Legislator Case Law & Legislation
L19920010964 DK

Bekendtgørelse af protokol af 25. november 1988 om ændring af overenskomst af 26. februar 1980 med Italien om undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter og forhindring af skatteunddragelse

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1992 109 Historic

Artikel 2, stk. 3 a), i overenskomsten udgår og erstattes af følgende

»a) For Danmarks vedkommende

1) indkomstskatten til staten;

2) den kommunale indkomstskat;

3) den amtskommunale indkomstskat;

4) folkepensionsbidragene;

5) sømandsskatten;

6) den særlige indkomstskat;

7) kirkeskatten;

8) udbytteskatten;

9) bidrag til dagpengefonden;

10) skatter i henhold til kulbrinteskatteloven;

11) formueskatten til staten,

(herefter omtalt som »dansk skat«)».

Bekendtgørelse (international) 1992 109 Historic

Artikel 2

Følgende nye artikel 28 A (Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller indvinding af kulbrinter) indsættes efter artikel 28 (Diplomatiske og konsulære embedsmænd)

»Artikel 28 A

Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller indvinding af kulbrinter.

1. Uanset bestemmelserne i artikel 5 (Fast driftssted) og artikel 14 (Frit erhverv) skal en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat og udfører virksomhed i den anden kontraherende stat i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller indvinding af kulbrinter i denne anden stat, med hensyn til denne virksomhed anses for at udøve virksomhed i denne anden stat gennem et der beliggende fast driftssted eller fast sted.

2. Bestemmelserne i stykke 1 finder ikke anvendelse, hvor virksomheden udøves i en periode, som tilsammen ikke overstiger 90 dage inden for en 12 måneders periode. Ved anvendelsen af denne bestemmelse skal imidlertid virksomhed, udøvet af et foretagende, tilknyttet et andet foretagende i artikel 9's forstand (Indbyrdes afhængige foretagender), anses som udøvet af det foretagende, til hvilket det er knyttet, hvis den pågældende virksomhed er væsentlig den samme som den, der udøves af det sidstnævnte foretagende.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 udgør virksomhed med skibe i forbindelse med forundersøgelser og boreplatform-virksomhed, udøvet uden for kysten, kun et fast driftssted, hvis virksomheden udøves i en periode, som sammenlagt overstiger 180 dage inden for en 12 måneders periode. Ved anvendelsen af denne bestemmelse skal imidlertid virksomhed, udøvet af et foretagende, tilknyttet et andet foretagende i artikel 9's forstand (Indbyrdes afhængige foretagender), anses som udøvet af det foretagende, til hvilket det er knyttet, hvis den pågældende virksomhed er væsentlig den samme som den, der udøves af det sidstnævnte foretagende.

4. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 kan fortjeneste oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, ved transport med skib eller luftfartøj af materiel eller personel til et sted, hvor der i den anden kontraherende stat drives virksomhed uden for kysten i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller indvinding af kulbrinter, eller ved drift af bugserbåde og lignende fartøjer i forbindelse med sådan virksomhed, kun beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

5. Gage, løn og andet lignende vederlag, som en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for personlige tjenesteydelser, som udføres om bord på et skib eller luftfartøj, omfattet af stykke 4, skal beskattes i overensstemmelse med artikel 15, stykke 3, (Personlige tjenesteydelser).«

Bekendtgørelse (international) 1992 109 Historic

Artikel 3

Uanset bestemmelserne i artikel 19 (Offentlige hverv), stykke 1 b), kan vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af Italien eller af en af Italiens politiske eller administrative underafdelinger eller lokale myndigheder til en fysisk person, der er italiensk statsborger (selv om denne også er dansk statsborger) for udførelse af hverv for den italienske stat eller dens underafdeling eller lokale myndighed, kun beskattes i Italien, forudsat at denne fysiske person har påbegyndt tjeneste og var i tjeneste den 1. januar 1985.

Bekendtgørelse (international) 1992 109 Historic

Artikel 4

1. Denne protokol skal ratificeres, og ratifikationsinstrumenter skal udveksles i København, Ministeriet for skatter og afgifter, så hurtigt som muligt.

2. Denne protokol skal træde i kraft på datoen for udvekslingen af ratifikationsinstrumenterne, og dens bestemmelser skal have virkning

a) for så vidt angår vederlag, omtalt i artikel 3 i denne protokol, fra 1. januar 1978;

b) i alle andre tilfælde, fra den første dag i januar i kalenderåret, der følger efter det år, i hvilket denne protokol træder i kraft.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt bemyndigede, underskrevet denne protokol. Udfærdiget i København, den 25. november 1988 i to eksemplarer på dansk, italiensk og engelsk, således at alle tekster har samme gyldighed, undtagen i tvivlstilfælde, hvor den engelske tekst skal være afgørende.

For Kongeriget

Danmarks regering

Anders Fogh Rasmussen

For Den Italienske

Republiks regering

Alessandro Cortese de Bosis

Protokollen trådte i medfør af artikel 4 i kraft den 28. juli 1992.

Skatteministeriet, den 22. oktober 1992

Anders Fogh Rasmussen

Bekendtgørelse (international) 1992 109 Historic

Bekendtgørelse af protokol af 25. november 1988 om ændring af overenskomst af 26. februar 1980 med Italien om undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter og forhindring af skatteunddragelse

Den 25. november 1988 undertegnedes i København en protokol om

ændring af overenskomsten af 26. februar 1980 med Italien om

undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og

formueskatter og forhindring af skatteunddragelse.

Protokollen har følgende ordlyd

PROTOKOL OM ÆNDRING AF OVERENSKOMSTEN MELLEM KONGERIGET DANMARKS

REGERING OG DEN ITALIENSKE REPUBLIKS REGERING OM UNDGÅELSE AF

DOBBELTBESKATNING, FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMST- OG FORMUESKATTER OG

FORHINDRING AF SKATTEUNDDRAGELSE, UNDERSKREVET I KØBENHAVN DEN 26.

FEBRUAR 1980

Kongeriget Danmarks regering og Den Italienske Republiks regering, der ønsker at indgå en protokol om ændring af overenskomsten mellem de kontraherende parter til undgåelse af dobbeltbeskatning, for så vidt angår indkomst- og formueskatter og forhindring af skatteunddragelse, underskrevet i København den 26. februar 1980,

er enedes om følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →