Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konvention af 21. februar 1971 om psykotrope stoffer
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konvention af 21. februar 1971 om psykotrope stoffer
I tilslutning til Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 8 af 25. januar 1977 og efterfølgende bekendtgørelser, senest nr. 94 af 21. september 1990, Lovtidende C, meddeles det, at følgende lande med virkning fra de vedføjede datoer har ratificeret eller tiltrådt den i Geneve den 21. februar 1971 undertegnede konvention om psykotrope stoffer
Forenede Arabiske Emirater 17. maj 1988 Uganda 14. juli 1988 Mauretanien 22. januar 1990 Bahrain 8. maj 1990 Malta 23. maj 1990 Kapverdiske Øer 22. august 1990 New Zealand 5. september 1990 Japan 29. november 1990 Singapore 16. december 1990 Bangladesh 9. januar 1991 Guinea 27. marts 1991 Luxembourg 8. maj 1991 Mikronesien 28. juli 1991 Marshall Øerne 7. november 1991
Bahrain har ved tiltrædelsen taget forbehold over for konventionens artikel 31, stk. 2.
Bangladesh har taget forbehold over for konventionens artikel 32, stk. 1, 2, 3 og 4.
Ungarn og Tjekkoslovakiet, som ved tiltrædelsen i henholdsvis 1979 og 1988 tog forbehold over for konventionens artikel 31, stk. 2, har i henholdsvis 1989 og 1991 trukket dette forbehold tilbage.
Storbritannien har under henvisning til konventionens artikel 27 den 13. december 1990 meddelt, at konventionen tillige er gældende for Hongkong og De Britiske Jomfruøer, der hver især i henhold til artikel 28 er at betragte som en seperat region.
New Zealand har ved ratifikationen meddelt, at konventionen også omfatter Niue og Tokelau.
Udenrigsministeriet, den 21. maj 1992
F. M
Ulrik Federspiel
Ingen