Bekendtgørelse af aftale af 25. juni 1992 mellem Grønland/ Danmark, Island og Norge om loddebestanden i farvandene mellem Grønland, Island og Jan Mayen
Table of Provisions (15)
Statutory Text (15 Articles)
ARTIKEL 1
Parterne skal samarbejde om bevaring og forvaltning af loddebestanden i farvandene mellem Grønland, Island og Jan Mayen.
ARTIKEL 2
Parterne skal søge at blive enige om den størst tilladte totalfangst (TAC) for lodde for hver enkelt sæson. Hvis enighed ikke opnås, skal Island som den Part, der har den største interesse i loddebestanden, fastsætte den størst tilladte fangstmængde. Norge og Grønland skal imidlertid ikke være bundet af denne fastsættelse, dersom den er åbenbart urimelig. Der skal gøres bestræbelser for at fastsætte inden 1. juni og 1. december hvert år, henholdsvis den foreløbige og den endelige TAC for den sæson, som begynder 1. juli og varer til 30. april påfølgende år.
ARTIKEL 3
Den størst tilladte totalfangst skal fordeles mellem Parterne som følger
Grønland 11 procent
Island 78 procent
Norge 11 procent
ARTIKEL 4
Hvis en af Parterne beslutter at overføre sin kvote, helt eller delvis, skal de øvrige Parter informeres om det.
ARTIKEL 5
1. Hvis Norge eller Grønland i løbet af sæsonen ikke fisker sin kvote, vil Island søge at fiske den resterende del. Vedkommende Part vil i så fald blive kompenseret i den påfølgende sæson med et tilsvarende kvantum, forudsat at partens manglende fangst i den foregående sæson skyldes forhold, som ligger uden for dens kontrol.
2. Hvis kompensation i henhold til punkt 1 i en sæson fører til en fordeling, som er klart urimelig, skal Parterne søge at blive enige om, på hvilken måde kompensation skal gennemføres.
ARTIKEL 6
1. Grønlandske og norske fartøjer skal tillades at fiske lodde i hver sæson indtil 15. februar i den islandske økonomiske zone nord for 64I30JN med sådan begrænsning som Parterne måtte blive enige om. Island vil også tillade sådanne fartøjer at ilandføre deres fangster i islandske havne samt at tage forsyninger om bord i islandske havne. På anmodning fra Grønland og i henhold til aftale med Island for en sæson ad gangen kan Island tilstå disse rettigheder til fartøjer af andre nationaliteter med grønlandsk licens.
2. Ved »grønlandske fartøjer« som omtalt i punkt 1 forstås fartøjer, som er registreret i Grønland og opfylder den grønlandske fiskerilovs krav til ejerskab.
ARTIKEL 7
Islandske og norske fartøjer skal tillades at fiske lodde i den grønlandske fiskerizone nord for 64I30JN.
ARTIKEL 8
Fartøjer med grønlandsk fiskerilicens og islandske fartøjer skal tillades at fiske lodde i fiskerizonen ved Jan Mayen med sådan begrænsning som Parterne måtte blive enige om, såvel som at ilandføre deres fangster i norske havne.
ARTIKEL 9
I forbindelse med fiskeadgang, som er nævnt i artiklerne 6, 7 og 8, kan hver af Parterne for sin zone fastsætte restriktioner m.h.t. fartøjernes størrelse, antal og type.
ARTIKEL 10
Parterne skal løbende udveksle statistik om loddefangsterne.
ARTIKEL 11
Parterne skal samarbejde om gennemførelse af videnskabelig forskning vedrørende loddebestanden.
ARTIKEL 12
Parterne skal mødes mindst een gang om året, skiftevis i hvert af de tre lande, for at drøfte gennemførelsen af aftalen. Parterne skal konsultere vedrørende iværksættelse af bevaringstiltag, inklusive forslag om lukning af områder for at beskytte loddeyngel.
ARTIKEL 13
Aftalen skal gælde for sæsonerne fra og med 1. juli 1992 og til og med 30. april 1994.
København, den 25. juni 1992
For Grønland/Danmark
Lars Emil Johansen
For Norge
Thomas J. Ronneng
For Island
Ingvi S. Ingvarsson
Udenrigsministeriet, den 17. september 1992
Uffe Ellemann-Jensen
Bekendtgørelse af aftale af 25. juni 1992 mellem Grønland/ Danmark, Island og Norge om loddebestanden i farvandene mellem Grønland, Island og Jan Mayen
Den 25. juni 1992 undertegnedes i København en aftale mellem Grønland/Danmark, Island og Norge om loddebestanden i farvandene mellem Grønland, Island og Jan Mayen, jfr. Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 104 af 21. september 1989, Lovtidende C.
Aftalen har følgende ordlyd
AFTALE MELLEM GRØNLAND/DANMARK, ISLAND OG NORGE OM LODDEBESTANDEN I FARVANDENE MELLEM GRØNLAND, ISLAND OG JAN MAYEN
Ingen