Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af De Forenede Nationers konvention af 11. april 1980 om aftaler om internationale køb
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af De Forenede Nationers konvention af 11. april 1980 om aftaler om internationale køb
I tilslutning til Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 60 af 14. juni 1990 meddeles det, at følgende lande med virkning fra de anførte datoer har ratificeret eller tiltrådt De Forenede Nationers konvention om aftaler om internationale køb, udfærdiget i Wien den 11. april 1980
Forbundsrepublikken Tyskland 1. januar 1991 Chile 1. marts 1991 Schweiz 1. marts 1991 Tjekkoslovakiet 1. april 1991 Irak 1. april 1991 Bulgarien 1. august 1991 Spanien 1. august 1991 Sovjetunionen 1. september 1991 Nederlandene (kongeriget i Europa og Aruba) 1. januar 1992 Guinea 1. februar 1992 Canada 1. maj 1992
Der er ved ratifikationen eller tiltrædelsen taget forbehold og afgivet erklæringer som følger
Forbundsrepublikken Tyskland har erklæret at have den opfattelse, at de konventionsdeltagere, som har afgivet erklæring under konventionens artikel 95, ikke kan anses som kontraherende stater i den betydning, som følger af konventionens artikel 1, stk. 1, litra b. Følgelig er der ikke nogen forpligtelse til at anvende denne regel - og Forbundsrepublikken Tyskland anser sig ikke forpligtet i denne henseende - når international privatret fører til anvendelse af loven i en medlemsstat, som har afgivet erklæring om, at den ikke vil være bundet af konventionens artikel 1, stk. 1, litra b. I overensstemmelse hermed har Forbundsrepublikken ikke afgivet erklæring i henhold til artikel 95.
Forbundsrepublikken Tyskland har endvidere erklæret, at konventionen finder anvendelse på Vestberlin fra ikrafttrædelsesdatoen for Forbundsrepublikken.
Chile har i henhold til konventionens artikler 12 og 96 erklæret, at de regler i artikel 11, artikel 29 eller del II, som tillader, at en købeaftale eller en aftale om dens ændring eller ophør, eller et tilbud, et antagende svar eller anden viljeserklæring udtrykkes i en anden form end skriftligt, ikke gælder, såfremt en part har sit forretningssted i Chile.
Tjekkoslovakiet har under henvisning til artikel 95 erklæret, at det ikke vil være bundet af reglen i konventionens artikel 1, stk. 1, litra b.
Sovjetunionen har i overensstemmelse med konventionens artikler 12 og 96 erklæret, at de regler i artikel 11, artikel 29 eller del II, som tillader, at en købeaftale eller en aftale om dens ændring eller ophør, eller et tilbud, et antagende svar eller anden viljeserklæring udtrykkes i en anden form end skriftligt, ikke gælder, såfremt en part har sit forretningssted i Sovjetunionen.
Canada har i overensstemmelse med konventionens artikel 93 erklæret, at konventionen omfatter Alberta, British Columbia, Manitoba, New Brunswick, Newfoundland, Nova Scotia, Ontario, Prince Edward Island og Northwest Territories.
Canada har i overensstemmelse med konventionens artikel 95 endvidere erklæret, at det for så vidt angår British Columbia ikke vil være bundet af konventionens artikel 1, stk. 1, litra b.
Udenrigsministeriet, den 8. august 1991
F.M.
Ulrik Federspiel
Ingen