Legislator Case Law & Legislation
L19930012864 DK

Bekendtgørelse af overenskomst af 6. januar 1992 med Malaysia vedrørende fremme og beskyttelse af investeringer

16 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (16)

Statutory Text (16 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1993 128 Valid

Artikel 1

Definitioner

I denne overenskomst

(1) (a) betyder »investering« enhver form for aktiver såvel som enhver ret til deltagelse i et firma inklusive enhver aktieandel såvel som enhver kapitalvinding, som statsborgere og firmaer er berettigede til, og omfatter i særdeleshed men ikke udelukkende

(i) løsøre, fast ejendom såvel som enhver anden formuerettighed, såsom panterettigheder, retentionsrettigheder, forpligtelser, privilegier, garantier og lignende rettigheder i overensstemmelse med lovgivningen hos den kontraherende part på hvis territorium de pågældende goder er beliggende;

(ii) firmaers andele, aktier og tilgodehavender eller interesser i sådanne firmaers ejendom på den ene kontraherende parts territorium;

(iii) geninvesteret udbytte, fordringer på penge eller andre rettigheder knyttet til tjenester af finansiel værdi,

(iv) copyrights, industrielle ejendomsrettigheder, know how, teknologi, varemærker, handelsnavne og goodwill;

(v) forretningsrettigheder, som er tildelt ved lov eller kontrakt, herunder rettigheder til at eftersøge, behandle, udvinde og udnytte naturressourcer;

(vi) værdigoder, som under en leasingaftale i forbindelse med en investering under denne overenskomst, er stillet til rådighed for en lejer, der er statsborger i eller et firma fra enhver kontraherende part på den ene kontraherende parts territorium, af en udlejer, der er statsborger i eller et firma fra enhver kontraherende part i overensstemmelse med dets love og bestemmelser, skal behandles ikke mindre gunstigt end en investering;

(b) Ovennævnte definition »investering« skal finde anvendelse på

(i) for så vidt angår investeringer på malaysisk territorium, alle investeringer i overensstemmelse med Malaysias lovgivning og administrative bestemmelser, inklusive alle investeringer i projekter, klassificerede som »godkendte projekter« af det relevante malaysiske ministerium, og

(ii) for så vidt angår investeringer på dansk territorium, alle investeringer i overensstemmelse med Danmarks lovgivning og administrative bestemmelser;

(c) Enhver forandring af formen for aktivers investering skal ikke påvirke deres karakter som investering, forudsat at forandringen ikke er i strid med en eventuel godkendelse, givet i forbindelse med de oprindeligt investerede aktiver.

(2) Udtrykket »udbytte« skal betyde de beløb, som investeringen afkaster, omfattende især, men ikke udelukkende fortjeneste, renter, kapitalgevinster, dividender, royalties eller honorarer;

(3) Udtrykket »statsborger« betyder

(a) for så vidt angår Malaysia, enhver person som er borger i Malaysia i henhold til forfatningen;

(b) for så vidt angår Danmark, enhver fysisk person, der har dansk statsborgerskab i henhold til dansk lov;

(4) Udtrykket »firmaer« betyder

(a) for så vidt angår Malaysia, ethvert firma indregistreret på malaysisk territorium, eller enhver juridisk person eller sammenslutning af personer eller enkeltmandsfirma indregistreret på malaysisk territorium;

(b) for så vidt angår Danmark, selskaber, firmaer eller sammenslutninger indregistreret eller indstiftet under gældende lov i enhver del af Danmark;

(5) Udtrykket »territorium« betyder

(a) for så vidt angår Malaysia, hele det malaysiske landterritorium, territorialfarvandet og luftrummet herover;

(b) for så vidt angår Danmark, territoriet under dets suverænitet samt de hav- og undersøiske områder, over hvilke Danmark udøver suverænitet, suveræne rettigheder eller jurisdiktion i henhold til folkeretten. Denne overenskomst skal ikke gælde for Færøerne og Grønland.

(6) Udtrykket »uden utilbørlig forsinkelse«, i henhold til artikel 6, 7 og 8 i denne overenskomst, betyder overførsel foretaget inden for et sådant tidsrum, som normale overførselsformaliteter kræver, og under ingen omstændigheder senere end tre måneder. Det pågældende tidsrum begynder på den dag, hvor anmodningen om en sådan overførsel er fremsat over for den relevante myndighed;

(7) Udtrykket »frit anvendelig valuta« betyder amerikanske dollars, pund sterling, tyske mark, franske francs, japanske yen eller en anden valuta, der i vid udstrækning anvendes som betalingsmiddel i internationale transaktioner og til hvilken, der er købere på de vigtigste valuta-markeder.

Bekendtgørelse (international) 1993 128 Valid

Artikel 2

Investeringsfremme

Hver kontraherende part skal i videst muligt omfang fremme investeringer fra den anden kontraherende parts statsborgere og firmaer, og skal tillade sådanne investeringer i overensstemmelse med sine love og administrative bestemmelser.

Bekendtgørelse (international) 1993 128 Valid

Artikel 3

Investeringsbeskyttelse

Investeringer fra statsborgere eller firmaer fra hver af de kontraherende parter skal til enhver tid gives en rimelig og retfærdig behandling og skal ydes fuld beskyttelse og sikkerhed på den anden kontraherende parts territorium. Ingen kontraherende part må på nogen måde ved urimelige eller diskriminatoriske foranstaltninger skade forvaltningen, opretholdelsen, anvendelsen, besiddelsen eller afviklingen af investeringer på sit territorium fra statsborgere eller firmaer fra den anden kontraherende part. Hver kontraherende part skal overholde alle forpligtelser, den måtte have indgået vedrørende investeringer fra den anden kontraherende parts statsborgere eller firmaer.

Bekendtgørelse (international) 1993 128 Valid

Artikel 4

Nationalbehandling og mestbegunstigelsesbestemmelser

Ingen kontraherende part må på sit territorium

(a) udsætte investeringer foretaget af den anden kontraherende parts statsborgere eller firmaer eller udbytte af sådanne investeringer for en mindre gunstig behandling end den, som gives investeringer eller udbytte, der tilkommer dens egne statsborgere eller firmaer eller statsborgere eller firmaer fra noget tredjeland;

(b) udsætte den anden kontraherende parts statsborgere eller firmaer for en mindre gunstig behandling af deres investeringer eller udbytte, hvad angår forvaltning, opretholdelse, anvendelse, besiddelse eller afvikling end den, som gives dens egne statsborgere eller firmaer eller statsborgere eller firmaer fra noget tredjeland.

Bekendtgørelse (international) 1993 128 Valid

Artikel 5

Undtagelser

Bestemmelserne i denne aftale vedrørende tilståelsen af en ikke mindre gunstig behandling end den, der gives statsborgere eller firmaer fra noget tredjeland, skal ikke udlægges som en forpligtelse for den ene kontraherende part til at tilbyde statsborgere eller firmaer fra den anden kontraherende part fordelene ved nogen behandling, præference eller privilegier, der hidrører fra

(i) Enhver eksisterende eller fremtidig toldunion, frihandelsområde, fælles toldområde, monetær union eller tilsvarende international overenskomst, i hvilken nogen af de kontraherende parter er eller måtte blive part.

(ii) tiltrædelsen af enhver overenskomst, der skal føre til dannelsen eller udvidelsen af en sådan union eller område inden for en rimelig tidsfrist;

(iii) Enhver international overenskomst eller ordning, som helt eller fortrinsvis vedrører beskatning, eller enhver national lovgivning, som hidrører fra en sådan overenskomst eller ordning.

Bekendtgørelse (international) 1993 128 Valid

Artikel 6

Ekspropriation og erstatning.

(1) Investeringer eller udbytte fra hver kontraherende parts statsborgere eller firmaer må ikke nationaliseres, eksproprieres eller underkastes foranstaltninger med tilsvarende virkning som nationalisering eller ekspropriation (i det følgende benævnt »ekspropriation«) på den anden kontraherende parts territorium, medmindre det sker af hensyn til et almenvel knyttet til den eksproprierende parts interne behov på et ikke-diskriminatorisk grundlag og mod en omgående, fyldestgørende og effektiv erstatning. Denne erstatning skal svare til værdien af den eksproprierede investering eller det eksproprierede udbytte umiddelbart før ekspropriationen eller den forestående ekspropriation blev offentlig kendt, skal effektueres uden utilbørlig forsinkelse og enhver forsinket betaling skal forrentes med en normal rentesats eller en sats, som begge parter er enige om, indtil udbetalingsdagen. Den skal kunne omsættes i konvertibel valuta og frit kunne overføres. Lovligheden af enhver sådan ekspropriation og erstatningsbeløbet skal bestemmes i overensstemmelse med lovgivningen på den eksproprierende parts territorium.

(2) Såfremt en kontraherende part eksproprierer aktiverne i et firma, der er indregistreret i henhold til gældende lov i enhver del af dens eget territorium, og i hvilket statsborgere eller firmaer fra den anden kontraherende part ejer aktier, skal førstnævnte part sikre, at bestemmelserne i stk. (1) i denne artikel finder anvendelse i nødvendigt omfang med hensyn til aktionærerne i et sådant firma.

Bekendtgørelse (international) 1993 128 Valid

Artikel 7

Erstatning for tab

(1) Statsborgere eller firmaer fra en kontraherende part, hvis investeringer i den anden kontraherende parts territorium lider tab på grund af krig eller anden væbnet konflikt, revolution, national undtagelsestilstand, revolte, oprør eller uroligheder i sidstnævnte kontraherende parts territorium, skal gives en behandling af sidstnævnte kontraherende part, hvad angår genindsættelse i tidligere rettigheder, skadesløsholdelse, erstatning eller anden fyldestgørelse, der ikke er mindre gunstig end den, som sidstnævnte kontraherende part giver sine egne investorer eller investorer fra noget tredjeland.

(2) Uden præjudice for stk. (1) i denne artikel, skal statsborgere og firmaer fra enhver kontraherende part, som i henhold til de i nævnte stk. anførte begivenheder lider skade eller tab på den anden kontraherende parts territorium som følge af

(a) beslaglæggelse af deres investering eller ejendom ved dens styrker eller myndigheder;

(b) ødelæggelse af deres investering eller ejendom ved dens styrker eller myndigheder, som ikke var forårsaget af kamphandlinger eller var krævet af situationens nødvendighed;

ydes omgående og fyldestgørende erstatning for skade eller tab lidt under beslaglæggelsesperioden eller som resultat af ødelæggelsen af ejendommen.

(3) Betalinger, der hidrører fra en hvilken som helst bestemmelse i denne artikel, skal foretages i frit anvendelig valuta og skal kunne overføres uden utilbørlig forsinkelse.

Bekendtgørelse (international) 1993 128 Valid

Artikel 8

Hjemtagning og overførsel af kapital og udbytte

(1) hver kontraherende part skal i henhold til hver kontraherende parts ret til at handle på en ikke-diskriminatorisk måde i overensstemmelse med sine love, bestemmelser og administrative procedurer, uden utilbørlig forsinkelse tillade overførsel i en hvilken som helst frit anvendelig valuta af

(a) nettofortjenester, dividender, royalties, teknisk bistand og tekniske honorarer, renter og andet udbytte, hidrørende fra enhver investering fra statsborgere eller firmaer fra den anden kontraherende part;

(b) den investerede kapital eller provenuet af hel eller delvis likvidation af enhver investering foretaget af statsborgere eller firmaer fra den anden kontraherende part;

(c) midler, som er tilbagebetaling af lån ydet af statsborgere eller firmaer fra den ene kontraherende part til statsborgere eller firmaer fra den anden kontraherende part og som begge kontraherende parter har anerkendt som investering;

(d) indkomster fra statsborgere fra den anden kontraherende part, der har tilladelse til at arbejde i forbindelse med en investering på dens territorium.

(2) Valutakursen, der anvendes ved sådanne overførsler i henhold til stk. (1), skal være den gældende vekselkurs på tidspunktet for overførslen.

(3) De kontraherende parter forpligter sig til at give overførsler anført i stk. (1) i denne artikel en behandling, der er lige så gunstig som den, der gives overførsler, der hidrører fra investeringer foretaget af deres egne statsborgere eller firmaer eller af statsborgere eller firmaer fra noget tredjeland.

Bekendtgørelse (international) 1993 128 Valid

Artikel 9

Subrogation

Hvis en kontraherende part foretager betaling til sine egne statsborgere eller firmaer under en garanti, den har stillet med hensyn til en investering på den anden kontraherende parts territorium, skal sidstnævnte kontraherende part, uden præjudice for den førstnævnte kontraherende parts rettigheder i henhold til artikel 10, anerkende

(a) overdragelsen af en hvilken som helst rettighed eller fordring fra investoren til førstnævnte kontraherende part, hvad enten den foretages i henhold til lov eller retshandel i dette land, såvel som

(b) at førstnævnte kontraherende part er berettiget til i kraft af subrogation at udøve investorens rettigheder og gennemtvinge investorens fordringer og skal påtage sig forpligtelserne vedrørende investeringen.

Bekendtgørelse (international) 1993 128 Valid

Artikel 10

Voldgift og mægling

(1) Hver kontraherende part er enig i at forelægge enhver tvist, der opstår ud fra eller i forbindelse med en investering foretaget på dets territorium af en statsborger eller et firma fra den anden kontraherende part, til bilæggelse i henhold til bestemmelserne i denne artikel.

(2) Hver kontraherende part er enig i for Det Internationale Center for Bilæggelse af Investeringstvister (herefter kaldet »Centret«) med henblik på mægling eller voldgift under Konventionen om bilæggelse af investeringstvister mellem stater og statsborgere i andre stater, der blev åbnet for undertegnelse i Washington den 18. marts 1965 (herefter kaldet »Konventionen«), at forelægge enhver tvist, der opstår mellem den pågældende kontraherende part og en statsborger eller firma fra den anden part og som vedrører

(a) en forpligtelse indgået af den pågældende part over for en statsborger eller firma fra den anden part vedrørende en investering fra en sådan statsborger eller firma; eller

(b) et påstået brud på enhver rettighed omfattet af eller givet under denne overenskomst med hensyn til en investering fra en sådan statsborger eller firma.

(3) Et firma, som er indregistreret og oprettet i henhold til lovgivningen på den ene kontraherende parts territorium, i hvilket, forud for en sådan tvist opstår, aktiemajoriteten indehaves af statsborgere eller firmaer fra den anden kontraherende part, skal, i overensstemmelse med artikel 25 (2) (b) i Konventionen, behandles som et firma fra den anden kontraherende part i henhold til Konventionens formål.

(4) (a) Hvis enhver tvist af en art som anført i stk. (2) opstår, skal den pågældende part og den involverede statsborger eller firma søge at bilægge tvister ved samråd og forhandling. Hvis tvisten ikke således kan bilægges inden for tre (3) måneder, og såfremt statsborgeren eller det pågældende firma også skriftligt indvilliger i at forelægge tvisten for Centret for bilæggelse ved mægling eller voldgift under Konventionen, da kan hver part i tvisten indlede proceduren ved at rette henvendelse til Centrets generalsekretær i medfør af artiklerne 28 og 36 i Konventionen; det forudsættes at en tvist ikke skal forelægges Centret, sålænge tvisten, som er forelagt af statsborgeren eller det involverede firma, fortsat verserer i retten, for en administrativ domstol eller andre kompetente juridiske instanser hos den kontraherende part, der er part i tvisten.

(b) I tilfælde af uenighed om, hvorvidt mægling eller voldgift er den mest passende procedure, skal den pågældende statsborgers eller firmas opfattelse gælde. Den kontraherende part, som er part i tvisten, kan ikke på noget tidspunkt i proceduren påberåbe sig, som indsigelse, forsvar, rettighed eller modkrav eller ved at gennemtvinge en kendelse, det forhold, at statsborgeren eller firmaet, som er den anden part i tvisten, har modtaget eller vil modtage en skadesløsholdelse eller anden erstatning, i henhold til en forsikring eller garantikontrakt, for hele tabet eller skaden eller en del deraf.

(5) Ingen kontraherende part skal ad diplomatisk vej forfølge en tvist henført til Centret medmindre

(a) generalsekretæren for Centret, en mæglingskommission eller en voldgiftsdomstol oprettet af det, beslutter at tvisten ikke er inden for Centrets jurisdiktion, eller

(b) den anden kontraherende part ikke retter sig efter eller overholder enhver kendelse afsagt af en voldgiftsdomstol.

Bekendtgørelse (international) 1993 128 Valid

Artikel 11

Tvister mellem de kontraherende parter

(1) Tvister mellem de kontraherende parter vedrørende fortolkningen og anvendelsen af denne overenskomst bør så vidt muligt bilægges gennem forhandlinger mellem de kontraherende parter. Hvis en sådan tvist ikke kan bilægges inden for tre måneder fra forhandlingernes begyndelse, skal den efter anmodning fra enhver kontraherende part forelægges for en voldgiftsdomstol.

(2) En sådan voldgiftsdomstol skal nedsættes for hver enkelt sag på følgende måde

(a) Inden for tre måneder fra modtagelsen af begæringen om voldgift, skal hver kontraherende part udpege et medlem af domstolen. Disse to medlemmer skal derpå vælge en statsborger fra et tredjeland, som med de kontraherende parters godkendelse skal udpeges til formand for domstolen. Formanden skal udpeges inden for tre måneder fra datoen for udpegelsen af de to andre medlemmer;

(b) Hvis de nødvendige udpegelser ikke har fundet sted inden for nogen af de angivne perioder, kan enhver kontraherende part i mangel af anden aftale opfordre præsidenten for Den Internationale Domstol til at foretage de nødvendige udpegelser. Hvis præsidenten er statsborger i den ene kontraherende part, eller hvis han på anden måde er forhindret i at udføre den nævnte funktion, skal vicepræsidenten opfordres til at foretage de nødvendige udpegelser. Hvis vicepræsidenten er statsborger i den ene kontraherende part, eller hvis han også er forhindret i at udføre den nævnte funktion, skal det medlem af Den Internationale Domstol, som er den næste i anciennitet, og som ikke er statsborger i en af de kontraherende parter, opfordres til at foretage de nødvendige udpegelser.

(3) Voldgiftsdomstolen skal i sin afgørelse anvende bestemmelserne i denne overenskomst i overensstemmelse med gældende retsprincipper. Den skal træffe sin afgørelse ved flertalsafgørelse. En sådan afgørelse er endelig og bindende for begge kontraherende parter.

(4) Hver kontraherende part skal bære omkostningerne for sit eget medlem ved domstolen og for sin repræsentation i voldgiftssagen. Omkostningerne til formanden og de øvrige omkostninger skal bæres ligeligt af de kontraherende parter. Domstolen kan dog i sin afgørelse bestemme, at en større del af omkostningerne skal bæres af den ene af de to kontraherende parter. Domstolen fastsætter sin egen procedure.

Bekendtgørelse (international) 1993 128 Valid

Artikel 12

Andre forpligtelser

Intet i denne overenskomst skal præjudicere nogen rettighed eller fordele i henhold til national eller international ret, der tilfalder en statsborger eller et firma fra en kontraherende part.

Bekendtgørelse (international) 1993 128 Valid

Artikel 13

Anvendelse på investeringer

Denne overenskomst skal finde anvendelse på investeringer foretaget på hver kontraherende parts territorium, i overensstemmelse med dens lovgivning, regler og bestemmelser, af statsborgere eller firmaer fra den anden kontraherende part såvel før som efter ikrafttræden af denne overenskomst.

Bekendtgørelse (international) 1993 128 Valid

Artikel 14

Ikrafttræden, varighed og ophør

(1) Denne overenskomst træder i kraft ved udvekslingen af ratifikationsinstrumenter.

(2) Denne overenskomst skal forblive i kraft i ti (10) år og skal derefter fortsat være i kraft, medmindre den opsiges i henhold til stk. (3) i denne artikel. Meddelelsen om opsigelse får virkning et år efter, at den er modtaget af den anden kontraherende part.

(3) Hver kontraherende part kan ved afgivelse af et (1) års skriftligt varsel til den anden kontraherende part opsige denne overenskomst ved udgangen af den første tiårsperiode eller på ethvert tidspunkt derefter.

(4) For så vidt angår investeringer foretaget før den dato, hvor meddelelsen om opsigelse af denne overenskomst får virkning, skal bestemmelserne i artiklerne 1 til 13 forblive i kraft for yderligere en tiårsperiode fra denne dato.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, behørigt bemyndigede af deres respektive regeringer, underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i to eksemplarer i Kuala Lumpur den 6. januar 1992 på dansk, bahasa Malaysia og engelsk, idet alle tekster skal have samme gyldighed.

I tilfælde af uenighed om fortolkningen skal den engelske tekst have forrang.

For Kongeriget

For Malaysias

Danmarks regering

regering

Per Stig Møller

Datuk Seri Rafidah

Oversættelse

NOTEUDVEKSLING MELLEM KONGERIGET DANMARKS REGERING OG MALAYSIAS REGERING UDGØRENDE EN OVERENSKOMST OM UNDTAGELSE FRA NATIONAL BEHANDLING I DEN GENSIDIGE OVERENSKOMST OM FREMME OG BESKYTTELSE

AF INVESTERINGER 6. januar 1992

Deres Excellence,

Jeg har den ære at henvise til overenskomsten mellem Kongeriget Danmarks regering og Malaysias regering om gensidig fremme og beskyttelse af investeringer undertegnet den 6. januar 1992 i Kuala Lumpur, Malaysia, herefter omtalt som »den omhandlede overenskomst«.

2. Det har været Kongeriget Danmarks regerings og Malaysias regerings opfattelse, at med hensyn til artikel 4 i den omhandlede overenskomst, skal national behandling på Malaysias territorium ikke indrømmes investeringer indenfor bank- og forsikringssektoren. Såfremt omstændighederne i disse sektorer senere ændres, kan hver part anmode om forhandling.

3. Jeg har den ære at foreslå, at denne note, som er gyldig på engelsk og bahasa Malaysia, og Deres svar på den skal udgøre en overenskomst mellem vore to regeringer og skal betragtes som en integrerende del af den omhandlede overenskomst.

4. Modtag, Deres Excellence, mine fornyede forsikringer om min højagtelse.

Datuk Seri Rafidah

Minister for international

handel og industri

for Malaysias regering

NOTEUDVEKSLING MELLEM KONGERIGET DANMARKS REGERING OG MALAYSIAS REGERING UDGØRENDE EN OVERENSKOMST OM UNDTAGELSE FRA NATIONAL BEHANDLING I DEN GENSIDIGE OVERENSKOMST OM FREMME OG BESKYTTELSE

AF INVESTERINGER 6. januar 1992

Excellence,

Jeg har den ære at henvise til note af 6. januar 1992.

2. Jeg har endvidere den ære at bekræfte enigheden mellem Kongeriget Danmarks regering og Malaysias regering om, at national behandling på Malaysias territorium, i henhold til artikel 4 i den omhandlede overenskomst, ikke skal indrømmes investeringer i bank- og forsikringssektoren. Såfremt omstændighederne inden for disse sektorer på et senere tidspunkt ændres, kan hver part anmode om forhandling.

3. Jeg bekræfter, at Deres Excellences note af 6. januar 1992 og mit svar, som er gyldigt på dansk og engelsk, skal betragtes som en overenskomst mellem vore regeringer og som en del af den omhandlede overenskomst.

4. Modtag, hr. Excellence, forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

Per Stig Møller

Miljøminister

for Kongeriget

Danmarks Regering

Overenskomsten, der ikke omfatter Færøerne og Grønland, trådte i medfør af artikel 14, stk. 1, i kraft ved udvekslingen af ratifikationsinstrumenterne den 18. september 1992.

Udenrigsministeriet, den 9. december 1993

Niels Helveg Petersen

Bekendtgørelse (international) 1993 128 Valid

Bekendtgørelse af overenskomst af 6. januar 1992 med Malaysia vedrørende fremme og beskyttelse af investeringer

I henhold til kgl. resolution af 13. maj 1992 har Danmark

ratificeret en den 6. januar 1992 i Kuala Lumpur undertegnet

overenskomst mellem Danmark og Malaysia vedrørende fremme og

gensidig beskyttelse af investeringer. Til overenskomsten knytter

der sig en noteveksling af samme dato.

Overenskomstens og notevekslingens ordlyd er som følger

OVERENSKOMST MELLEM KONGERIGET DANMARKS REGERING OG MALAYSIAS REGERING OM GENSIDIG FREMME OG BESKYTTELSE AF INVESTERINGER

Præambel

Kongeriget Danmarks regering og Malaysias regering herefter omtalt som de kontraherende parter;

SOM ØNSKER at skabe fordelagtige betingelser for investeringer og fremme samarbejdet mellem statsborgere og firmaer fra den ene kontraherende part på den anden kontraherende parts territorium med henblik på at stimulere den produktive anvendelse af ressourcer;

SOM ANERKENDER, at en rimelig og retfærdig behandling af investeringer på et gensidigt grundlag vil tjene dette formål,

ER BLEVET ENIGE om følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →