Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionen af 10. juni 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionen af 10. juni 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser
I tilslutning til Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 58 af 19.
juni 1973 og efterfølgende bekendtgørelser, senest nr. 138 af 14.
december 1988, Lovtidende C, meddeles det, at nedenstående lande med
virkning fra de anførte datoer har ratificeret eller tiltrådt den i
New York den 10. juni 1958 undertegnede konvention om anerkendelse
og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser
Dominica 26. januar 1989 Antigua og Barbuda 3. maj 1989 Algeriet 8. maj 1989 Kenya 11. maj 1989 Argentina 12. juni 1989 Lesotho 11. september 1989
Antigua og Barbuda har ved tiltrædelsen afgivet følgende erklæring
I overensstemmelse med artikel I erklærer regeringen for Antigua og Barbuda, at den på grundlag af gensidighed alene vil anvende konventionen på anerkendelse og fuldbyrdelse af kendelser afsagt inden for en anden kontraherende stats territorium.
Regeringen for Antigua og Barbuda erklærer endvidere, at den alene vil anvende konventionen på tvister, som udspringer af retsforhold, de være sig kontraktlige eller ej, der i henhold til Antigua og Barbuda's lovgivning betragtes som kommercielle.
Algeriet har i forbindelse med tiltrædelsen afgivet følgende erklæring
Under henvisning til den i konventionens artikel I, stk. 3, indeholdte mulighed erklærer den Algeriske Demokratiske Folkerepublik, at den kun vil anvende konventionen på basis af gensidighed på anerkendelsen og fuldbyrdelsen af voldgiftskendelser afsagt inden for en anden kontraherende stats territorium og kun, hvor sådanne kendelser er afsagt i tvister, der udspringer af retsforhold, de være sig kontraktlige eller ej, som betragtes som kommercielle efter algerisk lovgivning.
Kenya har i forbindelse med sin tiltrædelse afgivet følgende erklæring
I overensstemmelse med artikel I (3) i den omhandlede konvention erklærer Kenyas regering, at den alene vil anvende konventionen på anerkendelse og fuldbyrdelse af voldgiftskendelser afsagt inden for en anden kontraherende stats territorium.
Argentina har i forbindelse med sin ratifikation afgivet følgende erklæring
På grundlag af gensidighed vil den argentinske regering kun anvende konventionen på anerkendelse og fuldbyrdelse af fremmede voldgiftskendelser afsagt inden for en anden kontraherende stats territorium. Den vil endvidere anvende konventionen alene på tvister, som udspringer af retsforhold, de være sig kontraktlige eller ej, der betragtes som kommercielle under landets nationale lovgivning.
Konventionen vil blive fortolket i overensstemmelse med principperne og bestemmelserne i den gældende nationale forfatning eller bestemmelser, som er resultat af ændringer foretaget i kraft af forfatningen.
Endelig har Canada i en meddelelse af 25. november 1988 underrettet FNs generalsekretær om tilbagekaldelse af følgende passus i det reviderede forbehold, som deponeredes den 20. maj 1987, jf. Udenrigsministeriets ovennævnte bekendtgørelse nr. 138 af 14. december 1988
Canadas regering erklærer med hensyn til provinsen Saskatchewan, at den kun vil anvende konventionen på anerkendelse og fuldbyrdelse af kendelser afsagt inden for en anden kontraherende stats territorium.
Tilbagekaldelsen har virkning fra og med den 25. november 1988.
Udenrigsministeriet, den 1. marts 1990
F.M.
O. E. Møller
Ingen