Bekendtgørelse af konvention af 27. november 1963 om samordning af visse dele af den materielle patentret

ARTIKEL 1

I de kontraherende stater skal der kunne meddeles patenter på alle opfindelser, som kan udnyttes industrielt, som er nye, og som har opfindelseshøjde. En opfindelse, som ikke opfylder disse betingelser, kan ikke være genstand for et gyldigt patent. Et patent, som kendes ugyldigt som følge af, at opfindelsen ikke opfylder disse betingelser, betragtes som ugyldigt fra begyndelsen.

ARTIKEL 2

De kontraherende stater er ikke forpligtede til at give adgang til meddelelse af patenter på

(a) opfindelser, hvis offentliggørelse eller udnyttelse ville stride mod offentlig orden eller sædelighed forudsat, at dette ikke begrundes alene ved det forhold, at udnyttelsen er forbudt ved lov eller administrativ forskrift;

(b) plantesorter eller dyreracer eller i det væsentlige biologiske fremgangsmåder til fremstilling af planter eller dyr; denne bestemmelse finder ikke anvendelse på mikrobiologiske fremgangsmåder og produkter af sådanne fremgangsmåder.

ARTIKEL 3

En opfindelse anses for at kunne udnyttes industrielt, hvis den kan fremstilles eller anvendes i nogen form for produktiv virksomhed, herunder landbrug.

ARTIKEL 4

1. En opfindelse anses for ny, hvis den ikke henhører under den kendte teknik.

2. Med forbehold af bestemmelserne i stk. 4 anses den kendte teknik at omfatte alt, hvad der er blevet almindeligt tilgængeligt gennem skriftlig eller mundtlig beskrivelse, udnyttelse eller på anden måde forud for indleveringsdagen for patentansøgningen eller for en ansøgning i et andet land, på grundlag af hvilken der gyldigt begæres prioritet.

3. Enhver kontraherende stat kan anse indholdet af de i den pågældende stat indleverede patentansøgninger eller meddelte patenter, som er blevet offentliggjort officielt på eller efter den i stk. 2 nævnte dag, som henhørende under den kendte teknik, for så vidt dette indhold har en tidligere prioritetsdag.

4. Et patent kan ikke nægtes eller kendes ugyldigt alene på grundlag af, at opfindelsen inden for et tidsrum af seks måneder før ansøgningens indlevering er blevet almindeligt tilgængelig, hvis dette direkte eller indirekte var en følge af

(a) et åbenbart misbrug i forhold til ansøgeren eller nogen, fra hvem hans ret hidrører, eller

(b) at ansøgeren eller nogen, fra hvem hans ret hidrører, har forevist opfindelsen på officielle eller officielt anerkendte internationale udstillinger, omfattet af den i Paris den 22. november 1928 undertegnede konvention angående internationale udstillinger, som ændret den 10. maj 1948.

ARTIKEL 5

En opfindelse anses for at have opfindelseshøjde, hvis den ikke er nærliggende i forhold til den kendte teknik. Til brug ved afgørelsen af, hvorvidt en opfindelse har opfindelseshøjde, kan dog enhver kontraherende stats lovgivning, enten generelt eller for så vidt angår særlige former for patenter eller patentansøgninger, f.eks. tillægspatenter, bestemme, at den kendte teknik ikke omfatter alle eller nogen af de i artikel 4, stk. 3, nævnte patenter eller patentansøgninger.

ARTIKEL 6

Enhver kontraherende stat, som ikke gør brug af bestemmelsen i artikel 4, stk. 3, er desuagtet forpligtet til at foreskrive, at ingen opfindelse kan opnå gyldig beskyttelse, for så vidt den indeholder noget, som er eller har været gyldigt beskyttet af et i den pågældende stat meddelt patent, som uden at henhøre under den kendte teknik med hensyn til det pågældende indhold har en tidligere prioritetsdag.

ARTIKEL 7

Enhver gruppe af kontraherende stater, der indfører et system med fælles patentansøgninger, kan anses som en enkelt stat i henseende til bestemmelserne i artikel 4, stk. 3, og artikel 6.

ARTIKEL 8

1. Patentansøgningen skal indeholde en beskrivelse af opfindelsen tillige med de for forståelsen af opfindelsen nødvendige tegninger, hvortil der henvises i beskrivelsen, samt et eller flere krav, der angiver, hvad der søges beskyttet.

2. Beskrivelsen skal forklare opfindelsen på en så tydelig og fuldstændig måde, at en fagmand på grundlag deraf kan udøve opfindelsen.

3. Patentbeskyttelsens omfang bestemmes af kravenes ordlyd. Beskrivelsen og tegningerne tjener dog til fortolkning af kravene.

ARTIKEL 9

1. Denne konvention står åben for undertegnelse af Europarådets medlemsstater. Den skal ratificeres eller accepteres. Ratifikations- eller acceptinstrumenterne deponeres hos Europarådets generalsekretær.

2. Denne konvention træder i kraft tre måneder efter datoen for deponeringen af det ottende ratifikations- eller acceptinstrument.

3. For en signatarstat, som ratificerer eller accepterer konventionen på et senere tidspunkt, træder den i kraft tre måneder efter datoen for deponeringen af den pågældende stats ratifikations- eller acceptinstrument.

ARTIKEL 10

1. Efter denne konventions ikrafttræden kan Europarådets ministerudvalg opfordre ethvert medlem af Den internationale Union til beskyttelse af industriel ejendomsret, som ikke er medlem af Europarådet, til at tiltræde konventionen.

2. En sådan tiltrædelse finder sted ved deponering hos Europarådets generalsekretær af et tiltrædelsesinstrument, som får virkning tre måneder fra datoen for dets deponering.

ARTIKEL 11

1. Enhver kontraherende part kan samtidig med undertegnelsen eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept- eller tiltrædelsesinstrument angive det eller de territorier, på hvilke denne konvention skal finde anvendelse.

2. Enhver kontraherende part kan ved deponeringen af sit ratifikations-, accept- eller tiltrædelsesinstrument eller på et hvilket som helst senere tidspunkt i en meddelelse stilet til Europarådets generalsekretær udvide denne konvention til at omfatte et andet eller andre i erklæringen angivne territorier, for hvis internationale forhold den pågældende part er ansvarlig, eller på hvis vegne den er berettiget til at handle.

3.En erklæring afgivet i henhold til stk. 2 kan tilbagekaldes for ethvert territorium angivet i erklæringen under iagttagelse af bestemmelserne i artikel 13 i denne konvention.

ARTIKEL 12

1. Uanset bestemmelserne i denne konvention kan enhver kontraherende part, samtidig med undertegnelsen eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept- eller tiltrædelsesinstrument for det nedenfor anførte begrænsede tidsrum midlertidigt, forbeholde sig ret til

(a) ikke at give adgang til meddelelse af patenter på næringsmidler og lægemidler som sådanne samt på fremgangsmåder til anvendelse inden for landbrug eller havebrug bortset fra dem, på hvilke bestemmelsen i artikel 2 stk. (b) finder anvendelse;

(b) at meddele gyldige patenter på opfindelser, som inden for seks måneder forud for indlevering af patentansøgningen er gjort almindeligt tilgængelige enten - bortset fra det i artikel 4, stk. 4 (b) nævnte tilfælde - af opfinderen selv, eller - bortset fra det i artikel 4, stk. 4 (a) nævnte tilfælde - af tredjemand på grundlag af oplysninger, som hidrører fra opfinderen.

2. Det i stk. 1 nævnte begrænsede tidsrum er ti år i det under (a) nævnte tilfælde og fem år i det under (b) nævnte tilfælde. Det regnes fra denne konventions ikrafttræden for den pågældende kontraherende part.

3. Enhver kontraherende part, som tager forbehold i medfør af denne artikel, skal tage forbeholdet tilbage, så snart omstændighederne tillader det. Tilbagetagelsen finder sted ved meddelelse til Europarådets generalsekretær og får virkning en måned fra datoen for modtagelsen af meddelelsen.

ARTIKEL 13

1. Denne konvention skal forblive i kraft i ubegrænset tid.

2. En kontraherende part kan for sit vedkommende opsige denne konvention ved meddelelse til Europarådets generalsekretær.

3. Opsigelse får virkning seks måneder fra datoen for generalsekretærens modtagelse af meddelelsen.

ARTIKEL 14

Europarådets generalsekretær giver Europarådets medlemsstater, enhver stat, som har tiltrådt denne konvention, samt direktøren for Det internationale Bureau til beskyttelse af industriel ejendomsret meddelelse om

(a) enhver undertegnelse af konventionen;

(b) enhver deponering af et ratifikations-, accept- eller tiltrædelsesinstrument;

(c) enhver ikrafttrædelsesdato for denne konvention;

(d) enhver erklæring og meddelelse modtaget i henhold til bestemmelserne i artikel 11, stk. 2 og 3;

(e) ethvert forbehold, som tages i medfør af bestemmelserne i artikel 12, stk. 1;

(f) tilbagetagelsen af ethvert forbehold i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 3;

(g) enhver meddelelse modtaget i henhold til bestemmelserne i artikel 13, stk. 2, og datoen på hvilken opsigelse får virkning.

Til bekræftelse heraf har undertegnede behørigt befuldmægtigede undertegnet denne konvention.

Udfærdiget i Strasbourg den 27. november 1963 på engelsk og fransk, begge tekster med samme gyldighed, i eet eksemplar, som forbliver deponeret i Europarådets arkiver. Generalsekretæren fremsender bekræftede genparter til alle stater, som har undertegnet og tiltrådt konventionen, og til direktøren for Det internationale Bureau til beskyttelse af industriel ejendomsret. Overenskomsten trådte i medfør af artikel 15, stk. 2, i kraft den 30. december 1989.

Overenskomsten er foruden af Danmark ratificeret eller tiltrådt af

Irland, Italien, Liechtenstein, Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Schweiz, Storbritannien, Sverige, Frankrig (gældende for alle oversøiske departementer og territorier), Tyskland.

Der er afgivet følgende erklæringer og forbehold

Italien: I overensstemmelse med artikel 12, stk. 1 (a) forbeholder den italienske regering sig ret til ikke at give adgang til meddelelse af patenter på næringsmidler og lægemidler som sådanne samt på fremgangsmåder til anvendelse inden for landbrug, bortset fra dem, på hvilke bestemmelsen i artikel 2. (b) finder anvendelse.

Udenrigsministeriet, den 24. marts 1994

Niels Helveg Petersen

Bekendtgørelse af konvention af 27. november 1963 om samordning af visse dele af den materielle patentret

I henhold til kongelig resolution af 15. september 1989 har Danmark ratificeret en i Strasbourg den 27. november 1963 undertegnet konvention om samordning af visse dele af den materielle patentret.

Konventionen har følgende ordlyd

Oversættelse

KONVENTION OM SAMORDNING AF VISSE DELE AF DEN MATERIELLE PATENTRET Europarådets medlemsstater, som har undertegnet denne konvention, er

ud fra den betragtning, at Europarådets mål er at opnå større samhørighed mellem dets medlemmer, blandt andet med det formål at fremme deres økonomiske og sociale udvikling gennem overenskomster og fælles indsats på økonomiske, sociale, kulturelle, videnskabelige, retlige og administrative områder;

ud fra den betragtning, at samordningen af visse dele af den materielle patentret er egnet til at støtte industrien og opfinderne og til at fremme den tekniske udvikling og bidrage til skabelse af et internationalt patent;

under henvisning til artikel 15 i konventionen om beskyttelse af industriel ejendomsret, undertegnet i Paris den 20. marts 1883, revideret i Bruxelles den 14. december 1900, i Washington den 2. juni 1911, i Haag den 6. november 1925, i London den 2. juni 1934 og i Lissabon den 31. oktober 1958,

blevet enige om følgende

Ingen