Legislator Case Law & Legislation
L19950002564 DK

Bekendtgørelse af aftale af 1. juni 1994 mellem Miljøministeriet, Kongeriget Danmark og Miljøministeriet, Republikken Bulgarien om samarbejde på miljøområdet

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1995 25 Valid

Artikel 1

Parterne vil, med henblik på at reducere grænseoverskridende forurening, udvikle og fremme samarbejdet om særlige projekter vedrørende overførsel af viden og teknologi på miljøområdet.

Samarbejdet baseres på direkte bilateralt samarbejde mellem de involverede myndigheder og andre interesserede parter, herunder virksomheder, institutioner og private organisationer.

Samarbejdet vil primært koncentrere sig om analyse af de miljømæssige påvirkninger, fælles bestræbelser på at udvikle forslag til forbedring af den miljømæssige tilstand, løsning af spørgsmål om miljøbeskyttelse og miljømæssig bæredygtig udnyttelse af naturressourcer.

Bekendtgørelse (international) 1995 25 Valid

Artikel 2

Samarbejdet vil især omfatte emnerne

- luftforurening fra industri og energiproduktion

- vandmiljø og grundvandsforurening

- affaldshåndtering

- naturbeskyttelse

- træning, uddannelse og videnskabeligt samarbejde på miljøområdet

- lovgivningsmæssige, institutionelle og økonomiske forhold vedrørende miljøbeskyttelse.

Projekter udenfor de anførte emner vil ligeledes kunne komme i betragtning.

Projekter der sigter på at forebygge miljømæssige problemer, eller afhjælpe allerede eksisterende miljøproblemer, er omfattet af denne aftale.

På miljøbeskyttelsesområdet vil der blive lagt særlig vægt på at introducere og udbrede anvendelsen af ny/renere teknologi, der kan reducere forurening af miljøet.

Bekendtgørelse (international) 1995 25 Valid

Artikel 3

Parterne vil støtte og fremme samarbejdet mellem institutioner, organisationer og virksomheder.

Indenfor rammerne af denne aftale kan der etableres særlige aftaler om samarbejde vedrørende programmer og/eller projekter på miljøbeskyttelsesområdet mellem danske og bulgarske virksomheder, institutioner og organisationer.

Bekendtgørelse (international) 1995 25 Valid

Artikel 4

Med henblik på at sikre en effektiv gennemførelse af denne aftales bestemmelser, nedsætter parterne en permanent dansk-bulgarsk arbejdsgruppe.

Parterne informerer senest 3 måneder efter underskrivelsen af denne aftale hinanden om valg af formand og sekretær for arbejdsgruppen.

Arbejdsgruppen vil samtidig være forum for drøftelse af miljøspørgsmål, der ikke er relaterede til specifikke projekter. Møder i arbejdsgruppen vedr. emner af gensidig interesse afholdes i Danmark eller Bulgarien efter behov.

Bekendtgørelse (international) 1995 25 Valid

Artikel 5

Regelmæssige møder i arbejdsgruppen fastlægges efter gensidig forudgående overenskomst mellem Parterne.

Udgifter til rejser i forbindelse med eksperters deltagelse i arbejdsgruppens møder afholdes af den sendende part, med mindre andet aftales. Udgifter til ophold og transport i værtslandet afholdes af værtslandet.

Bekendtgørelse (international) 1995 25 Valid

Artikel 6

Alle yderligere drøftelser, der måtte være nødvendige for gennemførelsen af denne aftale varetages for Kongeriget Danmark af Miljøministeriet i København og for Republikken Bulgarien af Miljøministeriet i Sofia, der hver især bemyndiger sine repræsentanter.

Bekendtgørelse (international) 1995 25 Valid

Artikel 7

Denne aftale træder i kraft ved underskrift og forbliver i kraft i 5 år. Aftalen kan fornys eller ændres efter skriftlig overenskomst mellem Parterne.

Underskrevet i København d. 1. juni 1994, i 2 eksemplarer, hver på henholdsvis dansk, bulgarsk og engelsk, idet der er enighed om, at den engelske version vil være bestemmende.

For

Miljøministeriet

Republikken Bulgarien

Valentin Bossevski

Minister

For

Miljøministeriet

Kongeriget Danmark

Svend Auken

Minister

Udenrigsministeriet, den 9. marts 1995

Niels Helveg Petersen

Bekendtgørelse (international) 1995 25 Valid

Bekendtgørelse af aftale af 1. juni 1994 mellem Miljøministeriet, Kongeriget Danmark og Miljøministeriet, Republikken Bulgarien om samarbejde på miljøområdet

Der er den 1. juni 1994 i København indgået en aftale mellem Danmark og Bulgarien om samarbejde på miljøområdet.

Aftalen har følgende ordlyd

AFTALE

MELLEM

MILJØMINISTERIET,

KONGERIGET DANMARK

OG

MILJØMINISTERIET,

REPUBLIKKEN BULGARIEN

OM

SAMARBEJDE PÅ MILJØOMRÅDET

Miljøministeriet, Kongeriget Danmark

og

Miljøministeriet, Republikken Bulgarien

herefter benævnt som »de to parter« er enedes om følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →