Bekendtgørelse af overenskomst af 7. februar 1990 med Tyrkiet vedrørende fremme og beskyttelse af investeringer

Artikel 1

Definitioner

I denne overenskomst

(1) (a): skal udtrykket »investering« betyde: enhver form for kapital og i særdeleshed, men ikke udelukkende

(i) aktier, eller enhver anden form for deltagelse i selskaber, (ii) geninvesteret udbytte, fordringer på penge eller andre rettigheder af finansiel værdi knyttet til en investe- ring, (iii) fast ejendom og løsøre såvel som enhver anden formuerettighed såsom panterettigheder, privilegier, garantier og andre lignende rettigheder i overensstem- melse med lovgivningen i den kontraherende parts ter- riterritorium, hvor det pågældende formuegode befinder sig, (iv) industriel og intellektuel ejendomsret, patenter, industri design, varemærker, goodwill, know-how og enhver anden lignende rettighed, (v) forretningsrettigheder, som er tildelt ved lov eller ved kontrakt, herunder de rettigheder, der vedrører naturressourcer.

(b) skal ovennævnte definition finde anvendelse

på alle direkte investeringer, som er foretaget i overensstemmelse med lovene og bestemmelserne i den kontraherende parts territorium, hvor investeringerne er foretaget.

Investeringsbegrebet dækker alle investeringer foretaget i en kontraherende parts territorium af investorer fra den anden kontraherende part før eller efter denne overenskomsts ikrafttræden.

(2) Udtrykket »udbytte« skal betyde: de beløb, som investeringen afkaster omfattende især men ikke udelukkende fortjeneste, renter, kapitalgevinster, dividender, royalties eller honorarer.

(3) Udtrykket »investor« skal betyde

(a) fysiske personer, hvis status som statsborgere i en kontraherende part, er en følge af dennes lov. (b) selskaber, firmaer eller sammenslutninger, som er registreret eller etableret under gældende ret hvorsomhelst hos enhver af de kontraherende parter.

(4) Udtrykket »territorium« skal også omfatte de havområder, der støder op til kysten af vedkommende stat i det omfang, staten udøver suveræne rettigheder eller jurisdiktion over disse områder i henhold til folkeretten.

Denne overenskomst skal ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Artikel 2

Investeringsfremme

Hver kontraherende part skal i overensstemmelse med sine love og egen administrativ praksis tillade investeringer af investorer fra den anden kontraherende part og i videst muligt omfang fremme sådanne investeringer.

Artikel 3

Investeringsbeskyttelse

(1) Investeringer fra investorer fra hver af de kontraherende parter skal til enhver tid gives en rimelig og retfærdig behandling og skal ydes fuld beskyttelse og sikkerhed i den anden kontraherende parts territorium. Ingen kontraherende part må på nogen måde ved urimelige eller diskriminatoriske foranstaltninger i dens territorium i forholdet til den anden kontraherende parts investorer skade forvaltningen, opretholdelsen, anvendelsen, besiddelsen eller afviklingen af investeringer. Hver kontraherende part skal overholde alle forpligtelser, den måtte have indgået vedrørende investeringer fra den anden kontraherende parts investorer.

(2) Ingen kontraherende part må på sit territorium udsætte den anden kontraherende parts investorer for en mindre gunstig behandling af deres investeringer og aktiviteter, især hvad angår forvaltning, opretholdelse, anvendelse, besiddelse eller afvikling end den, som gives dens egne investorer eller investorer fra noget tredjeland (den set fra investors synspunkt mest gunstige behandling).

(3) Bestemmelserne i denne aftale berører ikke internationale overenskomster indgået af den ene eller begge de kontraherende parter, (a) der vedrører enhver eksisterende eller fremtidig toldunion, regional økonomisk organisation eller tilsvarende interna- tional overenskomst, (b) eller helt eller fortrinsvis vedrører beskatning.

Artikel 4

Ekspropriation og erstatning

Investeringer eller udbytte fra enhver kontraherende parts investorer må ikke nationaliseres, eksproprieres eller underkastes foranstaltninger med virkning svarende til nationalisering eller ekspropriation (i det følgende benævnt »ekspropriation«) i den anden kontraherende parts territorium, medmindre det har et offentligt sigte knyttet til den eksproprierende parts behov og forudsat, at det sker på fuldt lovlig vis, på et ikke-diskriminatorisk grundlag og mod en omgående, fyldestgørende og effektiv erstatning. Denne erstatning skal svare til den fulde markedsværdi af den eksproprierede investering på det tidspunkt, ekspropriationen blev offentlig kendt, eller foranstaltning til ekspropriation blev taget; den skal erlægges uden forsinkelse og forrentes indtil udbetalingsdagen, være frit omsættelig og skal frit kunne overføres. Den berørte investor skal have ret til omgående at få prøvet lovligheden af den foranstaltning, der er blevet truffet og af erstatningsvurderingen hos den eksproprierende parts vedkommende juridiske eller administrative myndigheder i overensstemmelse med de principper, der er fastsat i denne artikel.

Artikel 5

Erstatning for tab

(1) Investorer fra en kontraherende part, hvis investeringer i den anden kontraherende parts territorium lider tab på grund af krig eller anden væbnet konflikt, national undtagelsestilstand, revolte, oprør, uroligheder eller tilsvarende begivender i sidstnævnte kontraherende parts territorium, skal gives en behandling af sidstnævnte kontraherende part, hvad angår enhver foranstaltning den foretager, der ikke er mindre gunstig end den, som sidstnævnte kontraherende part giver sine egne investorer eller investorer fra noget tredjeland (den set fra investors synspunkt mest gunstige behandling).

(2) Eventuelle betalinger, som måtte hidrøre fra denne artikel, skal overføres uden forsinkelse.

Artikel 6

Hjemtagning og overførsel af kapitel og udbytte

(1) Hver kontraherende part skal, i det omfang dens relevante love og bestemmelser tillader det og er i overensstemmelse hermed uden forsinkelse tillade overførsel af

(a) provenuet af hel eller delvis likvidation af investeringen,

(b) det realiserede udbytte,

(c) betalingerne, som udgør investeringens hovedstol og rentebetalinger af investeringernes tilgodehavende,

(d) nettoindkomsterne fra statsborgere i en kontraherende part, der hidrører fra deres arbejde i forbindelse med en investering, foretaget i den anden kontraherende parts territorium,

(e) alle betalinger i henhold til artikel 4 og 5.

(2) Overførsler skal ske i den konvertible valuta, hvori investeringen er foretaget, eller, hvis investor er enig heri, i en hvilken som helst anden konvertibel valuta og til kursen gældende på overførselsdatoen.

Artikel 7

Subrogation

Hvis investeringer foretaget af en kontraherende parts investor er forsikret imod ikke-kommercielle risici under et system etableret ved lov skal en hvilken som helst subrogation, der tilkommer forsikringsgiveren fra vedkommende investors rettigheder i henhold til vilkårene i en sådan forsikring anerkendes af den anden kontraherende part.

Forsikringsgiveren skal ikke have ret at udøve andre rettigheder end dem, som investor ville have haft ret til at udøve.

Tvister mellem en kontraherende part og en forsikringsgiver skal afgøres i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 8 i denne overenskomst.

Artikel 8

Afgørelse af investeringstvister

(1) I denne artikel skal udtrykket »investeringstvist« betyde en tvist omfattende

(a) fortolkningen eller anvendelsen af enhver investeringsbemyn- digelse givet af en kontraherende parts myndighed for fremmed investering til en investor fra den anden kontraherende part,

(b) et brud på enhver rettighed, der vedrørende en investering er afledt eller skabt af denne overenskomst.

(2) Såfremt der måtte opstå en investeringstvist mellem en kontraherende part og en investor fra den anden kontraherende part, skal tvistens parter først søge at løse tvisten ved konsultationer og forhandlinger ud fra en velvillig indstilling hertil. Hvis sådanne konsultationer eller forhandlinger mislykkes, kan tvisten afgøres ved brug af uforpligtende tredjeparts procedurer, som den pågældende investor og den kontraherende part er enige om. Hvis tvisten ikke kan løses ved anvendelse af de nævnte procedurer, kan den pågældende investor vælge at indbringe tvisten for Det Internationale Center for Bilæggelse af Investeringstvister (»Centret«) med henblik på en afgørelse ved voldgift på et hvilket som helst tidspunkt efter et år fra det tidspunkt hvor tvisten opstod på betingelse af, at der ikke er blevet ydet en endelig godtgørelse ved, at den pågældende investor har indbragt tvisten for domstolene i det kontraherende land, som er part i tvisten.

(3) (a) Hver kontraherende part giver herved samtykke til indbringelse af en investeringstvist for Centret for afgørelse ved voldgift;

(b) Anvendelse af voldgift ved sådanne tvister skal ske i overensstemmelse med bestemmelserne i Konventionen vedrørende Afgørelsen af Investeringstvister mellem Stater og Stats- borgere i andre stater og Centrets »voldgiftsregler«.

Artikel 9

Tvister mellem de kontraherende parter

(1) Tvister mellem de kontraherende parter vedrørende fortolkningen og anvendelsen af denne overenskomst bør så vidt muligt bilægges gennem direkte og meningsfulde forhandlinger mellem de kontraherende parter. Hvis en sådan tvist ikke kan bilægges inden for tre måneder fra forhandlingernes begyndelse, skal den efter anmodning fra enhver kontraherende part forelægges for en voldgiftsdomstol.

(2) En sådan voldgiftsdomstol skal nedsættes for hver enkelt sag på følgende måde

Inden for tre måneder fra modtagelsen af begæringen om voldgift, skal hver kontraherende part udpege et medlem af domstolen. Disse to medlemmer skal derpå vælge en statsborger fra et tredjeland, som med de kontraherende parters godkendelse skal udpeges til formand for domstolen. Formanden skal udpeges indenfor tre måneder fra datoen for udpegelsen af de to andre medlemmer. Hvis de nødvendige udpegelser ikke har fundet sted inden for nogen af de angivne perioder, kan enhver kontraherende part i mangel af anden aftale opfordre præsidenten for Den Internationale Domstol til at foretage de nødvendige udpegelser. Hvis præsidenten er statsborger i den ene kontraherende part, eller hvis han på anden måde er forhindret i at udføre den nævnte funktion, skal vicepræsidenten opfordres til at foretage de nødvendige udpegelser. Hvis vicepræsidenten er statsborger i en af de kontraherende parter, eller hvis han også er forhindret i at udføre den nævnte funktion, skal det medlem af Den Internationale Domstol, som er den næste i anciennitet, og som ikke er statsborger i en af de kontraherende parter, opfordres til at foretage de nødvendige udpegelser.

(3) Voldgiftsdomstolen skal anvende bestemmelserne i denne overenskomst, andre overenskomster indgået mellem de kontraherende parter og folkerettens gældende procedureregler. Den skal træffe sin afgørelse ved flertalsafgørelse. En sådan afgørelse er endelig og bindende for begge kontraherende parter.

(4) Hver kontraherende part skal bære omkostningerne for sit eget medlem ved domstolen og for sin repræsentation i voldgiftssagen. Omkostningerne til formanden og de øvrige omkostninger skal bæres ligeligt af de kontraherende parter.

(5) Voldgiftsdomstolen fastsætter sin egen procedure.

(6) Denne artikel skal ikke finde anvendelse på en tvist, som er blevet forelagt og fortsat er under behandling i »Centret« i henhold til artikel 8 i denne overenskomst.

Artikel 10

National ret eller folkeret

Intet i denne overenskomst skal begrænse rettigheder eller fordele, som tilfalder investorer fra en kontraherende part i den anden kontraherende parts territorium som følge af national ret eller folkeret.

Artikel 11

Ikrafttrædelse, varighed og ophør

(1) Denne overenskomst træder i kraft på den første dag i den anden måned efter den dato, hvor de kontraherende parter skriftligt har informeret hinanden om, at de konstitutionelle procedurer i deres respektive lande er afsluttet.

(2) Denne overenskomst skal forblive i kraft i ti år og skal derefter fortsat være i kraft, medmindre en kontraherende part efter den første tiårsperiodes udløb skriftligt meddeler den anden kontraherende part, at den har til hensigt at opsige overenskomsten. Meddelelsen om opsigelse får virkning et år efter, at den er modtaget af den anden kontraherende part.

(3) Med hensyn til investeringer foretaget før den dato, hvor meddelelsen om opsigelse af denne overenskomst får virkning, skal bestemmelserne i artikel 1 til 10 forblive i kraft for yderligere en tiårsperiode fra denne dato.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, behørigt bemyndigede af deres respektive regeringer, underskrevet denne overenskomst.

UDFÆRDIGET i to eksemplarer i København, den 7. februar 1990, på

tyrkisk, dansk og engelsk, idet alle tekster skal have samme

gyldighed.

I tilfælde af uenighed om fortolkningen skal den engelske tekst have forrang.

For Den tyrkiske

Republiks regering

Ali Tigrel

For Kongeriget

Danmarks regering

Uffe Ellemann-Jensen

Overenskomsten, der ikke omfatter Færøerne og Grønland, trådte i medfør af artikel 11 i kraft den 1. august 1992.

Udenrigsministeriet, den 4. februar 1993

Niels Helveg Petersen

Bekendtgørelse af overenskomst af 7. februar 1990 med Tyrkiet vedrørende fremme og beskyttelse af investeringer

Den 7. februar 1990 undertegnedes i København en overenskomst mellem

Danmark og Tyrkiet vedrørende fremme og gensidig beskyttelse af

investeringer.

Overenskomstens ordlyd er som følger

OVERENSKOMST MELLEM REPUBLIKKEN TYRKIETS REGERING OG KONGERIGET DANMARKS REGERING VEDRØRENDE FREMME OG GENSIDIG BESKYTTELSE AF INVESTERINGER

Præambel

Republikken Tyrkiets regering og Kongeriget Danmarks regering, hver herefter benævnt en kontraherende part,

SOM ØNSKER at skabe fordelagtige betingelser for investeringer i begge stater og styrke samarbejdet mellem private foretagender i begge stater med henblik på at stimulere den produktive anvendelse af ressourcer,

SOM ANERKENDER, at en rimelig og retfærdig behandling af investeringer på et gensidigt grundlag vil tjene dette formål,

ER BLEVET enige om følgende

Ingen