Legislator Case Law & Legislation
L19910010464 DK

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af Den Europæiske Konvention af 15. oktober 1985 om lokalt selvstyre

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1991 104 Valid

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af Den Europæiske Konvention af 15. oktober 1985 om lokalt selvstyre

I tilslutning til Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 104 af 2.

september 1988 og nr. 11 af 1. februar 1990, Lovtidende C, meddeles

det, at følgende lande med virkning fra de anførte datoer har

tiltrådt Den Europæiske Konvention af 15. oktober 1985 om lokalt

selvstyre

Sverige ................. 29. august 1989 Grækenland .............. 6. september 1989 Italien ................. 11. maj 1990 Portugal ................ 18. december 1990 Nederlandene ............ 20. marts 1991 Island .................. 25. marts 1991 Finland ................. 3. juni 1991

Nedennævnte lande har taget forbehold og afgivet erklæringer som følger

Sverige

Sverige har til hensigt at begrænse gyldigheden af konventionen til følgende lokale og regionale myndigheder i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 13

Kommuner (»Kommuner«) og amtskommuner (»landstingskommuner«).

Grækenland

Grækenland vil ikke være bundet af bestemmelserne i artikel 5, artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 2, og artikel 10, stk. 2, i konventionen.

Italien

I henhold til konventionens artikel 12, stk. 2, anser Italien sig bundet af konventionen i sin helhed.

Nederlandene

Det nederlandske Kongerige accepterer den omtalte konvention for kongeriget i Europa.

Det nederlandske Kongerige erklærer i overensstemmelse med artikel 12, stk. 2, i konventionen, at det ikke anser sig selv bundet af bestemmelserne i artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 5, og artikel 11 i konventionen.

Det nederlandske Kongerige erklærer i overensstemmelse med artikel 13 i konventionen, at man har til hensigt at afgrænse rækkevidden af konventionen til provinser og kommuner.

Samt

Med henvisning til artikel 6, stk. 2, i konventionen, finder Det nederlandske Kongeriges regering, at indenfor rammerne af konventionen har alene artikel 8 i konventionen konsekvenser for de lokale myndigheders finansielle ressourcer. Dette betyder, at lokale myndigheder ikke kan stille finansielle krav til den centrale regering baseret på bestemmelserne i artikel 6, stk. 2, i konventionen. Efter Det nederlandske Kongeriges mening er nederlandsk lovgivning i overensstemmelse med både ordlyden og formålet med artikel 6, stk. 2, i konventionen. Udenrigsministeriet, den 17. oktober 1991

F.M.

Ulrik Federspiel

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →