Legislator Case Law & Legislation
L19930006464 DK

Bekendtgørelse af overenskomst af 5. juni 1992 med Forbundsrepublikken Tyskland om samarbejde vedrørende maritim eftersøgning og redning i Nordsøen og Østersøen

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1993 64 Valid

Bekendtgørelse af overenskomst af 5. juni 1992 med Forbundsrepublikken Tyskland om samarbejde vedrørende maritim eftersøgning og redning i Nordsøen og Østersøen

Ved brevveksling dateret i København den 26. maj og dateret i Bonn

den 5. juni 1992 er der indgået en overenskomst mellem

Industriministeriet i Danmark og Transportministeriet i

Forbundsrepublikken Tyskland om samarbejde vedrørende maritim

eftersøgning og redning i Nordsøen og Østersøen.

Brevvekslingen har følgende ordlyd

Oversættelse

Skrivelse om samarbejde vedrørende eftersøgning og redning indgået mellem Industriministeriet i Kongeriget Danmark og Transportministeriet i Forbundsrepublikken Tyskland I henhold til bestemmelserne i stk. 2.1.4 i Bilaget til den Internationale Konvention om Maritim Eftersøgning og Redning af 1979 (i det efterfølgende kaldt »SAR Konventionen«) skal der oprettes eftersøgnings- og redningsregioner efter aftale mellem de involverede parter. For Nordsøen og Østersøen er der udarbejdet to foreløbige planer for maritim eftersøgning og redning, som fastsætter de nøjagtige grænser for eftersøgnings- og redningsregioner i de pågældende områder. Planerne er udsendt af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) som Cirkulære SAR.2/Circ.2/Rev.2 af 29. november 1990.

På vegne af Industriministeriet i Kongeriget Danmark bekræfter jeg, at eftersøgnings- og redningstjenesterne i mit land vil udføre eftersøgnings- og redningsaktioner inden for de regioner, hvis grænser er beskrevet i planerne for maritim eftersøgning og redning i Nordsøen og Østersøen, og at eftersøgnings- og redningstjenesterne i mit land vil samarbejde med de tilsvarende tjenester i Deres land, som fastsat i Kapitel 3 i Bilaget til SAR Konventionen. Under forudsætning af gensidighed kan eftersøgnings- og redningsenheder fra Deres land umiddelbart og uden forudgående tilladelse sejle ind i eller overflyve territoriale farvande eller landområder, som tilhører Kongeriget Danmark i forbindelse med eftersøgning af nødstedte skibe og redning af overlevende fra sådanne skibe forudsat at sådanne enheder straks rapporterer deres position samt tidspunktet for deres indsejling i eller overflyvning af de territoriale farvande eller landområder til det relevante redningskoordinationscenter. De eftersøgnings- og redningsaftaler, der henvises til i stk. 3.1.8 i Bilag til SAR Konventionen vedrørende fælles brug af faciliteter, fastlæggelse af fælles procedurer, fælles uddannelse og øvelser, regelmæssig kontrol af kommunikationsforbindelserne mellem landene, kontaktbesøg af personale fra redningskoordinationscentre samt udveksling af oplysninger vedrørende eftersøgning og redning, vil blive indgået direkte mellem de to landes redningskoordinationscentre.

Parterne aftaler endvidere, at »Overenskomst mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i den Tyske Demokratiske Republik om samarbejde vedrørende redning af menneskeliv i Østersøen« af 14. september 1988 som følge af gennemførelsen af den tyske enhed den 3. oktober 1990 ikke længere gælder med hensyn til maritim eftersøgning og redning.

Nærværende skrivelse skal sammen med en tilsvarende skrivelse udarbejdet af Deres ministerium udgøre en overenskomst mellem Industriministeriet i Kongeriget Danmark og Transportministeriet i Forbundsrepublikken Tyskland i henhold til bestemmelserne i stk. 2.1.4 i Bilag til SAR Konventionen. Overenskomsten skal anmeldes til Generalsekretæren for Den Internationale Søfartsorganisation.

København, den 26. maj 1992

For Industriministeriet i Kongeriget Danmark

Torben Ginnerup

Kontorchef

Oversættelse

Skrivelse om samarbejde vedrørende eftersøgning og redning indgået mellem Transportministeriet i Forbundsrepublikken Tyskland og Industriministeriet i Kongeriget Danmark I henhold til bestemmelserne i stk. 2.1.4 i Bilaget til den Internationale Konvention om Maritim Eftersøgning og Redning af 1979 (i det efterfølgende kaldt »SAR Konventionen«) skal der oprettes eftersøgnings- og redningsregioner efter aftale mellem de involverede parter. For Nordsøen og Østersøen er der udarbejdet to foreløbige planer for maritim eftersøgning og redning, som fastsætter de nøjagtige grænser for eftersøgnings- og redningsregioner i de pågældende områder. Planerne er udsendt af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) som Cirkulære SAR.2/Circ.2/Rev.2 af 29. november 1990.

På vegne af Transportministeriet i Forbundsrepublikken Tyskland bekræfter jeg, at eftersøgnings- og redningstjenesterne i mit land vil udføre eftersøgnings- og redningsaktioner inden for de regioner, hvis grænser er beskrevet i planerne for maritim eftersøgning og redning i Nordsøen og Østersøen, og at eftersøgnings- og redningstjenesterne i mit land vil samarbejde med de tilsvarende tjenester i Deres land, som fastsat i Kapitel 3 i Bilaget til SAR Konventionen. Under forudsætning af gensidighed kan eftersøgnings- og redningsenheder fra Deres land umiddelbart og uden forudgående tilladelse sejle ind i eller overflyve territoriale farvande eller landområder, som tilhører Forbundsrepublikken Tyskland, i forbindelse med eftersøgning af nødstedte skibe og redning af overlevende fra sådanne skibe forudsat at sådanne enheder straks rapporterer deres position samt tidspunktet for deres indsejling i eller overflyvning af de territoriale farvande eller landområder til det relevante redningskoordinationscenter. De eftersøgnings- og redningsaftaler, der henvises til i stk. 3.1.8 i Bilag til SAR Konventionen vedrørende fælles brug af faciliteter, fastlæggelse af fælles procedurer, fælles uddannelse og øvelser, regelmæssig kontrol af kommunikationsforbindelserne mellem landene, kontaktbesøg af personale fra redningskoordinationscentre samt udveksling af oplysninger vedrørende eftersøgning og redning, vil blive indgået direkte mellem de to landes redningskoordinationscentre.

Parterne aftaler endvidere, at »Overenskomst mellem regeringen i den Tyske Demokratiske Republik og regeringen i Kongeriget Danmark om samarbejde vedrørende redning af menneskeliv i Østersøen« af 14. september 1988 som følge af gennemførelsen af den tyske enhed den 3. oktober 1990 ikke længere gælder med hensyn til maritim eftersøgning og redning.

Nærværende skrivelse skal sammen med en tilsvarende skrivelse udarbejdet af Deres ministerium udgøre en overenskomst mellem Transportministeriet i Forbundsrepublikken Tyskland og Industriministeriet i Kongeriget Danmark i henhold til bestemmelserne i stk. 2.1.4 i Bilag til SAR Konventionen. Overenskomsten skal anmeldes til Generalsekretæren for Den Internationale Søfartsorganisation.

Bonn, den 5. juni 1992

For Transportministeren

Christoph Hinz

Generaldirektør for Skibsfart

Den tyske skrivelse af 5. juni 1992 var Industriministeriet i hænde den 10. juni 1992. Overenskomsten er herefter trådt i kraft på denne dato.

Udenrigsministeriet, den 12. august 1993

Niels Helveg Petersen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →