Bekendtgørelse af luftfartsoverenskomst af 16. juni 1988 med Argentina
Table of Provisions (27)
Statutory Text (27 Articles)
ARTIKEL 1
Definitioner
I denne overenskomst skal, med mindre sammenhængen kræver andet,
a) udtrykket »luftfartsmyndigheder« betyde for så vidt angår Republikken Argentina, Ministeriet for Offentlige Arbejder og Tjenester - Transportsekretariatet - Den Nationale Ledelse for Kommerciel Luftfart - og/eller enhver person eller ethvert organ, som er bemyndiget til at udøve enhver funktion, der for tiden varetages af det nævnte ministerium eller lignende funktioner, og for så vidt angår Danmark, Kongeriget Danmarks Ministerium for Offentlige Arbejder og/eller enhver person eller ethvert organ, som er bemyndiget til at udøve enhver funktion, der for tiden varetages af det nævnte ministerium for offentlige arbejder eller lignende funktioner.
b) udtrykket »udpeget luftfartsselskab« betyder et luftfartsselskab, som en kontraherende part ved skreven kundgørelse til den anden kontraherende part, i overensstemmelse med artikel 3 i denne overenskomst, skal have udpeget til at drive lufttrafik på ruterne specificeret i tillæggene hertil.
c) udtrykket »territorium« i relation til en kontraherende part, betyder de landområder og territoriale farvande, som grænser op til vedkommende kontraherende part, og som står under den kontraherende parts suverænitet, overherredømme, beskyttelse, formynderskab eller administration.
d) udtrykket »konvention« betyder Konventionen om International Civil Luftfart, som blev åbnet for undertegnelse i Chicago den 7. december 1944, og som indbefatter et hvilket som helst tillæg vedtaget i henhold til denne konventions artikel 90 og enhver ændring af tillæg eller konvention i henhold til konventionens artikel 90 og 94, som er blevet vedtaget af begge kontraherende parter;
e) udtrykket »lufttrafik«, »international lufttrafik«, »luftfartsselskab« og »teknisk landing« have de betydninger, der er fastsat for dem hver for sig i konventionens artikel 96;
f) udtrykket »aftalt trafik« betyde al regelmæssig lufttrafik, der udføres på de ruter, der er angivet i denne overenskomsts tillæg;
g) udtrykket »takst« betyde enhver betaling, fragtrate eller pris, der skal pålægges for befordring af passagerer, bagage og fragt, hvad enten den af et udpeget luftfartsselskab er pålagt mellemled så som rejseagenter og rundtursarrangører eller af et udpeget luftfartsselskab eller sådanne mellemled er pålagt passagerer og befragtere, og det inkluderer betingelserne, der bestemmer sådanne betalingers, fragtraters eller prisers gyldighed eller anvendelse samt gebyrer og kommission underordnet sådan befordring. Det ekskluderer postpriser og -betingelser.
ARTIKEL 2
Tilståelse af rettigheder
1. Begge parter tilstår gensidigt hinanden de i denne overenskomst og dens tillæg anførte privilegier, særligt tilladelse til etablering og drift af international lufttrafik af deres udpegede luftfartsselskaber på de i rutelisterne angivne ruter (i det efterfølgende benævnt henholdsvis »den aftalte trafik« og »de angivne ruter«).
2. Ifølge bestemmelserne i denne overenskomst skal det af hver kontraherende part udpegede luftfartsselskab have følgende rettigheder
a) at overflyve den anden kontraherende parts territorium uden landing
b) at foretage tekniske landinger på det nævnte territorium
c) det af hver kontraherende part udpegede luftfartsselskab skal have ret til, under forbehold af bestemmelserne i denne overenskomst, og mens en aftalt trafik på en angiven rute drives, at foretage landinger på den anden kontraherende parts territorium på de pladser, der er angivet for denne rute i rutelinien, med det formål at optage og afsætte passagerer, fragt og post i international trafik, særskilt eller i kombination.
3. Intet i denne artikels stk. 1 skal anses for at give den ene kontraherende parts luftfartsselskab ret til på den anden kontraherende parts territorium at optage passagerer, fragt og post, som befordres mod vederlag eller leje, og som er bestemt for en anden plads på denne kontraherende parts territorium.
ARTIKEL 3
Udpegning af luftfartsselskab
1. Hver kontraherende part skal have ret til skriftligt over for den anden kontraherende part at udpege et luftfartsselskab med det formål at drive den aftalte trafik.
2. Ved modtagelse af en sådan udpegning skal den anden kontraherende part gennem sine luftfartsmyndigheder under forbehold af bestemmelserne i denne artikels stk. 3 og 4 ufortøvet give det udpegede luftfartsselskab den behørige driftstilladelse.
3. En kontraherende parts luftfartsmyndigheder kan forlange, at det af den anden kontraherende part udpegede luftfartsselskab godtgør over for dem, at det er i stand til at opfylde de vilkår, som stilles i henhold til de love og bestemmelser, der normalt og med rimelighed anvendes af sådanne myndigheder for udførelse af international kommerciel lufttrafik på en måde, der ikke er i uoverensstemmelse med konventionen.
4. Hver kontraherende part skal have ret til gennem skriftlig kundgørelse til den anden part at erstatte det udpegede luftfartsselskab med et andet. Det nye udpegede luftfartsselskab skal have samme rettigheder og skal være underlagt samme pligter som det luftfartsselskab, det erstatter.
ARTIKEL 4
Tilbagekaldelse, og begrænsning af rettigheder
1. Hver kontraherende part forbeholder sig retten til i overensstemmelse med dens interne lovgivning at tilbageholde eller tilbagekalde de privilegier, der er henvist til i denne overenskomsts artikel 3 stk. 1 og 2 i forbindelse med et af den anden kontraherende part udpeget luftfartsselskab, eller til at iværksætte sådanne vilkår, som den måtte anse for nødvendige i luftfartsselskabets udøvelse af disse privilegier i ethvert tilfælde, hvor den ikke finder det godtgjort, at en væsentlig del af ejendomsretten til og den effektive kontrol med det pågældende luftfartsselskab beror hos den kontraherende part, der udpeger luftfartsselskabet, eller hos denne kontraherende parts statsborgere.
2. Hver kontraherende part forbeholder sig retten til at suspendere et af den anden kontraherende part udpeget luftfartsselskabs udøvelse af de i stk. 1 nævnte privilegier eller til at pålægge sådanne vilkår, som den måtte anse for nødvendige for et luftfartsselskabs udøvelse af disse privilegier i ethvert tilfælde, hvor det pågældende luftfartsselskab undlader at overholde love og bestemmelser, som er udfærdiget af den kontraherende part, der tilstår de privilegier, eller på anden måde undlader at operere i overensstemmelse med betingelserne foreskrevet i denne overenskomst. Med mindre øjeblikkelig suspension eller pålæggelse af vilkår er af væsentlig betydning for at forhindre yderligere overtrædelser af love og bestemmelser eller af hensyn til lufttransportsikkerheden, forudsættes at denne rettighed kun udøves efter samråd med den anden kontraherende part.
ARTIKEL 5
Luftfartsselskaberns repræsentation
1. Hver kontraherende part skal på grundlag af gensidighed give det af den anden kontraherende part udpegede luftfartsselskab ret til på dens territorium at opretholde kontorer og det administrative, forretningsmæssige og tekniske personale, som måtte være nødvendigt for at imødekomme det pågældende udpegede luftfartsselskabs behov.
2. Hver kontraherende part skal give al assistance og alle faciliteter til de nævnte kontorer og det nævnte personale.
ARTIKEL 6
Anerkendelse af certifikater og beviser
1. Luftdygtighedsbeviser, duelighedsbeviser og certifikater som er udstedt eller gjort gyldige af den ene af de kontraherende parter, skal anerkendes som gyldige af den anden kontraherende part med henblik på driften af den aftalte trafik.
2. Hver kontraherende part skal dog have ret til, for så vidt angår flyvninger inden for dens eget territorium, ikke at anerkende som gyldige de duelighedsbeviser og certifikater, der er udstedt til dens egne statsborgere eller gjort gyldige af en anden stat.
ARTIKEL 7
Benyttelse af lufthavnsfacilieter
og -installationer
1. Hvad angår afgifter for benyttelse af lufthavnsfaciliteter og -installationer påtager begge parter sig at efterkomme bestemmelserne i artikel 15 i Chicagokonventionen af 1944.
2. Ingen af de kontraherende parter tilstår sit eget luftfartsselskab eller noget andet luftfartsselskab noget fortrin i forhold til det af den anden kontraherende part udpegede luftfartsselskab ved anvendelsen af bestemmelser vedrørende told, immigration og karantæne og lignede ved benyttelse af civile lufthavne, luftveje og andre faciliteter og tjenester under dens kontrol.
ARTIKEL 8
Anvendelse af love
1. En kontraherende parts love og forskrifter vedrørende adgang til eller afgang fra dens territorium af luftfartøjer anvendt i international luftfart eller vedrørende sådanne luftfartøjers navigering, mens det befinder sig inden for dens territorium, skal finde anvendelse på den anden kontraherende parts udpegede luftfartsselskab og skal efterkommes af sådant luftfartøj ved indflyvning til eller afgang fra, eller mens det er på den første kontraherende parts territorium.
2. En kontraherende parts love og forskrifter vedrørende et luftfartøjs indflyvning til, ophold i eller afgang fra dens territorium med passagerer, besætning eller fragt, så som forskrifter vedrørende indrejse, klarering, immigration, pas, told og karantæne, skal efterkommes af sådant luftfartøj ved indflyvning til eller afgang fra eller, mens det er på den første kontraherende parts territorium.
ARTIKEL 9
Fritagelse for toldafgifter
1. Luftfartøjer, der benyttes i international trafik af hver kontraherende parts udpegede luftfartsselskab, såvel som deres sædvanlige udstyr, reservedele, beholdninger af brændstof og smøreolie samt luftfartøjsforråd (herunder levnedsmidler, drikkevarer og tobak) om bord i sådanne fartøjer skal ved ankomsten til den anden kontraherende parts territorium være fritaget for samtlige toldafgifter, forbrugsafgifter, undersøgelsesgebyrer og andre afgifter eller skatter, forudsat at sådant udstyr og sådanne forsyninger forbliver om bord i luftfartøjet, indtil de genudføres.
2. Brændstof og smøreolie, reservedele, sædvanligt udstyr og forsyninger om bord i luftfartøjet, som indføres i eller tages om bord i luftfartøjet på den ene kontraherende parts territorium af eller på den anden kontraherende parts territorium udpegede luftfartsselskabs vegne og som udelukkende er beregnet til anvendelse i forbindelse med driften af den internationale trafik skal, med undtagelse af afgifter for ydet tjeneste, være fritaget for de samme toldafgifter, forbrugsafgifter, undersøgelsesgebyrer og andre afgifter eller skatter, som er pålagt på den første kontraherende parts territorium, selv om disse forsyninger skal anvendes på dele af den rejse, der foregår over territoriet til den kontraherende part, hvor de er indført eller taget om bord. Det ovenfor omhandlede materiel kan kræves under toldopsyn og -kontrol.
3. De udpegede luftfartsselskaber kan, inden for fritagelsesordningen anført i denne artikels stk. 2, i den anden parts lufthavn eller lufthavne og under toldkontrol opbevare de nødvendige mængder brændstof, smøreolie, reservedele, sædvanligt udstyr og luftfartøjsforråd, indført fra hver parts territorium eller fra tredje landes territorium og udelukkende bestemt til anvendelse for luftfartøjer, passagerer, bagage, post og fragt befordret af det af den anden part udpegede luftfartsselskabs luftfartøjer.
4. Trykt reklamemateriale så som annoncer, kataloger, prislister, handelsmeddelelser, tidstabeller, trafikdokumenter, turist- og andet oplysende materiale (inklusive plakater), indført til den ene kontraherende parts territorium af eller på vegne af et af den anden kontraherende part udpeget luftfartsselskab, og som udelukkende er beregnet til reklameaktiviteter for international lufttrafik, skal være fritaget for de samme toldafgifter, forbrugsafgifter, undersøgelsesafgifter og andre afgifter eller skatter pålagt på den første kontraherende parts territorium.
ARTIKEL 10
Finansielle bestemmelser
1. Hvert af de udpegede luftfartsselskaber skal, når krævet og uden restriktioner, have ret til at omveksle og tilbageføre oversøisk de lokalt indtjente beløb, som overstiger de lokale udgifter. Omregningen og tilbageførslen skal ske på grundlag af de officielle valutakurser for løbende betalinger eller, hvor der ikke findes officielle valutakurser, til de aktuelle valutamarkedssatser for løbende betalinger i overensstemmelse med love og bestemmelser i hvert land.
2. Når betalingssystemet mellem de kontraherende parter er underkastet en særlig aftale, skal denne aftale finde anvendelse.
ARTIKEL 11
Sikkerhedsbetingelser
1. Hver part skal kræve, at operatører af flyvemaskiner under deres registrering skal handle i overensstemmelse med de relevante bestemmelser om lufttrafiksikkerhed fastslået af Den Internationale Civile Luftfartsorganisation.
2. Hver part bekræfter sin forpligtelse til at handle i overensstemmelse med Konventionen angående lovovertrædelser og visse andre handlinger begået ombord i luftfartøjer, undertegnet i Tokyo den 14. december 1963; Konventionen om Bekæmpelse af Ulovlig Bemægtigelse af Luftfartøjer, undertegnet i Haag den 16. december 1970; og Konventionen til Bekæmpelse af Ulovlige Handlinger mod den Civile Luftfarts Sik kerhed, undertegnet i Montreal den 23. september 1971.
3. Hver part kan anmode om gennemførelse af konsultationer angående sikkerhedsstandarder anvendt af den anden part i forbindelse med luftfartsfaciliteter, besætninger, luftfartøjer og drift af de udpegede luftfartsselskaber. Hvis den ene part efter disse konsultationer mener, at den anden part ikke har eller ikke effektivt administrerer sikkerhedsstandarder og -betingelser på disse områder, der mindst svarer til de minimumsstandarder, der måtte blive fastslået i kraft af konventionen, skal den anden part gøres bekendt med resultaterne af sådanne overvejelser, og med de foranstaltninger, der er nødvendige for at efterkomme sådanne minimumsstandarder, og så vidt det er praktisk muligt, skal den anden part tage passende korrigerende foranstaltninger. Hver part forbeholder sig ret til, hvis konsultationer er blevet afholdt uden tilfredsstillende resultat, at tilbageholde, tilbagekalde eller begrænse et af den anden part udpeget luftfartsselskabs driftstilladelse, hvis den anden part ikke tager passende forholdsregler inden for et rimeligt tidsrum.
4. Hver part skal give den bedst mulige assistance til den anden part for at forhindre ulovlig bemægtigelse af luftfartøjer, sabotage mod sådanne luftfartøjer, lufthavne og luftfartsfaciliteter, trusler mod flysikkerheden; skal ofre den største opmærksomhed på enhver bestemmelse forelagt af den anden part vedrørende indførelse af særlige sikkerhedsregler for dens luftfartøjer eller passagerer for at konfrontere en særlig trussel og skal i tilfælde af ulykker eller trusler om bemægtigelse eller sabotage imod luftfartøjer, lufthavne eller luftfartsfaciliteter, hjælpe den anden part ved at lette kommunikationen, således at sådanne tilfælde kanstandses på en sikker og hurtig måde.
ARTIKEL 12
Forskrifter for klarering ved indrejse
1. Passagerer i transit over en af de kontraherende parters territorium skal kun være undergivet en meget enkel told- og immigrationskontrol undtagen for så vidt angår sikkerhedsforholdsregler mod vold og luftkapring.
2. Bagage og fragt i direkte transit skal være undtaget fra toldafgifter og andre tilsvarende skatter.
ARTIKEL 13
Betingelser for lufttrafikdrift
1. Der skal være rimelige og lige muligheder for begge kontraherende parters udpegede luftfartsselskaber til at drive lufttrafik på de angivne ruter.
2. Ved driften af aftalt lufttrafik udført af hver kontraherende parts udpegede luftfartsselskab skal det af den anden kontraherende part udpegede luftfartsselskabs interesser tages i betragtning, således at den lufttrafik, som sidstnævnte luftfartsselskab driver på samme ruter eller dele deraf, ikke påvirkes utilbørligt.
ARTIKEL 14
Bestemmelser vedrørende kapacitet
1. Den aftalte trafik, der udøves af et udpeget selskab, skal have det primære formål at tilvejebringe en kapacitet, der er tilpasset de løbende og med rimelighed forventede behov med hensyn til befordring af passagerer, post og fragt, der kommer fra eller er bestemt for territoriet tilhørende den kontraherende part, som har udpeget luftfartsselskabet.
2. Bestemmelserne om befordring af passagerer, fragt og post optaget på pladser på de angivne ruter på territorier uden for de kontraherende parters territorier skal udøves i overesstemmelse med de generelle principper, hvorefter kapaciteten skal tilpasses
a) de primære trafikbehov til og fra det territorium, der tilhører den kontraherende part, som har udpeget luftfartsselskabet;
b) de subsidiære trafikbehov i området, gennem hvilket ruten passerer, under hensyntagen til andre ruter oprettet af luftfartsselskaber i de stater, som området omfatter, og
c) supplerende behov for hele driften af luftfartsselskabet.
3. Før den aftalte trafiks start og for enhver senere kapacitetsændring skal de kontraherende parters luftfartsmyndigheder være enige om den praktiske gennemførelse af principperne i stk. 1 og 2 i denne artikel vedrørende driften af de udpegede luftfartsselskabers aftalte trafik.
ARTIKEL 15
Godkendelse af fartplaner
1. Det af en af de kontraherende parter udpegede luftfartsselskab skal forelægge sit program for den anden kontraherende parts luftfartsmyndigheder mindst TREDIVE (30) dage før påbegyndelsen af driften/den planlagte drift. Programmet skal indeholde tidstabeller, trafikfrekvenser og de typer luftfartsselskaber, der vil blive anvendt.
2. Enhver ændring, der på et senere tidspunkt bliver foretaget, skal meddeles luftfartsmyndighederne.
ARTIKEL 16
Takster
1. De takster, som skal anvendes af det af en kontraherende part udpegede luftfartsselskab for befordring til eller fra den anden kontraherende parts territorium, skal fastsættes på et rimeligt niveau under behørig hensyntagen til alle i betragtning kommende faktorer, herunder driftsomkostninger og andre luftfartsselskabers takster.
2. De i denne artikels stk. 1 omhandlede takster skal så vidt muligt aftales af de udpegede luftfartsselskaber efter konsultation med de øvrige luftfartsselskaber, der driver ruten eller dele deraf, og en sådan aftale skal, såfremt det er muligt, indgås ved anvendelse af Den Internationale Sammenslutning af Luftfartsselskabers (IATA) takstfastsættelsesprocedure.
3. De således fastsatte takster skal forelægges for de kontraherende parters luftfartsmyndigheder til godkendelse mindst HALVFEMS (90) dage før deres foreslåede ikrafttræden. I særlige tilfælde kan denne tidsfrist forkortes, forudsat at de nævnte myndigheder samtykker heri.
4. Denne godkendelse kan gives udtrykkeligt. Hvis ingen af luftfartsmyndighederne har givet udtryk for misbilligelse inden TREDIVE (30) dage fra forelæggelsesdatoen i overensstemmelse med denne artikels stk. 3, skal disse takster anses for godkendt. I tilfælde af, at forelægggelsesfristen forkortes, som omtalt i stk. 3, kan luftfartsmyndighederne enes om, at den frist, inden for hvilken der skal gives udtryk for eventuel misbilligelse,
5. Såfremt der ikke kan opnås enighed om en takst i henhold til denne artikels stk. 2, eller såfremt en luftfartsmyndighed i løbet af den periode, der finder anvendelse i henhold til denne artikels stk. 4, underretter den anden luftfartsmyndighed om sin misbilligelse af en takst, der er aftalt i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 2, skal de kontraherende parters luftfartsmyndigheder efter drøftelse med enhver anden stats luftfartsmyndigheder, hvis råd de anser for nyttige, søge at fastsætte taksten ved indbyrdes aftale.
ARTIKEL 17
Forbudte områder
Hver part kan, grundet militær nødvendighed eller almindelig sikkerhed, begrænse eller forbyde det af den anden part udpegede luftfartsselskabs luftfartøjers flyvning over visse områder af dets territorium, på betingelse af at sådanne begrænsninger eller forbud ligeledes gælder det af den første part udpegede luftfartsselskabs luftfartøjer eller tredje landes luftfartsselskaber, der driver internationale ruteflyvning; alt dette ifølge konventionens artikel 9.
ARTIKEL 18
Udveksling af statistikker
Hver af de kontraherende parters luftfartsmyndigheder skal efter anmodning tilsendeden anden kontraherende parts luftfartsmyndigheder sådant periodisk eller andet statistisk materiale, som med rimelighed kan kræves med henblik på at vurdere kapaciteten, som af den førstnævnte kontraherende parts udpegede luftfartsselskab er indsat i den aftalte trafik. Sådant materiale skal omfatte alle oplysninger, der er nøvendige for at fastslå omfanget af den trafik, som luftfartsselskabet udfører i den aftalte trafik, samt sådan trafiks oprindelses- og bestemmelsessted.
ARTIKEL 19
De udpegede luftfartsselskabers lovovertrædelser
Overtrædelser af luftfartsregler, begået af det af den ene kontraherende parts udpegede luftfartsselskabs personale, skal meddeles denne kontraherende parts luftfartsmyndigheder af luftfartsmyndighederne hos den kontraherende part, på hvis territorium overtrædelsen er blevet begået. Såfremt overtrædelsen antager en alvorlig karakter, skal sådan myndighed have ret til at kræve indførelse af passende forholdsregler.
ARTIKEL 20
Konsultationer og ændringer
1. I det nære samarbejdes ånd skal de kontraherende parters luftfartsmyndigheder fra tid til anden rådføre sig med hinanden med henblik på at sikre gennemførelsen og den tilfredsstillende overholdelse af bestemmelserne i denne overenskomst og tillæggene hertil.
2. Hver kontraherende part kan anmode om konsultation, som kan foregå mundtlig eller skriftligt og skal begynde inden for et tidsrum af HALVFEMS (90) dage fra modtagelsen af anmodningen, med mindre begge kontraherende parter enes om en forlængelse af dette tidsrum.
3. Såfremt en af de kontraherende parter finder det ønskeligt at ændre vilkårne i denne overenskomst, kan den anmode om konsultation med den anden kontraherende part. En sådan konsultation, som kan finde sted mellem luftfartsmyndighederne, og som kan være mundtlig eller skriftlig, skal begynde inden for et tidsrum af TRES (60) dage fra datoen for anmodningen. Alle således aftalte ændringer skal træde i kraft, når de er bekræftede ved udveksling af diplomatiske noter.
4. Ændringer i denne overenskomsts tillæg kan ske ved direkte aftale mellem de kontraherende parters luftfartsmyndigheder.
ARTIKEL 21
Bilæggelse af tvister
1. Såfremt der opstår nogen tvist angående fortolkning eller anvendelse af denne overenskomst og dens tillæg, skal parterne søge at bilægge denne ved forhandling mellem dem.
2. Dersom parterne ikke når til en løsning ved sådan forhandling, henvises tvisten til afgørelse ved en voldgiftsdomstol, der skal have følgende sammensætning og funktion
a) Domstolen skal bestå af tre medlemmer.Hver part skal udpege en voldgiftsmand, og den tredje skal der opnås enighed om af de to første voldgiftsmænd, på betingelse af, at den tredje voldgiftsmand ikke er statsborger hos nogen af parterne.
b) Udpegelsen af de to første voldgiftsmænd skal ske inden for en frist af TRES (60) dage fra den dato, da den ene kontraherende part modtager en diplomatisk note med anmodning om voldgift.
Den tredje voldgiftsmand skal udpeges inden for en frist af TREDIVE (30) dage fra udpegelsen af de to første.
c) Såfremt fristerne fra foranstående stk. ikke overholdes, skal parterne i mangel af anden aftale anmode præsidenten for Organisationen for International Civil Luftfarts Råd (ICAO) om at udpege de relevante voldgiftsmænd. Såfremt nævnte præsident har en af parternes nationalitet eller på anden vis er forhindret, skal hans stedfortræder udpege voldgiftsmændene.
d) Voldgiftsdomstolen træffer selv afgørelse om sine regler og sin procedure og skal træffe afgørelse ved stemmeflertal inden for et tidsrum af TREDIVE (30) dage fra datoen for dens etablering. Denne frist kan forlænges ved aftale mellem begge parter.
e) Voldgiftsdomstolens afgørelser skal være bindende for begge parter. Hver part skal afholde udgifterne til sin egen voldgiftsmand. Udgifterne til den tredie voldgiftsmand skal deles ligeligt.
ARTIKEL 22
Modifikationer gennem multilaterale overenkomster
Såfremt en multilateral overenskomst om lufttransport træder i kraft med hensyn til begge kontraherende parter, skal denne overenskomst ændres således, at den kommer i overensstemmelse med bestemmelserne i en sådan konvention.
ARTIKEL 23
Registreringer
Denne overenskomst og enhver ændring heri skal registreres i Organisationen for International Civil Luftfart.
ARTIKEL 24
Overenskomstens ikrafttræden
1. Denne overenskomst og dens tillæg skal bekræftes i overensstemmelse med parternes respektive interne lovgivning og skal træde endeligt i kraft fra fuldendelsen at regne af de lovmæssige krav, der skal opfyldes i København.
2. Bestemmelserne i denne overenskomst og dens tillæg skal træde i kraft foreløbigt fra datoen for undertegnelse.
ARTIKEL 25
Opsigelse
Hver kontraherende part kan når som helst give den anden kontraherende part meddelelse om dens ønske om at bringe denne overenskomst til ophør. En sådan opsigelse skal samtidigt tilstilles Organisationen for International Civil Luftfart. Såfremt en sådan opsigelse er givet, skal denne overenskomst ophøre TOLV (12) måneder efter datoen for den anden kontraherende parts modtagelse af opsigelsen, medmindre meddelelsen om opsigelse tilbagekaldes efter aftale mellem de kontraherende parter inden denne periodes ophør. Såfremt den anden kontraherende part undlader at anerkende modtagelsen, skal opsigelsen anses som modtaget FJORTEN (14) dage efter, at meddelelsen om opsigelse er modtaget af Organisationen for International Civil Luftfart.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, som er behørigt bemyndiget hertil af deres respektive regeringer, underskrevet denne overenskomst.
UDFÆRDIGET i BUENOS AIRES den sekstende dag i juni 1988 i tre originale eksemplarer på det danske, spanske og engelske sprog. I tilfælde af tvister skal den engelske tekst lægges til grund.
For Kongeriget
Danmarks regering
Karl-Fr. Hasle
For Republikken
Argentinas regering
Susana Ruiz Cerutti
ANNEX I
Ruteliste
Ruter, som skal beflyves i begge retninger af det af Kongeriget Danmarks regering udpegede luftfartsselskab
Plads i Mellemliggende Plads i Pladser Danmark pladser Argentina derudover -------------------------------------------------------------------- København Lissabon Buenos Aires Santiago de En plads i Afrika Chile Rio de Janeiro Montevideo Sao Paulo Montevideo
Kongeriget Danmarks udpegede luftfartsselskab kan på nogle eller alle flyvninger undlade at lande på hvilken som helst plads under forudsætning af, at den aftalte lufttrafik på denne rute begynder fra pladser i Danmark.
Intet vil forhindre Kongeriget Danmarks udpegede luftfartsselskab i at beflyve andre pladser end de, der er angivet i dette tilæg, forudsat at ingen kommercielle rettigheder udøves mellem disse pladser og pladser på den anden kontraherende parts territorium.
ANNEX II
Ruteliste
Ruter, som skal beflyves i begge retninger af det af Republikken Argentinas regering udpegede luftfartsselskab.
Plads i Mellemliggende Plads i Plads Argentina pladser Danmark derudover -------------------------------------------------------------------- Buenos Sao Paulo København hvorom der Aires skal opnås enig- Rio de Janeiro hed. En plads i Afrika 2 pladser i Europa(*), hvorom der skal opnås enighed
(*) Undtagen Norge og Sverige
Republikken Argentinas udpegede luftfartsselskab kan på nogle eller alle flyvninger undlade at lande på hvilken som helst plads under forudsætning af, at den aftalte lufttrafik på denne rute begynder fra pladser i Argentina.
Intet vil forhindre Republikken Argentinas udpegede luftfartsselskab i at beflyve andre pladser end de, der er angivet i dette tillæg, forudsat at ingen kommercielle rettigheder udøves mellem disse pladser og pladser på den anden kontraherende parts territorium.
Overenskomsten trådte, i medfør af artikel 24, stk. 2 foreløbigt i kraft fra den 16. juni 1988.
Overenskomsten trådte, i medfør af artikel 24, stk. 1 endeligt i kraft den 9. september 1993.
Udenrigsministeriet, den 20. oktober 1994
Niels Helveg Petersen
Bekendtgørelse af luftfartsoverenskomst af 16. juni 1988 med Argentina
Der er den 16. juni 1988 i Buenos Aires indgået en
luftfartsoverenskomst mellem Danmark og Argentina.
Overenskomstens ordlyd er som følger
LUFTFARTSOVERENSKOMST
MELLEM
KONGERIGET DANMARKS REGERING
OG
REPUBLIKKEN ARGENTINAS REGERING
Kongeriget Danmarks og Republikken Argentinas Regering, i det følgende benævnt de kontraherende parter,
som er deltagere i Konventionen om International Civil Luftfart, der åbnedes for undertegnelse i Chicago den 7. december 1944, og som respekterer principperne i andre multilaterale instrumenter, som begge parter har tilsluttet sig, og
som ønsker at indgå en overenskomst med det formål at etablere luftruter mellem deres respektive territorier, er herved blevet enige om følgende
Ingen