Bekendtgørelse af aftale af 25. maj 1987 om anvendelse mellem De Europæiske Fællesskabers medlemsstater af Europarådets konvention om overførelse af domfældte (* 1)
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
Artikel 1
1. I forholdet mellem medlemsstater, der har ratificeret konventionen, skal konventionen suppleres med bestemmelserne i denne aftale.
2. I forholdet mellem medlemsstater, af hvilke mindst een ikke har ratificeret konventionen, gælder konventionen suppleret med bestemmelserne i denne aftale.
Artikel 2
Ved anvendelsen af konventionens artikel 3, stk. 1, litra a), skal hver medlemsstat sidestille statsborgere i de andre medlemsstater, hvis overførelse findes både hensigtsmæssig og i de pågældende personers egen interesse under hensyn til deres faste og lovlige bopæl på medlemsstatens område, med sine egne statsborgere.
Artikel 3
1. Erklæringer, som er afgivet i henhold til konventionen, gælder ikke i forhold til medlemsstater, som er parter i denne aftale.
2. Enhver medlemsstat kan i forhold til medlemsstater, som er parter i denne aftale, afgive, forny eller ændre enhver erklæring, som er hjemlet i konventionen, og skal i så fald fremsende enhver sådan erklæring til Udenrigsministeriet i Belgien.
Artikel 4
1. Denne aftale skal være åben for undertegnelse af medlemsstaterne. Den skal ratificeres, accepteres eller godkendes. Ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenterne skal deponeres hos Udenrigsministeriet i Belgien.
2. Aftalen træder i kraft 90 dage efter datoen for deponeringen af ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenterne fra samtlige stater, som var medlemmer af De Europæiske Fællesskaber på den dag, da denne aftale blev åbnet for undertegnelse.
3. Indtil denne aftale træder i kraft, kan enhver stat ved deponeringen af sit ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument eller på et hvilket som helst senere tidspunkt afgive erklæring om, at aftalen for dens vedkommende i forhold til stater, som har afgivet tilsvarende erklæring, skal gælde fra den 90. dag efter erklæringens afgivelse.
4. En stat, som ikke har afgivet en sådan erklæring, kan anvende aftalen i forhold til andre kontraherende stater på grundlag af bilaterale overenskomster.
5. Udenrigsministeriet i Belgien skal underrette alle medlemsstaterne om enhver undertegnelse, deponering af instrumenter eller erklæring.
Artikel 5
1. Denne aftale er åben for tiltrædelse af enhver stat, som bliver medlem af De Europæiske Fællesskaber. Tiltrædelsesinstrumenterne deponeres hos Udenrigsministeriet i Belgien.
2. Aftalen skal i forhold til en tiltrædende stat træde i kraft 90 dage efter datoen for deponeringen af dennes tiltrædelsesinstrument.
Udenrigsministeriet i Belgien fremsender en bekræftet genpart til regeringen for hver medlemsstat. Følgende lande har ratificeret, accepteret eller godkendt aftalen på de vedføjede datoer
Italien 4. juli 1989
Danmark 26. juli 1989
Belgien 31. juli 1990
Nedennævnte lande har ved ratifikationen, accepten eller godkendelsen afgivet erklæringer som følger
Italien
Der er i henhold til aftalens art. 4, stk. 3, afgivet erklæring om, at aftalen for Italiens vedkommende skal finde anvendelse fra den 90. dag efter deponeringsdatoen i forhold til stater, som har afgivet tilsvarende erklæring.
Endvidere er der afgivet de samme erklæringer, som blev afgivet i forbindelse med ratifikationen af overførelseskonventionen.
Danmark
I henhold til art. 3, stk. 2, er der afgivet de samme erklæringer, som blev afgivet i forbindelse med ratifikationen af overførelseskonventionen, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 30 af 14. maj 1987, Lovtidende C. Dog er erklæringen i henhold til sidstnævnte konventions art. 17, stk. 3, udformet således, at anmodninger om overførelse af og bilag hertil skal være ledsaget af en oversættelse til dansk, engelsk, tysk eller fransk.
I henhold til aftalens art. 4, stk. 3, er endvidere afgivet erklæring om, at aftalen for Danmarks vedkommende skal finde anvendelse fra den 90. dag efter deponeringsdatoen i forhold til stater, som har afgivet tilsvarende erklæring.
Belgien
I henhold til aftalens art. 4, stk. 3, har Belgien afgivet erklæring om, at aftalen skal gælde fra den 90. dag efter deponering af ratifikationsinstrumentet i forhold til de stater, som har afgivet samme erklæring.
Der er endvidere afgivet de samme erklæringer, som blev afgivet i forbindelse med ratifikationen af overførelseskonventionen. Aftalen trådte i medfør af art. 4, stk. 3, i kraft for Danmark overfor Italien den 26. oktober 1989 og for Danmark overfor Belgien den 31. oktober 1990.
Udenrigsministeriet, den 27. juni 1991
Uffe Ellemann-Jensen
Bekendtgørelse af aftale af 25. maj 1987 om anvendelse mellem De Europæiske Fællesskabers medlemsstater af Europarådets konvention om overførelse af domfældte (* 1)
I henhold til kgl. resolution af 7. juli 1989 har Danmark ratificeret en i Bruxelles den 25. maj 1987 udfærdiget aftale om anvendelse mellem De Europæiske Fællesskabers medlemsstater af Europarådets konvention om overførelse af domfældte.
Aftalens ordlyd er som følger
AFTALE OM ANVENDELSE MELLEM DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS MEDLEMSSTATER AF EUROPARÅDETS KONVENTION OM OVERFØRELSE AF DOMFÆLDTE
DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS
MEDLEMSSTATER (i det følgende benævnt »medlemsstaterne«),
SOM ER OPMÆRKSOMME på de nære forbindelser mellem deres folk, og
SOM, for at lette overførelsen af domfældte, ØNSKER at lade den konvention om overførelse af domfældte, som blev åbnet for undertegnelse i Strasbourg den 21. marts 1983 (i det følgende benævnt »konventionen«) finde anvendelse i deres indbyrdes forhold, at udvide konventionens anvendelsesområde, og at forbedre dens anvendelse -
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE