Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionen af 10. juni 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionen af 10. juni 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser
I tilslutning til Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 58 af 19. juni 1973 og efterfølgende bekendtgørelser, senest nr. 109 af 14. oktober 1993, Lovtidende C, meddeles det, at følgende lande med virkning fra de anførte datoer har ratificeret eller tiltrådt den i New York den 10. juni 1958 undertegnede konvention om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser
Estland ..................... 28. november 1993 Saudi Arabien ............... 18. juli 1994 Georgien .................... 31. august 1994
Endvidere er følgende lande med virkning fra de anførte datoer succederet i konventionen
Makedonien .................. 17. september 1991 Kroatien .................... 8. oktober 1991 Bosnien-Herzegovina ......... 6. marts 1992 Den Slovakiske Republik ..... 1. januar 1993 Den Tjekkiske Republik ...... 1. januar 1993
Bosnien-Herzegovina har i forbindelse med successionen afgivet følgende erklæring
Konventionen vil kun blive anvendt på Bosnien-Herzegovina vedrørende de voldgiftskendelser, der er fremkommet efter, at konventionen er trådt i kraft.
Bosnien-Herzegovina vil på basis af gensidighed kun anvende konventionen på anerkendelse og fuldbyrdelse af sådanne kendelser, som er afsagt inden for en anden kontraherende stats territorium. Bosnien-Herzegovina vil kun anvende konventionen på tvister, der udspringer af retsforhold, det være sig kontraktlige eller ej, der betragtes som kommercielle i Bosnien-Herzegovinas nationale lovgivning.
Saudi Arabien har i forbindelse med tiltrædelsen afgivet følgende erklæring
På basis af gensidighed erklærer kongeriget, at det vil begrænse anvendelsen af konventionen til anerkendelse og fuldbyrdelse af kendelser afsagt indenfor en kontraherende stats territorium.
Schweiz har den 23. april 1993 tilbagekaldt den ved ratifikationen afgivne erklæring om, at Schweiz under henvisning til artikel 1, stk. 3, kun vil anvende konventionen ved anerkendelse og fuldbyrdelse af voldgiftskendelser, såfremt disse er afsagt i en af deltagerstaterne.
Den Slovakiske Republik har i forbindelse med successionen afgivet følgende erklæring
Successionen omfatter forbehold og erklæringer som tidligere er afgivet af Tjekkoslovakiet, såvel som Tjekkoslovakiets indsigelser mod forbehold taget af andre deltagere i traktaten.
Den Tjekkiske Republik har i forbindelse med successionen afgivet følgende erklæring
Successionen omfatter forbehold og erklæringer tidligere afgivet af Tjekkoslovakiet.
Udenrigsministeriet, den 19. januar 1995
F.M.
H. Wøhlk
Ingen