Bekendtgørelse om overenskomst af 30. juli 1990 med Den Polske Republik om et dansk statslån som bidrag til Den Multilaterale Stabiliseringsfond til fordel for Polen
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse om overenskomst af 30. juli 1990 med Den Polske Republik om et dansk statslån som bidrag til Den Multilaterale Stabiliseringsfond til fordel for Polen
Den 30. juli 1990 undertegnedes i Warszawa en overenskomst mellem
Danmark og Polen i medfør af hvilken den danske regering yder Polen
et statslån på 50 mio. kr. som bidrag til Den multilaterale
Stabiliseringsfond til fordel for Polen (Bush-fonden). Fonden er
oprettet i henhold til et Memorandum of Understanding af 28.
december 1989, som udgør en del af overenskomsten.
Fonden har til formål at virke som supplement til Den Internationale Valutafond med henblik på at støtte det økonomiske stabiliseringsprogram i Polen vedrørende liberalisering af betalinger og overførsler af løbende internationale transaktioner.
Ifølge overenskomsten, som trådte i kraft på datoen for undertegnelsen, skal lånet forrentes med 3% p.a. af den del af hovedstolen, som ikke er tilbagebetalt af låntageren.
Udenrigsministeriet, den 1. november 1990
Uffe Ellemann-Jensen
Ingen