver opbevaret midlertidigt inden for anvendelsesområdet. Sådanne kampvogne, pansrede kampkøretøjer, artilleri, kampfly og angrebshelikoptere skal være placeret på andre områder end de områder, der er bekendtgjort i kapitel V i Informationsudvekslingsprotokollen, eller inden for ikke flere end 10 bekendtgjorte områder. Dette skal være notificeret i den forudgående årlige informationsudveksling. I sidstnævnte tilfælde skal våbnene og udstyret være til at skelne klart fra traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr;

(F) tilhører myndigheder organiseret til i fredstid at udføre interne sikkerhedsopgaver, for så vidt angår disse myndigheders pansrede mandskabsvogne, infanterikampkøretøjer, artilleri, svært bevæbnede kampkøretøjer eller multi-rolle angrebshelikoptere; eller

(G) er i transit gennem anvendelsesområdet fra et sted uden for anvendelsesområdet til en endelig destination uden for anvendelsesområdet, og ikke befinder sig inden for anvendelsesområdet i mere end syv dage.

2. Såfremt en deltagerstat notificerer et usædvanligt højt antal af sådanne kampvogne, pansrede kampkøretøjer, artilleri, kampfly og angrebshelikoptere, hvis notifikation er foreskrevet i kapitel IV i Informationsudvekslingsprotokollen, skal deltagerstaten redegøre for årsagerne i Den Fælles Rådgivende Gruppe, hvis der anmodes herom.

Artikel IV

1. Inden for anvendelsesområdet, som defineret i artikel II, skal hver deltagerstat begrænse, og i nødvendigt omfang reducere, dens kampvogne, pansrede kampkøretøjer, artilleri, kampfly og angrebshelikoptere, således at de samlede beholdninger 40 måneder efter denne Traktats ikrafttræden og derefter, inden for den gruppe af deltagerstater, som den tilhører, som defineret i artikel II, ikke overstiger

(A) 20.000 kampvogne, hvoraf højst 16.500 må være i aktive enheder;

(B) 30.000 pansrede kampkøretøjer, hvoraf højst 27.300 må være i aktive enheder. Af de 30.000 pansrede kampkøretøjer må højst 18.000 være infanterikampkøretøjer og svært bevæbnede kampkøretøjer; af infanterikampkøretøjer og svært bevæbnede kampkøretøjer må højst 1.500 være svært bevæbnede kampkøretøjer;

(C) 20.000 artilleripjecer, hvoraf højst 17.000 må være i aktive enheder;

(D) 6.800 kampfly; samt

(E) 2.000 angrebshelikoptere.

Kampvogne, pansrede kampkøretøjer og artilleri, som ikke er i aktive enheder, skal anbringes i udpegede permanente depoter, som defineret i artikel II, og må alene være placeret i området, som er beskrevet i denne artikels paragraf 2. Sådanne udpegede permanente depoter vil også kunne placeres i den del af territoriet tilhørende Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker, som omfatter Odessa militærdistrikt og den sydlige del af Leningrad militærdistrikt. I Odessa militærdistrikt må ikke flere end 400 kampvogne og ikke flere end 500 artilleri pjecer opbevares således. I den sydlige del af Leningrad militærdistrikt må ikke flere end 600 kampvogne, ikke flere end 800 pansrede kampkøretøjer, deriblandt ikke flere end 300 pansrede kampkøretøjer af en hvilken som helst type, således at det resterende antal består af pansrede mandskabsvogne, og ikke flere end 400 artilleri pjecer opbevares således. Ved den sydlige del af Leningrad militærdistrikt forstås det territorium inden for dette militærdistrikt, som ligger syd for breddegraden 60 grader, 15 minutter nordlig bredde.

2. Inden for området bestående af det samlede landterritorium i Europa, hvilket omfatter alle de europæiske ø-områder, som tilhører Kongeriget Belgien, Kongeriget Danmark, inklusive Færøerne, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, inklusive Azorerne og Madeira, Kongeriget Spanien, inklusive De Canariske Øer, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Den Tjekkiske og Slovakiske Forbundsrepublik, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Ungarn og den del af territoriet tilhørende Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker, som ligger vest for Uralbjergene, omfattende det Baltiske, Hviderussiske, Karpatiske, Kiev, Moskva og Volga-Ural militærdistrikt, skal hver deltagerstat begrænse og i nødvendigt omfang reducere dens kampvogne, pansrede kampkøretøjer og artilleri, således at de samlede beholdninger 40 måneder efter denne Traktats ikrafttræden og derefter, inden for den gruppe af deltagerstater, som den tilhører, ikke overstiger

(A) 15.300 kampvogne, hvoraf højst 11.800 må være i aktive enheder;

(B) 24.100 pansrede kampkøretøjer, hvoraf højst 21.400 må være i aktive enheder; samt

(C) 14.000 artilleripjecer, hvoraf højst 11.000 må være i aktive enheder.

3. Inden for området bestående af det samlede landterritorium i Europa, hvilket omfatter alle de europæiske ø-områder, som tilhører Kongeriget Belgien, Kongeriget Danmark, inklusive Færøerne, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Polen, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Den Tjekkiske og Slovakiske Forbundsrepublik, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Ungarn og den del af territoriet tilhørende Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker, som omfatter det Baltiske, Hviderussiske, Karpatiske og Kiev militærdistrikt, skal hver deltagerstat begrænse og i nødvendigt omfang reducere dens kampvogne, pansrede kampkøretøjer og artilleri, således at de samlede beholdninger i aktive enheder 40 måneder efter denne Traktats ikrafttræden og derefter, inden for den gruppe af deltagerstater, som den tilhører, ikke overstiger

(A) 10.300 kampvogne;

(B) 19.260 pansrede kampkøretøjer; samt

(C) 9.100 artilleripjecer; samt

(D) i Kiev militærdistrikt må de samlede antal i aktive enheder og i udpegede permanente depoter ikke overstige

(1) 2.250 kampvogne;

(2) 2.500 pansrede kampkøretøjer; samt

(3) 1.500 artilleripjecer.

4. Inden for området bestående af det samlede landterritorium i Europa, hvilket omfatter alle de europæiske ø-områder, som tilhører Kongeriget Belgien, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Polen, Den Tjekkiske og Slovaki-ske Forbundsrepublik, Forbundsrepublikken Tyskland og Republikken Ungarn, skal hver deltagerstat begrænse og i nødvendigt omfang reducere dens kampvogne, pansrede kampkøretøjer og artilleri, således at de samlede beholdninger i aktive enheder 40 måneder efter denne Traktats ikrafttræden og derefter, inden for den gruppe af deltagerstater, som den tilhører, ikke overstiger

(A) 7.500 kampvogne;

(B) 11.250 pansrede kampkøretøjer; samt

(C) 5.000 artilleripjecer.

5. Deltagerstater, som tilhører samme gruppe af deltagerstater, kan placere kampvogne, pansrede kampkøretøjer og artilleri i aktive enheder i hvert af de i denne artikel og i artikel V, paragraf 1, litra (A) beskrevne områder op til de numeriske begrænsninger, som gælder for det pågældende område, og i overensstemmelse med de maksimalt tilladte beholdninger, som er notificeret i medfør af artikel VII under forudsætning af, at ingen deltagerstat stationerer konventionelle væbnede styrker på en anden deltagerstats territorium uden den pågældende deltagerstats samtykke.

6. Såfremt en gruppe af deltagerstaters samlede antal kampvogne, pansrede kampkøretøjer og artilleri i aktive enheder inden for det område, som er beskrevet i denne artikels paragraf 4, er mindre end de numeriske begrænsninger, som er fastsat i denne artikels paragraf 4, og forudsat, at ingen deltagerstat derved forhindres i at udfylde dens maksimalt tilladte beholdninger, som er notificeret i overensstemmelse med artikel VII, paragraf 2, 3 og 5, vil et antal overensstemmende med de numeriske begrænsninger, som er specificeret i denne artikels paragraf 3, svarende til forskellen mellem de samlede antal i hver af kategorierne kampvogne, pansrede kampkøretøjer og artilleri og de specificerede numeriske begrænsninger for det pågældende område, kunne placeres af deltagerstater, som tilhører den pågældende gruppe af deltagerstater, i det område, som er beskrevet i denne artikels paragraf 3.

Artikel V

1. Med henblik på at sikre, at hver enkelt deltagerstats sikkerhed ikke på noget tidspunkt påvirkes negativt, skal følgende gælde

(A) inden for området bestående af det samlede landterritorium i Europa, hvilket omfatter alle de europæiske ø-områder, som tilhører Republikken Bulgarien, Den Hellenske Republik, Republikken Island, Kongeriget Norge, Rumænien, den del af Republikken Tyrkiet, som ligger inden for anvendelsesområdet, og den del af Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker, som omfatter Leningrad, Odessa, Transkaukasiske og Nordkaukasiske militærdistrikt, skal hver deltagerstat begrænse og i nødvendigt omfang reducere dens kampvogne, pansrede kampkøretøjer og artilleri, således at de samlede beholdninger i aktive enheder 40 måneder efter denne Traktats ikrafttræden og derefter, inden for den gruppe af deltagerstater, som den tilhører, ikke overstiger forskellen mellem de totale numeriske begrænsninger, som er fastsat i artikel IV, paragraf 1, og begrænsningerne i artikel IV, paragraf 2, det vil sige

(1) 4.700 kampvogne;

(2) 5.900 pansrede kampkøretøjer; samt

(3) 6.000 artilleripjecer;

(B) uanset de numeriske begrænsninger, som er fastsat i denne paragrafs litra (A), kan en deltagerstat eller deltagerstater i territoriet, som tilhører medlemmerne af den samme gruppe af deltagerstater, inden for det område, som er beskrevet i denne paragrafs litra (A), midlertidigt deployere et yderligere samlet antal i aktive enheder, som for hver gruppe af deltagerstater ikke må overstige

(1) 459 kampvogne;

(2) 723 pansrede kampkøretøjer; samt

(3) 420 artilleripjecer; samt

(C) forudsat, at der for så vidt angår hver gruppe af deltagerstater ikke deployeres flere end en tredjedel af disse yderligere samlede antal til nogen deltagerstat, som har territorium inden for det område, som er beskrevet i denne paragrafs litra (A), det vil sige

(1) 153 kampvogne;

(2) 241 pansrede kampkøretøjer; samt

(3) 140 artilleripjecer.

2. Senest ved påbegyndelsen af deployeringen skal alle øvrige deltagerstater modtage notifikation fra den eller de deltagerstater, som foretager deployeringen, og af den eller de modtagende deltagerstater. Notifikationen skal specificere det totale antal inden for hver kategori af deployerede kampvogne, pansrede kampkøretøjer og artilleripjecer. Alle øvrige deltagerstater skal ligeledes inden 30 dage modtage notifikation fra den eller de deltagerstater, som foretager deployeringen, og af den eller de modtagende deltagerstater om tilbagetrækningen af de kampvogne, pansrede kampkøretøjer og artilleripjecer, som var midlertidigt deployeret.

Artikel VI

Med det formål at sikre, at ingen enkelt deltagerstat besidder mere end omtrent en tredjedel af de traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr inden for anvendelsesområdet, skal hver deltagerstat begrænse og i nødvendigt omfang reducere dens kampvogne, pansrede kampkøretøjer, artilleri, kampfly og angrebshelikoptere, således at den pågældende deltagerstats beholdninger inden for anvendelsesområdet 40 måneder efter denne Traktats ikrafttræden og derefter ikke overstiger

(A) 13.300 kampvogne;

(B) 20.000 pansrede kampkøretøjer;

(C) 13.700 artilleripjecer;

(D) 5.150 kampfly; samt

(E) 1.500 angrebshelikoptere.

Artikel VII

1. For at de begrænsninger, der er fastsat i artikel IV, V og VI, ikke overskrides, må ingen deltagerstat, 40 måneder efter denne Traktats ikrafttræden, overskride de maksimalt tilladte beholdninger af traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr, som deltagerstaten tidligere har tilsluttet sig inden for dens gruppe af deltagerstater, i overensstemmelse med denne artikels paragraf 7, og hvorom den har foretaget notifikation i medfør af bestemmelserne i denne artikel.

2. Hver deltagerstat skal ved undertegnelsen af denne Traktat fremsende notifikation til alle øvrige deltagerstater om dens maksimalt tilladte beholdninger af traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr. Den notifikation om de maksimalt tilladte beholdninger af traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr, som hver deltagerstat har fremsendt ved undertegnelsen af denne Traktat, skal forblive gyldig indtil den dato, som er specificeret i en senere notifikation i medfør af denne artikels paragraf 3.

3. I overensstemmelse med de begrænsninger, som er fastsat i artikel IV, V og VI, skal hver deltagerstat have ret til at foretage ændringer i dens maksimalt tilladte beholdninger af traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr. Enhver ændring i en deltagerstats maksimalt tilladte beholdninger skal af denne deltagerstat notificeres til alle øvrige deltagerstater mindst 90 dage forud for den i notifikationen specificerede dato, på hvilken en sådan ændring træder i kraft. For ikke at overskride nogen af de begrænsninger, der er fastsat i artikel IV og V, skal enhver forøgelse i en deltagerstats maksimalt tilladte beholdninger, som ellers ville medføre overskridelser af disse begrænsninger, foretages efterfølgende eller samtidigt med en tilsvarende begrænsning i de tidligere notificerede maksimalt tilladte beholdninger af traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr, som tilhører en eller flere deltagerstater, som tilhører den samme gruppe af deltagerstater. Notifikationen om en ændring i de maksimalt tilladte beholdninger skal forblive gyldig fra den dato, som er specificeret i notifikationen og indtil den dato, som er specificeret i en senere notifikation om en ændring i medfør af denne paragraf.

4. Hver notifikation, som er påbudt i medfør af denne artikels paragraf 2 eller 3, om pansrede kampkøretøjer skal tillige indeholde de maksimalt tilladte beholdninger af infanterikampkøretøjer og svært bevæbnede kampkøretøjer, som tilhører den deltagerstat, som fremsender notifikationen.

5. Halvfems dage før udløbet af den 40-måneders reduktionsperiode, der er fastsat i artikel VIII, og derefter på tidspunktet for enhver notifikation om en ændring i medfør af denne artikels paragraf 3, skal hver deltagerstat fremsende notifikation om de maksimalt tilladte beholdninger af kampvogne, pansrede kampkøretøjer og artilleri for så vidt angår hvert af de områder, som er beskrevet i artikel IV, paragraf 2 til 4 og artikel V, paragraf 1, litra (A).

6. En formindskelse i en deltagerstats antal af trakttatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr, som er genstand for notifikation i medfør af Informationsudvekslingsprotokollen, skal ikke i sig selv give nogen anden deltagerstat ret til at forøge dens maksimalt tilladte beholdninger, som er genstand for notifikation i medfør af denne artikel.

7. Hver enkelt deltagerstat skal alene være ansvarlig for at sikre, at dens maksimalt tilladte beholdninger, som er notificeret i medfør af bestemmelserne i denne artikel, ikke overskrides. Deltagerstater, som tilhører den samme gruppe af deltagerstater, skal konsultere hinanden med henblik på at sikre, at de maksimalt tilladte beholdninger, som er notificeret i medfør af bestemmelserne i denne artikel, ikke tilsammen overskrider de begrænsninger, der er fastsat i artikel IV, V og VI.

Artikel VIII

1. De numeriske begrænsninger, der er fastsat i artikel IV, V og VI skal alene opnås ved reduktion i overensstemmelse med Reduktionsprotokollen, Protokollen om Helikopter-Rekategorisering, Protokollen om Fly-Reklassificering, fodnoten til kapitel I, paragraf 2, litra (A) i Protokollen om Eksisterende Typer og Inspektionsprotokollen.

2. De kategorier, der er underkastet reduktion, er kampvogne, pansrede kampkøretøjer, artilleri, kampfly og angrebshelikoptere. De specifikke typer er anført i Protokollen om Eksisterende Typer.

(A) Kampvogne og pansrede kampkøretøjer skal reduceres ved destruktion, ved konvertering til ikke-militære formål, ved anbringelse i fast opstilling, ved anvendelse som hårde mål, eller, for så vidt angår pansrede mandskabsvogne, ved modifikation i overensstemmelse med fodnoten til kapitel I, paragraf 2, litra (A) i Protokollen om Eksisterende Typer.

(B) Artilleri skal reduceres ved destruktion eller ved anbringelse i fast opstilling, eller, for så vidt angår selvkørende artilleri, ved anvendelse som hårde mål.

(C) Kampfly skal reduceres ved destruktion, ved anbringelse i fast opstilling, ved anvendelse til uddannelsesformål på jorden, eller, for så vidt angår specifikke modeller eller varianter af kamptræningsfly, ved reklassificering til ubevæbnede træningsfly.

(D) Specialiserede angrebshelikoptere skal reduceres ved destruktion, ved anbringelse i fast opstilling, eller ved anvendelse til uddannelsesformål på jorden.

(E) Multi-rolle angrebshelikoptere skal reduceres ved destruktion, ved anbringelse i fast opstilling, ved anvendelse til uddannelsesformål på jorden eller ved rekategorisering.

3. Traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr skal anses for reducerede ved gennemførelsen af de procedurer, der er anført i de i denne artikels paragraf 1 nævnte protokoller, og når notifikation heraf er foretaget som foreskrevet i disse protokoller. Sådant reduceret materiel skal ikke længere tælles med under de numeriske begrænsninger, der er fastsat i artikel IV, V og VI.

4. Reduktion skal gennemføres i tre faser og skal afsluttes senest 40 måneder efter Traktatens ikrafttræden efter følgende retningslinier

(A) ved afslutningen af den første reduktionsfase, det vil sige senest 16 måneder efter Traktatens ikrafttræden, skal hver deltagerstat have sikret sig, at mindst 25 procent af dens totale reduktionsforpligtelse inden for hver kategori af traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr, er gennemført;

(B) ved afslutningen af den anden reduktionsfase; det vil sige senest 28 måneder efter Traktatens ikrafttræden, skal hver deltagerstat have sikret sig at mindst 60 procent af dens totale reduktionsforpligtelse, i hver af kategorierne af traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr, er gennemført;

(C) ved afslutningen af den tredje reduktionsfase, det vil sige senest 40 måneder efter Traktatens ikrafttræden, skal hver deltagerstat have opfyldt dens totale reduktionsforpligtelse i hver af kategorierne af traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr svarende til dens totale reduktionsforpligtelse. Deltagerstater, som gennemfører konvertering til ikkemilitære formål, skal sikre sig, at konverteringen af alle kampvogne, der er foretaget i medfør af kapitel VIII i Reduktionsprotokollen, er gennemført ved udløbet af den tredje reduktionsfase; og

(D)pansrede kampkøretøjer, der anses som reduceret på grund af delvis destruktion i overensstemmelse med kapitel VIII, paragraf 6 i Reduktionsprotokollen, skal være fuldstændigt konverterede til ikke-militære formål eller være destruerede i overensstemmelse med kapitel IV i Reduktionsprotokollen senest 64 måneder efter Traktatens ikrafttræden.

5. Traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr, der skal reduceres, skal have været erklæret til stede inden for Traktatens anvendelsesområde i den informationsudveksling, der blev foretaget på tidspunktet for Traktatens undertegnelse.

6. Senest 30 dage efter Traktatens ikrafttræden skal hver deltagerstat foretage notifikation af dens reduktionsforpligtelse til alle øvrige deltagerstater.

7. Med undtagelse af bestemmelsen i denne artikels paragraf 8 skal en deltagerstats reduktionsforpligtelse inden for hver kategori ikke være mindre end forskellen mellem de beholdninger, der er notificerede ved Traktatens undertegnelse eller ikrafttræden, i overensstemmelse med Informationsudvekslingsprotokollen, og de maksimalt tilladte beholdninger, der er notificeret i medfør af artikel VII.

8. Enhver efterfølgende ændring af en deltagerstats beholdninger, der er notificeret i medfør af Informationsudvekslingsprotokollen, eller af dens maksimalt tilladte beholdninger, der er notificeret i medfør af artikel VII, skal afspejles i en notificeret justering af dens reduktionsforpligtelse. Enhver notifikation af en formindskelse i en deltagerstats reduktionsforpligtelse skal forudgås eller ledsages enten af en notifikation vedrørende en tilsvarende forøgelse af beholdningerne - som dog på intet tidspunkt kan gå ud over de i medfør af artikel VII notificerede beholdninger tilhørende en eller flere deltagerstater tilhørende den samme gruppe af deltagerstater - eller en notifikation vedrørende en tilsvarende forøgelse af en eller flere deltagerstaters reduktionsforpligtelse.

9. Ved Traktatens ikrafttræden skal hver deltagerstat i overensstemmelse med Informationsudvekslingsprotokollen notificere alle øvrige deltagerstater om placeringen af dens reduktionsområder, herunder dem, hvor den afsluttende konvertering til ikke-militære formål af kampvogne og pansrede kampkøretøjer vil komme til at foregå.

10. Hver deltagerstat skal have ret til, dels at bekendtgøre så mange reduktionsområder, som den ønsker, dels uden begrænsninger at ændre bekendtgørelser af sådanne områder, dels at foretage reduktion og afsluttende konvertering på maksimalt 20 reduktionsområder samtidigt. Deltagerstater skal have ret til i fællesskab at dele reduktionsområder eller placere sådanne sammen efter gensidig aftale.

11. Uanset bestemmelserne i denne artikels paragraf 10 skal hver deltagerstat i den grundliggende data valideringsperiode, det vil sige perioden fra Traktatens ikrafttræden og 120 dage efter ikrafttræden, ikke kunne foretage samtidig reduktion inden for mere end to reduktionsområder.

12. Reduktion af traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr skal udføres inden for reduktionsområder inden for Traktatens anvendelsesområde, med mindre andet er fastsat i de protokoller, der er anført i denne artikels paragraf 1.

13. Reduktionsprocessen, herunder resultaterne af konverteringen af traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr til ikke-militære formål, skal være genstand for inspektion uden afvisningsret i overensstemmelse med Inspektionsprotokollen både i løbet af reduktionsperioden og i 24 måneder efter reduktionsperioden.

Artikel IX

1. Kampvogne, pansrede kampkøretøjer, artilleri, kampfly og angrebshelikoptere inden for anvendelsesområdet kan kun fjernes fra operativ tjeneste enten i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel VIII eller ved oplægning under forudsætning af

(A) at sådanne traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr oplægges og afventer bortskaffelse på ikke flere end otte forskellige steder, der skal notificeres som bekendtgjorte områder i overensstemmelse med Informationsudvekslingsprotokollen, og i sådanne notifikationer identificeres som depoter for oplagte traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr. Hvis der inden for områder, hvor der findes traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr, der er oplagt fra tjeneste, også findes andre traktatomfattede konventionelle våben og konventionelt udstyr, skal de oplagte traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelle udstyr kunne skelnes klart herfra; og

(B) at antallet af sådanne oplagte traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr, for så vidt angår en en kelt deltagerstat, ikke overstiger det højeste af følgende: enten en procent af dens notificerede beholdning af traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr, eller et samlet antal på 250, hvoraf ikke flere end 200 må være kampvogne, pansrede kampkøretøjer og artilleripjecer, og højst 50 må være angrebshelikoptere og kampfly.

2. Notifikation af oplægning skal indeholde oplysninger om antal og type af oplagte traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr og om oplægningsstedet, og den skal gives til alle andre deltagerstater i overensstemmelse med kapitel IX, paragraf 1, litra (B) i Informationsudvekslingsprotokollen.

Artikel X

1. Udpegede permanente depoter skal i overensstemmelse med Informationsudvekslingsprotokollen notificeres til alle andre deltagerstater af den deltagerstat, som besidder traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr inden for udpegede permanente depoter. Notifikationen skal indeholde betegnelsen og placeringen, herunder geografiske koordinater, for udpegede permanente depoter og antal per type inden for hver kategori af dens traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr inden for hvert sådant depot.

2. Inden for udpegede permanente depoter skal kun findes faciliteter, der er egnede til opbevaring og vedligeholdelse af våben og udstyr (for eksempel lagerbygninger, garager, værksteder med tilhørende lager såvel som anden støttefacilitet). Inden for udpegede permanente depoter skal der ikke findes skydebaner eller træningsområder med tilknytning til traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr. Inden for udpegede permanente depoter skal kun findes våben og udstyr, der tilhører en deltagerstats konventionelle væbnede styrker.

3. Hvert udpeget permanent depot skal have en klart defineret fysisk grænse, der skal bestå af et ubrudt omkredsende hegn med en højde af mindst 1,5 m. Det omkredsende hegn må højst have tre porte, som kan anvendes som de eneste for våben og udstyr.

4. Traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr, der er placeret inden for et udpeget permanent depot, skal tælles som traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr, der ikke er i aktive enheder, også når de midlertidigt flyttes i overensstemmelse med denne artikels paragraf 7, 8, 9 og 10. Traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr, der er placeret i andre depoter end inden for udpegede permanente depoter, skal tælles som traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr, der er i aktive enheder.

5. Aktive enheder skal ikke placeres inden for udpegede permanente depoter med undtagelse af bestemmelsen i denne artikels paragraf 6.

6. Kun personale, der er beskæftiget med sikkerheden for eller driften af udpegede permanente depoter, eller med vedligeholdelsen af de der opbevarede våben og udstyr, må være til stede inden for de udpegede permanente depoter.

7. Med henblik på vedligeholdelse, reparation eller modifikation af traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr, der findes inden for udpegede permanente depoter, skal hver deltagerstat have ret til, uden forudgående notifikation, samtidigt at udtage og uden for udpegede permanente depoter at opbevare det laveste antal af følgende: enten 10 procent, rundet op til det nærmeste hele lige tal, af den notificerede beholdning inden for hver kategori af traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr inden for hvert udpeget permanent depot, eller

10 stykker inden for hver kategori af traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr inden for hvert udpeget permanent depot.

8. Med undtagelse af bestemmelserne i denne artikels paragraf 7 skal ingen deltagerstat udtage traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr fra udpegede permanente depoter, uden at alle øvrige deltagerstater er blevet notificeret herom, senest 42 dage før en sådan udtagning finder sted. Notifikationen skal foretages af den deltagerstat, som besidder de traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr. En sådan notifikation skal specificere

(A) placeringen af det udpegede permanente depot, hvorfra der skal udtages traktatberænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr, og antal per type inden for hver kategori af traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr, der skal udtages;

(B) datoerne for udtagning og tilbageflytning af traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr; og

(C) den planlagte placering for og brug af traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr under opbevaringen uden for det udpegede permanente depot.

9. Med undtagelse af denne artikels paragraf 7 skal det samlede antal af traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr, der er udtaget fra og opbevaret uden for udpegede permanente depoter af deltagerstater, som tilhører den samme gruppe af deltagerstater, på intet tidspunkt overstige følgende niveauer

(A) 550 kampvogne;

(B) 1.000 pansrede kampkøretøjer; og

(C) 300 artilleripjecer.

10. Traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr, der i medfør af denne artikels paragraf 8 og 9 er udtaget fra udpegede permanente depoter, skal flyttes tilbage til udpegede permanente depoter senest 42 dage efter deres udtagning, bortset fra de stykker traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr, der er udtaget med henblik på industriel genombygning. Sådant materiel skal flyttes tilbage til udpegede permanente depoter øjeblikkeligt efter fuldført genombygning.

11. Hver deltagerstat skal have ret til at udskifte traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr, der findes inden for udpegede permanente depoter. Hver deltagerstat skal ved påbegyndelse af udskiftning notificere alle øvrige deltagerstater om antal, placering, type og fordeling af traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr, der udskiftes.

Artikel XI

1. Hver deltagerstat skal begrænse sine brokampvogne således, at det samlede antal brokampvogne i aktive enheder inden for den gruppe af deltagerstater, som den tilhører, 40 måneder efter denne Traktats ikrafttræden og derefter, ikke overstiger 740.

2. Brokampvogne inden for anvendelsesområdet, der overstiger det samlede antal for hver gruppe af deltagerstater, som specificeret i denne artikels paragraf 1, skal placeres inden for udpegede permanente depoter, som fastlagt i artikel II. Hvis der på et udpeget permanent depot er placeret brokampvogne, enten alene eller sammen med traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr, skal artikel X, paragraf 1 - 6 finde anvendelse for såvel brokampvogne som for traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr. Brokampvogne, der er placeret inden for udpegede permanente depoter, skal ikke betragtes som værende i aktive enheder.

3. Med undtagelse af bestemmelsen i denne artikels paragraf 6 og under iagttagelse af bestemmelserne i denne artikels paragraf 4 og 5, kan brokampvogne kun udtages fra udpegede permanente depoter, efter at der senest 42 dage forud for sådan udtagning er foretaget notifikation af alle øvrige deltagerstater. Denne notifikation skal specificere

(A) placeringerne af de udpegede permanente depoter, hvorfra der skal udtages brokampvogne og antallene af brokampvogne, der skal udtages fra hvert sådant område;

(B) datoerne for udtagningen af brokampvogne fra og tilbageflytningen til udpegede permanente depoter; og

(C) den planlagte brug af brokampvogne i den periode, hvor de er udtaget fra udpegede permanente depoter.

4. Med undtagelse af bestemmelsen i denne artikels paragraf 6 skal brokampvogne, der er udtaget fra udpegede permanente depoter, flyttes tilbage dertil senest 42 dage efter den faktiske udtagningsdato.

5. Det samlede antal af brokampvogne, der af hver gruppe af deltagerstater er udtaget fra og opbevaret uden for udpegede permanente depoter, må ikke overstige 50 på en gang.

6. Med henblik på vedligeholdelse eller ændring skal deltagerstater have ret til samtidigt at udtage fra og uden for udpegede permanente depoter opbevare det laveste af følgende antal: enten op til 10 procent, afrundet til nærmeste hele lige tal, af deres notificerede beholdning af brokampvogne inden for hvert udpeget permanent depot, eller 10 brokampvogne fra hvert udpeget permanent depot.

7. I tilfælde af naturkatastrofer, herunder oversvømmelser eller skader på permanente broer, skal deltagerstaterne have ret til at tage brokampvogne ud af udpegede permanente depoter. Notifikation til alle øvrige deltagerstater om sådanne udtagninger skal finde sted på udtagningstidspunktet.

Artikel XII

1. Pansrede infanterikampkøretøjer, der tilhører en deltagerstats myndigheder, der er organiseret til i fredstid at udføre interne sikkerhedsopgaver, og som ikke er organiseret til landkrig mod en ekstern fjende, er ikke begrænsede af denne Traktat. Uagtet det foranstående, men for at forstærke gennemførelsen af denne Traktat og for at sikre at antallet af sådanne våben, der er tildelt sådanne myndigheder, ikke anvendes til at omgå denne Traktats bestemmelser, skal alle sådanne våben, der overstiger 1.000 pansrede infanterikampkøretøjer, som af en deltagerstat er tildelt myndigheder, der er organiseret til i fredstid at udføre interne sikkerhedsopgaver, udgøre en del af de tilladte lofter, som specificeret i artikel IV, V og VI. 600 af en deltagerstats sådanne pansrede infanterikampkøretøjer, der er tildelt sådanne myndigheder, må placeres i den del af anvendelsesområdet, som er beskrevet i artikel V, paragraf 1, litra (A). Hver deltagerstat skal desuden sikre, at sådanne myndigheder afstår fra at erhverve kampegenskaber ud over det, der er nødvendigt for at opfylde interne sikkerhedsbehov.

2. En deltagerstat, der har til hensigt at overføre kampvogne, pansrede infanterikampkøretøjer, artilleri, kampfly, angrebshelikoptere og brokampvogne, der er i tjeneste hos dens konventionelle væbnede styrker, til en hvilken som helst af dens myndigheder, der ikke er del af dens konventionelle væbnede styrker, skal notificere alle andre deltagerstater herom senest den dato, hvor overførelsen finder sted. Sådan notifikation skal specificere den aktuelle dato for overførelsen og den dato, hvor sådant udstyr fysisk overføres, såvel som antal per type af de traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr, der overføres.

Artikel XIII

1. Med det formål at sikre verifikation af overholdelsen af bestemmelserne i denne Traktat skal hver deltagerstat tilvejebringe notifikationer og informationsudveksling angående dens konventionelle våben og konventionelle udstyr i overensstemmelse med Informationsudvekslingsprotokollen.

2. Sådanne notifikationer og sådan informationsudveksling skal stilles til rådighed i overensstemmelse med artikel XVII.

3. Hver deltagerstat skal være ansvarlig for dens egne informationer; modtagelse af sådanne informationer og af notifikationer indebærer ikke gyldighed eller godkendelse af informationer, der er blevet stillet til rådighed.

Artikel XIV

1. Med det formål at sikre verifikation af overholdelsen af bestemmelserne i denne Traktat skal hver deltagerstat have ret til at gennemføre, og være forpligtet til at acceptere, inspektioner i overensstemmelse med bestemmelserne i Inspektionsprotokollen inden for anvendelsesområdet.

2. Formålet med sådanne inspektioner skal være

(A) at verificere deltagerstaternes overholdelse af de numeriske begrænsninger, der er fastsat i artikel IV, V og VI, på grundlag af den information, der stilles til rådighed i medfør af Informationsudvekslingsprotokollen;

(B) at overvåge processen for reduktion af kampvogne, pansrede kampkøretøjer, artilleri, kampfly og angrebshelikopter, der gennemføres inden for reduktionsområder i medfør af artikel VIII og Reduktionsprotokollen; og

(C) at overvåge certifikationen af rekategoriserede multirolle angrebshelikoptere og reklassificerede kamptræningsfly, der gennemføres i overensstemmelse med Protokollen om Helikopter-Rekategorisering og Protokollen om Fly-Reklassificering.

3. Ingen deltagerstat skal udøve de rettigheder, der er fastsat i denne artikels paragraf 1 og 2, over for deltagerstater, der tilhører den samme gruppe af deltagerstater, som den selv tilhører, for at unddrage sig formålene med verifikationsregimet.

4. I tilfælde af en inspektion, der gennemføres i forening af flere end en deltagerstat, skal en af disse være ansvarlig for overholdelsen af bestemmelserne i denne Traktat.

5. Det antal inspektioner i medfør af kapitel VII og VIII i Inspektionsprotokollen, som hver deltagerstat skal have ret til at gennemføre og være forpligtet til at modtage i hver specificeret tidsperiode, skal bestemmes i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel II i Inspektionsprotokollen.

6. Ved afslutningen af 120 dages residual data valideringsperioden skal hver deltagerstat have ret til at gennemføre et aftalt antal inspektioner fra luften inden for anvendelsesområdet, og hver deltagerstat med territorium inden for anvendelsesområdet skal være forpligtet til at modtage et aftalt antal inspektioner fra luften inden for anvendelsesområdet. Sådanne aftalte antal og andre anvendelige bestemmelser skal udarbejdes under de forhandlinger, der refereres til i artikel XVIII.

Artikel XV

1. Med det formål at sikre verifikation af overholdelsen af bestemmelserne i denne Traktat skal en deltagerstat ud over de procedurer, der er refereret til i artikel XIV, have ret til at anvende de til dens rådighed værende nationale eller multinationale tekniske verifikationsmidler på en måde, der er forenelig med almindeligt anerkendte folkeretlige principper.

2. En deltagerstat skal ikke gribe forstyrrende ind i andre deltagerstaters nationale eller multinationale tekniske verifikationsmidler, der er i funktion i overensstemmelse med denne artikels paragraf 1.

3. En deltagerstat skal ikke anvende sløringsforanstaltninger, der hindrer verifikation af overholdelsen af Traktatens bestemmelser ved hjælp af nationale eller multinationale tekniske verifikationsmidler, der er i funktion i overensstemmelse med denne artikels paragraf 1. Denne forpligtelse gælder ikke skjul eller sløringsforanstaltninger i forbindelse med almindelig uddannelse af personel, vedligeholdelse eller aktiviteter, hvor traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr er berørt.

Artikel XVI

1. Med henblik på at fremme denne Traktats formål og gennemførelsen af dens bestemmelser nedsætter deltagerstaterne herved en Fælles Rådgivende Gruppe.

2. Inden for rammerne af Den Fælles Rådgivende Gruppe skal deltagerstaterne

(A) behandle spørgsmål vedrørende opfyldelse af eller eventuel omgåelse af bestemmelserne i denne Traktat;

(B) søge at afklare tvetydigheder og fortolkningsvanskeligheder, som måtte opstå under anvendelsen af denne Traktat;

(C) overveje og, om muligt, opnå enighed om foranstaltninger med henblik på at fremme denne Traktats levedygtighed og effektivitet;

(D) opdatere listerne i Protokollen om Eksisterende Typer, således som foreskrevet i artikel II, paragraf 2;

(E) afklare tekniske spørgsmål med henblik på at fremme deltagerstaternes ensartede anvendelse af denne Traktat;

(F) udarbejde eller i nødvendigt omfang revidere procedureregler, arbejdsmetoder, fordelingsnøgle for så vidt angår udgifter til Den Fælles Rådgivende Gruppe og til konferencer, der er indkaldt i henhold til denne Traktat, samt fordelingen af omkostningerne ved inspektioner mellem eller blandt deltagerstaterne;

(G) overveje og udarbejde passende forholdsregler med henblik på at sikre, at oplysninger, som er opnået gennem informationsudvekslinger mellem deltagerstaterne eller som resultat af inspektioner i medfør af denne Traktat, alene anvendes til brug for denne Traktat og således, at der tages hensyn til hver deltagerstats særlige behov for så vidt angår beskyttelse af oplysninger, som den pågældende deltagerstat angiver som værende følsomme;

(H) overveje efter anmodning fra en hvilken som helst deltagerstat ethvert spørgsmål, som en deltagerstat ønsker at foreslå behandlet på en hvilken som helst konference, som indkaldes i overensstemmelse med artikel XXI. En sådan behandling skal ikke foregribe nogen deltagerstats ret til at bringe procedurerne i artikel XXI i anvendelse; samt

(I) overveje omstridte spørgsmål, som opstår ved gennemførelsen af denne Traktat.

3. Enhver deltagerstat skal have ret til at rejse ethvert spørgsmål i relation til denne Traktat i Den Fælles Rådgivende Gruppe og få spørgsmålet sat på dens dagsorden.

4. Den Fælles Rådgivende Gruppe skal træffe beslutninger eller fremkomme med henstillinger ved konsensus. Ved konsensus skal forstås fraværet af nogen indsigelse fra nogen deltagerstats repræsentant imod at træffe en beslutning eller fremkomme med en henstilling.

5. Den Fælles Rådgivende Gruppe kan foreslå ændringer til denne Traktat til overvejelse og godkendelse i overensstemmelse med artikel XX. Den Fælles Rådgivende Gruppe kan også vedtage forbedringer med hensyn til denne Traktats levedygtighed og effektivitet i overensstemmelse med dens bestemmelser. Med mindre sådanne forbedringer alene vedrører mindre betydningsfulde sager af administrativ eller teknisk karakter, skal disse forbedringer være genstand for overvejelse og godkendelse i overensstemmelse med artikel XX, forinden de vil kunne træde i kraft.

6. Ingen af bestemmelserne i denne artikel må opfattes som forbud imod eller begrænsning af nogen deltagerstats adgang til at anmode om oplysninger fra eller foretage konsultationer med andre deltagerstater om spørgsmål i relation til denne Traktat og dens gennemførelse gennem andre kanaler eller i andre fora end Den Fælles Rådgivende Gruppe.

7. Den Fælles Rådgivende Gruppe skal følge de procedurer, som er fastsat i Protokollen om Den Fælles Rådgivende Gruppe.

Artikel XVII

Deltagerstaterne skal fremsende informationer og notifikationer, som er påbudt i henhold til denne Traktat, i skriftlig form. De skal anvende diplomatiske kanaler eller andre officielle kanaler, som de har fastlagt, herunder især et kommunikationsnet, som skal etableres ved en særlig aftale.

Artikel XVIII

1. Deltagerstaterne skal efter undertegnelse af denne Traktat fortsætte forhandlingerne om konventionelle væbnede styrker med det samme Mandat og med det mål at udbygge denne Traktat.

2. Formålet med disse forhandlinger skal, i overensstemmelse med Mandatet, være at indgå en aftale om supplerende foranstaltninger, som tilsigter at styrke sikkerheden og stabiliteten i Europa yderligere, herunder foranstaltninger med henblik på at begrænse personelstyrken i deltagerstaternes konventionelle væbnede styrker inden for anvendelsesområdet.

3. Deltagerstaterne skal søge at afslutte disse forhandlinger ikke senere end opfølgningsmødet for Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa, som vil blive afholdt i Helsingfors i 1992.

Artikel XIX

1. Denne Traktat skal være af ubegrænset varighed. Den vil kunne suppleres ved yderligere en traktat.

2. Hver deltagerstat skal under udøvelse af sin nationale suverænitet have ret til at træde tilbage fra denne Traktat, såfremt denne deltagerstat finder, at ekstraordinære begivenheder, som vedrører denne Traktats genstand, har bragt dens vitale interesser i fare. En deltagerstat, som har til hensigt at træde tilbage, skal underrette depositaren og alle øvrige deltagerstater om sin beslutning om at ville gøre dette. En sådan meddelelse skal gives mindst 150 dage forud for den påtænkte tilbagetræden fra denne Traktat. Meddelelsen skal omfatte en redegørelse for de ekstraordinære begivenheder, som deltagerstaten anser for at have bragt dens vitale interesser i fare.

3. Hver deltagerstat skal under udøvelse af sin nationale suverænitet have ret til at træde tilbage fra denne Traktat, især såfremt en anden deltagerstat forøger sine beholdninger af kampvogne, pansrede kampkøretøjer, artilleri, kampfly eller angrebshelikoptere, som defineret i artikel II, der ligger uden for rammerne for denne Traktats begrænsninger, og som har et sådant omfang, at de udgør en åbenbar trussel imod styrkebalancen inden for anvendelsesområdet.

Artikel XX

1. Enhver deltagerstat kan foreslå ændringer i denne Traktat. Teksten til en foreslået ændring skal sendes til depositaren, som skal cirkulere den til alle deltagerstaterne.

2. Såfremt en ændring godkendes af alle deltagerstaterne, skal den træde i kraft i overensstemmelse med de procedurer, som er anført i artikel XXII, som fastlægger reglerne for denne Traktats ikrafttræden.

Artikel XXI

1. Seksogfyrre måneder efter denne Traktats ikrafttræden og med fem års mellemrum derefter skal depositaren indkalde deltagerstaterne til en konference med henblik på at foretage en gennemgang af denne Traktats virkemåde.

2. Depositaren skal indkalde deltagerstaterne til en ekstraordinær konference, såfremt depositaren bliver anmodet om at gøre dette af en deltagerstat, som finder, at der er opstået ekstraordinære omstændigheder vedrørende denne Traktat, især i tilfælde af at en deltagerstat har givet meddelelse om sin hensigt om at forlade sin gruppe af deltagerstater eller at tilslutte sig den anden gruppe af deltagerstater som defineret i artikel II, paragraf 1, litra (A). Med henblik på at sætte de andre deltagerstater i stand til at forberede sig til denne konference skal anmodningen indeholde årsagen til, at deltagerstaten anser en ekstraordinær konference for at være nødvendig. Konferencen skal tage stilling til de i anmodningen anførte omstændigheder og deres følger for denne Traktats virkemåde. Konferencen skal indledes ikke senere end 15 dage efter modtagelsen af anmodningen og må højst vare tre uger, med mindre konferencen træffer anden beslutning.

3. Depositaren skal indkalde deltagerstaterne til en konference med henblik på at tage stilling til en ændring, der er foreslået i medfør af artikel XX, såfremt depositaren bliver anmodet om at gøre dette af tre eller flere deltagerstater. En sådan konference skal indledes ikke senere end 21 dage efter modtagelsen af de nødvendige anmodninger.

4. I tilfælde af at en deltagerstat giver underretning om sin beslutning om at trække sig tilbage fra denne Traktat i medfør af artikel XIX, skal depositaren indkalde deltagerstaterne til en konference, som skal indledes ikke senere end 21 dage efter modtagelsen af underretningen om tilbagetræden fra denne Traktat for at tage stilling til spørgsmål vedrørende denne tilbagetræden.

Artikel XXII

1. Denne Traktat skal være genstand for ratifikation af hver deltagerstat i overensstemmelse med dens forfatningsmæssige procedurer. Ratifikationsinstrumenter skal deponeres hos Kongeriget Nederlandenes regering, der herved er udpeget som depositar.

2. Denne Traktat skal træde i kraft 10 dage efter, at ratifikationsinstrumenterne er blevet deponeret af samtlige deltagerstater, der er anført i Præamblen.

3. Depositaren skal straks underrette samtlige deltagerstater om

(A) deponeringen af hvert ratifikationsinstrument;

(B) denne Traktats ikrafttræden;

(C) enhver tilbagetræden i overensstemmelse med artikel XIX og den dato, hvorfra den får virkning;

(D) teksten til enhver ændring, der er foreslået i overensstemmelse med artikel XX;

(E) ikrafttræden af enhver ændring til denne Traktat;

(F) enhver anmodning om at indkalde en konference i overensstemmelse med artikel XXI;

(G) indkaldelsen af en konference i medfør af artikel XXI; samt

(H) ethvert andet spørgsmål, som depositaren ifølge denne Traktat skal underrette deltagerstaterne om.

4. Denne Traktat skal registreres af depositaren i medfør af artikel 102 i De Forenede Nationers Pagt.

Artikel XXIII

Originalteksten til denne Traktat, hvis engelske, franske, italienske, russiske, spanske og tyske tekster har samme gyldighed, skal deponeres i depositarens arkiver. Behørigt bekræftede kopier af denne Traktat skal fremsendes af depositaren til alle deltagerstaterne.

Traktaten trådte i henhold til art. XXII, stk. 2, endeligt i kraft den 9. november 1992, 10 dage efter at de sidste ratifikationsinstrumenter var blevet deponeret den 30. oktober 1992. Traktaten er hermed trådt i kraft for følgende lande: Amerikas Forenede Stater, Armenien, Azerbajdzhan, Belgien, Bulgarien, Canada, Danmark, Frankrig, Georgien, Grækenland, Hviderusland, Island, Italien, Kazakhstan, Luxembourg, Moldova, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Rusland, Spanien, Det Forenede Kongerige Storbritanien og Nordirland, Den Tjekkiske og Slovakiske Forbundsrepublik, Tyrkiet, Tyskland, Ukraine og Ungarn.

Traktaten nåede ikke at blive ratificeret af det tidligere Sovjetunionen, inden Unionen ophørte med at eksistere ved udgangen af 1991. Otte af de sovjetiske efterfølgerstaters territorier lå inden for CFE-traktatens anvendelsesområde. Før disse tidligere sovjetiske republikker kunne succedere som nye deltagerstater i traktaten efter Sovjetunionen, skulle der skabes enighed om fordeling af de for Sovjetunionen maksimalt tilladte beholdninger af traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr. Dette skete den 15. maj 1992 (Tashkentaftalen). På en ekstraordinær CFE-konference den 5. juni 1992 blev de 8 stater optaget som deltagerstater i traktaten.

I anledning af opløsningen af den Tjekkiske og Slovakiske Forbundsrepublik blev der den 12. januar 1993 indgået en aftale mellem de to republikker om fordelingen af de for den Tjekkiske og Slovakiske Forbundsrepublik maksimalt tilladte beholdninger af traktatbegrænsede konventionelle våben og konventionelt udstyr. På en ekstraordinær CFE-konference den 5. februar 1993 blev Tjekkiet og Slovakiet optaget som deltagerstater i traktaten.

Udenrigsministeriet, den 9. marts 1995

Niels Helveg Petersen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →