Bekendtgørelse om aftale af 30. marts 1994 med Estland vedrørende forsvarssamarbejde
Statutory Text (2 Provisions)
Bekendtgørelse om aftale af 30. marts 1994 med Estland vedrørende forsvarssamarbejde
Den 30. marts 1994 undertegnedes i Tallin en aftale om et
forsvarsmæssigt samarbejde mellem Danmark og Estland. Aftalen er en
rammeaftale, hvortil der hvert år knyttes et program over det
kommende års samarbejdsaktiviteter. Samarbejdet vil vedrøre emner
som demokratisk kontrol af væbnede styrker, generelle sikkerheds- og
nedrustningsspørgsmål, erfaringer fra militær uddannelse og træning,
herunder peacekeeping, tættere bånd mellem de to lande på det
forsvarsmæssige område m.v. De konkrete aktiviteter vil bl.a. kunne
omfatte gensidige besøg på højt niveau og på operativt niveau,
samarbejde om at udvikle og tilpasse væbnede styrker til den
nuværende sikkerhedssituation, samarbejde om forsvarsbudgetter,
afholdelse af stabsdrøftelser, samarbejde mellem militære
institutioner og enheder om bl.a. uddannelse, peacekeeping m.v.
Aftalen løber på ubestemt tid. Den kan opsiges af hver af parterne med seks måneders skriftligt varsel. Aftalen trådte i kraft den 30. marts 1994.
Udenrigsministeriet, den 15. september 1994
Niels Helveg Petersen
Ingen