Bekendtgørelse af Overenskomst mellem Regeringen i Danmark og Regeringen i Jamaica til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter.

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på indkomstskatter, der pålignes på en kontraherende stats, dens politiske underafdelingers eller dens lokale myndigheders vegne, uden hensyn til, hvorledes de opkræves.

2. Som indkomstskatter skal anses alle skatter, der pålignes hele indkomsten eller dele af indkomsten, herunder skatter af fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue eller fast ejendom, skatter, der pålignes den samlede lønsum, der udbetales af foretagender, såvel som for Danmarks vedkommende skatter på formueforøgelse.

3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal finde anvendelse, er især

a) I Danmark

(i) indkomstskatten til staten;

(ii) den kommunale indkomstskat;

(iii) den amtskommunale indkomstskat;

(iv) sømandsskatten;

(v) den særlige indkomstskat;

(vi) kirkeskatten;

(vii) udbytteskatten;

(viii) renteskatten;

(ix) royaltyskatten;

(x) skatter i henhold til kulbrinteskatteloven;

(herefter omtalt som »dansk skat«);

b) I Jamaica

(i) indkomstskatten (the income tax) og

(ii) skatten ved afståelse (the transfer tax) (herefter omtalt som »jamaicansk skat«).

4. Overenskomsten skal finde anvendelse på alle skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter denne overenskomsts underskrivelse pålignes af en kontraherende stat som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal give hinanden underretning om alle ændringer af betydning, som er foretaget i deres respektive skattelove, og underretning om alt væsentligt, offentliggjort materiale vedrørende anvendelsen af nærværende overenskomst, herunder kommentarer, regler, kendelser eller retsafgørelser.

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har i denne overenskomst følgende udtryk den nedenfor angivne betydning

a) Udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som ifølge dansk lovgivning og i overensstemmelse med international ret er eller senere måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund og de overliggende vande og med hensyn til andre aktiviteter med henblik på økonomisk efterforskning og udnyttelse af området; udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland;

b) udtrykket »Jamaica« betyder øen Jamaica, Morant Cays, Pedro Cays og de dertil hørende områder og omfatter Jamaicas territorialfarvand samt ethvert område uden for Jamaicas territorialfarvand, som ifølge jamaicansk lovgivning og i overensstemmelse med international ret er eller senere måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket Jamaica kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund og de overliggende vande og med hensyn til andre aktiviteter med henblik på økonomisk efterforskning og udnyttelse af området;

c) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer;

d) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person;

e) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat;

f) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport med et skib eller luftfartøj, der anvendes af et foretagende, hvis virkelige ledelse har sit sæde i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende anvendes mellem pladser i den anden kontraherende stat;

g) udtrykket »skat« betyder dansk skat eller jamaicansk skat afhængigt af sammenhængen;

h) udtrykket »statsborger« betyder

i) For så vidt angår Danmark

a) enhver fysisk person, som er dansk statsborger;

b) enhver juridisk person, ethvert interessentskab eller enhver forening, der består i kraft af den i Danmark gældende lovgivning.

ii) For så vidt angår Jamaica

a) enhver fysisk person, som er statsborger i Jamaica;

b) enhver juridisk person, forening, eller anden sammenslutning, der består i kraft af den i Jamaica gældende lovgivning.

i) udtrykket »kompetent myndighed« betyder

(i) I Danmark: Skatteministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder;

(ii) I Jamaica: Finansministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder.

2. Ved anvendelsen af overenskomsten i en kontraherende stat skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert udtryk, som ikke er defineret deri, tillægges den betydning, som det har i denne stats lovgivning om de skatter, hvorpå overenskomsten finder anvendelse.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat«, enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium.

2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes han status efter følgende regler

a) han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har fast bolig til sin rådighed; hvis han har fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold;

c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;

d) er han statsborger i begge stater, eller er han ikke statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal den anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig

a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;

b) en filial;

c) et kontor;

d) en fabrik;

e) et værksted;

f) et lager eller lokaliteter, der anvendes som salgssted;

g) en lagerbygning med hensyn til en person, der yder lagerfaciliteter til andre;

h) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor naturforekomster udvindes;

i) et bygnings,- anlægs-, samle-, monterings- eller opmudringsarbejde, en borerig eller et skib, der anvendes til efterforskning eller udvikling af naturforekomster i en kontraherende stat, eller tilsynsførende virksomhed i forbindelse dermed, men kun såfremt et sådant arbejde eller virksomhed vedvarer i denne stat i en eller flere perioder, som sammenlagt overstiger end 183 dage i nogen 12-måneders-periode.

3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte

a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;

b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering;

c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til bearbejdelse hos et andet foretagende;

d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;

e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve enhver anden virksomhed for foretagendet, der er af forberedende eller hjælpende karakter.

4. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal et foretagende i tilfælde, hvor en person - der ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som omhandles i stykke 5 - handler i en kontraherende stat på vegne af et foretagende i den anden kontraherende stat, anses for at have et fast driftssted i den førstnævnte kontraherende stat med hensyn til hele den virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet, hvis denne person

a) har og sædvanligvis udøver i denne stat en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til sådanne forhold, som er nævnt i stykke 3, og som, hvis de var udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted efter bestemmelserne i nævnte stykke; eller

b) ikke har nogen sådan fuldmagt, men sædvanligvis opretholder i den førstnævnte stat et varelager, hvorfra han regelmæssigt leverer varer på foretagendets vegne.

5. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig repræsentant, forudsat at disse personer handler inden for deres sædvanlige erhvervsvirksomheds rammer. Såfremt en sådan repræsentants arbejde imidlertid udelukkende eller næsten udelukkende anvendes på foretagendets virksomhed, skal han ikke anses som en uafhængig repræsentant i dette stykkes forstand; men bestemmelserne i stykke 4 skal i sådanne tilfælde finde anvendelse.

6. Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, behersker eller beherskes af et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) driver erhvervsvirksomhed i denne anden stat, skal ikke i sig selv medføre, at et af de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land- eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges den betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvori ejendommen er beliggende, og skal omfatte enhver forkøbsret eller lignende rettighed med hensyn til denne. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, husdyrbesætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug, rettigheder på hvilke civilretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom, rettigheder til at efterforske eller udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster, rettigheder til varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster, og rettigheder til beløb, som udregnes under henvisning til mængden eller værdien af produktionen fra sådanne forekomster; skibe, både og luftfartøjer skal ikke anses for fast ejendom.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller fra enhver anden form for benyttelse af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, som anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

1. Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed indvundet af et foretagende i en kontraherende stat kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver en sådan virksomhed, kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til dette faste driftssted.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan i tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat, som har et fast driftssted i den anden kontraherende stat, på anden måde end gennem det faste driftssted driver erhvervsvirksomhed i denne anden kontraherende stat af samme eller lignende art som den erhvervsvirksomhed, der udøves af det faste driftssted, fortjenesten ved erhvervsvirksomhed indvundet ved sådan virksomhed henføres til det faste driftssted, medmindre foretagendet påviser, at det faste driftssted ikke med rimelighed kunne have påtaget sig sådan virksomhed.

3. Under iagttagelse af bestemmelserne i stykke 4 skal der i tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at ville have opnået, hvis det havde været et frit og uafhængigt foretagende, som udøvede den samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende vilkår, og som under fuldstændig frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted det er.

4. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds fortjeneste ved erhvervsvirksomhed skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt i forbindelse med det faste driftssteds erhvervsvirksomhed, herunder generalomkostninger til ledelse og administration, hvad enten de er afholdt i den stat, hvori det faste driftssted er beliggende, eller andre steder. Der skal imidlertid ikke indrømmes fradrag af den omhandlede art med hensyn til eventuelle beløb, der (på anden måde end som godtgørelse af faktiske udgifter) betales af det faste driftssted til foretagendets hovedkontor eller til noget af foretagendets øvrige kontorer som royalties, honorarer eller andre lignende betalinger for benyttelsen af patenter, know-how eller andre rettigheder eller som provision eller anden udgift for udførelse af særlige tjenester eller for administration eller, bortset fra tilfælde, hvor der er tale om et bankforetagende, som rente af pengebeløb udlånt til det faste driftssted. På samme måde skal der ved fastsættelsen af et fast driftssteds fortjeneste ikke tages hensyn til beløb, der (på anden måde end som godtgørelse af faktiske udgifter) af det faste driftssted pålægges foretagendets hovedkontor eller noget af foretagendets øvrige kontorer som royalties, honorarer eller andre lignende betalinger for benyttelsen af patenter, know-how eller andre rettigheder eller som provision eller anden udgift for udførelse af særlige tjenester eller for administration eller, bortset fra tilfælde, hvor der er tale om et bankforetagende, som rente af pengebeløb udlånt til foretagendets hovedkontor eller til noget af foretagendets øvrige kontorer.

5. Ingen fortjeneste ved erhvervsvirksomhed skal kunne henføres til et fast driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer for foretagendet.

6. Såfremt det har været sædvane i en kontraherende stat at fastsætte den fortjeneste ved erhvervsvirksomhed, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste ved erhvervsvirksomhed mellem dets forskellige afdelinger, skal intet i stykke 3 udelukke denne kontraherende stat fra at fastsætte den skattepligtige fortjeneste ved erhvervsvirksomhed på grundlag af en sådan sædvanemæssig fordeling; den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i denne artikel.

7. Ved anvendelsen af de foranstående stykker skal den fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme metode hvert år, medmindre der er god og fyldestgørende grund til at anvende en anden fremgangsmåde.

8. I tilfælde, hvor en fortjeneste ved erhvervsvirksomhed omfatter indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke (medmindre andet udtrykkeligt er fastsat i disse andre artikler) berøres af bestemmelserne i denne artikel.

§§ 7 og 8 i Resort Cottages (Incentives) Act;

i det omfang disse bestemmelser var i kraft og ikke er blevet ændret siden datoen for undertegnelsen af denne overenskomst eller kun er blevet ændret i uvæsentligt omfang, uden at deres almindelige indhold er blevet berørt;

b) enhver anden bestemmelse, der indrømmer fritagelse for eller nedsættelse af skat, når der mellem de kompetente myndigheder i de kontraherende stater opnås enighed om, at bestemmelsen er af væsentlig samme art, forudsat at bestemmelsen ikke senere er ændret, eller bestemmelsen kun er ændret i uvæsentligt omfang, uden at dens almindelige indhold er blevet berørt.

4. I tilfælde, hvor indkomst efter bestemmelserne i denne overenskomst er fritaget for skat i en af de kontraherende stater, og en person i henhold til den gældende lovgivning i den anden kontraherende stat kun er skattepligtig af den nævnte indkomst for så vidt angår det beløb, som er overført til eller modtaget i denne anden kontraherende stat, og ikke for såvidt angår hele beløbet, skal den fritagelse, der efter denne overenskomst skal gives i den førstnævnte kontraherende stat, kun omfatte den del af indkomsten, som er overført til eller modtaget i den anden kontraherende stat i løbet af det kalenderår, i hvilket sådan indkomst opstår, eller det følgende kalenderår.

Artikel 8

Skibs- og luftfart

1. Fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

2. Såfremt den virkelige ledelse for et foretagende, der driver skibsfartsvirksomhed, har sit sæde om bord på et skib, skal foretagendet anses for at have sit sæde i den kontraherende stat, i hvilken skibet har sit hjemsted, eller, såfremt et sådant ikke findes, i den kontraherende stat, i hvilken skibets reder er hjemmehørende.

3. Fortjeneste indvundet af et foretagende i en kontraherende stat ved at anvende, opretholde eller udleje containere (herunder anhængere, pramme og lignende materiel til transport af containere) kan kun beskattes i denne stat, i det omfang anvendelsen er til transport af varer i international trafik.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, i et konsortium eller i en international driftsorganisation.

5. Med hensyn til fortjeneste oppebåret af det danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS) skal bestemmelserne i stykke 1, 3 og 4 kun finde anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til den andel i konsortiet, der ejes af den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS), Det Danske Luftfartsselskab (DDL).

Artikel 9

Indbyrdes forbundne foretagender

1. I tilfælde, hvor

a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i et foretagende i den anden kontraherende stat, eller

b) samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende stat som et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i noget tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund af disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

2. Såfremt en kontraherende stat har foretaget en regulering af et foretagendes fortjeneste efter stykke 1, skal den anden kontraherende stat, hvis den er enig i denne regulering, og hvis det er nødvendigt for at forhindre dobbeltbeskatning, foretage en dertil svarende regulering af indkomsten hos foretagendet i denne anden kontraherende stat. Såfremt den anden kontraherende stat ikke er enig i den foretagne regulering, skal de to kontraherende stater søge at nå til enighed i overensstemmelse med artikel 26.

Artikel 10

Udbytte

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvori det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men den skat der pålignes må, såfremt modtageren er udbyttets retmæssige ejer, ikke overstige

a) 10 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er et selskab (bortset fra et interessentskab og et kommanditselskab), der direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af kapitalen henholdsvis stemmeretten i det udbyttebetalende selskab;

b) 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde.

De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.

Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af aktier, mineaktier, stifteranparter eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, i hvilken det udloddende selskab er hjemmehørende.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, såfremt udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, i hvilken det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 16 finde anvendelse.

5. I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst hidrørende fra denne anden stat.

6. Uanset bestemmelserne i stykke 5 kan i tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, og som har et fast driftssted i den anden kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra dette faste driftssted, enhver overførsel af sådan fortjeneste fra det faste driftssted til en person, som er hjemmehørende i den førstnævnte stat, beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i den anden kontraherende stat, men den skat, der pålignes sådanne overførsler, må ikke overstige 10 pct.

§ 10 (4) i Motion Picture Industry (Encouragement) Act;

Del II og IV af Industrial Incentives Act;

§§ 10 og 11 i Export Industry (Encouragement) Act;

Industrial Incentives (Regional Harmonization) Act, 1974;

§ 10 (1) (a) i Petroleum Refining Industry (Encouragement) Act;

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne renter kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men den skat der pålignes må, såfremt modtageren er renternes retmæssige ejer, ikke overstige 12 1/2 pct. af bruttobeløbet af renterne. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af denne begrænsning.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal renter, der oppebæres af

a) en kontraherende stat selv eller af noget af denne stats organer (herunder Bank of Jamaica, Jamaica Development Bank, Jamaica Mortgage Bank, Danmarks Nationalbank, Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene, Eksportkreditrådet (Danmark), Dansk Eksportfinansieringsfond, Danmarks Skibskreditfond) og sådanne andre institutioner i hver af de kontraherende stater, som de kompetente myndigheder enes om i overensstemmelse med artikel 26 (fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler), eller

b) af en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, vedrørende gældsforpligtelser, som er garanteret eller forsikret af denne kontraherende stat selv eller af noget af denne stats organer,

være fritaget for skat i begge de kontraherende stater.

4. Udtrykket »renter« betyder i denne artikel indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede ved pant i fast ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger. Straftillæg som følge af for sen betaling skal ikke anses for renter i denne artikel.

5. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, såfremt renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra renterne hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den fordring, som ligger til grund for de udbetalte renter, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 16 finde anvendelse.

6. Renter skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, hvis de betales af denne stat selv, af en af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder, eller af en person, der er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den person, der betaler renterne, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, imidlertid har et fast driftssted eller et fast sted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf renterne betales, er stiftet, og sådanne renter afholdes af dette faste driftssted eller faste sted, skal sådanne renter anses for at hidrøre fra den stat, hvori det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.

7. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler renterne, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at renterne, når hensyn tages til den gældsfordring, for hvilken de er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 12

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne royalties kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men den skat der pålignes må, såfremt modtageren er royaltybeløbets retmæssige ejer, ikke overstige 10 pct. af bruttobeløbet af den omhandlede royalty. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af denne begrænsning.

3. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde herunder spillefilm og film og bånd anvendt til radio- og fjernsynsudsendelser, ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr, eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

4. Bestemmelserne i stykke l og 2 skal ikke finde anvendelse, såfremt royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for de udbetalte royalties, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 16 finde anvendelse.

5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, hvis de betales af denne stat, af en af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder, eller af en person, der er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den person, der betaler royalties, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, imidlertid har et fast driftssted eller et fast sted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket forpligtelsen til at betale royalties er påtaget, og sådanne royalties afholdes af dette faste driftssted eller faste sted, skal sådanne royalties anses for at hidrøre fra den stat, hvori det faste driftssted eller faste sted er beliggende.

6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler royalties, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at de betalte royalties, når hensyn tages til den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken de er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 13

Ledelsesgodtgørelse

1. Ledelsesgodtgørelse, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådan ledelsesgodtgørelse kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra den hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men den skat der pålignes må, såfremt modtageren er ledelsesgodtgørelsens retmæssige ejer, ikke overstige 10 pct. af bruttobeløbet af ledelsesgodtgørelsen. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af denne begrænsning.

3. Udtrykket »ledelsesgodtgørelse« betyder i denne artikel betalinger af enhver art til enhver person bortset fra ansatte hos den person, der præsterer betalingerne, for eller med hensyn til tilvejebringelsen af industriel eller kommerciel rådgivning eller ledelse eller teknisk bistand eller lignende bistand eller tjenester; men det omfatter ikke betalinger for udøvelse af frit erhverv som omhandlet i artikel 16.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, såfremt ledelsesgodtgørelsens retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra ledelsesgodtgørelsen hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted, og forpligtelsen til at betale ledelsesgodtgørelsen har direkte forbindelse med

a) et sådant fast driftssted eller

b) erhvervsvirksomhed som omhandlet i artikel 7, stykke 2.

I så fald skal bestemmelserne i artikel 7 finde anvendelse.

5. Ledelsesgodtgørelse skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, hvis den betales af denne stat selv, af en af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder, eller af en person, der er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den person, der betaler ledelsesgodtgørelsen, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, imidlertid har et fast driftssted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket forpligtelsen til at betale ledelsesgodtgørelsen er påtaget, og sådan ledelsesgodtgørelse afholdes af dette faste driftssted, skal ledelsesgodtgørelsen anses for at hidrøre fra den stat, hvori det faste driftssted er beliggende.

6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler ledelsesgodtgørelsen og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at ledelsesgodtgørelsen set i forhold til den rådgivning, bistand eller anvendelse, for hvilken den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

7. Såfremt en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som er den retmæssige ejer af ledelsesgodtgørelse, der hidrører fra den anden kontraherende stat, vælger det, skal den skat, der kan pålægges denne ledelsesgodtgørelse i den kontraherende stat, hvorfra godtgørelsen hidrører, beregnes, som om den pågældende person havde et fast driftssted i denne stat, og som om denne ledelsesgodtgørelse skulle beskattes i overensstemmelse med artikel 7; et sådant valg skal meddeles inden 3 år fra modtagelsen af ledelsesgodtgørelsen.

Artikel 14

Begrænsning af fordele

For så vidt angår artikel 10, 11, 12 og 13 forbeholder hver af de kontraherende stater sig ret til at nægte at indrømme de fordele i form af fritagelser og lempelser, hvorom der er truffet bestemmelse i de anførte artikler, i tilfælde, hvor indkomsten oppebæres af en person, der er hjemmehørende i den anden stat, hvis denne person kontrolleres direkte eller indirekte af en person, som ikke er hjemmehørende i nogen af de to stater, men i en stat, med hvilken den kontraherende stat, fra hvilken indkomsten hidrører, ikke har nogen overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning. I så fald skal den kompetente myndighed i den stat, som nægter at indrømme den fordel, som er hjemlet i denne overenskomst, give meddelelse herom til den kompetente myndighed i den anden stat, og de kompetente myndigheder skal fastsætte de nærmere regler for anvendelsen af denne bestemmelse.

Artikel 15

Kapitalgevinster

1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast ejendom som omhandlet i artikel 6, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, eller ved afhændelse af aktier eller lignende rettigheder i et selskab, hvis aktiver hovedsageligt består af sådan fast ejendom, kan beskattes i denne anden stat.

2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller ved afhændelse af rørlig formue, der hører til et fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet) eller af et sådant fast sted, kan beskattes i denne anden stat.

3. Fortjeneste ved afhændelse af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i international trafik, eller af rørlig formue, som er knyttet til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

Med hensyn til fortjeneste, oppebåret af det danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS) skal bestemmelserne i dette stykke kun finde anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til den andel i konsortiet, der ejes af den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS), Det Danske Luftfartsselskab (DDL).

4. Fortjeneste ved afhændelse af aktier i et selskab, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan beskattes i denne stat, men kun hvis de aktier, der afhændes, udgør en aktiebesiddelse på mindst 30 pct. i selskabet.

5. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver end de i stykke l, 2, 3 og 4 omhandlede kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.

Artikel 16

Frit erhverv

1. Indkomst, som en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer ved udøvelse af frit erhverv som selvstændig, kan kun beskattes i denne kontraherende stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan indkomst, der oppebæres af en fysisk person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som hidrører fra hans udøvelse af frit erhverv som selvstændig i den anden kontraherende stat, også beskattes i denne anden kontraherende stat, hvis

a) han har et fast sted, som til stadighed står til rådighed for ham i den anden kontraherende stat med henblik på udøvelsen af hans virksomhed; i så fald kan indkomsten, men kun i det omfang, den kan henføres til dette faste sted, beskattes i denne anden kontraherende stat; eller

b) hvis han opholder sig i den anden kontraherende stat i en eller flere perioder, der til sammen udgør 90 dage eller mere i det pågældende skatteår; i så fald kan indkomsten, men kun i det omfang, den hidrører fra den af ham i denne anden stat udøvede virksomhed, beskattes i denne anden stat; eller

c) hvis vederlaget for hans virksomhed i den anden kontraherende stat betales af en person, der er hjemmehørende i denne kontraherende stat, eller udredes af et fast driftssted eller fast sted beliggende i denne kontraherende stat og overstiger i et skatteår 45.000 danske kroner eller modværdien heraf i jamaicansk mønt.

3. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

Artikel 17

Personligt arbejde i tjenesteforhold

1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 18, 20, 21 og 23 ikke medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke l kan vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for personligt arbejde i tjenesteforhold, udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt

a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage i nogen 12-måneders-periode, og

b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden stat, og

c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.

3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på et skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

4. I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, modtager vederlag for personligt arbejde udført om bord på et af konsortiet Scandinavian Airlines System (SAS) i international trafik drevet luftfartøj, kan et sådant vederlag kun beskattes i Danmark.

Artikel 18

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 19

Kunstnere og sportsfolk

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 16 og 17 kan indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer som optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner, eller musiker, eller som sportsmand, ved hans virksomhed udøvet i denne egenskab i den anden kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.

2. I tilfælde, hvor indkomst ved den virksomhed, som udøves af en optrædende kunstner eller en sportsmand i hans egenskab som sådan, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 16 og 17, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken kunstnerens eller sportsmandens virksomhed udøves.

3. Bestemmelserne i stykkerne 1 og 2 skal ikke finde anvendelse

a) på indkomst oppebåret ved virksomhed udøvet i en kontraherende stat af optrædende kunstnere eller sportsfolk, hvis besøget i denne kontraherende stat i væsentligt omfang støttes af offentlige midler fra den anden kontraherende stat, herunder fra enhver politisk underafdeling, lokal myndighed eller ethvert offentligt organ i denne anden stat;

b) på en almennyttig organisation, hvis indkomst ikke for nogen dels vedkommende betales til - eller på anden måde står til personlig rådighed for - nogen ejer, noget medlem eller nogen andelshaver i organisationen;

c) på en optrædende kunstner eller sportsmand for arbejde udført for en organisation som omhandlet i punkt b).

Artikel 19, stykke 2, skal finde anvendelse, hvad enten den person, hvem indkomsten tilfalder, kontrolleres af kunstneren eller sportsmanden, eller dette ikke er tilfældet.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, af deres respektive regeringer dertil behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i København, den 16. august 1990 i to eksemplarer på

engelsk.

For Danmarks regering

Henning Dyremose

For Jamaicas regering

Seymour Mullings

Overenskomsten, der ikke omfatter Færøerne og Grønland, trådte i medfør af artikel 30 i kraft den 10. oktober 1991.

Skatteministeriet, den 12. februar 1992

Anders Fogh Rasmussen

Artikel 20

Pensioner, livrenter, betalinger modtaget i henhold til et socialt sikringssystem og underholdsbidrag

1. Pensioner, livrenter og sociale sikringsydelser, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i den førstnævnte stat.

2. Udtrykket »livrenter« som anvendt i denne artikel betyder en fastsat sum, der betales periodisk på fastsatte tidspunkter for livstid eller i et bestemt antal år i henhold til en forpligtelse til at præstere betalingerne mod rimeligt og fuldt vederlag (der ikke består i udførelse af hverv).

3. Underholdsbidrag og andre tilsvarende ydelser, der betales til en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat. Ethvert underholdsbidrag og anden tilsvarende ydelse, der betales af en person, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, til en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan imidlertid, i det omfang det ikke er fradragsberettiget for den person, som betaler det, kun beskattes i den førstnævnte stat.

Artikel 21

Offentlige hverv

1.a) Vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af en kontraherende stat eller af en af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i denne stat.

b) Sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet er udført i denne stat, og den pågældende er en i denne stat hjemmehørende person, som

(i) er statsborger i denne stat; eller

(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre hvervet.

2. Bestemmelserne i artiklerne 17 og 18 skal finde anvendelse på vederlag, der udbetales for hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat eller af en af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder.

Artikel 22

Studerende

En studerende eller erhvervspraktikant, som opholder sig i en kontraherende stat i studie- eller uddannelsesøjemed, og som er eller, umiddelbart før opholdet i denne stat, var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal være fritaget for beskatning i den førstnævnte kontraherende stat af

i) betalinger, han modtager fra personer, der er hjemmehørende uden for den førstnævnte stat, til sit underhold, studium eller uddannelse; og

ii) vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført i den førstnævnte stat forudsat, at vederlaget ikke overstiger 20.000 danske kroner eller modværdien i jamaicansk valuta i noget skatteår, og forudsat, at sådant arbejde har direkte forbindelse med studierne eller er nødvendigt for den pågældendes underhold.

De fritagelser, som er omhandlet i punkt ii), skal kun gælde for en sådan periode, som med rimelighed eller sædvanligvis kræves for at færdiggøre det studium eller den uddannelse, som er påbegyndt, men skal i intet tilfælde overstige en sammenhængende periode på 5 år fra datoen for den pågældendes første ankomst til denne kontraherende stat.

Artikel 23

Andre indkomster

1. Indkomster, der oppebæres af en i en kontraherende stat hjemmehørende person, og som ikke er behandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse på anden indkomst end indkomst af fast ejendom som defineret i artikel 6, stykke 2, såfremt den i en kontraherende stat hjemmehørende modtager af sådan indkomst driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for den udbetalte indkomst, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 16 finde anvendelse.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 kan indkomster, der oppebæres af en i en kontraherende stat hjemmehørende person, og som ikke er behandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst, og som hidrører fra den anden kontraherende stat, også beskattes i denne anden stat.

Artikel 24

Ophævelse af dobbeltbeskatning

1. I Danmark skal dobbeltbeskatning undgås således

a) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Jamaica, skal Danmark, medmindre bestemmelserne i punkt c) medfører andet, indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb lig med den indkomstskat, som er betalt i Jamaica.

b) Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke kunne overstige den del af indkomstskatten, beregnet uden sådant fradrag, der svarer til den indkomst, som kan beskattes i Jamaica.

c) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i Jamaica, kan Danmark medregne denne indkomst i beskatningsgrundlaget, men skal i skatten af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, som svarer til den indkomst, der hidrører fra Jamaica.

2. I Jamaica skal dobbeltbeskatning undgås således

Med forbehold af bestemmelserne i Jamaicas lovgivning vedrørende indrømmelse af fradrag i jamaicansk skat for skat betalt i et statsområde uden for Jamaica (hvilket ikke skal indvirke på de heri indeholdte almindelige principper) skal Jamaica i tilfælde, hvor en person, som er hjemmehørende i Jamaica, oppebærer indkomst, som i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Danmark, indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb lig med den indkomstskat, som er betalt i Danmark; og i tilfælde hvor et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, betaler udbytte til et selskab, der er hjemmehørende i Jamaica, og som direkte eller indirekte kontrollerer mindst 25 pct. af kapitalen henholdsvis stemmeretten i det førstnævnte selskab, skal fradraget indrømmes under hensyntagen til den skat, som skal betales i Danmark af det førstnævnte selskab af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er blevet betalt.

3. Ved anvendelsen af stykke 1 skal indkomstskat, der er betalt i Jamaica af en person, som er hjemmehørende i Danmark, af fortjeneste, der kan henføres til handel eller erhvervsvirksomhed udøvet i Jamaica, eller af udbytte, renter eller royalties, der er modtaget fra et selskab, som er hjemmehørende i Jamaica, omfatte ethvert beløb, som i medfør af denne overenskomst skulle have været betalt som jamaicansk skat for noget skatteår, såfremt der ikke for det pågældende år eller nogen del af året havde været indrømmet fritagelse for eller nedsættelse af skat i henhold til

a) nogen af nedennævnte bestemmelser

Artikel 25

Ikke-diskriminering

1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold er eller måtte blive undergivet.

2. Statsløse personer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, skal ikke i nogen af de kontraherende stater kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i den pågældende stat under samme forhold er eller måtte blive undergivet.

3. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af foretagender i denne anden stat, der driver samme virksomhed. Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat til at indrømme personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den som følge af ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for familie indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for dens eget område.

4. Intet i denne artikel skal kunne fortolkes som nogen hindring for, at Jamaica opkræver skat i medfør af § 48(5) i Income Tax Act of Jamaica hos et livsforsikringsselskab, som er hjemmehørende i Danmark.

5. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1, artikel 11, stykke 7, artikel 12, stykke 6, eller artikel 13, stykke 6, finder anvendelse, skal renter, royalties og andre betalinger, der udredes af et foretagende i en kontraherende stat til en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige indkomst under samme betingelser, som hvis betalingerne var sket til en person, som er hjemmehørende i den førstnævnte stat. På samme måde skal enhver gæld, som et foretagende i en kontraherende stat har til en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige formue under samme betingelser, som hvis gælden var blevet stiftet over for en person, som er hjemmehørende i den førstnævnte stat.

6. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke i den førstnævnte stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive undergivet.

7. Uanset bestemmelserne i artikel 2 skal bestemmelserne i denne artikel finde anvendelse på skatter af enhver art og betegnelse.

Artikel 26

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

1. I tilfælde, hvor en person mener, at foranstaltninger, truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er hjemmehørende, eller, såfremt tilfældet er omfattet af artikel 25, stykke 1, for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er statsborger. Sagen skal forelægges inden tre år fra den første underretning om den foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i overenskomsten.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en tilfredsstillende løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten. Enhver indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til frister, der måtte gælde ifølge de kontraherende staters interne lovgivning.

3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De kan også forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, som ikke er omhandlet i overenskomsten.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af en aftale i overensstemmelse med de foranstående stykker. De kompetente myndigheder skal ved forhandling udvikle eller opstille passende bilaterale procedurer, vilkår, metoder og teknik til gennemførelse af de gensidige aftaleprocedurer, som er omhandlet i denne artikel.

Artikel 27

Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af overenskomsten, i det omfang denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der modtages i henhold til denne stats interne lovgivning, og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med påligning, opkrævning, inddrivelse, retsforfølgelse eller klagebehandling i forbindelse med de skatter, der er omfattet af overenskomsten. Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.

2. Bestemmelserne i stykke l skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat pligt til

a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne stats eller den anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;

b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås ifølge denne stats eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;

c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller nogen fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre public).

Artikel 28

Medlemmer af diplomatiske og konsulære repræsentationer

Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som medlemmer af diplomatiske eller konsulære repræsentationer måtte nyde i kraft af folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.

Artikel 29

Territorial udvidelse

1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de nødvendige ændringer udvides til enhver del af det til de kontraherende stater hørende område, som specielt er holdt uden for denne overenskomsts anvendelse, og som påligner skatter af væsentlig samme art som de skatter, overenskomsten finder anvendelse på. Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra det tidspunkt og være undergivet sådanne ændringer og betingelser, herunder betingelser vedrørende opsigelse, som måtte blive fastsat mellem de kontraherende stater i noter, der skal udveksles ad diplomatisk vej, eller på enhver anden måde, der er i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige regler.

2. Medmindre de kontraherende stater har aftalt andet, skal opsigelsen af overenskomsten af en af dem i henhold til artikel 31 også - på den måde, som er angivet i nævnte artikel - bringe anvendelsen af overenskomsten til ophør på enhver del af det til de kontraherende stater hørende område, til hvilken den er blevet udvidet i henhold til denne artikel.

Artikel 30

Ikrafttræden

1. Denne overenskomst skal ratificeres i overensstemmelse med de i hver af de kontraherende stater gældende procedurer, og ratifikationsinstrumenterne skal udveksles så hurtigt som muligt.

2. Overenskomsten skal træde i kraft i begge de kontraherende stater ved udvekslingen af ratifikationsinstrumenterne, og dens bestemmelser skal have virkning

a) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden af beløb, som betales til eller godskrives ikke-hjemmehørende personer den første dag i den anden måned, som følger umiddelbart efter den dato, på hvilken overenskomsten træder i kraft, eller senere;

b) for så vidt angår andre skatter, for skattepligtsperioder, som begynder den 1. januar, der følger umiddelbart efter den dato, på hvilken overenskomsten træder i kraft, eller senere.

3. De aftaler til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskat, som er indgået mellem regeringen i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og regeringen i Kongeriget Danmark ved overenskomst af 27. marts 1950, og som med visse ændringer har fundet anvendelse i Jamaica efter udveksling af noter af henholdsvis 18. november 1954 og 22. december 1954, skal bortfalde ved denne overenskomsts ikrafttræden og derefter ophøre at have virkning, når bestemmelserne i denne overenskomst har fået virkning i overensstemmelse med bestemmelserne i stykke 1 og 2.

Artikel 31

Opsigelse

Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil den opsiges af en kontraherende stat. Hver af de kontraherende stater kan opsige overenskomsten til enhver tid efter fem (5) år fra den dato, på hvilken overenskomsten træder i kraft, såfremt der er givet mindst seks (6) måneders forudgående meddelelse om opsigelse ad diplomatisk vej. I så fald skal overenskomsten ophøre at have virkning

a) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden af beløb, som betales eller godskrives den 1. januar, som følger umiddelbart efter udløbet af 6-måneders-perioden, eller senere;

b) for så vidt angår andre skatter, for skattepligtsperioder, som begynder den 1. januar, der følger umiddelbart efter udløbet af 6-måneders-perioden, eller senere.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, af deres respektive regeringer dertil behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i København, den 16. august 1990 i to eksemplarer på

engelsk.

For Danmarks regering

Henning Dyremose

For Jamaicas regering

Seymour Mullings

Oversættelse

PROTOKOL

Ved undertegnelsen af overenskomsten mellem Danmarks regering og Jamaicas regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter er de undertegnede blevet enige om, at følgende bestemmelser skal udgøre en integrerende del af den omhandlede overenskomst.

Ad artikel 5, stykke 5

For så vidt angår anden sætning i artikel 5, stykke 5, skal et foretagende, der udgør en del af en gruppe af foretagender, anses for at udgøre et frit og uafhængigt foretagende.

Ad artikel 15, stykke 1

Ordet »hovedsageligt« skal forstås som: for 50 pct.s vedkommende eller mere.

Ad artikel 19, stykke 2

§§ 36A, 36B, 36C og 36D i Income Tax Act;

Del V af Første Tillæg til Income Tax Act;

Bekendtgørelse af Overenskomst mellem Regeringen i Danmark og Regeringen i Jamaica til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter.

Den 16. august 1990 undertegnedes i København en overenskomst mellem Danmark og Jamaica til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter.

Overenskomsten har følgende ordlyd

Oversættelse

OVERENSKOMST

MELLEM REGERINGEN I DANMARK OG REGERINGEN I JAMAICA TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING OG FORHINDRING AF SKATTEUNDDRAGELSE FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMSTSKATTER Danmarks regering og Jamaicas regering, der ønsker at indgå en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter,

er blevet enige om følgende

Ingen