Bekendtgørelse om overenskomst af 25. marts 1992 med Zimbabwe vedrørende støtte til kontrol med og forebyggelse af AIDS i Zimbabwe
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse om overenskomst af 25. marts 1992 med Zimbabwe vedrørende støtte til kontrol med og forebyggelse af AIDS i Zimbabwe
Ved overenskomst undertegnet i Harare den 25. marts 1992 mellem Danmark og Zimbabwe har den danske regering forpligtet sig til at yde et beløb på 33,6 mio. kr. til kontrol med og forebyggelse af AIDS i Zimbabwe.
Projektets mål er at forebygge overførelse af HIV-smitte og dermed reducere antallet af personer, der bliver HIV-smittede og udvikler AIDS. Projektet skal styrke Zimbabwes AIDS-bekæmpelsesprogram gennem støtte til det nationale centrallaboratorium og den nationale blodtransfusionsservice.
Projektet forventes gennemført over en 5-årig periode.
Udenrigsministeriet, den 17. september 1992
Uffe Ellemann-Jensen
Ingen