Bekendtgørelse om overenskomst af 22. februar 1991 med Guyana om konsolidering af gæld
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse om overenskomst af 22. februar 1991 med Guyana om konsolidering af gæld
Den 22. februar 1991 undertegnedes i Miami en overenskomst mellem Danmark og Guyana om konsolidering af Guyanas statsgaranterede gæld til Danmark. Overenskomsten er i overensstemmelse med de retningslinjer for restrukturering af Guyanas gæld (Agreed Minute on the Consolidation of the Debt of the Cooperative Republic of Guyana), om hvilke der blev tilvejebragt enighed under multilaterale forhandlinger, som fandt sted i Paris den 12. september 1990.
Aftalen - der er den anden moratorieaftale med Guyana - dækker krav, der forfalder i konsolideringsperioden 1. september 1990 til 31. juli 1993.
Aftalen omfatter - udtrykt i dansk mønt - godt 5 mio DKK, der udelukkende er moratorierenter stammende fra den tidligere gældsomlægningsaftale mellem Danmark og Guyana af 19. april 1990. De i konsolideringsperioden forfaldne beløb skal afbetales i tidsrummet 15. maj 2000 til 15. november 2005.
Moratorierenter indtil 15. november 1991 er på USD aftalt til 7,5 % p.a., og fra 16. november 1991 og fremefter er renten: LIBOR (London Inter Bank Offered Rate) +0,5 %, idet dog bemærkes, at der er aftalt et loft på den variable rente på 9,25 % p.a. I aftalen er der en bestemmelse om, at Danmark yder et rentesubsidium på 3,5 %-point på moratorierenten på de herskende markedsvilkår. Den koncessionelle rente er et resultat af den henstilling, som fremkom på det verdensøkonomiske topmøde i Toronto i juni 1988.
Udenrigsministeriet, den 27. juni 1991
Uffe Ellemann-Jensen
Ingen