Bekendtgørelse om overenskomst af 24. juni 1992 med Uganda om dansk støtte til et mejeriudviklingsprojekt
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse om overenskomst af 24. juni 1992 med Uganda om dansk støtte til et mejeriudviklingsprojekt
Den 24. juni 1992 undertegnedes der i Kampala en overenskomst mellem Danmark og Uganda, ifølge hvilken den danske regering i perioden 1.5.1992-1.5.1993 yder et beløb på 25,8 mio. kr. til støtte for 1. fase af et mejeriudviklingsprojekt.
Projektet har til formål at forbedre og konsolidere Ugandas mejerisektor og derved sikre afsætningsmuligheder for mælk produceret i landområder og forsyningen af mejeriprodukter i byerne.
Bevillingen dækker renovering af Kampala mejeri og af mælkeindsamlingscentret i Mbarara, samt assistance til forbedring af infrastrukturen til markedsføring af mælkeprodukter.
Udenrigsministeriet, den 17. september 1992
Uffe Ellemann-Jensen
Ingen