Legislator Case Law & Legislation
L19920007264 DK

Bekendtgørelse om overenskomst af 27. maj 1992 med Egypten om konsolidering af gæld og gældseftergivelse

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1992 72 Valid

Bekendtgørelse om overenskomst af 27. maj 1992 med Egypten om konsolidering af gæld og gældseftergivelse

Den 27. maj 1992 undertegnedes i Kairo en overenkomst mellem Danmark og Egypten om konsolidering af gæld og gældseftergivelse af Egyptens statsgaranterede gæld til Danmark. Overenskomsten er i overensstemmelse med de retningslinier for restrukturering af Egyptens gæld (Agreed Minute on the Reduction and Reorganization of the Debt of the Arab Republic of Egypt), om hvilke der blev tilvejebragt enighed under multilaterale forhandlinger, som fandt sted i Paris den 23., 24. og 25. maj 1991.

I aftalen er Egyptens udeståender til Danmark udtrykt i dansk mønt opgjort til ca. 750 mio. DKK i statslånsgæld og 775 mio. DKK i eksportkreditgæld. Gældsreduktion fra dansk side overfor Egypten gennemføres via en forud beregnet nedsættelse af markedsrenten, svarende til en 50 pct. gældsreduktion på en »Net Present Value«-basis. Da markedsrenten blev aftalt til LIBOR + 0,4 pct. vil denne rente danne basis for beregningen af rentereduktionen.

Eksportkreditgælden afdrages i årene frem til 2016, og de involverede statslån, af hvilke der er ydet ti i perioden 1969 til 1986, udstrækkes til 35 år med 25 års afdragsfrihed.

Udenrigsministeriet, den 6. august 1992

Uffe Ellemann-Jensen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →