Legislator Case Law & Legislation
L19920001064 DK

Bekendtgørelse om overenskomst af 12. december 1991 med Polen om konsolidering af gæld og gældseftergivelse

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1992 10 Historic

Bekendtgørelse om overenskomst af 12. december 1991 med Polen om konsolidering af gæld og gældseftergivelse

Den 12. december 1991 undertegnedes i Warszawa en overenskomst

mellem Danmark og Polen om konsolidering af gæld og

gældseftergivelse af Polens statsgaranterede gæld til Danmark.

Overenskomsten er i overensstemmelse med de retningslinier for

restrukturering af Polens gæld (Agreed Minute on the Reduction and

Reorganization of the Debt of the Republic of Poland), om hvilke der

blev tilvejebragt enighed under multilaterale forhandlinger, som

fandt sted i Paris den 19., 20. og 21. april 1991.

I aftalen er Polens udestående til Danmark pr. 1. april 1991 opgjort til 247.563.502,- CHF, idet bemærkes, at alle danske kronekrav siden 1981 har været denomineret til CHF. Dette beløb skal i henhold til aftalen, og betinget af en polsk efterlevelse af IMF's programmer, afdrages halvårligt i tidsrummet fra 30. september 1995 til 31. marts 2009.

Gældsreduktionen fra dansk side overfor Polen gennemføres via en forud beregnet nedsættelse af markedsrenten svarende til en 50 pct. gældsreduktion på en »Net Present Value«-basis. Da markedsrenten blev aftalt til LIBOR +0,5 pct., vil denne rente danne basis for beregningen af rentereduktionen.

Det bemærkes, at moratorierenten i tiden 1. april 1991 til 31. marts 1994 vil blive reduceret med 80 pct., og at denne reduktion indgår i den totale 50 pct. gældsreduktion.

Udenrigsministeriet, den 6. februar 1992

Uffe Ellemann-Jensen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →