Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse m.v. af Haagerkonventionen af 15. november 1965 om forkyndelse i udlandet af retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål
Statutory Text (2 Provisions)
Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse m.v. af Haagerkonventionen af 15. november 1965 om forkyndelse i udlandet af retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål
I tilslutning til Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 15 af 13.
februar 1970 og efterfølgende bekendtgørelser, senest nr. 113 af 1.
november 1989, Lovtidende C, meddeles det herved, at følgende lande
med virkning fra de vedføjede datoer har ratificeret eller tiltrådt
konventionen af 15. november 1965 om forkyndelse i udlandet af
retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller
kommercielle spørgsmål
Kina ........ 1. januar 1992 Tjekkiet .... 1. januar 1993 Slovakiet ... 1. januar 1993 Irland ...... 4. juni 1994 Venezuela ... 15. juni 1994
Kina har fremsat følgende erklæringer
I henhold til artiklerne 2 og 9 er følgende centrale myndighed udpeget
Bureau of International Judicial Assistance
Ministry of Justice of the People's Republic of China
No. 11, Xiaguangli
Niuwangmiao, Chaoyang District
Beijing, 100016
The People's Republic of China.
I medfør af konventionens art. 8 modsætter Kina sig direkte forkyndelse af dokumenter over for andre end processtatens borgere.
Kina modsætter sig forkyndelse efter art. 10.
Uanset bestemmelserne i art. 15, stk. 1, kan der afsiges dom, selvom erklæring om forkyndelse eller aflevering ikke er modtaget.
Ansøgning i henhold til art. 16 om undtagelse af virkningen af appelfristen vil kun kunne imødekommes, hvis den er afgivet inden et år efter dommens afsigelse.
Tjekkiet har opretholdt de samme erklæringer, som blev afgivet af det tidligere Tjekkoslovakiet, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 87 af 9. september 1983, Lovtidende C.
Slovakiet har opretholdt de samme erklæringer, som blev afgivet af det tidligere Tjekkoslovakiet, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 87 af 9. september 1983, Lovtidende C.
Irland har fremsat følgende erklæringer
Ad art. 2: The Master of the High Court er udpeget til central myndighed.
Ad art. 3: De kompetente myndigheder er
The Central Authority, a practising Solicitor, a Country Registrar eller a District Court Clerk.
Ad art. 15: En domstol kan afsige dom, selv om erklæring om forkyndelse eller aflevering ikke er modtaget, såfremt de øvrige betingelser i art. 15 er opfyldt.
Ad art. 10: Irland modsætter sig de forkyndelsesmåder, der er nævnt i litra (b) og (c) i omhandlede artikel, men afskærer ikke en udenlandsk sagsøger fra at forkynde direkte gennem en »solicitor« i Irland.
Venezuela har fremsat følgende erklæringer
Ad art. 5 (b) 3: Dokumenter skal være affattet på spansk eller oversat til dette sprog.
Ad art. 8: Modsætter sig direkte forkyndelse inden for sit territorium, medmindre dokumentet skal forkyndes for en statsborger fra den stat, hvorfra dokumentet hidrører.
Ad art. 10 (a): Modsætter sig dokumenter sendt direkte med posten.
Ad art. 15 (a), (b) og (c): En venezuelansk domstol afgør selv, om betingelserne i (a), (b) og (c) er opfyldt, selv om erklæring om forkyndelse eller aflevering ikke er modtaget.
Ad art. 16, stk. 3. En ansøgning om undtagelse fra virkningen af appelfristens udløb vil ikke kunne imødekommes, hvis den er afgivet efter udløb af den frist, der er fastsat i venezuelansk lov.
Pakistan har i overensstemmelse med konventionens art. 21 som den centrale myndighed udpeget
Solicitor
Ministry of Law and Justice to
the Government of Pakistan, Islamabad.
Lokale centrale myndigheder for Punjab: Lahore High Court, Lahore.
North West Front Region: Peshawar High Court, Peshawar.
Baluchistan: Baluchistan High Court, Quetta.
Sind: High Court of Sind, Karachi.
Der er fremsat følgende erklæringer
Forkyndelse efter art. 8 er kun tilladt over for processtatens statsborgere, men forkyndelse pr. post i henhold til art. 10 a over for alle accepteres.
Ad art. 15, stk. 2, litra (a), (b) og (c)
Dommeren kan afgøre sagen under betingelser som nævnt i konventionens art. 15, stk. 2.
Ad art. 16, stk. 3, vil Pakistan ikke tilsidesætte en udeblivelsesdom, hvis anmodning herom fremsættes efter udløb af den frist, der er fastsat i pakistansk lov.
Forbundsrepublikken Tyskland har meddelt, at den centrale myndighed for Nordrhein-Westfalen er ændret til
Der Præsident des Oberlandesgerichts Dusseldorf.
I henhold til artiklerne 2 og 18 er følgende centrale myndigheder udpeget
Brandenburg
Das Ministerium der Justiz
des Landes Brandenburg
D - O - 1561 Potsdam
Mecklenburg-Westpommern
Der Minister fur Justiz
Bundes- und Europaangelegenheiten
D - O - 2754 Schwerin
Sachsen
Das Sæchsische Staatsministerium
der Justiz
D - O - 8060 Dresden
Sachsen-Anhalt
Das Ministerium der Justiz
des Landes Sachsen-Anhalt
D - O - 3037 Magdeburg
Thuringen
Das Justizministerium Thuringen
D - O - 5082 Erfurt
Der er fremsat følgende erklæring
Dommere kan afgøre sagen under betingelser som nævnt i konventionens art. 15, stk. 2, og en anmodning efter art. 16 vil ikke blive imødekommet efter udløbet af 1 år efter afgørelsen.
Grækenland har fremsat følgende erklæring
Ad art. 15, stk. 2, litra (a), (b) og (c)
Dommere kan afgøre sagen under betingelser som nævnt i konventionens art. 15, stk. 2.
Storbritannien og Nordirland har meddelt, at Cayman Islands har ændret central myndighed til: The Clerk of the Courts, Grand Cayman, Cayman Islands.
USA har erklæret i henhold til art. 29, stk. 2, at dets ratifikation af konventionen også skal omfatte The Commonwealth of the Northern Mariana Islands.
Udenrigsministeriet, den 8. september 1994
F. M.
H. Wøhlk