Bekendtgørelse om overenskomst af 16. maj 1991 med Zambia vedrørende yderligere støtte til Dairy Produce Board i Zambia
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse om overenskomst af 16. maj 1991 med Zambia vedrørende yderligere støtte til Dairy Produce Board i Zambia
I tilslutning til Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 12 af 7.
februar 1991, Lovtidende C, meddeles det, at der ved noteveksling i
Lusaka den 9. og 16. maj 1991 er indgået en overenskomst mellem
Danmark og Zambia, ifølge hvilken den danske regering giver en
yderligere støtte på 4 millioner danske kroner til finansiering af
udstyr og teknisk assistance til Dairy Produce Board's mejerier i
Lusaka, Mazabuka, Chipata, Kabwe og Kitwe.
Hovedformålet med projektet er at støtte Zambias regerings politik med at sikre landets indbyggere adgang til mælk og mælkeprodukter af høj kvalitet. Støtten vil hovedsageligt gå til levering af nyt udstyr og forbedring på mejerierne i Lusaka, Mazabuka, Chipata, Kabwe og Kitwe og endvidere til teknisk assistance til de enkelte mejerier.
Projektet forventes gennemført i løbet af 2 år. Udenrigsministeriet, den 21. november 1991
Uffe Ellemann-Jensen
Ingen