Legislator Case Law & Legislation
L19910003264 DK

Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 160 af 25. juni 1985 om arbejdsmarkedsstatistik (* 1)

27 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (27)

Statutory Text (27 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1991 32 Valid

Artikel 1

Enhver medlemsstat, der ratificerer denne konvention forpligter sig til regelmæssigt at indsamle, bearbejde og offentliggøre grundlæggende arbejdsmarkedsstatistik, der efterhånden skal udvides til - under hensyntagen til de til rådighed stående ressourcer - at omfatte følgende områder

a) den erhvervsaktive befolkning, beskæftigelse, arbejdsløshed, hvor den findes, samt om muligt, synlig underbeskæftigelse,

b) den erhvervsaktive befolknings struktur og fordeling med henblik på detaljerede analyser og anvendelse som referencedata,

c) gennemsnitlige lønninger og gennemsnitlig arbejdstid (faktiske arbejdstimer eller betalte timer) og, hvis hensigtsmæssigt, lønsatser og normal arbejdstid,

d) lønstruktur og lønfordeling,

e) lønomkostninger,

f) forbrugerpristal,

g) husstandenes udgifter eller, hvis hensigtsmæssigt, familiernes udgifter, og, om muligt, husstandenes indkomster, eller, hvis hensigtsmæssigt, familiernes indkomster,

h) arbejdsskader, og, så vidt muligt, erhvervssygdomme, og

i) arbejdskonflikter.

Bekendtgørelse (international) 1991 32 Valid

Artikel 2

Ved udarbejdelse eller revision af begreber, definitioner og metoder, der anvendes i forbindelse med indsamling, bearbejdning og offentliggørelse af statistik i henhold til denne konvention, skal medlemsstaterne tage hensyn til de seneste normer og retningslinjer, der er udarbejdet under Den Internationale Arbejdsorganisations auspicier.

Bekendtgørelse (international) 1991 32 Valid

Artikel 3

Ved udarbejdelse eller revision af begreber, definitioner og metoder, der anvendes i forbindelse med indsamling, bearbejdning og offentliggørelse af statistik i henhold til denne konvention, skal de repræsentative arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, hvor sådanne findes, høres med henblik på at overveje deres behov og sikre deres samarbejde.

Bekendtgørelse (international) 1991 32 Valid

Artikel 4

Intet i denne konvention pålægger pligt til at offentliggøre eller meddele oplysninger, som kunne resultere i afsløring på nogen måde angående informationsvej, vedrørende en enkelt statistisk enhed, som for eksempel en person, en husstand, en virksomhed eller et foretagende.

Bekendtgørelse (international) 1991 32 Valid

Artikel 5

Enhver medlemsstat, der ratificerer denne konvention forpligter sig til hurtigst muligt at underrette Det Internationale Arbejdsbureau om offentliggjort statistik, der er udarbejdet i medfør af konventionen, og om oplysninger vedrørende offentliggørelse heraf, særlig

a) alle relevante henvisninger og oplysninger ud fra den anvendte offentliggørelsesmåde (titel og referencenummer for trykte publikationer og tilsvarende beskrivelser for data, der offentliggøres på anden måde), og

b) de seneste datoer eller tidsrum, for hvilke de forskellige typer af statistik foreligger, samt datoen for offentliggørelse eller frigivelse.

Bekendtgørelse (international) 1991 32 Valid

Artikel 6

Detaljerede beskrivelser af kilder, begreber, definitioner og metoder, der anvendes i forbindelse med indsamling og bearbejdning af statistik i medfør af denne konvention skal -

a) udarbejdes og ajourføres, således at de afspejler væsentlige ændringer,

b) meddeles Det Internationale Arbejdsbureau hurtigst muligt, og

c) offentligggøres af det kompetente nationale organ.

II. Grundlæggende arbejdsmarkedsstatistik

Bekendtgørelse (international) 1991 32 Valid

Artikel 7

Løbende statistik vedrørende den erhvervsaktive befolkning, beskæftigelse, arbejdsløshed, hvor den findes, samt, om muligt, synlig underbeskæftigelse, skal udarbejdes på en sådan måde, at den er repræsentativ for hele landet.

Bekendtgørelse (international) 1991 32 Valid

Artikel 8

Statistik vedrørende den erhvervsaktive befolknings struktur og fordeling skal udarbejdes på en sådan måde, at den er repræsentativ for hele landet, med henblik på detaljerede analyser og anvendelse som referencedata.

Bekendtgørelse (international) 1991 32 Valid

Artikel 9

1. Løbende statistik vedrørende gennemsnitlige lønninger og gennemsnitlig arbejdstid (faktiske arbejdstimer eller betalte timer) skal udarbejdes på en sådan måde, at den dækker alle vigtige kategorier af arbejdstagere og alle vigtige erhverv, og på en sådan måde, at den er repræsentativ for hele landet.

2. Hvis hensigtsmæssigt, skal der udarbejdes statistik vedrørende lønsatser og normal arbejdstid omfattende vigtige stillingskategorier eller stillingsgrupper inden for vigtige erhverv og på en sådan måde, at den er repræsentativ for hele landet.

Bekendtgørelse (international) 1991 32 Valid

Artikel 10

Statistik vedrørende lønstruktur og -fordeling skal udarbejdes for arbejdstagere inden for vigtige erhverv.

Bekendtgørelse (international) 1991 32 Valid

Artikel 11

Statistik vedrørende lønomkostninger skal udarbejdes for vigtige erhverv. Om muligt, skal denne statistik svare til oplysningerne om beskæftigelse og arbejdstid (faktiske arbejdstimer eller betalte timer) inden for samme område.

Bekendtgørelse (international) 1991 32 Valid

Artikel 12

Forbrugerpristal skal beregnes med henblik på at måle ændringer i tidens løb i priserne for varer og tjenester, der er repræsentative for forbrugsmønstret for betydelige befolkningsgrupper eller hele befolkningen.

Bekendtgørelse (international) 1991 32 Valid

Artikel 13

Statistik vedrørende husstandenes udgifter eller, hvis hensigtsmæssigt, familiernes udgifter, og, om muligt, husstandenes indkomster eller, hvis hensigtsmæssigt, familiernes indkomster skal udarbejdes for alle typer og størrelser af private husstande eller familier, og på en sådan måde, at den er repræsentativ for hele landet.

Bekendtgørelse (international) 1991 32 Valid

Artikel 14

1. Statistik vedrørende arbejdsskader skal udarbejdes på en sådan måde, at den er repræsentativ for hele landet og, om muligt, omfatte alle erhverv.

2. Så vidt muligt, skal statistik vedrørende erhvervssygdomme udarbejdes for alle erhverv og på en sådan måde, at den er repræsentativ for hele landet.

Bekendtgørelse (international) 1991 32 Valid

Artikel 15

Statistik vedrørende arbejdskonflikter skal udarbejdes på en sådan måde, at den er repræsentativ for hele landet, og, om muligt, omfatte alle erhverv.

III. Accept af forpligtelser

Bekendtgørelse (international) 1991 32 Valid

Artikel 16

1. Enhver medlemsstat, der ratificerer denne konvention, skal, i medfør af de almindelige forpligtelser, der er nævnt i kap. I, påtage sig forpligtelserne i henhold til konventionen med hensyn til en eller flere artikler i kap. II.

2. Enhver medlemsstat skal i sin ratifikation angive den artikel eller de artikler i kap. II med hensyn til hvilke, den påtager sig forpligtelserne i henhold til denne konvention.

3. Enhver medlemsstat, der har ratificeret denne konvention, kan efterfølgende meddele generaldirektøren for Det Internationale Arbejdsbureau, at den påtager sig forpligtelser i henhold til konventionen med hensyn til en eller flere artikler i kap. II, som ikke allerede var angivet i dens ratifikation. Disse meddelelser skal have gyldighed som ratifikation fra datoen for deres indgivelse.

4. Enhver medlemsstat, der har ratificeret denne konvention, skal i den rapport vedrørende konventionens gennemførelse, der afgives i henhold til artikel 22 i Den Internationale Arbejdsorganisations statut, oplyse, hvorledes situationen er med hensyn til dens lovgivning og praksis vedrørende de spørgsmål, der er omfattet af de artikler i kap. II, med hensyn til hvilke, den ikke har påtaget sig forpligtelser i henhold til konventionen, samt i hvilket omfang konventionens bestemmelser er gennemført eller påtænkes gennemført for så vidt angår disse spørgsmål.

Bekendtgørelse (international) 1991 32 Valid

Artikel 17

1. Enhver medlemsstat kan i starten begrænse omfanget af den statistik, der er omhandlet i den eller de artikler i kap. II med hensyn til hvilke, den har påtaget sig forpligtelser i henhold til konventionen, til særlige kategorier af arbejdstagere, økonomiske sektorer, erhverv eller geografiske områder.

2. Enhver medlemsstat, der begrænser omfanget af statistikken i medfør af denne artikels stk. 1., skal i den første rapport, den afgiver i henhold til artikel 22 i Den Internationale Arbejdsorganisations statut, anføre, hvilken eller hvilke artikler i kap. II, som begrænsningen gælder, samt karakteren af og begrundelsen for en sådan begrænsning, og skal i efterfølgende rapporter oplyse, i hvilket omfang det har været muligt eller påtænkes at udvide anvendelsesområdet til at omfatte andre kategorier af arbejdstagere, økonomiske sektorer, erhverv eller geografiske områder.

3. Efter høring af de berørte repræsentative arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer kan en medlemsstat ved en erklæring, der afgives til generaldirektøren for Det Internationale Arbejdsbureau hvert år i den måned, der følger efter datoen for denne konventions ikrafttræden, indføre efterfølgende begrænsninger vedrørende det tekniske omfang af den statistik, der er omfattet af den eller de artikler i kap. II med hensyn til hvilke, den har påtaget sig forpligtelser i henhold til konventionen. Sådanne erklæringer træder i kraft et år efter datoen for indregistreringen. Enhver medlemsstat, der indfører sådanne begrænsninger, skal i dens rapporter vedrørende gennemførelsen af konventionen, der afgives i henhold til artikel 22 i Den Internationale Arbejdsorganisations statut, give de oplysninger, der er nævnt i denne artikels stk. 2.

Bekendtgørelse (international) 1991 32 Valid

Artikel 18

Denne konvention reviderer konventionen angående statistik over løn og arbejdstid, 1938.

IV. Afsluttende bestemmelser

Bekendtgørelse (international) 1991 32 Valid

Artikel 19

De officielle ratifikationer af denne konvention skal sendes til Det Internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til registrering.

Bekendtgørelse (international) 1991 32 Valid

Artikel 20

1. Denne konvention er kun bindende for de medlemmer af Den Internationale Arbejdsorganisation, hvis ratifikationer er blevet indregistreret hos generaldirektøren.

2. Den træder i kraft et år efter den dato, da to medlemsstaters ratifikation er blevet indregistreret hos generaldirektøren.

3. Derefter træder konventionen i kraft for hver enkelt medlemsstat et år efter at dens ratifikation er blevet registreret.

Bekendtgørelse (international) 1991 32 Valid

Artikel 21

1. Enhver medlemsstat, der har ratificeret denne konvention, kan opsige den efter ti års forløb fra datoen for konventionens første ikrafttræden ved afgivelse af en erklæring, der sendes til Det Internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til registrering. Opsigelsen får først virkning 1 år efter datoen for registreringen.

2. Enhver medlemsstat, der har ratificeret denne konvention, og som ikke inden 1 år efter udløbet af den i stk. 1 omhandlede tiårsperiode gør brug af den i denne artikel hjemlede opsigelsesret, er bundet i yderligere ti år og kan derefter opsige konventionen ved udløbet af hver tiårsperiode på de i denne artikel fastsatte betingelser.

3. Efter høring af de berørte repræsentative arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer kan en medlemsstat, der har ratificeret denne konvention, efter udløbet af en femårsperiode fra den dato, hvor konventionen først træder i kraft, ved en erklæring, der afgives til generaldirektøren for Det Internationale Arbejdsbureau, tilbagekalde sin accept af konventionens forpligtelser, for så vidt angår en eller flere af artiklerne i kap. II, forudsat at den fortsat påtager sig disse forpligtelser, for så vidt angår mindst en af disse artikler. En sådan tilbagekaldelse træder først i kraft et år efter datoen for registreringen.

4. Enhver medlemsstat, der har ratificeret denne konvention, og som ikke inden et år efter udløbet af den i denne artikels stk. 3 omhandlede femårsperiode gør brug af den i dette stykke hjemlede tilbagekaldelsesret, er bundet af de artikler i kap. II, med hensyn til hvilke den har påtaget sig forpligtelser i henhold til konventionen, i yderligere fem år og kan derefter tilbagekalde sin accept af disse forpligtelser ved udløbet af hver femårsperiode på de i denne artikel fastsatte betingelser.

Bekendtgørelse (international) 1991 32 Valid

Artikel 22

1. Det Internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal underrette alle medlemmer af Den Internationale Arbejdsorganisation om registreringen af alle de ratifikationer og opsigelser, han modtager fra organisationens medlemmer.

2. Samtidig med at generaldirektøren underretter organisationens medlemmer om registreringen af ratifikation nummer to, skal han gøre dem opmærksom på konventionens ikrattrædelsesdato.

Bekendtgørelse (international) 1991 32 Valid

Artikel 23

Det Internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal i medfør af artikel 102 i De Forenede Nationers pagt sende udførlige oplysninger om alle ratifikationer og opsigelser, han har registreret i henhold til bestemmelserne i de foranstående artikler, til De Forenede Nationers generalsekretær til registrering.

Bekendtgørelse (international) 1991 32 Valid

Artikel 24

Når Det Internationale Arbejdsbureaus Styrelsesråd måtte anse det for nødvendigt, skal det forelægge generalkonferencen en rapport om gennemførelsen af denne konvention samt overveje ønskeligheden af at sætte spørgsmålet om en hel eller en delvis revision af den på konferencens dagsorden.

Bekendtgørelse (international) 1991 32 Valid

Artikel 25

1. Dersom konferencen vedtager en ny konvention, der helt eller delvis reviderer denne konvention, skal, medmindre andet måtte være bestemt i den nye konvention

a) en medlemsstats ratifikation af den nye, ændrede konvention ipso jure medføre øjeblikkelig opsigelse af denne konvention, uanset bestemmelserne i artikel 21, såfremt og så snart den nye, reviderede konvention træder i kraft;

b) denne konvention ikke længere kunne ratificeres af medlemsstaterne fra denne dato at regne, da den nye, reviderede træder i kraft.

2. Denne konvention forbliver under alle omstændigheder i kraft i den foreliggende form og med det foreliggende indhold for de medlemsstater, som har ratificeret den, men som ikke har ratificeret den reviderede konvention.

Bekendtgørelse (international) 1991 32 Valid

Artikel 26

Den engelske og franske version af denne konventions tekst er lige autentiske. Konventionen trådte i kraft den 24. april 1988.

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes hos ILO den 22. januar 1988, hvorefter konventionen i medfør af artikel 20, stk. 3, for Danmarks vedkommende er trådt i kraft den 22. januar 1989. Ved deponeringen er der taget forbehold med hensyn til konventionens anvendelse for Færøerne og Grønland.

Konventionen er foruden af Danmark ratificeret af: Australien, Cypern, El Salvador, Finland, Italien, Mexico, Norge, San Marino, Schweiz, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkoslovakiet og Østrig.

Udenrigsministeriet, den 18. april 1991

Uffe Ellemann Jensen

Bekendtgørelse (international) 1991 32 Valid

Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 160 af 25. juni 1985 om arbejdsmarkedsstatistik (* 1)

I henhold til kgl. resolution af 1. december 1987 har Danmark ratificeret en af Den Internationale Arbejdskonference i Geneve den 25. juni 1985 vedtagen konvention nr. 160 om arbejdsmarkedsstatistik.

Konventionen har følgende ordlyd

Konvention nr. 160

KONVENTION OM ARBEJDSMARKEDSSTATISTIK Den Internationale Arbejdsorganisations generalkonference,

der er sammenkaldt i Geneve af Det Internationale Arbejdsbureaus Styrelsesråd, og som den 7. juni 1985 er trådt sammen til sin 71. samling, og

som har besluttet at vedtage visse forslag med henblik på revision af konventionen angående statistik over løn og arbejdstid, 1938, (nr. 63), hvilket spørgsmål er optaget som 5. punkt på samlingens dagsorden, og

som finder, at disse forslag skal tage form af en international konvention,

vedtager i dag den 25. juni 1985 følgende konvention, der betegnes konventionen om arbejdsmarkedsstatistik, 1985.

I. Almindelige bestemmelser

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →