Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i straffesager

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i straffesager

I tilslutning til Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 18 af 17. juli 1963, nr. 32 af 26. april 1973 og nr. 62 af 15. august 1986, Lovtidende C, meddeles det, at yderligere følgende lande med virkning fra de anførte datoer har ratificeret eller tiltrådt den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i straffesager.

Det forenede Kongerige Storbritannien

og Nordirland ........................... 29. august 1991 Tjekkoslovakiet ......................... 15. april 1992

(Fra 1. januar 1993 er såvel Den Tjekkiske Republik som Den Slovakiske Republik succederet i aftalen).

Nedennævnte lande har ved ratifikationen eller tiltrædelsen taget forbehold eller afgivet erklæringer som følger

Storbritannien

Forbehold

ad artikel 2

Storbritannien forbeholder sig ret til at afslå retshjælp, hvis den person, der gøres til genstand for en anmodning om retshjælp, er blevet dømt eller frifundet i Storbritannien eller i en tredie stat for en forbrydelse, der hidrører fra den samme handling, som den der har givet anledning til retsforfølgning af vedkommende person i den begærende stat.

ad artikel 3

Storbritannien forbeholder sig ret til at undlade at indhente vidneudsagn eller forlange fremskaffelse af akter eller andre dokumenter, hvis dets lovgivning i tilknytning hertil anerkender fritagelse for at afgive vidneudsagn.

ad artikel 5, (1)

Storbritannien forbeholder sig ret til at gøre efterkommelsen af retsanmodninger om ransagning og beslaglæggelse afhængig af følgende betingelser

a. at den forbrydelse, som har givet anledning til retsanmodningen, er strafbar efter såvel den begærende stats som Storbritanniens lovgivning;

b. at efterkommelsen af retsanmodninger er forenelig med Storbritanniens lovgivning.

ad artikel 11, (2)

Storbritannien er ikke i stand til at efterkomme retsanmodninger fremsat i henhold til artikel 11, stk. 2, om at tillade, at en frihedsberøvet person føres gennem dets territorium.

ad artikel 12

Storbritannien vil kun overveje at yde immunitet i henhold til artikel 12, når dette udtrykkeligt begæres af den person, som immunitet ville omfatte, eller af de pågældende myndigheder hos den stat, fra hvilken retshjælp begæres. En begæring om immunitet vil ikke blive imødekommet, såfremt Storbritanniens lovgivende myndigheder finder, at imødekommelse heraf ikke ville være i det offentliges interesse.

ad artikel 21

Storbritannien forbeholder sig ret til ikke at bringe artikel 21 i anvendelse.

Erklæringer

1.

ad artikel 15 (1)

Begæringer til »Justitsministeriet« skal i henhold til artikel 11, stk. 2, artikel 15, stk. 1, 3 og 6, og artikel 21, stk. 1, og artikel 22 sendes til Home Office.

2.

ad artikel 16 (2)

Storbritannien forbeholder sig ret til at kræve, at begæringer og tilhørende dokumenter skal være ledsaget af en oversættelse til engelsk.

3.

ad artikel 24

Storbritannien betragter for så vidt angår nærværende konvention følgende myndigheder som judicielle

Authorities

- Magistrates' courts, the Crown Court and the High Court;

- the Attorney General for England andWales;

- the Director of Public Prosecutions and any Crown Prosecutor;

- the Director and any designated member of the Serious Fraud Office;

- the Secretary of State for Trade and Industry in respect of his function of investigating and procecuting offences;

- any Assistant Secretary (Legal) in charge of Prosecution Division of HM Customs and Excise;

- District Courts and Sheriff Courts and the High Court of Justiciary;

- the Lord Advocate;

- any Procurator Fiscal;

- the Attorney General for Northern Ireland;

- the Director of Public Prosecutions in Northern Ireland.

Tjekkoslovakiet

Under henvisning til artikel 5, stk. 1, litra (a) og (c), vil efterkommelsen af retsanmodninger om ransagninger eller beslaglæggelse blive gjort betinget af, at den forbrydelse, som har givet anledning til retsanmodningen, er strafbar efter såvel den begærende parts som Den Tjekkiske Republiks og Den Slovakiske Republiks lovgivning, og at efterkommelsen af retsanmodningen er forenelig med Den Tjekkiske Republiks og Den Slovakiske Republiks lovgivning.

Under henvisning til art. 15, stk. 6, erklærer Tjekkoslovakiet, at retsanmodninger skal adresseres til den tjekkiske og slovakiske anklagemyndighed, før sagen bringes for retten og til det respektive justitsministerium, efter at sagen er bragt for retten.

Stævninger, der skal forkyndes mod en tiltalt, som opholder sig på Den Tjekkiske Republiks eller Den Slovakiske Republiks territorium, skal overleveres til den respektive stats myndigheder mindst 30 dage før den for fremmødet fastsatte dato.

Tjekkoslovakiet betragter som judicielle myndigheder Den Tjekkiske Republiks og Den Slovakiske Republiks anklagemyndighed og Den Tjekkiske Republiks og Den Slovakiske Republiks justitsministerium.

Sverige har trukket sit tidligere afgivne generelle forbehold vedrørende artikel 11 tilbage (jf. bekendtgørelse nr. 62 af 15. august 1986), idet det dog kræves, at der, jf. forbeholdet ad artikel 2, er tale om en forbrydelse efter svensk lov. De nærmere betingelser for nægtelse af overførsel er indeholdt i en erklæring, som Sverige har afgivet den 28. april 1992.

Udenrigsministeriet, den 7. april 1994

F.M.

H. Wøhlk

Ingen