Bekendtgørelse om to overenskomster af 28. december 1989 med Indien om dansk støtte til sanitets- og vandforsyningsprojekter i Tamil Nadu og Karnataka
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse om to overenskomster af 28. december 1989 med Indien om dansk støtte til sanitets- og vandforsyningsprojekter i Tamil Nadu og Karnataka
Ved noteveksling i New Delhi den 22. og 28. december 1989 er der indgået en overenskomst mellem Danmark og Indien, ifølge hvilken den danske regering yder et beløb på 35 millioner kroner til et integreret sanitets- og vandforsyningsprojekt i den indiske delstat Tamil Nadu. Ligeledes i New Delhi er der ved noteveksling den 22. og 28. december 1989 indgået en overenskomst mellem Danmark og Indien, ifølge hvilken der inden for et beløb af 50 millioner kroner ydes dansk støtte til et integreret sanitets- og vandforsyningsprojekt i den indiske delstat Karnataka.
De omhandlede projekter har til formål gennem oplysning og samarbejde med lokalsamfundene at forbedre sundhedstilstanden i landsbyerne ved forbedrede vandforsynings- og sanitetsforhold samt at skabe forståelse for sammenhængen mellem sundhed, vand, sanitet og miljø.
De to projekter forventes gennemført i løbet af henholdsvis 31/2 og 4 år.
Udenrigsministeriet, den 18. maj 1990
Uffe Ellemann-Jensen
Ingen