Legislator Case Law & Legislation
L19900006064 DK

Bekendtgørelse om Danmarks og andre landes ratifikation eller tiltrædelse af De Forenede Nationers konvention af 11. april 1980 om aftaler om internationale køb (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1990 60 Valid

Bekendtgørelse om Danmarks og andre landes ratifikation eller tiltrædelse af De Forenede Nationers konvention af 11. april 1980 om aftaler om internationale køb (* 1)

I henhold til kgl. resolution af 27. januar 1989 har Danmark ratificeret De Forenede Nationers konvention om aftaler om internationale køb, udfærdiget i Wien den 11. april 1980.

Konventionen er offentliggjort som bilag til international købelov

nr. 733 af 7. december 1988, Lovtidende A.

De Forenede Nationers konvention om aftaler om internationale køb trådte i medfør afart. 99 i kraft den 1. januar 1988 for følgende lande: Amerikas Forenede Stater, Argentina, Frankrig, Italien, Jugoslavien, Kina, Lesotho, Syrien, Ungarn, Zambia og Ægypten.

Danmark deponerede sit ratifikationsinstrument hos De Forenede Nationers generalsekretær den 14. februar 1989, og konventionen trådte i medfør af art. 99 i kraft den 1. marts 1990 for Danmark, jf. også Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 110 af 22. februar 1990, Lovtidende A.

Endvidere har følgende lande med virkning fra de vedføjede datoer ratificeret eller tiltrådt konventionen

Finland 1. januar 1989 Mexico 1. januar 1989 Sverige 1. januar 1989 Østrig 1. januar 1989 Australien 1. april 1989 Norge 1. august 1989 Den Tyske Demo- kratiske Republik 1. marts 1990 Den bjelorussiske socialistiske Sovjetrepublik 1. november 1990 Den ukrainske socialistiske Sovjetrepublik 1. februar 1991

Der er taget forbehold og afgivet erklæringer som følger

Danmark, Finland, Norge og Sverige har i henhold til konventionens art. 92, stk. 1, erklæret, at de ikke er bundet af konventionens del II og har samtidig i henhold til art. 94, stk. 1 og 2, erklæret, at konventionen ikke finder anvendelse, hvor både sælger og køber har deres forretningssteder i Danmark, Finland, Island, Norge eller Sverige.

Danmark har desuden afgivet erklæring om, at konventionen ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland.

Argentina, Den bjelorussiske socialistiske Sovjetrepublik, Den ukrainske socialistiske Sovjetrepublik samt Ungarn har i henhold til konventionens art. 12 og 96 erklæret, at bestemmelserne i art. 11, 29 eller del II i konventionen, som tillader, at en købeaftale eller en aftale om dens ændring eller ophør, eller et tilbud, et antagende svar eller anden viljeserklæring udtrykkes i en anden form end skriftligt, ikke gælder, hvor en part har sit forretningssted i den pågældende stat.

Ungarn har desuden erklæret, at de generelle bestemmelser for levering af løsøre mellem organisationer i de lande, der er medlem af Rådet for Gensidig Økonomisk Bistand, anses for at være omfattet af konventionens art. 90.

Kina har erklæret, at det ikke anser sig for bundet af art. 1, stk. 1 (b), art. 11 samt de til art. 11 relaterede artikler.

Amerikas Forenede Stater har erklæret ikke at være bundet af art. 1, stk. 1 (b).

Udenrigsministeriet, den 14. juni 1990

Uffe Ellemann-Jensen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →