Bekendtgørelse af europæisk antidoping-konvention af 16. november 1989 (* 1)

Artikel 1

Konventionens mål

Parterne forpligter sig til inden for deres respektive forfatningsmæssige bestemmelsers begrænsninger med henblik på at nedbringe og endeligt afskaffe doping inden for idrætten at tage de nødvendige skridt til at effektuere bestemmelserne i denne konvention.

Artikel 2

Konventionens definition og omfang

1. I denne konvention gælder at

a. »doping inden for idrætten« betyder, at idrætsudøvere indgives eller selv anvender farmakologiske kategorier af dopingmidler eller dopingmetoder,

b. »farmakologiske kategorier af dopingmidler eller dopingmetoder« betyder, under forbehold af stk. 2 herunder, de kategorier af dopingmidler eller dopingmetoder, som de pågældende internationale idrætsorganisationer har forbudt og som står opført på fortegnelser, som er godkendt af overvågningsgruppen i henhold til betingelserne i artikel 11, stk. 1. b,

c. »idrætsudøvere« betyder de personer, som regelmæssigt deltager i organiserede idrætsaktiviteter.

2. Indtil et sådant tidspunkt, hvor en fortegnelse over forbudte farmakologiske kategorier af dopingmidler og dopingmetoder godkendes af overvågningsgruppen i henhold til betingelserne i artikel 11, stk. 1. b, skal oversigten i denne konventions tillæg være gældende.

Artikel 3

Indenlandsk koordination

1. Parterne skal koordinere de principper og foranstaltninger, der udstedes af de ministerier og offentlige styrelser, der beskæftiger sig med bekæmpelsen af doping inden for idrætten.

2. De skal sikre konventionens praktiske anvendelse og i særdeleshed, at de i artikel 7 anførte krav opfyldes ved, hvor det skønnes hensigtsmæssigt, at overdrage gennemførelsen af visse af denne konventions bestemmelser til en dertil udpeget offentlig eller privat idrætsmyndighed eller til en idrætsorganisation.

Artikel 4

Foranstaltninger til begrænsning af tilgængelighed og anvendelse af forbudte dopingmidler og -metoder

1. Parterne skal efter behov herfor vedtage love, forordninger eller administrative forskrifter for at begrænse tilgængeligheden (herunder bestemmelser til kontrol af transport, besiddelse, indførsel, distribution og salg) såvel som brugen af forbudte dopingmidler og dopingmetoder, og i særdeleshed anabolske steroider inden for idrætten.

2. Med henblik herpå skal parterne eller i påkommende tilfælde de relevante private organisationer stille som kriterium for udbetaling af offentlig støtte til idrætsorganisationer, at de effektivt anvender antidopingforskrifterne.

3. Ydermere skal parterne

a. hjælpe deres idrætsorganisationer til at finansiere dopingkontrol og -analyser enten gennem direkte støtte eller tilskud eller ved at anerkende omkostningerne ved sådant kontrol- og analysearbejde, når tildelingen til disse organisationer af den samlede støtte eller det samlede tilskud fastlægges,

b. tage passende skridt til i suspensionsperioden at tilbageholde udbetalingen af støtte fra offentlige midler, der gives til træningsformål, til de enkelte idrætsudøvere, som er blevet suspenderet som følge af en overtrædelse af dopingbestemmelserne inden for idrætten,

c. opfordre til og i påkommende tilfælde lette deres idrætsorganisationers udførelse af den dopingkontrol, som kræves af de kompetente internationale idrætsorganisationer enten under eller uden for konkurrenceafholdelse, og

d. opfordre til og lette idrætsorganisationernes indgåelse af aftaler, der tillader deres medlemmer at blive testet af behørigt autoriserede dopingkontrolgrupper i andre lande.

4. Parterne forbeholder sig ret til at vedtage antidopingforskrifter og at organisere dopingkontrol på eget initiativ og på eget ansvar, såfremt disse er forenelige med de pågældende principper i denne konvention.

Artikel 5

Laboratorier

1. Hver part forpligter sig til

a. enten at oprette eller lette oprettelsen inden for sit landområde af et eller flere dopingkontrollaboratorier, der viser sig egnet til indstilling til officiel anerkendelse i henhold til de kriterier, der er vedtaget af den pågældende internationale idrætsorganisation og godkendt af overvågningsgruppen i henhold til betingelserne i artikel 11, stk. 1. b, eller

b. at bistå sine idrætsorganisationer med at opnå adgang til et sådant laboratorium inden for en anden parts landområde.

2. Disse laboratorier opfordres til

a. at foretage det nødvendige for at ansætte og fastholde, uddanne og efteruddanne kvalificerede medarbejdere,

b. at forestå egnede forsknings- og udviklingsprogrammer om dopingmidler og -metoder, der anvendes eller mistænkes for at blive anvendt til dopingformål inden for idrætten og om analytisk biokemi og farmakologi med henblik på at opnå en bedre forståelse af forskellige stoffers indvirkning på menneskets krop og deres følgevirkning for idrætspræstationer.

c. straks at offentliggøre og udsende nye data fra deres forskning.

Artikel 6

Pædagogik

1. Parterne forpligter sig til at udforme og gennemføre, hvor det er hensigtsmæssigt i samarbejde med de berørte idrætsorganisationer og pressen, pædagogiske programmer og informationskampagner, der understreger de helbredsfarer, der er naturligt forbundet med doping og dens skadelige indvirkning på idrættens etiske værdier. Sådanne programmer og kampagner skal henvende sig til både de unge i skoler og i idrætsklubber og deres forældre samt til voksne idrætsudøvere, officials, instruktører og trænere. For de lægevidenskabeligt involverede, skal sådanne pædagogiske programmer understrege respekten for den lægelige etik.

2. Parterne forpligter sig til at opfordre til og fremme forskningen i samarbejde med de berørte regionale, nationale og internationale idrætsorganisationer i måder og metoder til udformning af videnskabeligt baserede fysiologiske og psykologiske træningsprogrammer, som respekterer menneskets integritet.

Artikel 7

Samarbejde med idrætsorganisationer om de foranstaltninger de skal træffe

1. Parterne forpligter sig til at opfordre deres idrætsorganisationer og gennem dem de internationale idrætsorganisationer til at formulere og anvende alle tænkelige foranstaltninger, der falder inden for deres kompetenceområde, til bekæmpelsen af doping inden for idrætten.

2. Med henblik herpå skal de opfordre deres idrætsorganisationer til at afklare og harmonisere deres respektive rettigheder, forpligtelser og pligter i særdeleshed ved at harmonisere deres

a. antidoping-bestemmelser på grundlag af de bestemmelser, der er enighed om blandt de pågældende internationale idrætsorganisationer,

b. fortegnelser over forbudte farmakologiske kategorier af dopingmidler og dopingmetoder på grundlag af de fortegnelser, som de pågældende internationale idrætsorganisationer er blevet enige om,

c. dopingkontrolprocedurer,

d. disciplinære procedurer, med anvendelse af aftalte internationale principper for naturlig retfærdighed og med sikring af respekten for de fundamentale rettigheder for idrætsudøvere, der er under mistanke; disse principper omfatter

i. adskillelse af rapporterende og disciplinære organer,

ii. retten for sådanne mistænkte til en retfærdig behandling og til at modtage hjælp fra og være repræsenteret af en anden,

iii. klart formulerede og håndhævelige bestemmelser om muligheden for at anke en truffen afgørelse,

e. procedurer for pålæggelse af effektive straffeforanstaltninger overfor officials, læger, dyrlæger, instruktører, fysioterapeuter og andre myndighedspersoner og medhjælpere, der forbindes med idrætsudøveres overtrædelser af antidoping-bestemmelserne,

f. procedurer til gensidig anerkendelse af suspensioner og andre straffeforanstaltninger pålagt af andre idrætsorganisationer i samme land eller andre lande.

3. Ydermere skal parterne opfordre deres idrætsorganisationer til

a. at indføre, i effektivt omfang, dopingkontrol med eller uden forhåndsvarsel til et bestemt tidspunkt uden for konkurrenceafholdelse, hvilken kontrol skal udføres på en måde, der er rimelig for alle idrætsudøvere og omfatter testning og gentestning af udvalgte personer efter behov herfor, efter tilfældig udvælgelse,

b. at slutte aftale med idrætsorganisationer i andre lande, der tillader en idrætsudøver, der træner i et andet land, at blive testet af et offentligt anerkendt dopingkontrolhold i det pågældende land,

c. at afklare og harmonisere vedtægterne om udvælgelse til deltagelse i idrætsbegivenheder, som vil omfatte antidoping-kriterier,

d. at fremme idrætsudøveres egne aktive deltagelse i antidoping-arbejdet i internationale idrætsorganisationer,

e. at gøre fuld og effektiv brug af de faciliteter, der er til rådighed til dopinganalyse i de i medfør af artikel 5 nærmere bestemte laboratorier både under og uden for afholdelse af idrætskonkurrencer,

f. at undersøge videnskabelige træningsmetoder og at udforme retningslinier til beskyttelse af idrætsudøvere i alle aldre alt efter hvad der er særligt for hver idrætsgren.

Artikel 8

Internationalt samarbejde

1. Parterne indgår et nært samarbejde om de forhold, der er omfattet af denne konvention og opfordrer til et lignende samarbejde mellem deres idrætsorganisationer.

2. Parterne forpligter sig til

a. at opfordre deres idrætsorganisationer til at udøve deres virke på en måde, som fremmer anvendelsen af bestemmelserne i denne konvention inden for alle de pågældende internationale idrætsorganisationer, som de er knyttet til, inklusive at nægte at ratificere krav om verdens- eller regionale rekorder medmindre disse er ledsaget af en bekræftet negativ dopingkontrolrapport,

b. at fremme samarbejdet mellem personalet i deres dopingkontrollaboratorier, der oprettes eller som har deres virke i medfør af artikel 5, og

c. at indlede et bilateralt og multilateralt samarbejde mellem deres dertil indrettede styrelser, myndigheder og organisationer for at opnå, også på det internationale niveau, de mål, der er fastsat i artikel 4, stk. 1.

3. Parterne med laboratorier, der er oprettet eller som har deres virke i medfør af artikel 5, forpligter sig til at bistå andre parter i at tilegne sig den erfaring, faglige dygtighed og de tekniske færdigheder, der er nødvendige for at de kan oprette deres egne laboratorier.

Artikel 9

Fremskaffelse af oplysninger

Hver af parterne skal på et af Europarådets officielle sprog til Europarådets generalsekretær fremsende alle relevante oplysninger vedrørende lovgivning og øvrige foranstaltninger, den har truffet med det formål at opfylde betingelserne i denne konvention.

Artikel 10

Overvågningsgruppe

1. Med henblik på opfyldelse af denne konventions mål nedsættes herved en overvågningsgruppe.

2. Enhver part kan være repræsenteret i overvågningsgruppen ved en eller flere delegerede. Hver part har een stemme.

3. Enhver stat, der er nævnt i artikel 14, stk. 1, som ikke er part i denne konvention, kan være repræsenteret i overvågningsgruppen ved en observatør.

4. Overvågningsgruppen kan enstemmigt beslutte at invitere en stat, der ikke er medlem af Europarådet og som ikke er part i konventionen, og enhver berørt idræts- eller anden professionel organisation til at være repræsenteret ved observatør ved et eller flere af sine møder.

5. Det påhviler generalsekretæren at indkalde overvågningsgruppen til møde. Dens første møde skal afholdes så hurtigt, som det er praktisk muligt, og senest et år efter konventionens ikrafttrædelsesdato. Den træder derefter sammen efter behov på foranledning af generalsekretæren eller en af parterne.

6. Et flertal af parterne udgør en beslutningsdygtig forsamling for afholdelse af et møde i overvågningsgruppen.

7. Overvågningsgruppen mødes privat.

8. Under forbehold af bestemmelserne i denne konvention, fastlægger og vedtager overvågningsgruppen selv ved enighed sin forretningsorden.

Artikel 11

1. Det påhviler overvågningsgruppen at overvåge anvendelsen af denne konvention. Den kan i særdeleshed

a. til stadighed gennemgå bestemmelserne i denne konvention og undersøge behovet for eventuelle ændringer heraf,

b. godkende fortegnelsen, og senere revideringer heraf, over de farmakologiske kategorier af dopingmidler og dopingmetoder, der er forbudt af de pågældende internationale idrætsorganisationer som nævnt i artikel 2, stk. 1, og stk. 2, og kriterierne for officiel anerkendelse af laboratorier, og senere revideringer heraf, som vedtages af nævnte organisationer som omtalt i artikel 5, stk. 1. a, og fastsætte datoen for, hvornår de pågældende beslutninger skal træde i kraft,

c. afholde samråd med de pågældende idrætsorganisationer,

d. anbefale parterne foranstaltninger, der skal iværksættes af hensyn til denne konventions formål,

e. anbefale egnede foranstaltninger til at holde de pågældende internationale organisationer og offentligheden informeret om de aktiviteter, der foregår inden for rammerne af denne konvention,

f. henstille til ministerkomiteen at indbyde de stater, som ikke er medlemmer af Europarådet, til at tiltræde denne konvention,

g. stille forslag, der øger konventionens effektivitet.

2. For at opfylde sin funktion kan overvågningsgruppen på eget initiativ sørge for afholdelse af møder mellem grupper af eksperter.

Artikel 12

Efter hvert møde fremsender overvågningsgruppen en rapport om sit arbejde og konventionens virkemåde til Europarådets ministerkomite.

Artikel 13

Ændringer af konventionens artikler

1. Forslag om ændringer af konventionens artikler kan stilles af en part, Europarådets ministerkomite eller overvågningsgruppen.

2. Det påhviler Europarådets generalsekretær at sende ethvert ændringsforslag til de stater, der er nævnt i artikel 14 og til enhver stat, som har tiltrådt eller er blevet indbudt til at tiltræde denne konvention efter bestemmelserne i artikel 16.

3. Ethvert ændringsforslag, der stilles af en part eller ministerkomiteen sendes til overvågningsgruppen mindst 2 måneder inden afholdelse af det møde, hvor det kommer til behandling. Overvågningsgruppen sender ministerkomiteen sin vurdering af det stillede ændringsforslag, om nødvendigt efter at have rådført sig herom med de pågældende idrætsorganisationer.

4. Ministerkomiteen overvejer det stillede ændringsforslag og enhver vurdering, som overvågningsgruppen har indsendt, og kan vedtage ændringsforslaget.

5. Ordlyden til ethvert ændringsforslag, der vedtages af ministerkomiteen i overensstemmelse med stk. 4 i denne artikel tilsendes parterne til godkendelse.

6. Ethvert ændringsforslag, der vedtages i overensstemmelse med denne artikels stk. 4 træder i kraft den 1. i den måned, der følger efter udløbet af et tidsrum på 1 måned efter at alle parter har meddelt generalsekretæren deres accept heraf.

Artikel 14

Afsluttende bestemmelser

1. Denne konvention er åben for undertegnelse af Europarådets medlemsstater, andre stater, der er part i den Europæiske Kulturkonvention og stater, der ikke er medlemmer men som har deltaget i udarbejdelsen af denne konvention, som kan udtrykke deres indvilligelse i at være bundet ved

a. undertegnelse uden forbehold med hensyn til ratifikation, accept eller godkendelse, eller

b. undertegnelse under forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse, efterfulgt af ratifikation, accept eller godkendelse.

2. Ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenter skal deponeres hos Europarådets generalsekretær.

Artikel 15

1. Konventionen træder i kraft den 1. dag i den måned, der ligger efter udløbet af et tidsrum på 1 måned efter den dato, hvor 5 stater, heraf mindst 4 af Europarådets medlemsstater, har udtrykt deres indvilligelse i at være bundet af konventionen i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 14.

2. I forhold til en undertegnende stat, som efterfølgende udtrykker sin indvilligelse i at være bundet af den, træder konventionen i kraft den 1. dag i den måned, der ligger efter udløbet af et tidsrum på 1 måned efter datoen for undertegnelsen eller for deponeringen af ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumentet.

Artikel 16

1. Efter denne konvention er trådt i kraft, kan Europarådets ministerkomite efter samråd med parterne indbyde en ikke-medlemsstat til at tiltræde konventionen ved beslutning truffet ved flertalsafgørelse som fastlagt i artikel 20. d i Europarådets vedtægter og ved enstemmighed blandt repræsentanterne for de kontraherende stater, der er berettigede til at have sæde i komiteen.

2. I forhold til en tiltrædende stat træder konventionen i kraft den 1. dag i den måned, der ligger efter udløbet af et tidsrum på 1 måned efter datoen for deponeringen af tiltrædelsesinstrumentet hos Europarådets generalsekretær.

Artikel 17

1. Enhver stat kan på tidspunktet for undertegnelsen eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument nærmere angive det område eller de områder, hvor denne konvention skal være gældende.

2. Enhver stat kan på ethvert senere tidspunkt ved erklæring herom stilet til Europarådets generalsekretær udvide anvendelsen af denne konvention til ethvert andet område efter nærmere angivelse i erklæringen. I forhold til et sådant område træder konventionen i kraft på den 1. dag i den måned, der ligger efter udløbet af et tidsrum på 1 måned efter datoen for generalsekretærens modtagelse af erklæringen herom.

3. Enhver erklæring afgivet i henhold til de to foregående stykker kan med hensyn til et hvilket som helst territorium nævnt i en sådan erklæring, tilbagetrækkes ved en meddelelse stilet til generalsekretæren. En sådan tilbagetrækning får virkning fra 1. dag i den måned, der ligger efter udløbet af et tidsrum på seks måneder efter generalsekretærens modtagelse af meddelelsen.

Artikel 18

1. Enhver part kan når som helst opsige denne konvention gennem meddelelse herom stilet til Europarådets generalsekretær.

2. En sådan opsigelse bliver effektiv den 1. dag i den måned, der ligger efter udløbet af et tidsrum på 6 måneder efter datoen for generalsekretærens modtagelse af meddelelse herom.

Artikel 19

Europarådets generalsekretær skal underrette parterne, de øvrige medlemsstater af Europarådet, andre stater, der er part i den Europæiske Kulturkonvention, stater som ikke er medlemmer men som har deltaget i udarbejdelsen af denne konvention og enhver stat, som har tiltrådt eller er blevet indbudt til at tiltræde den, om

a. enhver undertegnelse i overensstemmelse med artikel 14,

b. deponering af ethvert ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument i overensstemmelse med artikel 14 eller 16,

c. enhver dato for denne konventions ikrafttræden i overensstemmelse med artikel 15 og 16,

d. enhver oplysning, der er indsendt i henhold til bestemmelserne i artikel 9,

e. enhver rapport, der er udarbejdet i medfør af bestemmelserne i artikel 12,

f. ethvert ændringsforslag eller enhver ændring, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 13 og datoen for ændringens ikrafttræden,

g. enhver erklæring, der fremsættes i henhold til bestemmelserne i artikel 17,

h. enhver meddelelse, der fremsættes i henhold til bestemmelserne i artikel 18 og datoen for opsigelsens ikrafttræden,

i. enhver anden handling, meddelelse eller henvendelse, der vedrører denne konvention.

Til bekræftelse af ovenstående har undertegnede, der er behørigt bemyndiget hertil, undertegnet denne konvention.

Udfærdiget i Strasbourg, den 16. november 1989 i et enkelt originalt

eksemplar med engelsk og fransk tekst, som begge har lige

gyldighed, og som skal deponeres i Europarådets arkiv. Europarådets generalsekretær fremsender bekræftede eksemplarer til hver af Europarådets medlemsstater, til de øvrige stater, der er part i den Europæiske Kulturkonvention, til stater, som ikke er medlemmer men som har deltaget i udarbejdelsen af denne konvention, og til enhver stat, der indbydes til at tiltræde den.

Oversættelse

Tillæg

Oversigt over farmakologiske kategorier af dopingmidler

og dopingmetoder

I. Dopingkategorier

A. Stimulerende midler

B. Narkotika

C. Anabolske steroider

D. beta-receptorblokerende midler

E. Diuretika

F. Peptidhormoner og analoger

II. Dopingmetoder

A. Doping via blodet

B. Farmakologisk, kemisk og fysiologisk påvirkning

III. Stofkategorier der er underlagt visse begrænsninger

A. Alkohol

B. Marijuana (cannabis)

C. Lokalbedøvende midler

D. Corticosteroider

Eksempler

I. Dopingkategorier

A. Stimulerende midler, herunder

amfepramon amphetaminil amineptine amiphenazol amphetamin benzfetamin coffein* cathin (= norpseudophedrin) chlorphentermin clobenzorex clorprenalin cocain cropropamid (del af »micoren«) crotetamid (del af »micoren«) dimetamphetamin ephedrin etafedrin ethamivan etilamphetamin fencamfamin fenetyllin fenproporex furfenorex (= furfurylmethylamphetamin) mefenorex mesocarbe methamphetamin methoxyphenamin methylephedrin methylphenidat morazon nicethamid pemolin (= phenoxazol) pentetrazol phendimetrazin phenmetrazin phentermin phenylpropanolamin pipradrol prolintan propylhexedrin pyrovaleron strychnin og dermed beslægtede forbindelser

B. Narkotiske analgetika, herunder

alphaprodin anileridin buprenorphin codein dextromoramid dextropropoxyphen diamorphin (heroin) (= diacetylmorphin) dihydrocodein dipipanon ethoheptazin ethylmorphin levorphanol methadon morphin nalbuphin pentazocin pethidin phenazocin trimeperidin og dermed beslægtede forbindelser * For coffein afhænger definitionen af positivbestemmelsen af følgende: Såfremt koncentrationen i urinen overstiger 12 mikrogram pr. ml.II.

C. Anabolske steroider, herunder

bolasteron (= dimethyltestosteron) boldenon (= dihydrotestosteron) clostebol (= chlortestosteron) dehydrochlormethyltestosteron fluoxymesteron mesterolon metandienon methenolon methyltestosteron nandrolon norethandrolon oxandrolon oxymesteron oxymetholon stanozolol testosteron* og dermed beslægtede forbindelser D. beta-receptorblokerende midler, herunder acebutolol alprenolol atenolol labetalol metoprolol nadolol oxprenolol propranolol sotalol og dermed beslægtede forbindelser E. Diuretika, herunder acetazolamid amilorid bendroflumethiazid benzthiazid bumetanid canrenon chlormerodrin chlorthalidon diclofenamid etacrynsyre furosemid hydrochlorthiazid mersalyl spironolacton triamteren og dermed beslægtede forbindelser F. Peptidhormoner og analoger Choriongonadotropin (hCG - humant choriongonadotropin) Corticotropin (ACTH) Væksthormon (hGH, somatropin) Erythropoietin (EPO)

II. Dopingmetoder

A. Doping via blodet

B. Farmakologisk, kemisk og fysiologisk påvirkning

III. Stofkategorier der er underlagt visse begrænsninger

A. Alkohol

B. Marijuana (cannabis)

C. Lokalbedøvende midler

D. Corticosteroider

Bem.: Ovenstående oversigt udgør den fortegnelse over dopingkategorier og -metoder, som blev vedtaget af den internationale olympiske komite i december 1991.

* For testosteron afhænger definitionen af positivbestemmelsen af følgende: Administrationen af testosteron eller anvendelsen af anden påvirkning, hvorved urinens forholdsmæssige indhold af testosteron/epitestosteron overstiger 6. I medfør af artikel 15, stk. 1, trådte konventionen i kraft den 1. marts 1990 for Danmark, Norge, San Marino, Storbritannien og Ungarn.

Danmark afgav ved undertegnelsen erklæring om, at konventionen indtil videre ikke omfatter Færøerne og Grønland.

Følgende lande har efterfølgende ratificeret, godkendt eller tiltrådt konventionen på de vedføjede datoer

Finland 26. april 1990 Sverige 29. juni 1990 Polen 7. september 1990 Frankrig 21. januar 1991 Sovjetunionen 12. februar 1991 Island 25. marts 1991 Jugoslavien 10. juli 1991 Østrig 10. juli 1991 Spanien 1. juli 1992 Bulgarien 1. august 1992 Slovenien 1. september 1992

Udenrigsministeriet, den 20. august 1992

Uffe Ellemann-Jensen

Bekendtgørelse af europæisk antidoping-konvention af 16. november 1989 (* 1)

Den 16. november 1989 undertegnedes i Strasbourg en europæisk konvention om afskaffelse af doping inden for idrætten.

Konventionen har følgende ordlyd

Oversættelse

Antidoping-konvention Præambel

Europarådets medlemsstater, andre stater, der er part i den Europæiske Kulturkonvention, samt øvrige undertegnende stater,

som ud fra den betragtning, at Europarådet har som sit mål at opnå større overensstemmelse blandt sine medlemmer med henblik på at værne om og realisere de idealer og principper, som udgør deres fælles arv og at bane vej for økonomiske og sociale fremskridt,

i bevidstheden om, at idrætten bør spille en væsentlig rolle i bevarelsen af et godt helbred, i den moralske og fysiske uddannelse og i udbredelsen af den internationale forståelse,

foruroliget over den tiltagende brug af dopingmidler og -metoder hos idrætsudøvere inden for alle idrætsgrene og den deraf følgende indvirkning på deltagernes helbred og idrættens fremtid,

der er opmærksomme på, at dette problem udgør en risiko for de etiske principper og pædagogiske værdier, som er indeholdt i det Olympiske Charter, i Unesco's internationale charter for sport og idræt og i Europarådets ministerkomites resolution nr. 76, pkt. 41, benævnt »Chartret om europæisk idræt for alle«,

under hensyntagen til de antidoping-bestemmelser, -regler og -erklæringer, der er vedtaget af de internationale idrætsorganisationer,

i klar erkendelse af, at offentlige myndigheder og frivillige idrætsorganisationer supplerer hinanden i ansvaret for en bekæmpelse af doping inden for idrætten, især for på grundlag af fairplay-princippet at sikre en ansvarlig afvikling af idrætsbegivenheder og for at beskytte deltagernes helbred,

i erkendelse af, at disse myndigheder og organisationer må arbejde sammen om opfyldelsen af disse mål på ethvert tænkeligt niveau,

ihukommende de resolutioner om doping, der blev vedtaget på konferencen af de europæiske ministre med ansvar for idræt, og i særdeleshed resolution nr. 1 vedtaget på den 6. konference i Reykjavik i 1989,

ihukommende, at Europarådets ministerkomite allerede har vedtaget resolution nr. 67, pkt. 12, om doping af idrætsudøvere, anbefaling nr. R 79, pkt. 8, om doping i idrætten, anbefaling nr. R 84, pkt. 19, om »Det europæiske Antidoping-idrætscharter« og anbefaling nr. R 88, pkt. 12, om indførelsen af uanmeldt dopingkontrol uden for konkurrenceafholdelse,

ihukommende anbefaling nr. 5 om doping, der blev vedtaget af den 2. internationale konference for ministre og overordnede embedsmænd med ansvar for sport og idræt, som blev afholdt af Unesco i Moskva (1988),

som imidlertid er fast besluttet på, i et fortsat stærkere samarbejde, aktivt at nedbringe og endeligt afskaffe doping inden for idrætten på grundlag af de etiske værdier og praktiske foranstaltninger, der er indeholdt i disse dokumenter,

er blevet enige om følgende