Legislator Case Law & Legislation
L19900004964 DK

Bekendtgørelse af overenskomst af 9. februar 1989 mellem Kongeriget Danmarks regering og regeringen i Den arabiske Republik Egypten til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter

33 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (33)

Statutory Text (33 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1990 49 Valid

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

Bekendtgørelse (international) 1990 49 Valid

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på indkomstskatter, der pålignes på en kontraherende stats, dens politiske underafdelingers eller dens lokale myndigheders vegne, uden hensyn til hvorledes de opkræves.

2. Som indkomst- og formueskatter skal anses alle skatter, der pålignes hele indkomsten eller dele af indkomsten, herunder skatter på fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue eller fast ejendom og skatter der pålignes den samlede lønsum, der udbetales af foretagender.

3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal finde anvendelse, er især

a) For Danmarks vedkommende

(i) indkomstskatten til staten;

(ii) den kommunale indkomstskat;

(iii) den amtskommunale indkomstskat;

(iv) sømandsskatten;

(v) den særlige indkomstskat;

(vi) kirkeskatten;

(vii) udbytteskatten;

(viii) skatter i henhold til kulbrinteskatteloven;

(herefter omtalt som »dansk skat«).

b) For Egyptens vedkommende

(i) skat af indkomst, som oppebæres af fast ejendom, (herunder landskatten, bygningsskatten og Ghaffir-skatten);

(ii) skat af indkomst af rørlig formue;

(iii) skat af kommerciel og industriel fortjeneste;

(iv) skat af løn, gage, arbejdsvederlag og livrenter;

(v) skat af fortjeneste af liberale erhverv og af alle andre ikke-kommercielle erhverv;

(vi) almindelig indkomstskat;

(vii) skat af selskabsfortjeneste;

(viii) tillægsskatter pålagt som en procentdel af skatter omhandlet ovenfor eller på anden måde;

(herefter omtalt som »egyptisk skat«).

4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter denne overenskomsts underskrivelse pålignes som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter. Ved udgangen af hvert år skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater give hinanden underretning om væsentlige ændringer, som er foretaget i deres respektive skattelove.

Bekendtgørelse (international) 1990 49 Valid

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har i denne overenskomst følgende udtryk den nedenfor angivne betydning

a) Udtrykkene »en kontraherende stat« og »den anden kontraherende stat« betyder Danmark eller Egypten alt efter sammenhængen;

b) udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som ifølge dansk lovgivning og i overensstemmelse med international ret er eller senere måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund og de ovenliggende vande og med hensyn til anden virksomhed til økonomisk udnyttelse og efterforskning af området; udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland;

c) (i) udtrykket »Egypten« betyder Den Arabiske Republik Egypten; og

(ii) når anvendt i geografisk betydning omfatter udtrykket Egypten

(a) det egyptiske territorialfarvand, og

(b) den havbund og undergrund i de undersøiske områder, som grænser op til Egyptens kyst, men er beliggende uden for territorialfarvandet, hvorover Egypten i overensstemmelse med international ret udøver suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og udnyttelse af naturforekomsterne i et sådant område, men kun i det omfang den person, ejendom eller virksomhed, på hvilken denne overenskomst finder anvendelse, har forbindelse med en sådan efterforskning eller udnyttelse.

d) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer;

e) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person;

f) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat;

g) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport med et skib eller luftfartøj, der anvendes af et foretagende, hvis virkelige ledelse har sit sæde i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende anvendes mellem pladser i den anden kontraherende stat;

h) udtrykket »kompetent myndighed« betyder

(i) for så vidt angår Danmark, ministeren for skatter og afgifter eller hans befuldmægtigede stedfortræder;

(ii) for så vidt angår Egypten, finansministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder.

2. Ved anvendelsen af denne overenskomst i en kontraherende stat skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert udtryk, som ikke er defineret deri, tillægges den betydning, som det har i denne stats lovgivning om de skatter, hvorpå overenskomsten finder anvendelse.

Bekendtgørelse (international) 1990 49 Valid

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat« enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, hvis skattepligt i denne stat er begrænset til indkomst fra kilder i denne stat eller der beroende formue.

2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke l er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes hans status efter følgende regler

a) han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold;

c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;

d) er han statsborger i begge stater, eller er han ikke statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke l er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal den anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde.

Bekendtgørelse (international) 1990 49 Valid

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig

a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;

b) en filial;

c) et kontor;

d) en fabrik;

e) et værksted;

f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor naturforekomster udvindes;

g) et landbrug eller en plantage, og

h) lokaler og lagerbygninger, som benyttes som salgssteder.

3. Et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde udgør kun et fast driftssted, hvis det varer mere end 6 måneder; tilsvarende udgør en forundersøgelse og efterforskning efter naturforekomster (kulbrinter) kun et fast driftssted, hvis den varer mere end seks måneder.

4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte

a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;

b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering;

c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til bearbejdelse hos et andet foretagende;

d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;

e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve enhver anden virksomhed for foretagendet, der er af forberedende eller hjælpende karakter;

f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende til samtidig udøvelse af flere af de i punkt a) - e) nævnte virksomheder, forudsat, at det faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat heraf, er af forberedende eller hjælpende karakter.

5. Uanset bestemmelserne i stykke l og 2 skal et foretagende - i tilfælde hvor en person, der ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som omhandles i stykke 6, handler på foretagendets vegne og har og sædvanligvis udøver i en kontraherende stat en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn - anses for at have et fast driftssted i denne stat med hensyn til hele den virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til sådanne forhold, som er nævnt i stykke 4, og som, hvis de var udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted efter bestemmelserne i nævnte stykke.

6. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig repræsentant, forudsat at disse personer handler inden for deres sædvanlige erhvervsvirksomheds rammer.

7. Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, behersker eller beherskes af et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver erhvervsvirksomhed i denne anden stat, skal ikke i sig selv medføre, at et af de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.

Bekendtgørelse (international) 1990 49 Valid

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af landbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges den betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvori ejendommen er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug, rettigheder på hvilke civilretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom, samt rettigheder til varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster; skibe, både og luftfartøjer skal ikke anses for fast ejendom.

3. Bestemmelserne i stykke l skal finde anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller fra enhver anden form for benyttelse af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stykke l og 3 skal også finde anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Bekendtgørelse (international) 1990 49 Valid

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

1. Fortjeneste indvundet af et foretagende i en kontraherende stat kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver en sådan virksomhed, kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til dette faste driftssted.

2. Under iagttagelse af bestemmelserne i stykke 3 skal der i tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at ville have opnået, hvis det havde været et frit og uafhængigt foretagende, som udøvede den samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende vilkår, og som under fuldstændig frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted det er.

3. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt for det faste driftssted, herunder generalomkostninger til ledelse og administration, hvad enten de er afholdt i den stat, hvori det faste driftssted er beliggende, eller andre steder.

4. Såfremt det har været sædvane i en kontraherende stat at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2 udelukke denne kontraherende stat fra at fastsætte den skattepligtige fortjeneste på grundlag af en sådan sædvanemæssig fordeling; den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i denne artikel.

5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer for foretagendet.

6. Ved anvendelsen af de foranstående stykker skal den fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme metode hvert år, medmindre der er god og fyldestgørende grund til at anvende en anden fremgangsmåde.

7. I tilfælde, hvor en fortjeneste omfatter indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

Bekendtgørelse (international) 1990 49 Valid

Artikel 8

Skibs- og luftfart

1. Fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

2. Såfremt den virkelige ledelse for et foretagende, der driver skibsfartsvirksomhed, har sit sæde om bord på et skib, skal foretagendet anses for at have sit sæde i den kontraherende stat, i hvilken skibet har sit hjemsted, eller, såfremt et sådant ikke findes, i den kontraherende stat, i hvilken skibets reder er hjemmehørende.

3. Ved anvendelsen af denne artikel skal indkomst ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik omfatte

a) indkomst oppebåret af udleje af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i international trafik, hvis sådan indkomst af udleje er direkte forbundet med anden indkomst som omhandlet i stykke 1, og

b) indkomst oppebåret af anvendelse, vedligeholdelse og udleje af

i) containere,

ii) anhængere til indlandstransport af containere, og

iii) andet lignende materiel i forbindelse med, at den i en kontraherende stat hjemmehørende person driver skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik som omhandlet i stykke 1.

4. Bestemmelserne i stykke l skal også finde anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, i et konsortium eller i en international driftsorganisation.

Bekendtgørelse (international) 1990 49 Valid

Artikel 9

Indbyrdes forbundne foretagender

1. I tilfælde, hvor

a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i et foretagende i den anden kontraherende stat, eller

b) samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende stat som et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund af disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

2. I tilfælde, hvor der af en af de kontraherende stater er blevet foretaget en ændring af skatteansættelsen af indkomsten i overensstemmelse med stykke 1 hos en person, der er hjemmehørende i denne stat, skal den anden kontraherende stat, såfremt den er enig i en sådan ændring af skatteansættelsen, og såfremt det er nødvendigt for at forhindre dobbeltbeskatning, foretage en dertil svarende regulering af den indkomst hos en person i denne anden kontraherende stat, som har forbindelse med den person, der er hjemmehørende i førstnævnte kontraherende stat. Såfremt den anden kontraherende stat er uenig i en sådan ændring af skatteansættelsen, skal de to kontraherende stater søge at opnå enighed i overensstemmelse med fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler i artikel 25, stk. 2 (fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler).

3. En kontraherende stat skal ikke ændre et foretagendes fortjeneste under de omstændigheder, som er omhandlet i stykke 1, efter udløbet af de tidsfrister, som er fastsat i den pågældende stats nationale lovgivning, eller i noget tilfælde, når der er gået fem år fra udløbet af det år, i hvilket den fortjeneste, som ville være undergivet en sådan ændring, ville være tilfaldet et foretagende i denne stat.

4. Bestemmelserne i stykke 2 og 3 skal ikke finde anvendelse hvor der foreligger svig, forsætlig forsømmelse eller undladelse.

Bekendtgørelse (international) 1990 49 Valid

Artikel 10

Udbytte

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvori det selskab, der betaler udbyttet, er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men den skat der pålignes må, såfremt modtageren er udbyttets retmæssige ejer, ikke overstige

a) For så vidt angår Danmark

i) 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er et selskab (bortset fra et interessentskab og et kommanditselskab), der direkte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet;

ii) 20 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde.

b) For så vidt angår Egypten

i) 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet;

ii) uanset bestemmelserne i dette punkts litra i) kan udbytte, der betales af et selskab, som er hjemmehørende i Egypten, til en fysisk person, som er hjemmehørende i Danmark, i Egypten undergives den almindelige indkomstskat, som opkræves af den samlede nettoindkomst. Den almindelige indkomstskat, der således pålignes, må imidlertid i intet tilfælde overstige et gennemsnit på 20 pct. af det nettoudbytte, som skal udbetales til den pågældende fysiske person.

De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.

Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af aktier eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, i hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.

4. Bestemmelserne i stykke l og 2 skal ikke finde anvendelse, såfremt udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel l4 finde anvendelse.

5. I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst hidrørende fra denne anden stat.

6. Uanset bestemmelsen i stykke 5 skal i Egypten udbytte, som i henhold til bestemmelserne i egyptisk skattelovgivning anses for betalt af den årlige fortjeneste af et fast driftssted, som opretholdes i Egypten af et dansk selskab, hvis virksomhed udstrækker sig til andre lande end Egypten, behandles som udbytte, der er udbetalt af en person, som er hjemmehørende i Egypten, når udbyttet er modtaget af en fysisk person, som er hjemmehørende i Egypten eller har egyptisk statsborgerskab.

Bekendtgørelse (international) 1990 49 Valid

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådan rente kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra den hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men den skat der pålignes må, såfremt modtageren er rentebeløbets retmæssige ejer, ikke overstige l5 pct. af bruttobeløbet af renten. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af denne begrænsning.

3. Udtrykket »rente« betyder i denne artikel indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede ved pant i fast ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger. Straftillæg som følge af for sen betaling skal ikke anses for renter i denne artikel.

4. Bestemmelserne i stykke l og 2 skal ikke finde anvendelse, såfremt renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra renterne hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den fordring, som ligger til grund for den udbetalte rente, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel l4 finde anvendelse.

5. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler renten, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at renten, når hensyn tages til den gældsfordring, for hvilken den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Bekendtgørelse (international) 1990 49 Valid

Artikel 12

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne royalties kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men den skat der pålignes må, såfremt modtageren er royalty-beløbets retmæssige ejer, ikke overstige 20 pct. af bruttobeløbet af royaltybeløbet. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af denne begrænsning.

3. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde herunder spillefilm, ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr, eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

4. Bestemmelserne i stykke l og 2 skal ikke finde anvendelse, såfremt royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for de udbetalte royalties, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel l4 finde anvendelse.

5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, hvis de betales af denne stat selv, af en af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder, eller af en person, der er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den person, der betaler royalties, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, imidlertid har et fast driftssted eller et fast sted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket forpligtelsen til at betale royalties er påtaget, og sådanne royalties afholdes af dette faste sted, skal sådanne royalties anses for at hidrøre fra den stat, hvori det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.

6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler royalties, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at de betalte royalties, når hensyn tages til den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken de er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Bekendtgørelse (international) 1990 49 Valid

Artikel 13

Kapitalgevinster

1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast ejendom som omhandlet i artikel 6, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller ved afhændelse af rørlig formue, der hører til et fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af et sådant fast sted, kan beskattes i denne anden stat.

3. Fortjeneste ved afhændelse af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i international trafik eller af rørlig formue, som er knyttet til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

4. Fortjeneste ved afhændelse af aktier af aktiekapitalen i et selskab, hvis formue direkte eller indirekte hovedsageligt består af fast ejendom, som er beliggende i en kontraherende stat, kan beskattes i denne stat.

5. Fortjeneste ved afhændelse af andre aktier end dem, der er omhandlet i stykke 4, og som udgør en aktiebesiddelse på 15 pct. i et selskab, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan beskattes i denne stat.

6. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver end de i de foregående stykker omhandlede kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.

Bekendtgørelse (international) 1990 49 Valid

Artikel 14

Frit erhverv

1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet arbejde af selvstændig karakter oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, undtagen under følgende omstændigheder, hvor denne indkomst også kan beskattes i den anden kontraherende stat

a) hvis han har et fast sted, som til stadighed står til rådighed for ham i den anden kontraherende stat med henblik på udøvelse af hans virksomhed; i så fald kan indkomsten alene i det omfang, den kan henføres til dette faste sted, beskattes i denne anden kontraherende stat;

b) hvis han opholder sig i den anden kontraherende stat i en eller flere perioder, der tilsammen udgør eller overstiger 183 dage i de pågældende skatteår; i så fald kan indkomsten alene i det omfang, den hidrører fra den af ham i denne anden stat udøvede virksomhed, beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

Bekendtgørelse (international) 1990 49 Valid

Artikel 15

Personligt arbejde i tjenesteforhold

1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne l6, l8 og l9 ikke medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke l kan vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for personligt arbejde i tjenesteforhold, udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt

a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger l83 dage i det pågældende skatteår, og

b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden stat, og

c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.

3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på et skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

Bekendtgørelse (international) 1990 49 Valid

Artikel 16

Bestyrelseshonorarer og vederlag til funktionærer i ledende direktørstillinger

1. Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Gage, løn og andet lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af funktionær i en ledende direktørstilling i et selskab, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Bekendtgørelse (international) 1990 49 Valid

Artikel 17

Indkomst, som erhverves af optrædende

kunstnere og sportsfolk

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne l4 og l5 kan indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer som optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner, eller musiker, eller som sportsmand, ved hans i denne egenskab i den anden kontraherende stat udøvede virksomhed, beskattes i denne anden stat.

2. I tilfælde, hvor indkomst ved den virksomhed, som udøves af en optrædende kunstner eller en sportsmand i hans egenskab som sådan, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, l4 og l5, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken kunstnerens eller sportsmandens virksomhed udøves.

Bekendtgørelse (international) 1990 49 Valid

Artikel 18

Pensioner, sociale sikringsydelser, livrenter

og underholdsbidrag

1. Pensioner, livrenter og sociale sikringsydelser, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i den førstnævnte stat.

2. Underholdsbidrag og andre tilsvarende ydelser, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende og skattepligtig af ydelsen i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i denne anden stat.

3. Udtrykket »livrente« betyder en fastsat sum, der er periodisk betalbar til fastsatte tidspunkter, enten for livstid eller for et bestemt tidsrum eller et tidsrum, som lader sig bestemme, i henhold til en forpligtelse til at præstere disse udbetalinger mod rimeligt og fuldt vederlag i penge eller penges værdi.

Bekendtgørelse (international) 1990 49 Valid

Artikel 19

Offentlige hverv

1. a) Vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af en kontraherende stat, dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, dens underafdelinger eller myndigheder, kan kun beskattes i denne stat.

b) Sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet er udført i denne stat, og den pågældende er en i denne stat hjemmehørende person, som

(i) er statsborger i denne stat; eller

(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre hvervet.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal, med de fornødne ændringer, finde anvendelse på sådant vederlag, når det betales af nationalbanken, postvæsenet, jernbaneselskaber, telefon- og telegrafvæsenet, radio- og fjernsynsorganisationer og andre generelle institutioner, som beskæftiger sig med offentlig service i hver af de kontraherende stater.

3. Bestemmelserne i artiklerne l5 og l6 skal finde anvendelse på vederlag, der udbetales for hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat, dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder.

Bekendtgørelse (international) 1990 49 Valid

Artikel 20

Beløb modtaget af studerende og praktikanter

1. Beløb, som en studerende eller en erhvervspraktikant, der er, eller som, umiddelbart før han besøger en kontraherende stat, var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som opholder sig i den førstnævnte stat udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, modtager til sit underhold, sit studium eller sin uddannelse, skal ikke beskattes i denne stat under forudsætning af, at sådanne beløb hidrører fra kilder uden for denne stat.

2. For så vidt angår ydelser, stipendier og vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som ikke er omfattet af stykke 1, skal en studerende eller erhvervspraktikant som omhandlet i stykke 1 herudover under studiet eller uddannelsen være berettiget til de samme fritagelser, lempelser og nedsættelser med hensyn til skatter, som gælder for personer, der er hjemmehørende i den stat, som han besøger.

3. Lempelserne i medfør af denne artikel skal kun gælde for et sådant tidsrum, som med rimelighed eller sædvanligvis udkræves for at færdiggøre det studium eller den uddannelse, som den pågældende har påbegyndt. Ingen fysisk person skal imidlertid i noget tilfælde nyde godt af denne artikel i mere end fem på hinanden følgende år.

Bekendtgørelse (international) 1990 49 Valid

Artikel 21

Beløb modtaget af professorer, lærere og forskere

1. Personer, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, og som efter indbydelse fra et universitet, college eller anden højere læreanstalt eller anstalt for videnskabelig forskning i den anden kontraherende stat, besøger denne anden stat udelukkende for at undervise eller drive videnskabelig forskning ved et sådant institut i et tidsrum af ikke over to år, skal ikke beskattes i denne anden stat af deres vederlag for sådan undervisning eller forskning.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse på vederlag, som oppebæres for forskning, der ikke drives i almenvellets interesse, men hovedsageligt til privat fordel for en eller flere bestemte personer.

Bekendtgørelse (international) 1990 49 Valid

Artikel 22

Andre indkomster

1. Indkomster, der oppebæres af en i en kontraherende stat hjemmehørende person, og som ikke er behandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.

2. Bestemmelserne i stykke l skal ikke finde anvendelse på anden indkomst end indkomst af fast ejendom som defineret i artikel 6, stykke 2, såfremt den i en kontraherende stat hjemmehørende modtager af sådan indkomst driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for den udbetalte indkomst, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 finde anvendelse.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 kan indkomster, der oppebæres af en i en kontraherende stat hjemmehørende person, og som ikke er behandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst, og som hidrører fra den anden kontraherende stat, også beskattes i denne anden stat.

Bekendtgørelse (international) 1990 49 Valid

Artikel 23

Ophævelse af dobbeltbeskatning

1. I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i den anden kontraherende stat, skal den førstnævnte stat indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb svarende til den indkomstskat, som er betalt i den anden stat. Fradraget skal imidlertid ikke kunne overstige den del af indkomstskatten, beregnet uden sådant fradrag, der svarer til den indkomst, som kan beskattes i den anden stat.

2. I tilfælde, hvor en person, hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer indkomst, som i overensstemmelse med nogen bestemmelse i denne overenskomst er undtaget fra beskatning i denne stat, kan denne stat ikke desto mindre ved beregningen af skatten af den pågældende persons øvrige indkomst tage hensyn til den indkomst, der er undtaget fra skat.

3. For så vidt angår fradrag i indkomstskatten i en kontraherende stat, skal den skat, som er betalt i den anden kontraherende stat, anses for at omfatte den skat, som ellers skal betales i denne anden kontraherende stat, men som er blevet nedsat eller frafaldet af denne kontraherende stat i medfør af dens lovbestemmelser om skattebegunstigende foranstaltninger.

Bekendtgørelse (international) 1990 49 Valid

Artikel 24

Ikke-diskriminering

1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold er eller måtte blive undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel l skal denne bestemmelse også finde anvendelse på personer, der ikke er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

2. Udtrykket »statsborgere« betyder

a) alle fysiske personer, der har indfødsret i en kontraherende stat;

b) alle juridiske personer, interessentskaber og foreninger, der består i kraft af den i en kontraherende stat gældende lovgivning.

3. Statsløse personer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, skal ikke i nogen af de kontraherende stater kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes, eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i den pågældende stat under samme forhold er eller måtte blive undergivet.

4. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af foretagender i denne anden stat, der driver samme virksomhed. Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat til at indrømme personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den som følge af ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for familie indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for dens eget område.

5. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke l, artikel ll, stykke 5, eller artikel l2, stykke 6, finder anvendelse, skal renter, royalties og andre betalinger, der udredes af et foretagende i en kontraherende stat til en person hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige indkomst under samme betingelser, som hvis betalingerne var sket til en person hjemmehørende i den førstnævnte stat.

6. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke i den førstnævnte stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive undergivet.

7. Bestemmelserne i denne artikel skal finde anvendelse på skatter omfattet af denne overenskomst.

Bekendtgørelse (international) 1990 49 Valid

Artikel 25

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

1. I tilfælde, hvor en person mener, at foranstaltninger, truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i overenskomsten, kan han, uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er hjemmehørende, eller, såfremt tilfældet er omfattet af artikel 24, stykke l, for den kompetente myndighed i den af de kontraherende stater, i hvilken han er statsborger. Sagen skal forelægges inden tre år fra den dag, hvor der er givet ham underretning om den foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i overenskomsten.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en tilfredsstillende løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten. Enhver indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til frister, der måtte gælde ifølge de kontraherende staters interne lovgivning.

3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De kan også forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, som ikke er omhandlet i overenskomsten.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af aftaler i overensstemmelse med de foranstående stykker. De kompetente myndigheder skal ved forhandling udvikle passende bilaterale procedurer, vilkår, metoder samt teknik til gennemførelsen af gensidige aftaler som omhandlet i denne artikel. Herudover kan en kompetent myndighed udvikle passende ensidige procedurer, vilkår, metoder samt teknik med henblik på at fremme de ovennævnte bilaterale handlinger og gennemførelsen af gensidige aftaler.

Bekendtgørelse (international) 1990 49 Valid

Artikel 26

Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af overenskomsten, i det omfang denne beskatning ikke strider mod overenskomsten, især med henblik på forhindring af svig eller unddragelse vedrørende sådanne skatter. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel l. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der modtages i henhold til denne stats interne lovgivning. Såfremt oplysningerne imidlertid oprindeligt er blevet anset for hemmelige i den stat, som videregiver dem, må de kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med påligning, opkrævning, inddrivelse, retsforfølgelse eller klagebehandling i forbindelse med de skatter, der er omfattet af overenskomsten. Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål, men de kan meddele oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.

2. Bestemmelserne i stykke l skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat pligt til

a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne stats eller den anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;

b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås ifølge denne stats eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;

c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller nogen fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod almene interesser.

Bekendtgørelse (international) 1990 49 Valid

Artikel 27

Personer ansat ved diplomatiske og konsulære

repræsentationer

Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som ansatte ved diplomatiske eller konsulære repræsentationer måtte nyde i kraft af folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.

Bekendtgørelse (international) 1990 49 Valid

Artikel 28

Forskellige bestemmelser

1. Bestemmelserne i denne overenskomst skal ikke kunne fortolkes som en begrænsning på nogen måde af nogen undtagelse, fritagelse, creditnedslag eller anden skattemæssig begunstigelse, som nu eller senere måtte blive indrømmet

a) i medfør af lovgivningen i en kontraherende stat vedrørende fastsættelsen af den skat, som pålignes af denne stat, eller

b) i medfør af nogen anden overenskomst, som en kontraherende stat indgår.

2. Intet i denne overenskomst skal kunne fortolkes som nogen hindring for anvendelsen af hver af de kontraherende staters interne lovgivning vedrørende beskatningen af indkomst hos personer fra deres deltagelse i selskaber, som ikke har hjemsted i den pågældende stat, vedrørende skatteunddragelse eller for så vidt angår alle områder, som ikke har forbindelse med beskatningen af indkomst.

3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater kan træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på anvendelsen af overenskomsten.

Bekendtgørelse (international) 1990 49 Valid

Artikel 29

Territorial udvidelse

1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de nødvendige ændringer udvides til enhver del af det til de kontraherende stater hørende område, som specielt er holdt uden for denne overenskomsts anvendelse, og som påligner skatter af væsentlig samme art som de skatter, overenskomsten finder anvendelse på. Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra det tidspunkt og være undergivet sådanne ændringer og betingelser, herunder betingelser vedrørende opsigelse, som måtte blive fastsat mellem de kontraherende stater i noter, der skal udveksles ad diplomatisk vej, eller på enhver anden måde, der er i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige regler.

2. Medmindre de kontraherende stater har aftalt andet, skal opsigelsen af overenskomsten af en af dem i henhold til artikel 31 også - på den måde, som er angivet i nævnte artikel - bringe anvendelsen af overenskomsten til ophør på enhver del af det til de kontraherende stater hørende område, til hvilken den er blevet udvidet i henhold til denne artikel.

Bekendtgørelse (international) 1990 49 Valid

Artikel 30

Ikrafttræden

1. De kontraherende stater skal give hinanden underretning, når de forfatningsmæssige betingelser for overenskomstens ikrafttræden er opfyldt.

2. Overenskomsten skal træde i kraft 30 dage efter den dag, udvekslingen af den sidste af de i stykke 1 omhandlede underretninger sker, og dens bestemmelser skal have virkning første gang

a) for så vidt angår skat, der indeholdes ved kilden, på beløb, som betales den eller efter den første dag i den anden måned, som følger den dato, på hvilken denne overenskomst træder i kraft;

b) for så vidt angår andre skatter, for indkomstår, som begynder den 1. januar eller senere i det år, som følger efter den dato, på hvilken denne overenskomst træder i kraft, og følgende skattepligtige indkomstår.

Bekendtgørelse (international) 1990 49 Valid

Artikel 31

Opsigelse

Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil den opsiges af en af de kontraherende stater. Hver af de kontraherende stater kan opsige overenskomsten på et hvilket som helst tidspunkt efter 5 år fra den dato, på hvilken denne overenskomst træder i kraft, såfremt der er givet mindst 6 måneders forudgående meddelelse om opsigelsen ad diplomatisk vej. I så fald skal overenskomsten ophøre at være i kraft og have virkning for så vidt angår indkomst, der erhverves i kalenderår eller indkomstår, der begynder (eller i tilfælde af skatter, der betales ved kilden, for så vidt angår udbetalinger, som foretages) den eller efter den 1. januar, der følger umiddelbart efter udløbet af 6-måneders-perioden, og følgende indkomstår.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i Cairo, den 9. februar 1989 i to eksemplarer på dansk,

arabisk og engelsk, således at de tre tekster har samme

gyldighed. I tilfælde, hvor der opstår uoverensstemmelser om fortolkningen, skal den engelske tekst være afgørende.

For Kongeriget Danmarks regering

Poul Schluter

For regeringen i Den Arabiske Republik Egypten

Atef Sedki

AFTALEMEMORANDUM

1. Ved anvendelsen af artikel 2, stykke 2, er der enighed om, at udtrykket »afhændelse af rørlig formue eller fast ejendom« omfatter dispositioner, som ifølge dansk eller egyptisk lovgivning juridisk behandles som salg.

2. Ved anvendelsen af artikel 6 og 7 er der enighed om, at fortjeneste, som hidrører fra et landbrug eller en plantage, der er beliggende i en kontraherende stat, skal behandles som fortjeneste ved erhvervsvirksomhed i henhold til artikel 7 og i medfør af skattelovgivningen i hver af de kontraherende stater.

Overenskomsten, der ikke omfatter Færøerne og Grønland, trådte i medfør af artikel 30 i kraft den 12. april 1990.

Skatteministeriet, den 24. april 1990

Anders Fogh Rasmussen

Bekendtgørelse (international) 1990 49 Valid

Bekendtgørelse af overenskomst af 9. februar 1989 mellem Kongeriget Danmarks regering og regeringen i Den arabiske Republik Egypten til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter

Den 9. februar 1989 undertegnedes i Cairo en overenskomst mellem

Danmark og Egypten til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring

af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter.

Overenskomsten har følgende ordlyd

OVERENSKOMST

mellem

Kongeriget Danmarks regering og regeringen i Den Arabiske Republik Egypten til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter

Kongeriget Danmarks regering og regeringen i Den Arabiske Republik Egypten, der ønsker at afslutte en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskatter, er blevet enige om følgende bestemmelser

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →