Bekendtgørelse om overenskomst af 31. januar 1990 mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige vedrørende fortsat støtte til den tekniske enhed i Southern African Transport and Communications Commission (SATCC)
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse om overenskomst af 31. januar 1990 mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige vedrørende fortsat støtte til den tekniske enhed i Southern African Transport and Communications Commission
(SATCC)
I tilslutning til Udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 29 af 3.
april 1984 og nr. 72 af 15. august 1986, Lovtidende C, meddeles det,
at der den 31. januar 1990 i Lusaka er indgået en overenskomst
mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige vedrørende fortsat nordisk
støtte i form af konsulentbistand og driftsomkostningsbidrag til den
tekniske enhed i SATCC.
Kommissionen har til formål at fremme en samordnet regional transport- og kommunikationsudvikling i de 9 SADCC-lande.
I henhold til overenskomsten, som har gyldighed fra marts 1990 til marts 1994, skal bemandingen af den tekniske enhed fortsat sikres for derved at styrke planlægningen og koordineringen af SADCC-landenes transport- og kommunikationssystemer.
De nordiske lande yder tilsammen 46 mio. svenske kroner, hvoraf de fire lande hver bidrager med en fjerdedel. Udenrigsministeriet, den 14. juni 1990
Uffe Ellemann-Jensen