Bekendtgørelse om overenskomst af 6. maj 1992 med Filippinerne om konsolidering af gæld
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse om overenskomst af 6. maj 1992 med Filippinerne om konsolidering af gæld
Den 6. maj 1992 undertegnedes i Stockholm en overenskomst mellem Danmark og Filippinerne om konsolidering af Filippinernes offentlige og offentligt garanterede gæld til Danmark. Overenskomsten er i overensstemmelse med de retningslinier for restrukturering af Filippinernes gæld (Agreed Minute of the Consolidation of the Debt of the Philippines), hvorom der blev tilvejebragt enighed under multilaterale forhandlinger, som fandt sted i Paris den 18., 19. og 20. juni 1991.
For Danmarks vedkommende drejer det sig om ca. 120 mio. DKK, hvortil kommer godt 16 mio. DKK, der udgjorde afdrag på fire udviklingslån i konsolideringsperioden, der løber fra 1. juli 1991 til 31. december 1992. Renten er aftalt til 10,50% på DKK og 5,75% på USD indtil 31. juli 1992. Efter denne dato er der opnået enighed om en variabel rente på 6 måneders LIBOR (London Inter Bank Offered Rate) + 7/16%.
Udenrigsministeriet, den 11. juni 1992
Uffe Ellemann-Jensen
Ingen