Legislator Case Law & Legislation
L19910005164 DK

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionen af 9. december 1948 om forebyggelse af og straf for folkedrab

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1991 51 Valid

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionen af 9. december 1948 om forebyggelse af og straf for folkedrab

I tilslutning til Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 21 af 26.

maj 1952 og efterfølgende bekendtgørelser, senest nr. 39 af 4. juni

1985, Lovtidende C, meddeles det, at følgende lande med virkning fra

de anførte datoer har tiltrådt den af De Forenede Nationers

generalforsamling den 9. december 1948 vedtagne konvention om

forebyggelse af og straf for folkedrab

Den Demokratiske Folkerepublik Yemen (*) 10. maj 1987 Amerikas Forenede Stater 23. februar 1989 Den Demokratiske Folkerepublik Korea 1. maj 1989 Den Arabiske Republik Yemen (*) 5. juli 1989 Libyen 14. august 1989 Bahrain 25. juni 1990

(*) 22. maj 1990 sluttet sammen under navnet Republikken Yemen.

Den Demokratiske Folkerepublik Yemen, Amerikas Forenede Stater og Bahrain har taget forbehold over for konventionens artikel IX vedrørende Den Internationale Domstols jurisdiktion. Amerikas Forenede Stater har tillige taget et forbehold om, at intet i konventionen skal kræve eller indeholde en bemyndigelse til, at Amerikas Forenede Stater lovgiver eller træffer andre foranstaltninger, der er forbudt i medfør af Amerikas Forenede Staters forfatning, som den fortolkes af Amerikas Forenede Stater.

Envidere har Antigua/Barbuda, til hvis territorium konventionens gyldighed var udstrakt, før selvstændighed opnåedes, den 25. oktober 1988 meddelt De Forenede Nationers generalsekretær, at det anser sig for bundet af konventionen fra datoen for opnåelsen af uafhængighed, den 1. november 1981.

Sovjetunionen, Hviderusland, Ukraine, Ungarn og Mongoliet har ved meddelelse modtaget af De Forenede Nationers generalsekretær henholdsvis den 8. marts 1989, den 19. april 1989, den 20. april 1989, den 8. december 1989 og den 19. juli 1990 trukket det ved ratifikationen eller tiltrædelsen tagne forbehold overfor artikel IX om Den Internationale Domstols jurisdiktion tilbage.

Udenrigsministeriet, den 16. maj 1991

F.M.

Ulrik Federspiel

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →