Bekendtgørelse om overenskomst af 22. april 1991 med Mozambique vedrørende støtte til organisationsstudie for Centralværkstedet ved Mozambiques sydlige jernbane
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse om overenskomst af 22. april 1991 med Mozambique vedrørende støtte til organisationsstudie for Centralværkstedet ved Mozambiques sydlige jernbane
Under henvisning til Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 24 af 11. marts 1983, Lovtidende C, af den i Maputo den 1. juli 1982 undertegnede overenskomst om fagligt samarbejde mellem Danmark og Mozambique meddeles det, at der ved noteveksling i Maputo den 21. februar og den 22. april 1991 er indgået en overenskomst mellem Danmark og Mozambique.
Ifølge overenskomsten yder den danske regering et beløb på indtil 4 millioner kroner til et organisationsstudie for Centralværkstedet ved Mozambiques sydlige jernbane.
Hovedformålet med projektet er en forbedret jernbanedrift tilvejebragt ved bedre vedligeholdelse og udnyttelse af det rullende materiel ved jernbanerne. Studiet skal skaffe jernbanernes ledelse et bedre overblik og forbedrede informationer om driften.
Projektet forventes gennemført i løbet af 9 måneder.
Udenrigsministeriet, den 8. august 1991
Uffe Ellemann-Jensen
Ingen