Bekendtgørelse af europæisk konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger (* 1)

Artikel 1

Genstand og formål

Denne konvention har til formål inden for de kontraherende staters territorier, uanset statsborgerskab og bopæl at sikre det enkelte menneske respekt for dettes grundlæggende rettigheder og andre rettigheder, især for retten til privatlivets fred, i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger om den pågældende (»databeskyttelse«).

Artikel 2

Definitioner

I denne konvention betyder

a. »personoplysninger«: enhver oplysning vedrørende en fysisk person hvis identitet er fastslået eller kan fastslås (»den registrerede«);

b. »elektronisk register«: enhver samling af oplysninger som behandles elektronisk;

c. »elektronisk databehandling« (foretaget helt eller delvist elektronisk: lagring af oplysninger, logisk og/eller aritmetisk behandling af lagrede oplysninger, ændring, sletning, genfinding og videregivelse eller spredning af lagrede oplysninger;

d. »den registeransvarlige«: den fysiske eller juridiske person, offentlige myndighed, institution eller anden instans, som i henhold til landets gældende lov bestemmer, hvilke formål det elektroniske register skal anvendes til, hvilke arter af personoplysninger, der skal lagres, og hvordan de skal behandles.

KAPITEL III

International overførsel af personoplysninger

KAPITEL II

Grundprincipper for beskyttelsen

KAPITEL IV

Gensidig bistand

KAPITEL I

Almindelige bestemmelser

KAPITEL VII

Afsluttende bestemmelser

KAPITEL VI

Ændringer

KAPITEL V

Rådgivende komite

Artikel 3

Anvendelsesområde

1. De kontraherende parter forpligter sig til i den offentlige og den private sektor at anvende konventionen på elektroniske registre med personoplysninger og på elektronisk behandling af personoplysninger.

2. Enhver stat kan ved konventionens undertegnelse eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses-, eller tiltrædelsesinstrument eller senere i en erklæring stilet til Europarådets generalsekretær meddele

a. at den ikke vil anvende denne konvention på visse arter af elektroniske registre med personoplysninger, over hvilke en liste vil blive deponeret. Listen må dog ikke omfatte elektroniske registre af en art, som ifølge landets gældende lov er underkastet databeskyttelse. Den skal derfor ændre listen ved en ny erklæring, hver gang landets gældende bestemmelser om databeskyttelse bringes til anvendelse på nye arter elektroniske registre med personoplysninger;

b. at den vil anvende konventionen også på data vedrørende persongrupper, foreninger, stiftelser, selskaber, sammenslutninger og enhver anden form for institutioner, som direkte eller indirekte består af fysiske personer, uanset om sådanne institutioner har rets- og handleevne;

c. at den vil anvende konventionen også på personoplysninger, der ikke behandles elektronisk.

3. Enhver stat, der har udvidet konventionens anvendelsesområde ved en erklæring i henhold til stk. 2, b eller c, kan i erklæringen meddele, at udvidelsen kun omfatter visse arter elektroniske registre med personoplysninger, over hvilke en liste vil blive deponeret.

4. En kontraherende stat, som ved erklæring i henhold til stk. 2, a, har undtaget visse arter elektroniske registre med personoplysninger fra konventionens anvendelsesområde, kan ikke kræve, at en anden kontraherende stat, som ikke har udelukket dem, skal anvende konventionen på disse arter.

5. En kontraherende part, som ikke har foretaget nogen af de ved stk. 2, b og c, muliggjorte udvidelser kan tilsvarende ikke over for en kontraherende part, som har foretaget sådanne udvidelser, kræve konventionen anvendt på disse punkter.

6. De i stk. 2 anførte erklæringer har virkning fra den dato konventionen træder i kraft for den stat, som har afgivet dem, hvis de er afgivet ved undertegnelsen eller ved deponeringen af dens ratifikations-, accept-, godkendelses-, eller tiltrædelsesinstrument eller, hvis erklæringerne er afgivet på et senere tidspunkt, tre måneder efter at Europarådets generalsekretær har modtaget dem. Erklæringerne kan tilbagekaldes helt eller delvis ved meddelelse stilet til Europarådets generalsekretær. Tilbagekaldelse træder i kraft tre måneder efter at meddelelse derom er modtaget.

Artikel 4

De kontraherende parters pligter

1. Hver kontraherende part skal i deres nationale lovgivning træffe de nødvendige foranstaltninger for at gennemføre de grundprincipper for databeskyttelse, som opstilles i dette kapitel.

2. Disse foranstaltninger skal træffes senest, når konventionen træder i kraft for den pågældende kontraherende part.

Artikel 5

Oplysningernes beskaffenhed

Personoplysninger som behandles elektronisk skal

a. indsamles og behandles rimeligt og lovligt;

b. lagres til nærmere bestemte og lovlige formål, og må ikke anvendes på en måde, som er uforenelig med disse formål;

c. være relevante og tilstrækkelige, og ikke omfatte mere end, hvad der kræves til opfyldelsen af de formål, de er lagret til;

d. være nøjagtige og, om nødvendigt føres ajour;

e. opbevares i en form, som ikke muliggør identifikation af de registrerede personer længere end nødvendigt til det formål, de er lagret til.

Artikel 6

Særlige typer af oplysninger

Personoplysninger vedrørende race, politisk overbevisning, religiøs eller anden trosbekendelse, såvel som personoplysninger om helbred og seksuelle forhold, må ikke behandles elektronisk, medmindre national gældende lovgivning yder fornøden beskyttelse. Det samme gælder personoplysninger vedrørende straffedomme.

Artikel 7

Sikkerhedsforanstaltninger

Elektroniske registre med personoplysninger skal sikres i fornødent omfang mod uagtsom eller uautoriseret ødelæggelse og tab ved uagtsomhed såvel som mod uautoriseret adgang, ændring og spredning.

Artikel 8

Yderligere beskyttelse af den registrerede

Enhver skal have mulighed for

a. at få kendskab til tilstedeværelsen af et elektronisk register med personoplysninger og dets hovedformål, samt hvem den registeransvarlige er, dennes faste bopæl eller hovedforretningssted;

b. med passende mellemrum og uden unødig forsinkelse eller omkostning at få bekræftet, om der i det elektroniske register er lagret personoplysninger vedrørende den pågældende selv, samt til at blive underrettet om disse data i en forståelig form;

c. at få rettet, henholdsvis slettet, disse oplysninger, hvis de er blevet behandlet i strid med de bestemmelser i national lovgivning, der omhandler de i artikel 5 og 6 anførte grundlæggende principper;

d. klageadgang, hvis anmodning om bekræftelse, underreting, rettelse eller sletning, som anført i litra b og c ikke imødekommes.

Artikel 9

Undtagelser og begrænsninger

1. Artikel 5, 6 og 8 må kun fraviges inden for de i denne artikel anførte grænser.

2. Artikel 5, 6 og 8 kan fraviges, når den kontraherende parts gældende lovgivning hjemler det og undtagelsen er en nødvendig forholdsregel i et demokratisk samfund for at

a. beskytte statens sikkerhed, offentlighedens sikkerhed, statens økonomiske interesser eller for at bekæmpe strafbare forhold;

b. beskytte den registrerede eller andres frihedsrettigheder og andre rettigheder.

3. Udøvelsen af de i artikel 8, b, c og d, fastlagte rettigheder kan ved lov begrænses for elektroniske registre med personoplysninger, der benyttes til statistiske eller forskningsmæssige formål, når der ikke åbenbart er fare for, at de registreredes retsbeskyttelse og ret til privatlivets fred herved krænkes.

Artikel 10

Sanktioner og retsmidler

Enhver kontraherende part forpligter sig til at indføre de fornødne sanktioner og retsmidler mod krænkelse af de bestemmelser i national lovgivning, der gennemfører de grundlæggende principper om databeskyttelse, der er anført i dette kapitel.

Artikel 11

Videregående beskyttelse

Ingen bestemmelser i dette kapitel kan fortolkes således, at de begrænser eller på anden måde indvirker på en kontraherende parts adgang til at yde de registrerede større beskyttelse end den, der er foreskrevet i denne konvention.

Artikel 12

Overførsel mellem landene af personoplysninger og national lovgivning

1. Følgende bestemmelser gælder for enhver form for international overførsel - uanset, hvilket medium, der anvendes - af personoplysninger, der undergives elektronisk databehandling eller er indsamlet med henblik på elektronisk databehandling.

2. En kontraherende part må ikke, med det ene formål at beskytte privatlivets fred, forbyde overførsel af personoplysninger til en anden kontraherende parts territorium eller gøre sådan overførsel betinget af særlig tilladelse.

3. Enhver kontraherende part kan dog fravige bestemmelsen i stk. 2

a. i det omfang dens lovgivning indeholder udtrykkelige bestemmelser for visse kategorier af personoplysninger eller elektroniske registre med personoplysninger på grund af disses særlige karakter, medmindre den anden kontraherende parts lovgivning yder tilsvarende beskyttelse;

b. for at undgå, at overførsler resulterer i en omgåelse af dens lovgivning, som følge af, at overførslen sker gennem en kontraherende part til en part, der ikke er medunderskriver af konventionen.

Artikel 13

Samarbejde mellem de kontraherende parter

1. De kontraherende parter er enige om at bistå hinanden med konventionens gennemførelse.

2. Med dette formål skal

a. hver kontraherende part udpege en eller flere myndigheder og meddele Europarådets generalsekretær disse myndigheders betegnelse og adresse;

b. hver kontraherende part, der har udpeget mere end en myndighed, angive hver enkelt myndigheds kompetenceområde i den i litra a nævnte meddelelse.

3. En myndighed, der er udpeget af en kontraherende part, skal efter anmodning fra en myndighed udpeget af en anden kontraherende part

a. give oplysninger om landets gældende lovgivning og administrative praksis vedrørende databeskyttelse;

b. i overensstemmelse med den nationale lovgivning og med det ene formål at beskytte privatlivets fred, træffe egnede foranstaltninger med henblik på at tilvejebringe faktiske oplysninger om en bestemt elektronisk databehandling, der udføres på den pågældende parts territorium, dog med undtagelse af oplysninger om de behandlede personoplysninger.

Artikel 14

Bistand til registrerede der er bosat i udlandet

1. Enhver kontraherende part skal bistå personer bosat i udlandet i udøvelsen af rettigheder, de nyder ifølge den kontraherende parts gældende lovgivning, som gennemfører de grundlæggende principper, der er anført i denne konventions artikel 8.

2. Personer bosat i en anden kontraherende part kan valgfrit lade deres anmodninger formidle gennem den myndighed, der er udpeget af denne kontraherende part.

3. Anmodning om bistand skal indeholde alle nødvendige oplysninger, herunder især oplysninger om

a. navn, adresse og andre oplysninger, der er nødvendige for at identificere den person, som anmoder om bistand;

b. det elektroniske register med personoplysninger, som anmodningen angår, eller den registeransvarlige;

c. formålet med anmodningen.

Artikel 15

Sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med bistand, der er ydet af de udpegede myndigheder

1. En myndighed, der er udpeget af en kontraherende part, som i anledning af en anmodning om bistand eller som svar på myndighedens egen anmodning modtager oplysninger fra en myndighed, der er udpeget af en anden kontraherende part, må kun anvende disse oplysninger til de formål, der er anført i anmodningen om bistand.

2. Enhver kontraherende part skal sørge for, at de personer, der er tilknyttet den udpegede myndighed eller som handler på dennes vegne, er underkastet den fornødne tavshedspligt med hensyn til de i stk. 1 nævnte oplysninger.

3. En udpeget myndighed må under ingen omstændigheder på eget initiativ anmode om bistand i henhold til artikel 14, stk. 2, for en registreret person bosat i udlandet uden den pågældendes udtrykkelige samtykke.

Artikel 16

Afvisning af anmodninger om bistand

En udpeget myndighed, der modtager en anmodning om bistand i henhold til artikel 13 eller 14, må ikke afvise at efterkomme anmodningen, medmindre

a. anmodningen falder uden for de beføjelser på databeskyttelsesområdet, som er tillagt de myndigheder, der er ansvarlige for besvarelsen;

b. anmodningen ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention ;

c. efterkommelse af anmodningen ville være uforenelig med den udpegede kontraherende parts suverænitet, sikkerhed eller ordre public, eller med de grundlæggende frihedsrettigheder og andre rettigheder som tilkommer de personer, der er undergivet denne kontraherende parts jurisdiktion.

Artikel 17

Omkostninger og fremgangsmåde i forbindelse med bistand

1. For den gensidige bistand, som de kontraherende parter yder hinanden i henhold til artikel 13, eller den bistand, som de yder registrerede personer i udlandet i henhold til artikel 14, kan der ikke kræves betaling af omkostninger eller gebyrer, medmindre der er tale om udgifter til eksperthjælp og tolkning. Sidstsnævnte udgifter afholdes af den kontraherende part, der har udpeget den myndighed, der har fremsat anmodningen om bistand.

2. En registreret må ikke afkræves omkostninger eller gebyrer i forbindelse med de foranstaltninger, der er truffet for hans skyld af en anden kontraherende part på dennes territorium, bortset fra hvad personer bosat i denne anden kontraherende part lovligt kan afkræves.

3. Øvrige enkeltheder i forbindelse med bistand, især med hensyn til form og fremgangsmåde samt med hensyn til hvilke sprog, der skal anvendes, fastlægges direkte mellem de berørte kontraherende parter.

Artikel 18

Komiteens sammensætning

1. Efter denne konventions ikrafttræden nedsættes en rådgivende komite.

2. Enhver kontraherende part udpeger en repræsentant og en stedfortræder for denne til komiteen. Enhver af Europarådets medlemsstater, der ikke har tilsluttet sig denne konvention, kan lade sig repræsentere i komiteen ved en observatør.

3. Den rådgivende komite kan ved enstemmighed opfordre en part, der ikke er medlem af Europarådet og som ikke har tilsluttet sig konventionen, til at lade sig repræsentere ved en observatør på et nærmere bestemt møde.

Artikel 19

Komiteens opgaver

Den rådgivende komite

a. kan stille forslag med henblik på at lette eller forbedre konventionens anvendelse;

b. kan i overensstemmelse med artikel 21 stille forslag til ændring af konventionen;

c. skal udtale sig om ethvert forslag om ændring af konventionen, som den får forelagt i henhold til artikel 21, stk. 3;

d. kan efter anmodning fra en kontraherende part udtale sig om ethvert spørgsmål angående konventionens anvendelse.

Artikel 20

Procedure

1. Den rådgivende komite indkaldes af Europarådets generalsekretær. Dens første møde afholdes senest tolv måneder efter konventionens ikrafttræden. Derefter holder komiteen møde mindst en gang hvert andet år, og i øvrigt når en tredjedel af de kontraherende parters repræsentanter anmoder derom.

2. Den rådgivende komite er beslutningsdygtig, når et flertal af de kontraherende parters repræsentanter er til stede på mødet.

3. Efter hvert møde afgiver den rådgivende komite en beretning til Europarådets ministerkomite om sit arbejde, og om hvordan konventionen virker.

4. I overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention fastlægger den rådgivende komite selv sin forretningsorden.

Artikel 21

Ændringer

1. Forslag til ændring af denne konvention kan fremsættes af en kontraherende part, Europarådets ministerkomite, eller den rådgivende komite.

2. Ethvert forslag til ændring sendes af Europarådets generalsekretær til Europarådets medlemsstater og desuden til enhver part, der ikke er medlem af Europarådet, som i henhold til artikel 23 har tiltrådt eller er blevet opfordret til at tiltræde denne konvention.

3. Endvidere sendes ethvert ændringsforslag, der fremsættes af en kontraherende part eller af ministerkomiteen, til den rådgivende komite, der skal afgive en udtalelse til ministerkomiteen om den foreståede ændring.

4. Ministerkomiteen behandler den foreslåede ændring og udtalelsen fra den rådgivende komite og vil kunne godkende ændringen.

5. Enhver ændring, som ministerkomiteen har godkendt i henhold til stk. 4, forelægges de kontraherende parter med henblik på deres tiltrædelse.

6. Enhver ændring, som er godkendt i henhold til stk. 4, træder i kraft den 30. dag efter, at alle kontraherende parter har meddelt generalsekretæren deres tiltrædelse.

Artikel 22

Ikrafttræden

1. Denne konvention er åben for undertegnelse af Europarådets medlemsstater. Den er betinget af ratifikation, accept eller godkendelse. Ratifikations-, accept-, eller godkendelsesinstrumenter deponeres hos Europarådets generalsekretær.

2. Konventionen træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af tre måneder fra den dag, da fem af Europarådets medlemsstater i henhold til stk. 1 har tilkendegivet at ville være bundet af konventionen.

3. For medlemsstater, der på et senere tidspunkt tilkendegiver at ville være bundet af konventionen, træder denne i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af tre måneder, fra den dag ratifikations-, accept-, eller godkendelsesinstrumentet er blevet deponeret.

Artikel 23

Ikke-medlemsstaters tiltrædelse

1. Efter denne konventions ikrafttræden kan Europarådets ministerkomite ved en beslutning truffet med det i artikel 20, d, i vedtægten for Europarådet fastsatte flertal og med enstemmig tilslutning fra repræsentanterne for de kontraherende parter, der har ret til en plads i komiteen, opfordre enhver part, som ikke er medlem af Europarådet, til at tiltræde konventionen.

2. For enhver part, som tiltræder konventionen, træder denne i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af tre måneder, fra den dag tiltrædelsesinstrumentet er blevet deponeret hos Europarådets generalsekretær.

Artikel 24

Geografisk gyldighedsområde

1. Enhver part kan ved undertegnelsen eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument nærmere angive det territorium eller de territorier, for hvilke denne konvention finder anvendelse.

2. Enhver part kan til enhver tid derefter ved en erklæring til Europarådets generalsekretær udvide anvendelsen af denne konvention til et hvilket som helst territorium, der er anført i erklæringen. For et sådant territorium træder konventionen i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af tre måneder, fra den dag en sådan erklæring er modtaget af Europarådets generalsekretær.

3. Enhver erklæring, der er afgivet i henhold til stk. 1 og stk. 2, kan, hvad angår de territorier, der er anført i erklæringen, tilbagekaldes ved en meddelelse til Europarådets generalsekretær. Tilbagekaldelsen har virkning fra den første dag i den måned, der følger efter udløbet af seks måneder, fra den dag meddelelse derom er modtaget af generalsekretæren.

Artikel 25

Forbehold

Der kan ikke tages forbehold over for konventionens bestemmelser.

Artikel 26

Opsigelse

1. Enhver kontraherende part kan til enhver tid opsige denne konvention ved en meddelelse til Europarådets generalsekretær.

2. Opsigelsen har virkning fra den første dag i den måned, der følger efter udløbet af seks måneder, fra den dag meddelelse derom er modtaget af Europarådets generalsekretær.

Artikel 27

Meddelelser

Europarådets generalsekretær giver Europarådets medlemsstater og enhver part, der har tiltrådt denne konvention, meddelelse om

a. enhver undertegnelse;

b. enhver deponering af ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter;

c. enhver ikrafttrædelsesdato for denne konvention i henhold til artikel 22, 23 og 24;

d. enhver anden handling eller meddelelse som vedrører denne konvention.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, som er behørigt befuldmægtiget dertil, underskrevet denne konvention.

Udfærdiget i Strasbourg den 28. januar 1981, med engelsk og fransk tekst, som begge har samme gyldighed, i eet eksemplar, som skal opbevares i Europarådets arkiver. Europarådets generalsekretær skal fremsende bekræftede genparter til hver af Europarådets medlemsstater og til hver af de parter, som er blevet opfordret til at tiltræde denne konvention. Europarådets konvention om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger trådte i medfør af art. 22 i kraft den 1. oktober 1985 for følgende lande: Frankrig, Forbundsrepublikken Tyskland, Norge, Spanien og Sverige.

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes hos Europarådet den 23. oktober 1989, og konventionen trådte i medfør af art. 22, stk. 2, i kraft for Danmark den 1. februar 1990.

Endvidere har følgende lande med virkning fra de anførte datoer ratificeret, accepteret eller godkendt konventionen

Storbritannien 1. december 1987

Luxembourg 1. juni 1988

Østrig 1. juli 1988

Irland 1. august 1990

Idet bemærkes at betegnelse og adresse for den ansvarlige myndighed i henhold til art. 13, stk. 2, a, kun er angivet for Danmarks vedkommende, har nedennævnte lande ved ratifikationen, accepten eller godkendelsen afgivet erklæringer som følger

Danmark

Konventionsforpligtelsen i henhold til art. 13, stk. 2, a, vil blive varetaget af Registertilsynet, Christians Brygge 28, 4. sal, 1559 København V.

I henhold til art. 24 er angivet, at konventionen ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Frankrig

I henhold til den franske oversættelse af konventionens art. 9, stk. 2, a, fortolkes ordene »Securite d'Etat« som betydende »Surete de l'Etat« og ordene »Surete publique« som betydende »Securite publique«.

I henhold til bestemmelsen i art. 3, stk. 2, c, vil Frankrig tillige anvende nærværende konvention på personregistre, som ikke behandles elektronisk.

Forbundsrepublikken Tyskland

Ved konventionens art. 8, b, forudsættes, at en forespørgsel om personoplysninger ikke kan efterkommes, såfremt den registrerede er ude af stand til fyldestgørende at beskrive sin anmodning.

Med henvisning til konventionens forarbejder antages det, at konventionens art. 12, stk. 2, giver den kontraherende stat adgang til i dens nationale lov om databeskyttelse at indarbejde regler, der i særlige tilfælde forbyder overførsel af personoplysninger under hensyntagen til den registreredes interesser, der berettiger beskyttelse.

I henhold til art. 24, finder konventionen tillige anvendelse for Land Berlin med virkning fra den dato, hvor konventionen træder i kraft for Forbundsrepublikken Tyskland.

Luxembourg

Inden for rammerne af art. 3, stk. 2, a, forbeholdes retten til ikke at lade konventionen finde anvendelse på a) databanker, der i kraft af en lov eller anden bestemmelse er tilgængelige for offentligheden, b) databanker, som udelukkende indeholder data i forbindelse med databankens ejerskab, c) databanker, der er etableret for folkeretlige institutioner.

Norge

I henhold til art. 3, stk. 2, a, meddeles, at konventionen ikke skal finde anvendelse på private personregistre, som hverken bruges af den private sektor eller foreninger eller stiftelser.

I henhold til art. 3, stk. 2, b, meddeleles, at konventionen tillige vil finde anvendelse på informationer vedrørende foreninger og stiftelser.

I henhold til konventionens art. 24, stk. 1, vil konventionen ikke være anvendelig for Svalbard.

Storbritannien

I henhold til art. 3, stk. 2, a, vil konventionen ikke finde anvendelse på følgende kategorier af elektroniske personregistre: a) lønninger og pensioner: personoplysninger, som udelukkende opbevares med henblik på at udregne arbejdsvederlag eller pension eller betaling af fradrag fra samme, b) regnskabs- og overførselsesfortegnelser: personoplysninger, som udelukkende opbevares med henblik på at føre regnskab eller fortegnelser over overførelser, c) informationer, der er offentligt tilgængelige i henhold til lov: personoplysninger, som skal være offentligt tilgængelige i henhold til lovbestemmelse.

I henhold til art. 24 vil konventionen tillige finde anvendelse inden for Jerseys og Guernseys retsområder.

Østrig

For så vidt angår formuleringen i art. 2, c, antages, at udtrykket »spredning« omfatter udtrykket »kommunikation« samt »gøre tilgængeligt« som anvendt i afsnit 3, stk. 9 og 10, i tillægget til den østrigske lov om databeskyttelse, nr. 370/1986.

Med hensyn til art. 5, e, antager Østrig, at denne betingelse fuldt ud imødekommes ved bestemmelsen i den østrigske lov om databeskyttelse angående slettelse af oplysninger efter ansøgning fra den registrerede.

Østrig antager, at betydningen af ordene »når den kontraherende parts gældende lovgivning hjemler det« indeholdt i den første sætning i konventionens art. 9, stk. 2, svarer til betydningen af ordene »i overensstemmelse med loven« som anført i den europæiske menneskerettighedskonventions art. 8, stk. 2, og at det derfor er i overensstemmelse med konventionen, såfremt det under den østriske lov om databeskyttelse kun er tilladt at begrænse den fundamentale ret til databeskyttelse når hjemlet ved loven.

Endvidere antager Østrig, at begrænsningen i konventionens art. 9, stk. 2, a, vedrørende »statens økonomiske interesser« sammenholdt med stk. 2, b, svarer til begrænsningen i art. 8, stk. 2, i den europæiske menneskerettighedskonvention af hensyn til »landets økonomiske velfærd«.

I henhold til art. 3, stk. 2, b, har Østrig meddelt, at konventionen tillige vil finde anvendelse på oplysninger om grupper af personer, foreninger, stiftelser, selskaber, sammenslutninger eller enhver anden form for institutioner, som direkte eller indirekte består af fysiske personer, uanset om disse institutioner er retssubjekter.

Irland

I henhold til art. 3, stk. 2, a, vil konventionen ikke finde anvendelse på følgende kategorier af elektroniske personregistre, opført i paragraf 1 (4) i databeskyttelsesloven fra 1988: a) personoplysninger, som ifølge justitsministeren eller forsvarsministeren er eller har været registreret med det formål at beskytte statens sikkerhed; b) personoplysninger i form af oplysninger som den, der opbevarer de pågældende data ved lov er forpligtet til at gøre tilgængelige for offentligheden; c) personoplysninger, som opbevares af en enkeltperson, og som alene har at gøre med dennes personlige, familie- eller husholdningsmæssige forhold, eller som opbevares af en enkeltperson alene for rekreative formål.

Udenrigsministeriet, den 16. maj 1991

Uffe Ellemann-Jensen

KAPITEL I Almindelige bestemmelser

KAPITEL II Grundprincipper for beskyttelsen

KAPITEL III International overførsel af personoplysninger

KAPITEL IV Gensidig bistand

KAPITEL V Rådgivende komite

KAPITEL VI Ændringer

KAPITEL VII Afsluttende bestemmelser

Bekendtgørelse af europæisk konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger (* 1)

I henhold til kgl. resolution af 6. oktober 1989 har Danmark

ratificeret en den 28. januar 1981 i Strasbourg udfærdiget europæisk

konvention om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med

elektronisk databehandling af personoplysninger.

Konventionens ordlyd er som følger

Oversættelse

KONVENTION OM BESKYTTELSE AF DET ENKELTE MENNESKE I FORBINDELSE MED ELEKTRONISK DATABEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER

Præambel

Undertegnede medlemsstater af Europarådet har,

i betragtning af at Europarådets sigte er at opnå større enhed blandt dets medlemsstater, især med hensyn til respekt for lov og ret, for menneskerettighederne og for de grundlæggende frihedsrettigheder;

i betragtning af det ønskelige i at styrke beskyttelsen af den enkeltes grundlæggende frihedsrettigheder og andre rettigheder, især den enkeltes ret til privatlivets fred, og i erkendelse af den voksende grænseoverskridende strøm af personoplysninger, der gennemgår elektronisk databehandling;

idet de samtidigt bekræfter deres tilslutning til princippet om informationsfrihed uanset landegrænser; og

i erkendelse af at det er nødvendigt at forene de grundlæggende værdier bag respekten for privatlivets fred med den frie udveksling af informationer landene imellem,

indgået følgende aftale