Legislator Case Law & Legislation
L19930001364 DK

Bekendtgørelse af protokol af 11. september 1992 til overenskomst af 5. maj 1982 med Tjekkoslovakiet om undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1993 13 Valid

Bekendtgørelse af protokol af 11. september 1992 til overenskomst af 5. maj 1982 med Tjekkoslovakiet om undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter

Den 11. september 1992 undertegnedes i Prag en protokol til

overenskomsten af 5. maj 1982 med Tjekkoslovakiet om undgåelse af

dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter.

Protokollen har følgende ordlyd

Oversættelse

Protokol

Til overenskomsten mellem Kongeriget Danmarks regering og Den Tjekkoslovakiske socialistiske Republiks regering til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår skatter på indkomst og formue

Regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i den Tjekkiske og Slovakiske Forbundsrepublik, der ønsker at indgå en Protokol til Overenskomsten til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår skatter på indkomst og formue, underskrevet i Prag den 5. maj 1982, er enedes om følgende

Artikel I

Efter artikel 23, stykke 1, litra c), skal følgende litra d), e) og f) tilføjes

»d) Hvor der i medfør af lovgivningen i Tjekkoslovakiet er indrømmet fritagelse for eller nedsættelse af tjekkoslovakisk skat, der, i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 7 i denne overenskomst, skal betales af fortjeneste, som et dansk foretagende har oppebåret fra et fast driftssted beliggende i Tjekkoslovakiet, skal der i henhold til litra a), (i) og litra b) indrømmes fradrag i dansk skat for tjekkoslovakisk skat, som om sådan fritagelse eller nedsættelse ikke var blevet indrømmet.

e) I tilfælde, hvor udbytte er betalt af et selskab, der er hjemmehørende i Tjekkoslovakiet, til en person, som er et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, og som direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktiekapitalen i det førstnævnte selskab, skal sådant udbytte være fritaget for skat i Danmark, forudsat at det udbyttebetalende selskab driver virksomhed med fremstilling eller salg af varer eller tjenesteydelser (bortset fra ydelser indenfor den finansielle sektor) og at ikke over 25 pct. af selskabets indkomst kan henføres til renter og fortjeneste ved afhændelse af aktier og obligationer.

f) Bestemmelserne i litra d) og e) skal finde anvendelse i de første 5 år, hvori protokollen om ændring af den oprindelige overenskomst mellem Tjekkoslovakiet og Danmark er gældende. De kompetente myndigheder skal rådføre sig med hinanden for at afgøre om denne periode skal forlænges. En sådan forlængelse skal være gældende fra den dato og under iagttagelse af sådanne ændringer og betingelser, herunder betingelser vedrørende ophør, som fastsættes ved forhandling mellem de kontraherende stater gennem udveksling af noter ad diplomatisk vej eller på enhver anden måde, der er i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige procedurer.«

Artikel II

1. De kontraherende stater skal give hinanden underretning om, at de forfatningsmæssige betingelser for denne protokols ikrafttræden er opfyldt.

2. Denne protokol, der skal udgøre en integreret del af overenskomsten, skal træde i kraft på datoen for den sidste af de i stykke 1 omhandlede underretninger, og dens bestemmelser skal finde anvendelse for så vidt angår skatter for det kalenderår, der følger umiddelbart efter det, i hvilket denne protokol træder i kraft, og følgende indkomstår.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i Prag den 11. september 1992 i to eksemplarer på engelsk.

For Kongeriget Danmarks Regering

Per Poulsen Hansen

For den Tjekkiske og Slovakiske

Forbundsregering

Jan Klak

Protokollen trådte i medfør af artikel II i kraft den 18. december 1992.

Skatteministeriet, den 8. marts 1993

Ole Stavad

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →