Bekendtgørelse af konvention af 19. november 1976 om begrænsning af ansvaret for søretlige krav (* 1)

Artikel 1

Personer, der er berettigede til at begrænse ansvaret

1. Redere og bjærgere som defineret nedenfor kan i overensstemmelse med reglerne i denne konvention begrænse deres ansvar for så vidt angår de i artikel 2 angivne krav.

2. Med udtrykket »reder« forstås ejeren, befragteren, disponenten eller andre, der i rederens sted benytter et søgående skib.

3. Med bjærger forstås enhver, der yder tjeneste i direkte forbindelse med bjærgningsoperationer. Bjærgningsoperationer omfatter også de i artikel 2, stk. 1 (d), (e) og (f) nævnte operationer.

4. Hvis krav som angivet i artikel 2 rejses over for en person, for hvis handling, fejl eller forsømmelse rederen eller bjærgeren er ansvarlig, er denne person berettiget til at påberåbe sig adgangen til ansvarsbegrænsning efter reglerne i denne konvention.

5. I denne konvention skal rederens ansvar omfatte ansvar under en retssag anlagt mod skibet selv.

6. Den, der forsikrer mod ansvar for krav, der kan begrænses efter reglerne i denne konvention, kan påberåbe sig fordelene efter konventionen i samme udstrækning som den forsikrede selv.

7. Den omstændighed, at ansvarsbegrænsning påberåbes, anses ikke for en indrømmelse af ansvar.

Artikel 2

Krav, der er undergivet begrænsning

1. Med forbehold af bestemmelserne i artikel 3 og 4 er følgende krav uanset ansvarsgrundlaget undergivet ansvarsbegrænsning

(a) Krav i anledning af tab af liv eller personskade eller tab af eller skade på ejendom (herunder skade på havneanlæg, bassiner og vandveje og hjælpemidler ved navigationen), som opstår om bord på eller i direkte forbindelse med skibets drift eller bjærgningsoperationen, samt deraf følgende tab;

(b) Krav i anledning af tab som følge af forsinkelse med befordring til søs af gods, passagerer eller deres rejsegods;

(c) Krav i anledning af andre tab som følge af krænkelse af ikke-kontraktsmæssige rettigheder, som finder sted i direkte forbindelse med skibets drift eller bjærgningsoperationen;

(d) Krav i anledning af hævning, fjernelse, ødelæggelse eller uskadeliggørelse af et skib, som er sunket, forlist, strandet eller forladt, herunder alt det, som er eller har været om bord på et sådant skib;

(e) Krav i anledning af fjernelse, ødelæggelse eller uskadeliggørelse af skibets ladning;

(f) Krav, der tilkommer en anden end den ansvarlige, i anledning af forholdsregler, der tages for at afværge eller begrænse tab, for hvilke den ansvarlige person kan begrænse sit ansvar i overensstemmelse med denne konvention, og yderligere tab for årsaget af sådanne forholdsregler.

2. De i stk. 1 angivne krav skal være undergivet ansvarsbegrænsning, selv om de rejses som regreskrav eller på grundlag af en indemnitetserklæring i henhold til kontrakt eller på anden måde. Dog er de i stk. 1 (d), (e) og (f) anførte krav ikke undergivet ansvarsbegrænsning, såfremt de grunder sig på et vederlag i henhold til en kontrakt med den ansvarlige person.

KAPITEL III

BEGRÆNSNINGSFONDEN

KAPITEL II

ANSVARSGRÆNSER

KAPITEL IV

ANVENDELSESOMRÅDE

KAPITEL I

RETTEN TIL BEGRÆNSNING

KAPITEL V

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 3

Krav, der er undtaget fra begrænsning

Reglerne i denne konvention finder ikke anvendelse på

(a) Krav på bjærgeløn eller groshavaribidrag;

(b) Krav i anledning af olieforureningsskader som omhandlet i den internationale konvention om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening, dateret 29. november 1969 eller i nogen ændring eller protokol dertil, som er i kraft;

(c) Krav undergivet internationale konventioner eller national lovgivning, som regulerer eller forbyder ansvarsbegrænsning ved atomskader;

(d) Krav mod rederen af et atomskib i anledning af atomskade;

(e) Krav, der tilkommer ansatte hos rederen eller bjærgeren, der udfører arbejde i skibets tjeneste eller i forbindelse med bjærgningsoperationer, herunder krav fra deres arvinger, personer som de forsørgede, eller andre personer, der er berettiget til at rejse sådanne krav, såfremt rederen eller bjærgeren efter den lovgivning, der regulerer tjenesteaftalen mellem rederen eller bjærgeren og sådanne ansatte, ikke er berettiget til at begrænse ansvaret for disse krav, eller dersom han efter denne lovgivning kun kan begrænse sit ansvar til et beløb, der er højere end det i artikel 6 fastsatte.

Artikel 4

Handlinger, der udelukker begrænsning

Den, som er ansvarlig, skal ikke være berettiget til at begrænse sit ansvar, hvis det bevises, at tabet skyldtes vedkommendes egen handling eller undladelse, begået forsætligt eller groft uagtsomt og med forståelsen af, at sådant tab sandsynligvis ville blive forårsaget.

Artikel 5

Modkrav

Når en person, der er berettiget til at begrænse sit ansvar efter reglerne i denne konvention, har et krav mod fordringshaveren, der er opstået ved den samme hændelse, skal deres respektive krav modregnes, og bestemmelserne i denne konvention skal kun finde anvendelse på den eventuelle forskel.

Artikel 6

De almindelige ansvarsgrænser

1. Ansvarsgrænserne for krav, der er opstået ved en og samme hændelse, bortset fra krav, der er nævnt i artikel 7, skal beregnes således

(a) for så vidt angår krav i anledning af tab af liv eller personskade

(i) for et skib med en tonnage på ikke over 500 tons, 333.000 beregningsenheder,

(ii) For et skib med en større tonnage, forhøjes det under (i) nævnte beløb således

for hvert ton fra 501-3.000 tons, med 500 beregningsenheder,

for hvert ton fra 3.001-30.000 tons, med 333 beregningsenheder,

for hvert ton fra 30.001-70.000 tons, med 250 beregningsenheder,

for hvert ton udover 70.000 tons, med 167 beregningsenheder;

(b) for så vidt angår andre krav

(i) for et skib med en tonnage på ikke over 500 tons, 167.000 beregningsenheder

(ii) for et skib med en større tonnage forhøjes det under (i) nævnte beløb således

for hvert ton fra 501-30.000 tons, med 167 beregningsenheder,

for hvert ton fra 30.001-70.000 tons, med 125 beregningsenheder, og

for hvert ton udover 70.000 tons, med 83 beregningsenheder.

2. Såfremt det i medfør af stk. 1 (a) beregnede beløb ikke er tilstrækkeligt til fuldt ud at betale de der nævnte krav, kan beløbet beregnet i medfør af stk. 1 (b) anvendes til betaling af de ubetalte restkrav efter stk. 1 (a) og sådanne ubetalte restkrav skal indgå på lige fod med de i stk. 1 (b) nævnte krav.

3. En kontraherende stat kan dog, såfremt der ikke herved sker en forringelse af retsstillingen for krav i anledning af tab af liv eller personskade i medfør af stk. 2, i sin nationale lovgivning fastsætte, at krav i anledning af skade på havneanlæg, bassiner og vandveje samt hjælpemidler ved navigation skal have en sådan fortrinsstilling i forhold til andre krav i stk. 1 (b), som fastsættes i vedkommende lov.

4. Ansvarsgrænserne for en bjærger, der ikke opererer fra et skib eller kun opererer på det skib, i forhold til hvilket han yder bjærgningsbistand, skal beregnes på grundlag af en tonnage på 1.500 tons.

5.Ved anvendelsen af denne konvention er skibets tonnage lig med bruttotonnagen beregnet i overensstemmelse med målingsreglerne indeholdt i Annex I til den internationale konvention om måling af skibe fra 1969.

Artikel 7

Ansvarsgrænsen for passagerkrav

1. For krav, der hidrører fra en og samme hændelse, i anledning af, at passagerer på et skib dør eller kommer til skade, er ansvarsgrænsen for vedkommende reder et beløb på 46.666 beregningsenheder multipliceret med det antal passagerer, som skibet har tilladelse til at medføre ifølge skibets certifikat, dog højst 25 mill. beregningsenheder.

2. Ved anvendelsen af denne artikel betyder »krav i anledning af, at passagerer dør eller kommer til skade«, ethvert krav af denne art, som rejses af eller på vegne af en person, der befordres med skibet

(a) i henhold til en aftale om passagererbefordring, eller

(b) som med bortfragterens samtykke ledsager et køretøj eller levende dyr, der er omfattet af en aftale om godsbefordring.

Artikel 8

Beregningsenhed

1. Beregningsenheden, som anvendes i artikel 6 og 7, er den særlige trækningsrettighed, således som denne er defineret af Den internationale Valutafond. Beløbene nævnt i artikel 6 og 7 skal omregnes til national valuta i den stat, hvor begrænsningen søges, i overensstemmelse med kursværdien på det tidspunkt der er oprettet en begrænsningsfond, foretaget betaling eller stillet en sikkerhed, som i henhold til vedkommende stats lovgivning modsvarer sådan betaling. For en kontraherende stat, der er medlem af Den internationale Valutafond, beregnes værdien af den nationale valuta, udtrykt i den specielle trækningsrettighed, i overensstemmelse med den af Den internationale Valutafond anvendte beregningsmetode, der bruges ved dens virksomhed og transaktioner den pågældende dag. For en kontraherende stat, der ikke er medlem af Den internationale Valutafond, beregnes værdien af den nationale valuta, udtrykt i de specielle trækningsrettigheder efter regler, der fastsættes af vedkommende stat.

2. Stater, som ikke er medlem af Den internationale Valutafond, og hvis lovgivning ikke tillader anvendelse af bestemmelserne i stk. 1, kan dog ved undertegnelse uden forbehold om ratifikation, accept eller godkendelse, eller på tidspunktet for ratifikationen, accepten, godkendelsen eller tiltrædelsen, eller når som helst derefter erklære, at ansvarsgrænserne fastsat i denne konvention, når de anvendes på deres territorier, skal fastsættes som følger

(a) for så vidt angår artikel 6, stk. 1 (a) til et beløb på

(i) for et skib med en tonnage på ikke over 500 tons, 5 mill. monetære enheder,

(ii) for et skib med en større tonnage forhøjes det under (i) nævnte beløb således

for hvert ton fra 501-3.000 tons, med 7.500 monetære enheder,

for hvert ton fra 3.001-30.000 tons, med 5.000 monetære enheder,

for hvert ton fra 30.001-70.000 tons, med 3.750 monetære enheder, og

for hvert ton udover 70.000 tons, med 2.500 monetære enheder; og

(b) for så vidt angår artikel 6, stk. 1 (b) til et beløb på

(i) for et skib med en tonnage på ikke over 500 tons, 2,5 mill. monetære enheder,

(ii) for et skib med en større tonnage forhøjes det under (i) nævnte beløb således

for hvert ton fra 501-30.000 tons, med 2.500 monetære enheder,

for hvert ton fra 30.001-70.000 tons, med 1.850 monetære enheder, og

for hvert ton udover 70.000 tons, med 1.250 monetære enheder,; og

(c) for så vidt angår artikel 7, stk. 1, til et beløb på 700.000 monetære enheder multipliceret med antallet af passagerer, som skibet har tilladelse til at medføre ifølge dets certifikat, dog højst 375 mill. monetære enheder.

Stk. 2 og 3 i artikel 6 gælder tilsvarende for bestemmelserne i (a) og (b) i dette stk.

3. Den monetære enhed, der anvendes i stk. 2, svarer til 651/2 milligram guld af nihundredetusindedels finhed. Omregningen af dette beløb, som nævnt i stk. 2, til national valuta sker i overensstemmelse med den pågældende stats lovgivning.

4. Den i stk. 1, sidste sætning anførte beregning og den i stk. 3 anførte omregning skal foretages på en måde, der i den nationale valuta i den kontraherende stat så vidt muligt udtrykker den samme reelle værdi af beløbene i artikel 6 og 7 som den, der er udtrykt i de specielle trækningsrettigheder. Kontraherende stater skal underrette depositaren om beregningsmåden efter stk. 1, henholdsvis om resultatet af omregningen efter stk. 3 ved undertegnelse uden forbehold om ratifikation, accept, godkendelse eller ved deponeringen af et instrument som nævnt i artikel 16, og når som helst der måtte ske ændring af beregningsmåden eller omregningen.

Artikel 9

Sammentælling af krav

1. De ansvarsgrænser, som er beregnet i henhold til artikel 6, skal anvendes på summen af de krav, der er opstået ved en og samme hændelse

(a) mod personen eller personerne som nævnt i stk. 2 i artikel 1 og mod enhver person, for hvis handlinger, fejl eller forsømmelser den eller de pågældende er ansvarlige, eller

(b) mod rederen af et skib, fra hvilket der ydes bjærgningsbistand, og mod bjærgeren eller bjærgerne, der opererer fra et sådant skib, og mod enhver person, for hvis handlinger, fejl eller forsømmelser den eller de pågældende er ansvarlige, eller

(c) mod bjærgeren eller bjærgerne, som ikke opererer fra et skib eller som alene opererer på det skib, i forhold til hvilket der ydes bjærgningsbistand, og mod enhver person for hvis handlinger, fejl eller forsømmelser, den eller de pågældende er ansvarlige.

2. Ansvarsgrænserne beregnet i overensstemmelse med artikel 7 skal anvendes på summen af alle de der nævnte krav, som hidrører fra den samme begivenhed, mod den eller de i art. 1, stk. 2, nævnte personer i relation til det i art. 7 nævnte skib, og mod nogen person, for hvis handlinger, fejl eller forsømmelser, den eller de pågældende er ansvarlige.

Artikel 10

Ansvarsbegrænsning uden oprettelse af begrænsningsfond

1. Ansvarsbegrænsning kan påberåbes, selv om begrænsningsfond som nævnt i artikel 11 ikke er oprettet. En kontraherende stat kan dog i sin nationale lovgivning bestemme, at når der anlægges sag ved dens domstole til inddrivelse af et krav, der er undergivet begrænsning, kan ret til ansvarsbegrænsning kun påberåbes, såfremt en begrænsningsfond er oprettet efter reglerne i denne konvention eller oprettes, når retten til ansvarsbegrænsning påberåbes.

2. Hvis ansvarsbegrænsning påberåbes, uden at et begrænsningsfond er oprettet, finder bestemmelserne i artikel 12 tilsvarende anvendelse.

3. Processuelle spørgsmål, der opstår ved anvendelsen af bestemmelserne i denne artikel, afgøres efter den nationale lovgivning i den kontraherende stat, hvor sagen anlægges.

Artikel 11

Oprettelse af fonden

1. Enhver, der påstås ansvarlig, kan oprette en fond ved den domstol eller den anden kompetente myndighed i den kontraherende stat, hvor det retlige skridt foretages, for så vidt angår krav, der er undergivet begrænsning. Fonden skal oprettes, så den svarer til summen af de i artikel 6 og 7 nævnte beløb, der vedrører krav, for hvilke vedkommende person kan være ansvarlig, tillige med renter heraf fra tidspunktet for den ansvarspådragende handling og indtil tidspunktet for oprettelsen af fonden. En således oprettet fond skal kun være tilgængelig for betaling af krav, der er undergivet ansvarsbegrænsning.

2. En fond kan oprettes enten ved at deponere beløbet eller ved, at der stilles en garanti, som kan accepteres efter lovgivningen i den kontraherende stat, hvor fonden oprettes, og som anses for tilstrækkelig af domstolen eller anden kompetent myndighed.

3. En fond oprettet af en af de personer, der er nævnt i artikel 9, stk. 1 (a), (b) eller (c) eller stk. 2 eller af vedkommendes forsikringsgiver, skal anses for at være oprettet af alle de, i stk. 1 (a), (b) eller (c) eller stk. 2, nævnte personer.

Artikel 12

Fordeling af fonden

1. Under forbehold af bestemmelserne i artikel 6, stk. 1, 2 og 3 og artikel 7, skal fonden fordeles mellem fordringshaverne i forhold til deres godtgjorte krav mod fonden.

2. Hvis den ansvarlige person eller hans forsikringsgiver, inden fonden fordeles, har fyldestgjort et krav mod fonden, indtræder vedkommende op til det beløb, han har betalt, ved subrogation i de rettigheder, som efter denne konvention tilkommer den person, som blev fyldestgjort.

3. Den i stk. 2 fastsatte ret til subrogation tilkommer også andre personer end de der nævnte, for så vidt angår erstatningsbeløb, som de måtte have betalt, men kun i den udstrækning, en sådan subrogation er tilladt i medfør af den nationale lovgivning, der finder anvendelse.

4. Hvor den ansvarlige person eller nogen anden person godtgør, at denne på et senere tidspunkt kan blive nødt til helt eller delvist at betale et erstatningsbeløb, hvorved denne, hvis erstatningen var blevet betalt, før fonden blev fordelt, ville have erhvervet en subrogationsret efter stk. 2 og 3, kan vedkommende domstol eller anden kompetent myndighed i den stat, hvor fonden er blevet oprettet, bestemme, at et passende beløb indtil videre skal reserveres for at sætte den pågældende i stand til på et sådant senere tidspunkt at inddrive sit krav mod fonden.

Artikel 13

Udelukkelse af andre retlige skridt

1. Når en begrænsningsfond er blevet oprettet i overensstemmelse med artikel 11, er enhver, der har anmeldt et krav over for fonden, afskåret fra at udøve nogen rettighed i anledning af kravet over aktiver tilhørende personer, af hvem eller på hvis vegne fonden er oprettet.

2. Efter at en begrænsningsfond er blevet oprettet i overensstemmelse med artikel 11, kan et skib eller anden ejendom tilhørende en person, på hvis vegne fonden er oprettet, og hvori der er gjort arrest eller foretaget lignende rådighedsindskrænkning indenfor en kontraherende stats jurisdiktion for et krav, der kan gøres gældende mod fonden, eller sikkerhed, der er blevet stillet herfor, frigives ved beslutning af en domstol eller anden kompetent myndighed. Beslutning om frigivelse skal dog altid træffes, såfremt begrænsningsfonden er blevet oprettet

(a) i den havn, hvor hændelsen fandt sted, eller, hvis den ikke fandt sted i havn, i den første anløbshavn derefter.

(b) i landsætningshavnen for så vidt angår krav i anledning af tab af liv eller personskade.

(c) i lossehavnen for så vidt angår skade på ladning, eller

(d) i den stat, hvor arresten fandt sted.

3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder kun anvendelse, såfremt fordringshaveren kan fremsætte et krav mod begrænsningsfonden ved den domstol, som administrerer fonden, og denne fond faktisk er til rådighed og frit kan overføres, for så vidt angår det pågældende krav.

Artikel 14

Den lovgivning, der skal anvendes

Med undtagelse af bestemmelserne i dette kapitel skal bestemmelserne om oprettelse og fordeling af en begrænsningsfond og alle processuelle regler i forbindelse hermed være underkastet lovgivningen i den kontraherende stat, hvor fonden oprettes.

Artikel 15

1. Denne konvention skal finde anvendelse i alle tilfælde, hvor en person som nævnt i artikel 1 søger at begrænse sit ansvar ved domstolen i en kontraherende stat eller søger at få frigivet et skib eller anden ejendom eller nogen form for sikkerhed, der er stillet inden for en sådan stats jurisdiktion. En kontraherende stat kan dog helt eller delvist undlade at anvende denne konvention på en i artikel 1 nævnt person, såfremt denne på det tidspunkt, hvor reglerne i denne konvention påberåbes ved domstolen i vedkommende stat, ikke har sin bopæl i en kontraherende stat eller ikke har sit hovedforretningssted i en kontraherende stat, eller på et skib, i forhold til hvilket der påberåbes ansvarsbegrænsning, eller som søges frigivet, og som ikke på det ovenfor nævnte tidspunkt fører en kontraherende stats flag.

2. En kontraherende stat kan ved særlige bestemmelser i national lovgivning regulere det ansvarsbegrænsningssystem, som skal anvendes på skibe, som

(a) i overensstemmelse med vedkommende stats lovgivning er beregnet til sejlads på indre vandveje;

(b) er mindre end 300 tons.

En kontraherende stat, som gør brug af den i dette stk. anviste ret, skal underrette depositaren om de i den nationale lovgivning fastsatte ansvarsgrænser eller om, at sådanne ikke er fastsat.

3. En kontraherende stat kan ved særlige bestemmelser i national lovgivning regulere det ansvarsbegrænsningssystem, der skal finde anvendelse på krav, der opstår i tilfælde, hvor interesser hos personer, der er statsborgere i en anden kontraherende stat, ikke på nogen måde er berørt.

4. Domstolene i en kontraherende stat skal ikke anvende denne konvention på skibe, der er bygget eller indrettet til borevirksomhed og beskæftiget hermed,

(a) når vedkommende stat i sin nationale lovgivning har fastsat en højere ansvarsgrænse end den, der er fastsat i artikel 6, eller

(b) når vedkommende stat er blevet deltager i en international konvention, der regulerer spørgsmålet om ansvar for sådanne skibe.

Finder bestemmelsen i stk. (a) anvendelse, skal vedkommende kontraherende stat underrette depositaren herom.

5. Denne konvention gælder ikke for

(a) luftpudefartøjer

(b) flydende platforme bygget til efterforskning eller udnyttelse af havbundens eller dens undergrunds naturforekomster.

Artikel 16

Undertegnelse, ratifikation og tiltrædelse

1. Denne konvention er åben for undertegnelse for alle stater i hovedkvarteret i Den mellemstatlige rådgivende Søfartsorganisation (herefter kaldet »organisationen«) fra 1. februar 1977 til 31. december 1977 og er derefter åben for tiltrædelse.

2. Alle stater kan blive deltagere i konventionen ved

(a) undertegnelse uden forbehold om ratifikation, accept eller godkendelse, eller

(b) undertegnelse med forbehold om ratifikation, accept eller godkendelse, efterfulgt af ratifikation, accept eller godkendelse, eller

(c) tiltrædelse.

3. Ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse sker ved deponering hos organisationens generalsekretær (herefter kaldet »generalsekretæren«) af et formelt instrument herom.

Artikel 17

Ikrafttrædelse

1. Denne konvention træder i kraft på den første dag i måneden, der følger efter tidspunktet, hvor tolv stater enten har undertegnet uden forbehold om ratifikation, accept eller godkendelse, eller har deponeret de fornødne ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter.

2. For en stat, der deponerer et ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument, eller undertegner uden forbehold om ratifikation, accept eller godkendelse vedrørende denne konvention, efter at ikrafttrædelsesbetingelserne er opfyldt, men før ikrafttrædelsestidspunktet, får ratifikationen, accepten, godkendelsen eller tiltrædelsen eller undertegnelsen uden forbehold om ratifikation, accept eller godkendelse virkning fra den dag, konventionen træder i kraft, eller hvis denne dag indtræder senere, fra den første dag i måneden, der følger efter den halvfemsindstyvende dag efter undertegnelsen eller deponeringen af instrumentet.

3. For en stat, som senere bliver deltager i nærværende konvention, træder konventionen i kraft den første dag i måneden, der følger efter den halvfemsindstyvende dag efter denne stats deponering af instrumentet.

4. I forholdet mellem stater, som ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder nærværende konvention, skal den træde i stedet for og ophæve den internationale konvention til begrænsning af rederens ansvar, udfærdiget i Bryssel den 10. oktober 1957 og den internationale konvention om indførelse af visse ensartede regler angående begrænsningen af rederes ansvar, undertegnet i Bryssel den 25. august 1924.

Artikel 18

Forbehold

1. En stat kan ved undertegnelse, ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse forbeholde sig ret til ikke at lade artikel 2, stk. 1 (d) og (e) finde anvendelse. Ingen andre forbehold i denne konvention er tilladt, for så vidt angår de materielle bestemmelser.

2. Forbehold, der tages ved undertegnelsen, skal bekræftes ved ratifikation, accept eller godkendelse.

3. En stat, som har taget forbehold angående denne konvention, kan når som helst trække dette tilbage ved en meddelelse til generalsekretæren. En sådan tilbagetrækning træder i kraft, når meddelelsen modtages. Hvis meddelelsen angiver, at tilbagetrækningen af et forbehold først træder i kraft på et nærmere angivet tidspunkt, og et sådant tidspunkt falder senere end tidspunktet for generalsekretærens modtagelse af meddelelsen, træder tilbagetrækningen først i kraft fra dette senere tidspunkt.

Artikel 19

Opsigelse

1. Denne konvention kan opsiges af en kontraherende stat på et hvilket som helst tidspunkt efter et år fra den dato, på hvilken konventionen træder i kraft for denne stat.

2. Opsigelse sker ved deponering af et opsigelsesinstrument hos generalsekretæren.

3. Opsigelse træder i kraft fra den første dag i måneden, der følger efter udløbet af et år efter datoen for deponeringen af instrumentet eller et sådant senere tidspunkt, som måtte være angivet i instrumentet.

Artikel 20

Revision og ændring

1. Organisationen kan indkalde en konference med det formål at revidere eller ændre denne konvention.

2. Organisationen skal indkalde til en konference mellem de i denne konvention deltagende stater, om revision eller ændring af denne, når begæring herom fremkommer fra mindst en tredjedel af de kontraherende stater.

3. Efter at en ændring til denne konvention er trådt i kraft, betragtes ethvert ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument, der deponeres, som omfattende konventionen i dens ændrede form, medmindre der gives udtryk for det modsatte i instrumentet.

Artikel 21

Revision af begrænsningsbeløbene og beregningsenheden eller den monetære enhed

1. Uanset bestemmelserne i artikel 20 skal organisationen i overensstemmelse med stk. 2 og 3 i nærværende artikel sammenkalde til en konference alene med de formål at ændre beløbene nævnt i artikel 6 og 7 og i artikel 8, stk. 2, eller at erstatte en af, eller begge, de i artikel 8, stk. 1 og 2 definerede enheder med andre enheder. En ændring af beløbene kan kun gennemføres, såfremt der er sket en væsentlig ændring i deres reelle værdi.

2. Organisationen skal sammenkalde til en sådan konference på begæring af mindst en fjerdedel af de kontraherende stater.

3. En beslutning om at ændre beløbene eller erstatte enhederne med andre beregningsenheder kan kun træffes med to tredjedels flertal af de kontraherende stater, der er tilstede og stemmer ved en sådan konference.

4. En stat, der deponerer sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument til konventionen efter en ændring er trådt i kraft, skal anvende den ændrede konvention.

Artikel 22

Depositar

1. Denne konvention skal deponeres hos generalsekretæren.

2. Generalsekretæren skal

(a) oversende bekræftede genparter af konventionen til alle stater, som var indbudt til at deltage i konferencen om begrænsning af ansvaret for søretlige krav og til alle andre stater, som tiltræder denne konvention;

(b) underrette alle stater, som har undertegnet eller tiltrådt konventionen om

(i) hver ny undertegnelse og hver deponering af et instrument og ethvert forbehold i forbindelse hermed tillige med datoen herfor,

(ii) ikrafttrædelsestidspunktet for denne konvention eller for nogen ændring heraf,

(iii) enhver opsigelse af konventionen og tidspunktet, fra hvilket den får virkning,

(iv) enhver ændring vedtaget i overensstemmelse med artikel 20 eller 21,

(v) enhver meddelelse, som kræves efter denne konventions artikler.

3. Så snart denne konvention træder i kraft, skal en bekræftet genpart overgives til De forenede Nationers sekretariat af generalsekretæren til registrering og offentliggørelse i overensstemmelse med artikel 102 i De forenede Nationers pagt.

Artikel 23

Sprog

Denne konvention udfærdiges i et enkelt originaleksemplar på engelsk, fransk, russisk og spansk, hvilke tekster er lige autentiske.

UDFÆRDIGET I LONDON den nittende november nittenhundredeseksoghalvfjerds.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, der er behørigt bemyndiget hertil, undertegnet denne konvention. Konventionen trådte i medfør af art. 17, stk. 1, i kraft den 1. december 1986.

Konventionen er foruden af Danmark ratificeret eller tiltrådt af

Bahamas, Benin, Storbritannien, Finland, Frankrig, Japan, Liberia, Norge, Polen, Spanien, Sverige og Yemen.

Følgende lande har, efter at konventionen trådte i kraft den 1. december 1986, ratificeret eller tiltrådt denne

Forbundsrepublikken Tyskland 1. september 1987 Schweiz 1. april 1988 Egypten 1. juli 1988 Belgien 1. oktober 1989 Nederlandene 1. september 1990 Australien 1. juni 1991

Storbritannien har afgivet erklæring om, at konventionen tillige finder anvendelse for Bailiwick of Jersey, Bailiwick of Guernsey, Isle of Man, Bermuda, De britiske Jomfruøer, Caymanøerne, Falklandsøerne, Gibraltar, Hong Kong, Montserrat, Pitcairn, St. Helena og tilliggende områder, Turks- og Caicosøerne, samt Storbritanniens baseområder Akrotiti og Dhekelia på Cypern.

Forbundsrepublikken Tyskland har, i henhold til artikel 15, stk. 2 (a), første sætning, taget forbehold for skibe beregnet til brug på indenlandske vandveje, samt i henhold til artikel 15, stk. 2 (b), første sætning, for skibe med en tonnage på op til 250 tons. Beregningen af begrænsningen sker i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1 (b).

Endvidere har Forbundsrepublikken Tyskland, i henhold til artikel 18, stk. 1, forbeholdt sig retten til ikke at lade artikel 2, stk. 1 (d) og 1 (e) finde anvendelse.

Nederlandene har taget forbehold i henhold til artikel 15, stk. 2.

Desuden har Nederlandene, i henhold til artikel 18, stk. 1, forbeholdt sig retten til ikke at lade artikel 2, stk. 1 (d) og 1 (e) finde anvendelse.

Schweiz har taget forbehold, i henhold til artikel 15, stk. 2 (a).

Belgien har, i henhold til artikel 18, stk. 1, forbeholdt sig retten til ikke at lade artikel 2, stk. 1 (d) og 1 (e) finde anvendelse.

Udenrigsministeriet, den 8. oktober 1992

Uffe Ellemann-Jensen

KAPITEL I

RETTEN TIL BEGRÆNSNING

KAPITEL II

ANSVARSGRÆNSER

KAPITEL III

BEGRÆNSNINGSFONDEN

KAPITEL IV

ANVENDELSESOMRÅDE

KAPITEL V

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Bekendtgørelse af konvention af 19. november 1976 om begrænsning af ansvaret for søretlige krav (* 1)

Efter at Folketinget den 8. december 1982 havde givet sit samtykke dertil, ratificerede Danmark den 30. maj 1984 den i London den 19. november 1976 udfærdigede konvention om begrænsning af ansvaret for søretlige krav.

Konventionen har følgende ordlyd

Oversættelse

KONVENTION OM BEGRÆNSNING AF ANSVARET FOR SØRETLIGE KRAV, 1976 DE STATER, DER ER DELTAGERE I DENNE KONVENTION,

OG SOM HAR ERKENDT ønskeligheden af, at der ved overenskomst fastsættes visse ensartede regler om begrænsning af ansvaret for søretlige krav,

HAR BESLUTTET at afslutte en konvention med dette formål og er derfor blevet enige om følgende