Legislator Case Law & Legislation
L19920010264 DK

Bekendtgørelse af overenskomst af 28. juli 1992 med Estland om udvikling af økonomisk, industrielt og teknisk samarbejde

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1992 102 Valid

Artikel 1

De kontraherende parter vil søge at udvikle og fremme økonomisk, industrielt og teknisk samarbejde mellem interesserede institutioner, organisationer og virksomheder i de to lande. Dette samarbejde vil finde sted inden for forskellige økonomiske sektorer samt på områderne anvendt videnskab og teknologi inden for følgende aktivitetsområder

a. samarbejde om projekter af fælles interesse, herunder kapitalinvesteringer, licens- og know-how arrangementer mellem danske og estiske virksomheder og institutioner, i de to lande og i tredjelande,

b. undersøgelser og besøg, med henblik på realisering af fælles projekter,

c. gennemførelse af kurser og konferencer for specialister,

d. udveksling af specialister og praktikanter,

e. udveksling af teknisk dokumentation og information,

f. andre gensidigt fordelagtige former for samarbejde.

Bekendtgørelse (international) 1992 102 Valid

Artikel 2

Parterne skal aktivt medvirke til at identificere områder og projekter af særlig betydning for udviklingen af demokratiske institutioner og markedsøkonomi i Republikken Estland. Gennemførelsen af sådanne projekter bør tage hensyn til danske offentlige institutioners og virksomheders erfaringer.

Parterne vil søge at identificere projekter, som eventuelt vil kunne finansieres under eksisterende bilaterale eller multilaterale støtteprogrammer.

Bekendtgørelse (international) 1992 102 Valid

Artikel 3

På baggrund af den økonomiske struktur i de to lande vil der kunne findes særligt lovende områder for økonomisk samarbejde inden for sektorerne industriproduktion, landbrug, fødevareforarbejdning, skovbrug, fiskeri, energi, infrastruktur, transport og logistik, kommunikation, informatik, sundhed, byggeri, rådgivning, tjenesteydelser, turisme, udvikling af den offentlige sektor, finanssektoren, fag- og erhvervsuddannelser samt miljøbeskyttelse.

Andre sektorer af fælles interesse vil kunne identificeres af parterne.

Bekendtgørelse (international) 1992 102 Valid

Artikel 4

Der skal nedsættes en højtstående dansk-

estisk konsultationsgruppe sammensat af repræsentanter for behørige statslige myndigheder såvel som for centrale erhvervsorganisationer inden for handel, industri og finanssektoren i de to lande.

Inden for rammerne af dens muligheder skal den højtstående konsultationsgruppe

- undersøge det økonomiske og forretningsmæssige klima i de to lande;

- behandle forslag, som fremlægges af den ene eller den anden part;

- fastslå og nærmere beskrive potentielle områder for langsigtet økonomisk, industrielt og teknisk samarbejde mellem Danmark og Republikken Estland;

- virke til fremme af gunstige betingelser for styrkelse og udvidelse af et sådant samarbejde;

- henlede behørige virksomheders og organisationers opmærksomhed på konkrete muligheder for handel og samarbejde;

- opmuntre til deltagelse af behørige virksomheder og organisationer i fælles økonomisk aktivitet;

- overvåge og aktivt medvirke til realiseringen af artikel 2 i denne aftale;

- bestræbe sig på at fjerne mulige hindringer, som der stødes på under aftalens opfyldelse.

Bekendtgørelse (international) 1992 102 Valid

Artikel 5

Den højtstående konsultationsgruppe vil kunne nedsætte permanente eller midlertidige arbejdsgrupper bestående af eksperter med henblik på at behandle særlige spørgsmål.

Den højtstående konsultationsgruppe skal træde sammen efter fælles aftale, skiftevis i Danmark og i Estland.

På begæring af en af siderne vil der kunne afholdes møder mellem de to medformænd i den højtstående konsultationsgruppe med henblik på at drøfte konkrete spørgsmål.

Ved modtagelse af repræsentanter for en af parterne påtager den anden part sig at lette disse i udførelsen af deres opgaver.

Bekendtgørelse (international) 1992 102 Valid

Artikel 6

Hver part skal udpege en eller flere personer, der skal fungere som sekretariat for den højtstående konsultationsgruppe.

Bekendtgørelse (international) 1992 102 Valid

Artikel 7

Denne overenskomst træder i kraft på datoen for undertegnelsen.

Overenskomsten vil kunne bringes til ophør med udgangen af et kalenderår under iagttagelse af 6 måneders opsigelsesfrist.

En opsigelse øver ingen indflydelse på opfyldelsen af kontrakter og aftaler, der er indgået i henhold til bestemmelserne i nærværende overenskomst.

Med virkning fra datoen for undertegnelsen af denne overenskomst ophæves overenskomsten af 26. november 1990 mellem Udenrigsministeriets handelsafdeling, København (Danmark) og Udenrigsministeriet, Tallinn (Estland) om nedsættelse af en fælles kontaktgruppe for økonomisk, industrielt og teknisk samarbejde.

Udfærdiget i Tallinn den 28. juli 1992 i to originale eksemplarer, hver på dansk, estisk og engelsk, idet de tre oversættelser har samme gyldighed. Såfremt der måtte opstå uenighed med hensyn til fortolkningen af disse oversættelser, skal den engelske udgave have forrang.

For Kongeriget Danmarks

regering

Uffe Ellemann-Jensen

For Republikken Estlands

regering

Jaan Manitski

Udenrigsministeriet, den 8. oktober 1992

Uffe Ellemann-Jensen

Bekendtgørelse (international) 1992 102 Valid

Bekendtgørelse af overenskomst af 28. juli 1992 med Estland om udvikling af økonomisk, industrielt og teknisk samarbejde

Den 28. juli 1992 undertegnedes i Tallinn en overenskomst mellem Danmark og Republikken Estland om udvikling af økonomisk, industrielt og teknisk samarbejde.

Overenskomsten har følgende ordlyd

OVERENSKOMST MELLEM KONGERIGET DANMARK OG REPUBLIKKEN ESTLAND OM UDVIKLING AF ØKONOMISK, INDUSTRIELT OG TEKNISK SAMARBEJDE Kongeriget Danmarks regering og Republikken Estlands regering, herefter omtalt som parterne, er

- i ønsket om at yde et nyt bidrag til udvidelse og intensivering af deres indbyrdes økonomiske forbindelser på grundlag af lige rettigheder og gensidig fordel;

- i ønsket om at drage fuld nytte af de nye muligheder for yderligere styrkelse af deres samarbejde;

- idet de i deres indbyrdes handel anerkender deres respektive internationale forpligtelser;

- idet de fremhæver deres ønske om at sikre kontinuitet i det dansk-estiske samarbejde under hensyntagen til overenskomsten af 26. november 1990 mellem Udenrigsministeriets handelsafdeling, København (Danmark) og Udenrigsministeriet, Tallinn (Estland) om nedsættelse af en fælles kontaktgruppe for økonomisk, industrielt og teknisk samarbejde;

blevet enige om følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →