Bekendtgørelse af aftale af 8. maj 1989 med Finland, Island, Norge og Sverige om folkeregistrering

Artikel 1

Denne overenskomst gælder personer, som er registreret som bosat i et af de kontraherende lande, og som har til hensigt at flytte, eller som er flyttet til et andet af disse lande. Tidsbegrænsede ophold af under 6 måneders varighed regnes normalt ikke som flytning.

Artikel 2

1. Den, der har til hensigt at flytte fra et af de kontraherende lande til et andet af disse lande, skal melde dette til vedkommende lokale registreringsmyndighed i udflytningslandet.

Det påhviler nævnte myndighed straks at udlevere den flyttende internordisk flytteattest med vedhæftet blanket for internordisk flyttebevis. Denne er gyldig i 3 måneder fra udstedelsesdato.

2. Den, der er flyttet fra et af de kontraherende lande og efter indflytning har bosat sig i et andet af disse lande, skal inden den tidsfrist, som gælder for anmeldelse af flytning i dette land, melde indflytningen til vedkommende lokale registreringsmyndighed. Samtidig med meldingen skal han aflevere den flytteattest med vedhæftet blanket for internordisk flyttebevis, som er nævnt under punkt 1. Er han ikke i besiddelse af flytteattest, skal den lokale registreringsmyndighed selv rekvirere flytteattest fra den lokale registreringsmyndighed i udflytningslandet. Det påhviler nævnte myndighed straks at levere en sådan flytteattest til den lokale registreringsmyndighed i indflytningslandet, således at den er myndigheden i hænde senest 14 dage efter, at den er blevet rekvireret.

3. Den lokale registreringsmyndighed i indflytningslandet afgør, om en person skal registreres som bosat i indflytningslandet.

Registreringen kan kun foretages på grundlag af flytteattesten. Så snart registreringen er foretaget, skal den lokale registreringsmyndighed i udflytningslandet underrettes. Til denne underretning skal bruges internordisk flyttebevis.

Finder den lokale registreringsmyndighed grund til at antage, at den, der har meldt indflytningen, skal regnes som bosat et andet sted i indflytningslandet, skal han henvises til den lokale registreringsmyndighed på vedkommende sted. Flytteattesten leveres tilbage til ham forsynet med påtegning om henvisning.

Finder den lokale registreringsmyndighed, at den, som har afleveret flytteattesten, ikke kan regnes som bosat inden for registreringsområdet, og der heller ikke foreligger et tilfælde som nævnt i foregående stykke, skal der gøres bemærkning om afgørelsen på flyttebeviset, samtidig med at den, som har afleveret flytteattesten, underrettes. Flytteattesten beholdes af registreringsmyndigheden, mens blanketten til flyttebevis uden ophold skal sendes tilbage til vedkommende lokale registreringsmyndighed, som har udstedt flytteattesten.

Først når flyttebeviset er modtaget, skal den lokale registreringsmyndighed i udflytningslandet føre den, som er flyttet, ud af registret. Som dato for udflytning benyttes indflytningslandets registrerede indflytningsdato.

4. Har den lokale registreringsmyndighed i udflytningslandet ikke modtaget flyttebeviset inden 1 måned fra opgivet flyttedato, skal denne myndighed henvende sig direkte til den lokale registreringsmyndighed i indflytningslandet for at få de oplysninger, som er nødvendige af hensyn til registreringen. Det samme gælder, når en lokal registreringsmyndighed har grund til at antage, at en registreret person er flyttet til et andet af de kontraherende lande.

Artikel 3

Spørgsmålet om, hvorvidt en person efter denne overenskomst skal regnes for bosat eller ikke bosat i indflytningslandet, afgøres efter lovgivningen i dette land.

Hvis den lokale registreringsmyndighed i udflytningslandet er uenig i registreringen, kan sagen tages op med den lokale registreringsmyndighed i indflytningslandet. Bliver disse ikke enige, kan udflytningslandets lokale registreringsmyndighed forelægge sagen for landets centrale registreringsmyndighed, som igen kan tage sagen op med indflytningslandets centrale registreringsmyndighed.

Som indflytningsland regnes det land, som en person har bosat sig i efter indflytning fra et andet land. Dette gælder sålænge de faktiske bopælsforhold er de samme, som da indflytningen fandt sted.

Artikel 4

De kontraherende lande forpligter sig til gensidigt at give de oplysninger, som antages at være nødvendige for bedømmelsen af bosætningsspørgsmålet og give underretning om de beslutninger, som bliver truffet.

Artikel 5

Ved lokal registreringsmyndighed forstås i denne overenskomst

i Danmark folkeregistret,

i Finland Registerbyrået,

i Island Nationalregistret,

i Norge folkeregistret,

i Sverige pastorembetet (i Stockholm og Gøteborg den lokale skattemyndighed). Fra 1. juli 1991 den lokale skattemyndighed.

Artikel 6

Formularen til internordisk flytteattest og flyttebevis skal indeholde oplysning om: 1. Fraflytningsland, 2. fraflytningskommune, 3. adresse i fraflytningslandet, 4. tilflytningsland, 5. tilflytningskommune, 6. adresse i tilflytningslandet, 7. opgivet flyttedato, 8. navn, 9. barn af, 10. ægtefælle til, 11. køn, 12. fødselsdag, -måned, -år, 13. fødested, 14. ægteskabelig status og dato, 15. statsborgerret, 16. evt. bosat tidligere i tilflytningslandet, 17. evt. navn og fødselsdato for ikke medflyttende ægtefælle, 18. evt. navn og fødselsdato (for børn under 18 år) for ikke-medflyttende forældre, 19. anmærkninger og endvidere datoen for udstedelsen af flytteattesten, stempel og underskrift, registreret indflytningsdato, samt de enkelte landes frister for anmeldelse på indflytningsstedet.

De kontraherende landes formularer til flytteattest og flyttebevis skal have samme form og indhold, men affattes på de enkelte landes sprog, ligesom de skal fastsættes i samråd mellem de centrale myndigheder i de kontraherende lande.

Artikel 7

Overenskomsten træder i kraft fra førstkommende 1. januar, 1. april, 1. juli eller 1. oktober mindst 3 måneder efter, at samtlige kontraherende parter har givet det norske udenrigsministerium meddelelse om deres godkendelse af overenskomsten.

For Færøernes og Grønlands vedkommende træder overenskomsten dog først i kraft fra førstkommende 1. januar, 1. april, 1. juli eller 1. oktober 3 måneder efter, at Danmarks regering har notificeret det norske udenrigsministerium om, at betingelserne herfor er opfyldt.

Det norske udenrigsministerium underretter de øvrige kontraherende parter om modtagelsen af disse meddelelser og om tidspunktet for overenskomstens ikrafttrædelse.

Artikel 8

Samtidig med ikrafttrædelsen af nærværende overenskomst ophæves nordisk overenskomst af 5. december 1968 om folkeregistrering.

Artikel 9

Enhver kontraherende part kan i forhold til enhver af de andre parter opsige overenskomsten med 6 måneders varsel til ophør en 1. januar eller en 1. juli. Opsigelse sker ved skriftlig meddelelse til den berørte part samt til det norske udenrigsministerium, som underretter de øvrige kontraherende parter om modtagelsen af meddelelsen og om dens indhold.

Artikel 10

Originalteksten til denne overenskomst deponeres i det norske udenrigsministerium, der tilstiller de øvrige kontraherende parter bekræftede genparter heraf.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, som er behørigt befuldmægtigede, undertegnet denne overenskomst.

Udfærdiget i Reykjavik den 8. maj 1989 i et eksemplar på dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk, hvilke tekster alle har samme gyldighed.

For Danmarks regering

Thor Pedersen

For Finlands regering

Erik Heinrichs

For Islands regering

Jon Sigurdsson

For Norges regering

Anders Helseth

For Sveriges regering

Mats Hellstrøm

Aftalen trådte i medfør af artikel 7 i kraft den 1. oktober 1990.

Udenrigsministeriet, den 1. november 1990

Uffe Ellemann-Jensen

Bekendtgørelse af aftale af 8. maj 1989 med Finland, Island, Norge og Sverige om folkeregistrering

Den 15. september 1989 har Danmark godkendt en i Reykjavik den 8.

maj 1989 undertegnet aftale mellem Danmark, Finland, Island, Norge

og Sverige om folkeregistrering.

Aftalen har følgende ordlyd

OVERENSKOMST

MELLEM DANMARK, FINLAND, ISLAND,

NORGE OG SVERIGE

OM FOLKEREGISTRERING Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige er for at lette registreringen af personer i de kontraherende lande blevet enige om følgende

Ingen