Bekendtgørelse om overenskomst af 28. maj 1993 med Thailand om dansk støtte til forbedring af oversvømmelsesberedskabet i Thailand
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse om overenskomst af 28. maj 1993 med Thailand om dansk støtte til forbedring af oversvømmelsesberedskabet i Thailand
Ved noteveksling i Bangkok henholdsvis den 20. oktober 1992 og den 28. maj 1993 er der indgået en overenskomst mellem Danmark og Thailand, ifølge hvilken den danske regering yder støtte inden for et beløb af 9,1 millioner kroner til oprettelse af systemer til overvågning af oversvømmelsestruede områder i Thailand.
Hovedformålet med projektet er ved hjælp af EDB-programmer at medvirke til forbedring af oversvømmelsesberedskabet. EDB-programmerne skal overvåge oversvømmelsestruede områder og på baggrund af beregninger varsle fremtidige oversvømmelser og deres omfang. En forbedring af oversvømmelsesberedskabet vil fremover medvirke til at reducere tab af menneskeliv forårsaget af oversvømmelser samt gøre det muligt at formindske skader på boliger, infrastruktur og afgrøder.
Overenskomsten trådte i kraft den 28. maj 1993, og projektet forventes gennemført i perioden 1993-96.
Udenrigsministeriet, den 18. november 1993
Helle Degn
Ingen