Bekendtgørelse af aftale af 1. juni 1994 mellem Kongeriget Danmarks Miljøministerium og Republikken Polens Ministerium for Miljøbeskyttelse, Naturressourcer og Skovbrug om samarbejde på miljøområdet
Table of Provisions (9)
Statutory Text (9 Articles)
Artikel 1
Parterne vil, med henblik på at reducere grænseoverskridende forurening, udvikle og fremme samarbejdet om særlige projekter vedrørende overførsel af viden og teknologi på miljøområdet.
Samarbejdet baseres på direkte bilateralt samarbejde mellem de involverede myndigheder og andre interesserede parter, herunder virksomheder, institutioner og private organisationer.
Samarbejdet vil primært koncentrere sig om analyse af de miljømæssige påvirkninger, fælles bestræbelser på at udvikle forslag til forbedring af den miljømæssige tilstand, løsning af spørgsmål om miljøbeskyttelse og miljømæssig bæredygtig udnyttelse af naturressourcer.
Artikel 2
Samarbejdet vil især omfatte emnerne
- luftforurening fra industri og energiproduktion
- vandmiljø og grundvandsforurening
- affaldshåndtering
- naturbeskyttelse
- træning, uddannelse og videnskabeligt samarbejde på miljøområdet
- lovgivningsmæssige, institutionelle og økonomiske forhold vedrørende miljøbeskyttelse
- administrative og lovgivningsmæssige systemer for miljøovervågning og miljøbeskyttelse.
Projekter udenfor de anførte emner vil ligeledes kunne komme i betragtning.
Projekter der sigter på at forebygge miljømæssige problemer, eller afhjælpe allerede eksisterende miljøproblemer, er omfattet af denne aftale.
På miljøbeskyttelsesområdet vil der blive lagt særlig vægt på at introducere og udbrede anvendelsen af ny/renere teknologi, der kan reducere forurening af miljøet.
Artikel 3
Parterne vil støtte og fremme samarbejdet mellem institutioner, organisationer og virksomheder.
Indenfor rammerne af denne aftale kan der etableres særlige aftaler om samarbejde vedrørende programmer og/eller projekter på miljøbeskyttelsesområdet mellem danske og polske virksomheder, institutioner og organisationer.
Artikel 4
Med henblik på at sikre en effektiv gennemførelse af denne aftales bestemmelser, nedsætter parterne en permanent dansk-polsk arbejdsgruppe.
Arbejdsgruppen vil samtidig være forum for drøftelse af miljøspørgsmål, der ikke er relaterede til specifikke projekter.
Arbejdsgruppen vil tillige være forum for drøftelser af prioriteringen af projekter indenfor de i artikel 2 nævnte samarbejdsområder.
Møder i arbejdsgruppen vedrørende emner af gensidig interesse afholdes i Danmark eller Polen efter behov.
Artikel 5
Regelmæssige møder i arbejdsgruppen fastlægges efter gensidig forudgående overenskomst mellem Parterne.
Udgifter til rejser i forbindelse med eksperters deltagelse i arbejdsgruppens møder afholdes af den sendende part, med mindre andet aftales.
Artikel 6
Alle yderligere drøftelser, der måtte være nødvendige for gennemførelsen af denne aftale varetages for Danmark af Miljøministeriet i København og for Polen af Ministeriet for Miljøbeskyttelse, Naturressourcer og Skovbrug i Warszawa, der hver især bemyndiger sine repræsentanter.
Artikel 7
Denne aftale træder i kraft ved underskrift og forbliver i kraft i 5 år. Aftalen kan fornys eller ændres efter skriftlig overenskomst mellem Parterne.
Underskrevet i København d. 1. juni 1994, i 2 eksemplarer, hver på hhv. dansk, polsk og engelsk, idet der er enighed om, at den engelske version vil være bestemmende.
For
Kongeriget Danmarks
Miljøministerium
Svend Auken
Minister
For
Republikken Polens
Ministerium for Miljøbeskyttelse,
Naturressourcer og Skovbrug
Stanislaw Zelichowski
Minister
Udenrigsministeriet, den 9. marts 1995
Niels Helveg Petersen
Bekendtgørelse af aftale af 1. juni 1994 mellem Kongeriget Danmarks Miljøministerium og Republikken Polens Ministerium for Miljøbeskyttelse, Naturressourcer og Skovbrug om samarbejde på miljøområdet
Der er den 1. juni 1994 i København indgået en aftale mellem Danmark og Polen om samarbejde på miljøområdet.
Aftalen har følgende ordlyd
AFTALE
MELLEM
KONGERIGET DANMARKS MILJØMINISTERIUM
OG
REPUBLIKKEN POLENS MINISTERIUM
FOR MILJØBESKYTTELSE,
NATURRESSOURCER OG SKOVBRUG
OM
SAMARBEJDE PÅ MILJØOMRÅDET
Kongeriget Danmarks Miljøministerium
og
Republikken Polens Ministerium for Miljøbeskyttelse, Naturressourcer og Skovbrug, i det følgende kaldt »Parterne«, er enedes om følgende